Høringssvar til ny skarv forvaltningsplan

Dansk Amatørfiskerforening har indsendt høringssvar til ny skarvforvaltningsplan

Nyborg d. 1. august 2021
Høringssvar til Høring af Forvaltningsplan for skarv
Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) takker for det tilsendte udkast til forvaltningsplan for skarv.
DAFF er enige i to af overordnede formål: ”at opretholde en levedygtig bestand af skarv i Danmark og at minimere skadesomfang på fangster i bundgarn og ruser ved at reducere skarvens prædation ved disse.”
Derudover finder DAFF at udkastet mangler både mål og midler og som sådan ikke udgør en forvaltningsplan.
DAFF har været repræsenteret i Skarvarbejdsgruppen gennem Dansk Fritidsfiskerforbund. DAFF kan i lighed med flere andre medlemmer af Skarvarbejdsgruppen: Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO, Danmarks Fiskeriforening PO og Dansk Fritidsfiskerforbund, ikke støtte udkastet til skarvforvaltningsplan. Der er afgørende elementer og nøgleindhold, som ikke flugter den virkelighed og de ønsker, som en samlet repræsentation af danske fiskere ønsker inkluderet for at problemerne med skarv håndteres seriøst og for at indsatsen imødegår den negative indflydelse, som skarven udøver på det danske havmiljø og økosystem.
Det angives i høringsbrevet at ” Forvaltningsplanen er udarbejdet i samarbejde med skarvarbejdsgruppen”. På baggrund af ovenstående havde det været mere præcist at skrive: ”en del af Skarvarbejdsgruppen”. Ovenstående interessenter har på baggrund af vor dissens været indkaldt til særskilt dialogmøde om udkastet. Det var vort indtryk at der var imødekommenhed overfor vore synspunkter, men referatet af dialogmødet forelå ikke ved høringsfristens udløb. Derfor indgår dialogmødets evt. resultater ikke i dette høringssvar.
Det angives i udkastet, at årsagen til at skarven skaber konflikter er, at fiskebestandene er presset af andre faktorer. Det er ikke en korrekt udlægning. Det store antal skarv er – og skal anerkendes som – en selvstændig trussel mod den kystnære fauna og livet i de ferske vande. Dette er videnskabeligt veldokumenteret. Seneste forskning fra bl. a DTU Aqua viser, at skarven er en væsentlig prædator såvel ved vore kyster som i de ferske vande. Stalling er nær udryddelse. Laks og ørreds ynglesucces reduceres kraftigt. ca. 75 % af al smolt ædes af skarv. Kun 20 % af smolten fra Limfjordens vandløb når ud af Limfjorden. At der findes andre udfordringer, må ikke stå i vejen for at løse det selvstændige problem som skarven udgør.
Der foreslås mere rådgivning og information om skarv for at afhjælpe og reducere konflikter med skarv og at oplysning om de rekreative muligheder ved at opleve skarver. Der er ikke i udkastet, eller DAFF bekendt andre steder, evidens for at konflikterne skyldes mangel på rådgivning, information og oplysning. Der bør derfor ikke i en forvaltningsplan indgå sådanne tiltag, som her nærmest må ses som en afledningsmanøvre. Tilsvarende foreslås motorbådssejlads i vore vandløb som middel til at skræmme skarv. Et forslag helt uden bund i virkeligheden. Dette forslag må ligeledes anses som fyld og afledning.
Når der foreslås ” anskydning af enkelte individer for at skræmme de resterende skarver” må det forhåbentlig bero på en fejl. Det er et virksomt skræmmetiltag, men absolut ikke etisk forsvarligt.
Generelt nedtoner udkastet skarvproblemet i strid med den seneste viden. Som eksempler kan nævnes tabel 4.2 hvor det anføres om Limfjorden at ”Skarver vurderes at være en medvirkende årsag til, at fiskebestandene har svært ved at genetablere sig”. Forskningen viser at skarven er en væsentlig årsag til fiske dødeligheden. Om Sydfyn/Als anføres” Hyppige iltsvind, der kan medvirke til at presse fiskeyngel ind mod land, kan gøre fiskebestandene sårbare for prædation af skarv”. Dette er der intet videnskabeligt belæg for. Fiskeynglen lever i de kystnære områder, hvor skarven fouragerer og ikke i de dybere områder som typisk rammes af iltsvind.
Grundlæggende mener DAFF, at skarvens bestandsstørrelse har nået et niveau, der gør beskyttelsen af skarven forældet, og at en fortsat streng beskyttelse ikke er i tråd med en nutidig økosystembaseret forvaltning . Skarven har ikke længere behov for en beskyttelse på det niveau som fortsættes i det udsendte udkast. DAFF mener at Danmark bør prioritere et internationalt samarbejde med henblik på en mere nutidig forvaltning, fx i koordination med den internationale skarvarbejdsgruppe, og med målsætning om at flytte skarven til Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag II, således at der kan fastsættes jagttid på skarv.
DAFF er grundlæggende uenige i at det ikke skal være et mål i planen at reducere skarvbestanden. Den nuværende skarvbestands daglige fødebehov kombineret med skarvens fødevalg er uforeneligt med en balanceret forvaltning af den danske natur.
Det er et mål i udkastet at opretholde en levedygtig bestand af skarv. Man kan ikke forvalte ud fra en størrelse som ikke er defineret. DAFF finder at det er en nødvendig forudsætning at forvaltningsplanen fastsætter et mål for hvad en ”levedygtig bestand” er. Dette kan med fordel findes ud fra de samme principper som når mindstebestande af fisk fastsættes. Det er vigtigt, at skarver der kommer gennem Danmark på træk tælles med i en sådan beregning, da netop trækkende skarver udgør en stor andel af problemet i Danmark.
Udkastet fokuserer meget på ferskvand, men problemerne med skarv er veldokumenteret endnu større i de marine områder. Blandt andet er skarven(ålekragen) et stort pres på den i forvejen udfordrede ål. En forvaltningsplan bør derfor inkludere væsentlige og effektive tiltag i de marine områder. Der er fortsat behov for at udbygge kendskabet til dette bl. a. omkring skarvens betydning for torsk, som jo vokser op i skarvens primære fourageringsområder. Planen bør fordre og understøtte sådanne undersøgelser.
DAFF anerkender, at der er sket væsentlige forbedringer i reguleringsmulighederne i bilag 2. DAFF finder dog at garnfiskere også have mulighed for at regulere ved deres redskaber på samme måde som det tillades for ejere af aktivt fiskende bundgarn og ruser. Bilag 2 er dog fortsat unødigt, teoretisk, kompliceret og knudret. DAFF foreslår at bilaget formuleringsmæssigt gennemarbejdes af en mindre gruppe af jagt- og fiskeri kyndige assisteret af en enkelt jurist.
DAFF er uenig i at planen ikke længere skal revideres hvert 5. år. Dette skulle gøre det lettere at foretage løbende (adaptiv) revision. Den femårlige revision af planen hindrer ikke, at der kan foretages ændringer efter behov mellem revisionerne, men al erfaring viser, at uden faste terminer skrider også nødvendige revisioner, bl. a. på grund af kronisk ressourceknaphed hos de relevante myndigheder. Det synes ulogisk at nedprioritere skarvforvaltningen i en tid, hvor skarvproblemet er kraftigt eskalerende. DAFF ønsker altså den regelmæssige revision fastholdt.
Sammenfattende finder DAFF som sagt ikke, at det foreliggende udkast udgør en forvaltningsplan, idet der savnes konkrete mål og effektive virkemidler og at der ikke tages højde for de væsentlige problemer i det marine område. DAFF foreslår derfor, at udkastet trækkes tilbage og at Skarvarbejdsgruppen får til opgave at udarbejde en egentlig forvaltningsplan. Eventuelt bør Skarvgruppens sammensætning ændres, således at der lægges mere vægt på at løse de dokumenterede konflikter og mindre vægt på et forældet beskyttelsesbehov.
m.v.h.
Dansk Amatørfiskerforening – DAFF

Flemming Kjærulf, landssekretær
I CBDs principper omkring økosystembaseret tilgang, fremgår det blandt andet at: ”There has been a tendency in the past to manage components of biological diversity either as protected or non-protected. There is a need for a shift to more flexible situations, where conservation and use are seen in context and the full range of measures is applied in a continuum from strictly protected to human-made ecosystems”.

Leave a Reply