Forbud mod ålefiskeri i saltvand fra 1. november 2022 til og med den 31. januar 2023.
Høringsvar til udkast til bekendtgørelse om forbud mod erhvervsmæssigt og rekreativt ålefiskeri i saltvand fra 1. november 2022 til og med den 31. januar 2023.
Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) takker for tilsendte.
Set i lyset af den alvorlige situation for den europæiske ål, er DAFF som tidligere enig i at lukkeperioden fortsættes uanset, at den kun har ringe betydning for ophjælpning af ålebestanden.
DAFF finder dog, at det er en overimplementering af artikel 13 i TAC/kvoteforordningen for 2022 at lægge lukkeperioden der, hvor der formodes at være størst intensitet i vandringen. Det har ikke været intention med lukkeperioden. Tvært imod er der givet et tidsrum fra 1. august til 29. februar netop med det formål at medlemsstaterne kan tilpasse lukkeperioden til lokale forhold herunder såvel ålebestanden som fiskeriet.
Samtidig tyder såvel DTU Aquas undersøgelser som fiskernes observationer på at vandringsperioden, muligvis p.g.a. klimaforandringer, løbende forskydes til senere og senere tidspunkt på året. Derfor vil det, hvis man skule acceptere intentionen om største intensitet i vandringen som en præmis, også være en fordel at fastholde den nuværende lukkeperiode.
DAFF vil derfor samlet set anbefale at lukkeperioden fastholdes i som 1. december til og med 28. (29.) februar
Vi vil samtidig gerne henlede opmærksomheden på, at EU kommissionen i sin evaluering af ålehandlingsplanen af 17. februar 2020 konkluderer at ambitionsniveauet for implementering af ålehandlingsplanen skal styrkes med øget fokus på ikke fiskeri relaterede tiltag.
Citat:
“In this respect, further ambition is needed to implement the Regulation with a greater focus on nonfisheries related measures.”
Det vil sige bekæmpelse af spærringer forureninger og andre tab af opvækstområder samt øvrige begrænsninger i den europæiske åls livscyklus. En reminder/forespørgsel om dette kunne med fordel indarbejdes i besvarelsen til EU kommissionen.
Det efterfølgende ligger ikke inden for rammerne af denne høring, men i DAFF mener vi, at der er et stort behov for også at adressere behovet for et meget større fokus på skarvens prædation på ål. Det er i den forbindelse tankevækkende, at ålens tilbagegang er helt synkron med skarvens fremgang. Dette er selvfølgelig ikke et bevis, men den eneste undersøgelse af temaet, vi har kendskab til, indikerer, at der er en mulig sammenhæng.
DTU’s undersøgelse fra Ringkøbing Fjord viste at 45 % af de mærkede ål blev ædt af skarv inden for 6 måneder. Hvis vi antager, at den dødelighed gælder for hvert år op til kønsmodning, og at ål er 8 år om at nå den kønsmodne størrelse i Ringkøbing Fjord, så betyder skarvens prædation, at langt under 1 % af ålene bliver kønsmodne og vandrer til Sargassohavet – udelukkende på baggrund af skarvens prædation. Dertil skal så lægges de andre faktorer – som f.eks. spærringer – der også påvirker ålebestanden negativt.
Hvis den halvårlige dødelighed på 45% kan overføres til andre opvækstområder i DK – eller hvis den bare er halvt så stor – så har vi her en tikkende bombe, der betyder, at Danmarks bidrag til gydepopulationen af ål er stort set lig nul.
En logisk konsekvens af ovenstående bør være, at der på europæisk plan – fx med Danmarks som initiativtager – laves en stor og grundig undersøgelse, der dokumenterer skarvens indflydelse på ålen. Og hvis undersøgelsen skulle vise, at skarven er en stærkt begrænsende faktor, så bør det få konsekvenser i forhold til forvaltningen af skarv i EU.
m.v.h.
Dansk Amatørfiskerforening – DAFF
Flemming Kjærulf, landssekretær
