HOVEDFORMÅL

Dansk Amatørfiskerforenings hovedformål er, at der sikres adgang til fritidsfiskeriet på en måde, så denne fritidssyssel bliver stimulerende naturoplevelse og livsnydelse.

-at rekreativt fiskeri skal hvile på en bæredygtigt udnyttelse af fiskebestanden, og at denne effektivt beskyttes mod forurening, overfiskning og andre menneskeskabte trusler.

-at fiskebestandene sikres sådanne betingelser, at de kan eksistere som selvproducerende bestande uden hjælp fra bl.a. udsætninger.

Fiskepleje og kontrol
-at en optimal indtægt fra fisketegnsmidlerne sikres ved en effektiv kontrol af alle fisketegnspligtige.

-at det rekreative fiskeri på kort sigt skal bevares og forbedres gennem langtidsplaner for udsætning af fiskeyngel.

-at den marine fiskepleje skal øges samt effektiviseres gennem forskning.

-at der skal afsættes øgede midler til udsætning af åleyngel, indtil der gennem en international indsats er genoprettet en selvproducerende ålebestand.

-at Danmark skal arbejde for en effektivisering og forøgelse af det internationale bestandsophjælpningsprogram vedr. ål.

-at der gennem habitatsforbedringer skabes yngel og opvækstarealer, så de udsætninger der sker for at genetablere fiskebestadene, får de bedst mulige opvækstbetingelser.

-at der arbejdes for et stop for mekanisk påvirkning af havbunden i marine kystnære områder.

-at der arbejdes på, at nedbringe vejforurening gennem overfladevand i udledning til marine miljø.

Fredning
-at der skal indføres udvidet fredning af ørreder og laks fra 1. oktober til 28./29. februar.

-at alle vigtige gydepladser for alle fiskearter fredes i de pågællende fisks gydeperiode.

Omsætningsforbud og redskaber
-at omsætningsforbuddet fjernes, så de fisk der kan fanges med det antal redskaber, som er lovlige at fiske med bliver mulig at sælge feks. turisterhvervet af .

-at redskaberne forenkles, så de bliver lettere at administrere for fritidsfiskerne og lettere for fiskerikontrollen at kontrollere.

Skarv og sæler
-at skarven reduceres til 10.000 par omregnet til ca. 40.000 stk., og kolonierne begrænses til det antal, der var i 1980.

-at sælerne reduceres til ca. 2.000 stk., og at de fjernes fra områder, der er egnede til yngel og opvækstområder for alle fiskearter.

Vandmiljøet
-at der skal indføres forbud mod “klapning” af havneslam i saltvand, og at der indføres skærpede forureningsgrænser for havdambrug.

-at eksisterende grave-/sugehuller reetableres, og de giftige jord/plantearter, der findes i hullerne, uskadeliggøres.

-at der ved fremtidige grave-/sugetilladelser samtidig gives påbud om at reetablere grave-/sugehullerne, så de fremstår som før grav / sug. Eventuelt ved at bruge matrialer fra uddybninger af sejlrender som fyld.

-at der i alle marine vande, hvor der tidligere fandtes stenrev, etableres nye kunstige rev, som kan virke som skjul og gemmested for fiskebestandene, og at der i etableringsfasen, indtil bestandene af fiskearter har fundet sit naturlige leje, fredes for fiskeri.