Skarv

VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK

Det biologiske grundlag for jagttidsrevisionen 2022

AU   AARHUS UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK

Det biologiske grundlag for jagttidsrevisionen 2022

Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 434

2021

Aksel Bo Madsen Thomas Kjær Christensen Jesper Madsen

Thorsten Johannes Skovbjerg Balsby Thomas Bregnballe

Kevin Kuhlmann Clausen Preben Clausen

Morten Elmeros Anthony David Fox Morten Frederiksen Hans Peter Hansen Lars Haugaard Henning Heldbjerg Martin Mayer

Peter Mikkelsen Rasmus Due Nielsen Claus Lunde Pedersen Ib Krag Petersen Jacob Sterup

Ole Roland Therkildsen

Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

AU   AARHUS UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Datablad

Serietitel og nummer:        Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 434 Kategori:                      Rådgivningsrapporter

Titel:     Vildtbestande og jagttider i Danmark

Undertitel:     Det biologiske grundlag for jagttidsrevisionen 2022

Forfattere:     Aksel Bo Madsen, Thomas Kjær Christensen, Jesper Madsen, Thorsten Johannes Skovbjerg Balsby, Thomas Bregnballe, Kevin Kuhlmann Clausen, Preben Clausen, Morten Elmeros, Anthony David Fox, Morten Frederiksen, Hans Peter Hansen, Lars Haugaard, Henning Heldbjerg, Martin Mayer, Peter Mikkelsen, Rasmus Due Nielsen, Claus Lunde Pedersen, Ib Krag Petersen, Jacob Sterup & Ole Roland Therkildsen

Institution:      Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

Udgiver:     Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi © URL:              http:// dce.au.dk

Udgivelsesår:    Marts 2021 Redaktion afsluttet:                           Marts 2021

Faglig kommentering:         Tommy Asferg Kvalitetssikring, DCE:        Jesper R. Fredshavn

Sproglig kvalitetssikring:         Anne Mette Poulsen

Ekstern kommentering:         Miljøstyrelsen. Kommentarerne findes her:

http://dce2.au.dk/ pub/komm/SR434_komm.pdf Finansiel støtte:                         Miljøstyrelsen

Bedes citeret:        Madsen, AB, Christensen, TK, Madsen, J, Balsby, TJSB, Bregnballe, T, Clausen, KK, Clausen, P, Elmeros, M, Fox, AD, Frederiksen, M, Hansen, HP, Haugaard, L, Heldbjerg, H, Mayer, M, Mikkelsen, P, Nielsen, RD, Pedersen, CL, Pedersen, IK, Sterup, J & Therkildsen, OR 2021. Vildtbestande og jagttider i Danmark. Det biologiske grundlag for jagttidsrevisionen 2022. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 168 s. – Videnskabelig rapport nr. 434

http://dce2.au.dk/  pub/SR434.pdf Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse

Sammenfatning:      Denne rapport er udarbejdet på baggrund af en bestilling fra Miljøstyrelsen som en del af det faglige grundlag for Vildtforvaltni ngsrådets udarbejdelse af en indstilling til Miljøministeren med henblik på revision af gældende jagttider i 2022. Rapporten giver for 23 udvalgte jagtbare vildtarter en opdateret oversigt over den eksisterende viden om biologiske, bestandsmæssige, jagtlige og forvaltningsmæssige forhold, som er relevante for en faglig vurdering af den gældende jagttid. Endvidere giver rapporten en vurdering af de bestandsmæssige muligheder for en eventuel jagttid for 18 udvalgte p.t. ikke-jagtbare arter.

Emneord:     Jagttider, jagttidsrevision, fugle, pattedyr, jagt, regulering, forvaltning Layout:                   Grafisk Værksted, AU Silkeborg

Foto forside:        Kortnæbbet Gås, Kevin Kuhlmann Clausen

ISBN:     978-87-7156-578-2

ISSN (elektronisk):         2244-9981

Sideantal:      168

Internetversion:     Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) som http://dce2.au.dk/ pub/SR434.pdf  

Tryk:       Rosendahls – print · design · media Antal:                200

3.3.3    Skarv

Status for bestand og forvaltning
Ynglebestand i Danmark31.964 par (Sterup & Bregnballe 2020). Fluktuerende (2007-2018) (Fredshavn m.fl. 2019a).
FlywaybestandMellemskarv: 615.000. Stigende (nord- og centraleuropæisk bestand, Nagy & Langen- doen 2018, 2020). Storskarv: 127.500. Faldende (Nagy & Langendoen 2018, 2020).
Gældende jagttidIngen jagttid siden 1980.
Tidligere jagttid1979:                                                1. okt. – 31. dec.
ReguleringJa – regulering i hht. bek. 1006/2020
Internationale og nationale listningerGlobal rødliste (IUCN): LC Europæisk rødliste (IUCN): LC Dansk rødliste: LC (ynglebestand); NA (trækbestand) AEWA: B2c
Bestandsbegrænsende faktorer (yngle- og trækbestand)Målsætninger og kriterier for vildtbestande (Madsen 2021): Begrænser jagt/regulering bestanden (direkte/indirekte): Ja, lokalt/Nej Forstyrrelsesfølsomhed: Middel Fuglebeskyttelsesdirektivet, artikel 12 (Fredshavn m.fl. 2019a): Jagt/regulering: Middel (ynglebestand) Jagt/regulering: Høj (trækbestand); Fiskeri/bifangst: Middel (trækbestand)
ForvaltningsplanerSørensen & Bregnballe (2016). En revideret forvaltningsplan er under udarbejdelse

Forekomst og bestandsudvikling

Der forekommer to underarter af skarv i Danmark. Mel- lemskarv (Phalacrocorax carbo sinensis) yngler her i lan- det samt blandt andet i landene omkring Østersøen og syd for Danmark. Storskarv (P. c. carbo) yngler blandt andet langs Norges kyster, og fugle herfra opholder sig i Danmark mellem august og april.

Hovedparten af de danske skarver spreder sig i sensom- meren over forholdsvis korte afstande til søer og kyst- områder og optræder da over hele landet. Her opholder de sig nogle uger eller måneder, før de påbegynder det egentlige efterårstræk. Borttrækket begynder for alvor i august, kulminerer i september og fortsætter gennem oktober. Borttræk forekommer dog også i november og i kuldeperioder i december-januar. En vis andel af de danske skarver forbliver i Danmark vinteren over.

Skarver fra udlandet kommer til de danske farvande mellem juli og november, og nogle af disse fugle over- vintrer. I foråret forlader mange af de overvintrende og gennemtrækkende udenlandske skarver Danmark mel- lem 20. marts og 20. april.

I de senere år har skarv i stigende grad taget de danske søer og åer i brug, også gennem efteråret og om vinte- ren.

Bestanden af skarv gik hastigt frem gennem 1980’erne både herhjemme og i udlandet. De europæiske bestande er senest opgjort til 300.000 par P. c. sinensis og 43.000 par P. c. carbo (Bregnballe m.fl. 2014). I Danmark aftog væksten i ynglebestanden hurtigt efter 1991, og i årene 1993-2006 ynglede 36.500-42.500 par. Herefter gik be- standen tilbage, og i 2013 var yngleantallet nået ned på 24.700 par (Fig. 3.3.3.1A). I 2014 gik bestanden atter frem, og i 2014-2020 ynglede der 30.500-32.000 par i Danmark (Sterup & Bregnballe 2020). De årlige opgørel- ser over ynglebestandens størrelse baseres på optællin- ger af reder i samtlige kolonier i Danmark.

Reguleringen i Danmark

Udviklingen i det antal skarver, som jægerne har indbe- rettet til vildtudbyttestatistikken, er vist i Fig. 3.3.3.2B. Af figuren fremgår det, at der mellem 1995 og 2009 årligt blev nedlagt 3.000-5.000 skarver i Danmark (i gennemsnit 3.583). De indberettede antal nedlagte skarver faldt mar- kant efter 2009. Dette pludselige fald i antal skarver ind- rapporteret som reguleret indtraf i forbindelse med en ændring i proceduren for tildelingen af tilladelser til at regulere skarv. Fra at fiskere og ejere af dambrug m.fl. havde en generel tilladelse til at regulere skarv, overgik man i august 2010 til et system, hvor hver enkelt fisker årligt – via hjemmesiden kendt som ’VildReg’ – skulle søge om tilladelse til at regulere skarv. Ifølge nogle fi- skere betød dette, at en del fiskere, som tidligere havde reguleret skarver, undlod at søge om tilladelse.

Figur 3.3.3.1. A) Udviklingen i antal besatte skarvreder i Danmark 1995-2020. Bemærk, at y-aksen starter ved 20.000 reder. B) Jagtud- byttet af skarv i jagtsæsonerne 1995/96-2019/20 og tendenser i perioderne 1995-2019 og 2014-2019.

Figur 3.3.3.2. Geografisk fordeling af udbyttet af skarv vist som gennemsnitligt udbytte på kommuneplan for sæsonerne 2014/15-2018/19. Data for udbyttet på søterritoriet er tilskrevet nærmeste kommune.

Som det fremgår af figuren, steg det indberettede antal igen efter 2011 og nåede omkring 5.500 skarver per sæ- son i 2017-2019. Forhold, der bidrager til det markant højere antal nedlagte skarver de seneste år, omfatter: 1) at der blev givet tilladelse til, at jægere kunne nedlægge skarv i Ringkøbing Fjord i forbindelse med øvrig jagt (op til 600 skarver nedlagt per sæson), og 2) at flere har søgt om og fået tilladelse til at nedlægge skarv ved vandløb.

Ifølge indberetningerne til vildtudbyttestatistikken er flest skarver nedlagt i forbindelse med regulering om- kring de vestjyske fjorde, Læsø, Mariager Fjord og ky- sterne i Østdanmark (Fig. 3.3.3.2).

Det er i øjeblikket uklart, i hvilken grad reguleringen af skarv ved fiskeredskaber, i fjorde og ved vandløb påvir- ker udviklingen i ynglebestanden i Danmark. Det skøn- nes, at nedlæggelsen af skarver har haft en vis betydning for de danske skarvers overlevelse, også selv om der blandt de nedlagte fugle ofte er overvægt af ungfugle, og

at det i ukendt omfang er gæstende skarver fra andre lande, der bliver nedlagt. I flere af de danske skarvers overvintringsområder bliver der nedlagt et betydeligt an- tal skarver i vinterhalvåret (eksempelvis nedlægges der op til 40.000 skarver i Frankrig per sæson). Da et land som Frankrig udgør et vigtigt overvintringsområde for dan- ske skarver, vurderes det, at den ekstra dødelighed, som de danske ungfugle og ynglefugle påføres i overvint- ringsområderne, bidrager til at begrænse størrelsen af den danske ynglebestand. Det skønnes relevant at af- klare, i hvilket omfang udviklingen i ynglebestanden på- virkes af den regulering, der udføres i Danmark og i de lande, som mange af de danske skarver opholder sig i uden for yngletiden.

Forvaltningsmæssige problemstillinger

Skarv står ikke opført på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag II, hvorfor der ikke kan åbnes for en jagttid på ar- ten. Der har ikke været jagttid på skarv i Danmark siden 1980. Men via bekendtgørelsen om vildtskader har det været muligt at regulere arten.

Skarv er ikke truet på verdensplan (BirdLife International 2019). Midvintertællingerne i Europa viser en fortsat sti- gende tendens. Den samlede europæiske bestand af mel- lemskarv har tilsyneladende været forholdsvis stabil over de seneste 10-20 år, men bestanden af storskarv har været i tilbagegang (især pga. af tilbagegang i den norske bestand; Bregnballe m.fl. 2014).

De mål og fremgangsmåder, der har været anvendt i forbindelse med at forvalte skarvs yngleforekomst i Danmark, og de konflikter, der har været relateret til ynglende såvel som fødesøgende og rastende skarv, har været fastlagt i nationale forvaltningsplaner for arten.

Den seneste forvaltningsplan har været gældende fra 2016 til 2020, og en ny revideret forvaltningsplan for- ventes at ville træde i kraft i løbet af sensommeren 2021. Som noget nyt blev der i den nuværende forvaltnings- plan indført enkelte nye fremgangsmåder, såsom at

145

man i særlige tilfælde kunne opnå tilladelse til borts- kræmning fra overnatningspladser for at begrænse skarvernes prædation på særligt beskyttelseskrævende fiskebestande.

Regulering i yngletiden har især siden 2002 omfattet tiltag rettet mod at undgå dannelse af nye kolonier visse steder samt oliering af æg i udvalgte kolonier beliggende i om- råder, hvor der har været særligt store konflikter mellem skarv og fiskeri, og / eller hvor der har været særlige be- hov for at beskytte lokale fiskebestande (Bregnballe & Ste- rup, in prep.). DCE har vurderet, at tiltagene rettet mod at forhindre skarv i at etablere nye kolonier samt regulerin- gen af ynglesucces i udvalgte eksisterende kolonier har haft en begrænsende effekt på størrelsen af den danske ynglebestand både regionalt og nationalt (Bregnballe & Sterup, in prep.).

Ifølge bekendtgørelsen om vildtskader kan ejere af fast- stående, fungerende fiskeredskaber få tilladelse til at re- gulere skarv mellem 1. august og 31. marts. Skarv kan nedlægges inden for en afstand af 1 km fra redskaberne. Ejerne af faststående fiskeredskaber har også mulighed for skriftligt at bemyndige en eller flere personer til at fo- retage reguleringen.

Det er et vilkår i tilladelserne, at ansøgerne senest fire uger efter tilladelsens udløb skal indberette antallet af regulerede individer. Herudover har de jægere, der har

nedlagt skarv, været forpligtet til – via vildtudbyttesta- tistikken – at indberette, hvor mange skarver de ned- lagde.

Der har været uoverensstemmelse mellem tilbagemel- dingen fra reguleringsansøgerne og opgørelserne via vildtudbyttestatistikken. Ifølge tilbagemeldingerne fra de personer, der fik tilladelser til regulering, blev der eksempelvis i den femårige periode 2010-2014 nedlagt 6.800 skarver i Danmark, hvorimod det nedlagte antal ifølge vildtudbyttestatistikken var 11.400 skarver. Årsa- gerne til disse uoverensstemmelser er ikke udredt. Der er dog tegn på, at disse uoverensstemmelser er blevet mindre i de seneste år.

Vurdering af eventuel jagttid

Skarv er som nævnt ikke opført på fuglebeskyttelsesdi- rektivets bilag II, der er listen over arter, som medlems- landene kan indføre jagttid på. Fuglebeskyttelsesdirek- tivet giver således ikke mulighed for, at der åbnes for en jagttid på skarven.

Det vurderes, at en eventuel indførelse af en jagttid på skarv i Danmark vil påvirke udviklingen i ynglebestan- den. Det vurderes således, at ynglebestanden i disse år er begrænset af antallet af yngledygtige individer i be- standen, og ud fra ringmærkning vides det, at der blandt de skarver, som nedlægges i Danmark, er danske skarver i den yngledygtige alder.

Foto: Kevin Kuhlmann Clausen.

146