Den 14. december besluttede EU’s ministerråd (fiskeriministrene) ud af det blå, at den tremåneders lukkeperiode for ål om vinteren flytte
Sorte skyer over ålefiskeriet
Af Flemming Kjærulf
Den 14. december besluttede EU's ministerråd (fiskeriministrene) ud af det blå, at den tremåneders lukkeperiode for ål om vinteren flyttes, således at den mere præcist rammer den tid hvor blankålene trækker. Ingen på ministermødet var forberedt på dette. Derfor var det kun Danmark der kæmpede imod på mødet. Efterfølgende er det gået op for både svenskere og tyskere, hvad det var der skete. Når der ikke er mange andre, der vil hjælpe i denne sag skyldes det, at mange andre medlemsstater hovedsagelig fanger deres ål i ferskvand, hvor EU's fælles fiskeripolitik (CFP) ikke kan regulere noget.
Hvis beslutningen gennemføres, er det reelt en lukning af det danske bundgarnsfiskeri, og en meget stor indskrænkning af fritidsfiskeriet.
Argumenterne for flytningen har været, at man mener at danske og svenske fiskere fanger en stor del af de blankål der trækker ud af Østersøen. Det er en påstand uden hold i virkeligheden, men desværre er det forskningsarbejde som skulle undersøge, hvor stor en indvirkning blankålfiskeriet i Østersøen har på det samlede udtræk af blankål, endnu ikke afsluttet. Helt generelt ved man dog, at fiskeriet kun står for 3 % af ålens dødelighed medens andre menneskeskabte påvirkninger står for over 50 % af dødeligheden. Dertil kommer prædation fra sæler, skarv og rovfisk samt sygdomme og parasitter.
EU kommissionens evaluering af ålehandlingsplanen i 2019 slog da også fast, at ålehandlingsplanen virker efter hensigten og at det nu er tiden at se på de andre menneskeskabte påvirkninger af ålen.
Udover dette er der en del grønne organisationer, blandt andet Danmarks Naturfredningsforening, der arbejder for helt at stoppe alt ålefiskeri. For de der ikke kender til sagen, kunne det lyde logisk i betragtning af at ålen er truet. Virkeligheden er dog at Danmark er et af de lande, der har gjort mest for at beskytte ålen og gennemføre EU's ålehandlingsplan. Samtidig med at ålebestanden er i bedring er det ikke rimeligt at straffe de der gør det bedst med en total lukning.
Såfremt ålefiskeriet lukkes helt ned, vil der ikke længere være nogen der interesserer sig for ål. Så vil alle tiltag til ophjælpning gå i stå. Det gælder åleudsætninger, det gælder nøglefiskernes monitorering af bestanden. Det gælder arbejdet for at mindske den øvrige menneskeskabte dødelighed ved kraftværker dæmninger og på grund af forurening.
Der er endnu ikke noget endeligt om disse trusler mod ålefiskeriet, men DAFF arbejder på alle fronter på at afværge eller begrænse disse tiltag.
