Høringssvar til høring af § 7-udvalget

Høringssvar til høring af § 7-udvalget om Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2022 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande

Nyborg d. 24. november 2021

Høringssvar til høring af § 7-udvalget om Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2022 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande, KOM (2021) 661.
Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) takker for det tilsendte notat om Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2022 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande, KOM (2021) 661
DAFF vil i dette høringssvar alene forholde sig til afsnittet om europæisk ål.
Indledningsvis vil DAFF påpege at EU's ålehandlingsplan fra 2007 virker præcis som forventet, herunder den manglende virkning fra de lande som ikke har implementeret ålehandlingsplanen helt eller delvist. Dette er dokumenteret både af international forskning  og af dansk forskning . Det bedste, hurtigste og mest nødvendige tiltag fra EU kommissionen vil derfor være at få de medlemsstater, der endnu ikke har implementeret ålehandlingsplanen fuldt ud til at handle hurtigst muligt. Dette fremgår også af EU kommissionens evaluering af ålehandlingsplanen i 2019 .
ICES rådgiver om en nul fangst i 2022. ICES rådgivning vedr. fangstmuligheder adskiller sig ikke fra tidligere års rådgivning, hvor man har anbefalet at al menneskeskabt påvirkning skal holdes så tæt på nul som muligt, bortset fra retorikken er anderledes. Desuden er rådgivningen vedr. fangst af glasål til genudsætning ændret. 
ICES’ tilgang til udsætning bygger ikke på biologiske data, men alene på en puritansk holdning om at bestandene ikke bør opretholdes ved udsætning, idet ICES ikke finder det dokumenteret at udsætningen øger gydebestanden på den endelige gydeplads i Sargassohavet. Det er dokumenteret at udsatte ål opfører sig præcis som naturligt opvoksede ål helt frem til blankål stadiet inklusive udvandringen fra de europæiske kysterii. Da det ikke har været muligt hidtil at følge blankålen det sidste stykke frem til Sargassohavet, findes der ikke positiv dokumentation for at også udsatte ål også når frem til gydepladsen. Dette kan dog ikke tages til indtægt for at de ikke når frem, tvært imod taler al sandsynlighed for at det gør de. Derudover er det dokumenteret at udsætninger hjælper fiskeriet lokalt.
ICES anbefaling om stop for glasål fiskeri ville kun få begrænset betydning, hvis det gennemførtes, idet glasål fiskeriet foregår i floderne, som ligger udenfor den fælles fiskeripolitiks gyldighedsområde. Det vil derfor være et langt bedre tiltag at EU fortsætter og udbygger kontrollen med illegal handel med glasål. Da overlevelsen af naturlige glasål er meget dårlig på grund af de dårlige forhold for såvel vandring som opvækst overalt i de europæiske floder, er opfiskning til opdræt og genudsætning et meget effektivt værktøj i den nuværende situation.
I forbindelse med evalueringen af ålehandlingsplanen i 2019 konkluderede EU-kommissionen at: ”Der er ingen grund til, at denne forordning ikke skulle være effektiv over tid – der er blot behov for en vedvarende og robust implementering på medlemsstatsniveau, yderligere engagement og handling på grænseoverskridende plan og en regelmæssig gennemgang og forbedring af EMP'erne på de tre- årlige revisionspunkter. I betragtning af de langsomme fremskridt til dato, foreslås det, at den nuværende treårlige revision fortsætter i en overskuelig fremtid i stedet for hvert sjette år som forventet på nuværende tidspunkt.”
EU kommissionen konkluderer ligeledes i evalueringen: ”Fremover bør der lægges vægt på at tage fat på det menneskeskabte ikke-fiskerirelaterede kilder til dødelighed, understøttet af nødvendig forskning og økonomisk støtte”
Tilsvarende fastslår DTUAqua  at ”Fiskeriet efter voksne ål har en relativt lille indvirkning på biomassen af udvandrende ål til yngleområderne i Sargassohavet”
At ålehandlingsplanen virker underbygges også af, at der rapporteres om væsentligt bedre ålefangster de seneste år såvel i det rekreative fiskeri som i erhvervet. Specielt noteres det med tilfredshed at gennemsnitsvægten af ål er faldet, svarende til at de yngre årgange udgør en større del af fangsten.  
Det er vigtigt at man følger denne linje som EU kommissions evaluering tilsiger fremfor at forvente noget quick fix. Et sådant er ikke muligt, da ålen har en generations cyklus omring 15 år hvilke ligeledes fremhæves i evalueringens konklusion.
Det vil være ødelæggende for den fremtidige tiltro til- og implementering af- EU's regulering af fiskeriet, såfremt de aktører, som har efterlevet ålehandlingsplanen straffes for dette med yderligere restriktioner. 
Fra det rekreative fiskeri lægges mange tusinde timers frivilligt arbejde i ophjælpning at ålebestanden dels ved monitorering – nøglefiskere og dels ved assistance til udsætning.
Dansk Amatørfiskerforening finder det vigtigt, at der opretholdes såvel et erhvervsmæssigt som et rekreativt ålefiskeri for at opretholde interessen for den europæiske ål og bestandens bevarelse og genoprettelse. Uden en fiskerimæssig interesse vil såvel indsats som midler til denne forsvinde. Samtidig vil muligheden for monitorering af bestanden forsvinde.
Ålefiskeriet i Danmark og Øvrige østersølande er levende kulturarv. Den levende kulturarv er beskyttet af UNESCOs 2003-konvention til sikring af immateriel kulturarv. Danmark tilsluttedes sig konventionen i 2010. Husbehovsfiskerier har bestået i årtusinder og består i dag udelukkende i form af fritidsfiskeriet, hvor fangsten indgår som en del af den selvforsyningskultur, som er under stærkt pres fra den industrielle fødevareproduktion. Ålefiskeriet er grundstenen i fritidsfiskeriet. Evt. yderligere begrænsninger i ålefiskeriet vil i vidt omfang lukke fritidsfiskeriet. Dette vil også have store konsekvenser for livet i de mange småhavne og fiskerlejer som i dag alene anvendes af fritidsfiskere.
Som eksempel på at et stop for fiskeriet får katastrofale følger kan nævnes Sverige, som i 2009 reducerede ålefiskeriet med 90 %. Det har medført at den århundreder gamle ålefiskerkultur på Blekinges øst- og sydkyster også kaldet ”ålekysten” uddøde på 10 år. I dag er der kun seks åleboder tilbage som alene serverer opdrætsål for turister 
Som eksempel på at bibeholdelse af et reguleret fiskeri for en truet art fungerer, kan nævnes den danske laksestamme. Laksen var meget nær udryddet i Danmark, men ved hjælp af en storstilet indsats udelukkende fra frivillige understøttet af videnskabelig rådgivning, lykkedes det over få årtier at genskabe de danske laksestammer samtidig med, at der foregår et reguleret fiskeri.

m.v.h.
Dansk Amatørfiskerforening – DAFF

Flemming Kjærulf, landssekretær

  Management of the eel is slipping through our hands! Distribute control and orchestrate national protection
Author: Willem Dekker
source: ICES Journal of Marine Science (2016) 73 (10), 2442-2452. doi:10.1093/icesjms/fsw094
  Mundtlig fremlæggelse af Michael Ingeman, DTUAqua på § 7 udvalgets møde den 18 nov. 2021.
  Evaluation of the Eel Regulation, Final Report, June 2019. EUROPEAN COMMISSION Directorate-General for Maritime Affairs and Fisheries. Directorate D — Fisheries Policy Mediterranean and Black Sea
Unit D.3 CFP and Structural Support - Policy Development and Coordination
  MEMOTo Fisheries Agency - Effect of eel regulation for 2018, From DTU Aqua Silkeborg 02.05.2018,J.nr. 17/16747: MIP/GR/AK

Forfatter: Rabøl A/S

jeg administrerer danskefritidsfiskere som er ejet af Dansk Amatørfiskerforening

Leave a Reply