Fritidsfiskere, som taber et redskab har pligt til at forsøge at bjærge det. Hvis det ikke lykkes at bjærge redskabet, skal det ifølge de nye regler, der træder i kraft den 1. august 2023, indberettes til Fiskeristyrelsen via hjemmesiden. Samme krav til fritidsfiskerne som erhvervsfiskerne har Det skal oplyses, hvor og hvornår redskaberne er tabt, samt hvor mange redskaber og hvilken type redskaber, der er tale om. Fritidsfiskeren skal også indberette, hvilken indsats, der gjort for at bjærge det. Det samme krav er allerede gældende i dag for erhvervsfiskere. Indberetning til Fiskeristyrelsen skal ske på Fiskeristyrelsens hjemmeside under Lyst- og fritidsfiskeri, Indberetning af tabte redskaber. Det kan også ske ved henvendelse til Fiskeristyrelsens Fiskeri Moniterings Center (FMC) på tlf.: 7218 5609. Manglende indberetning kan sanktioneres med bøde. Hvorfor indføres det nye krav? Tabte fiskeredskaber bliver til spøgelsesnet, der fortsætter med at fiske i havet, til skade for både fisk og pattedyr. Når fiskeren indberetter, hvor redskaberne er tabt, kan oplysningerne anvendes til planlægning af indsatser og projekter, der skal indsamle og begrænse marint affald, herunder tabte fiskeredskaber. Kravet om indberetning af tabte redskaber fremgår af bekendtgørelse nr. 880 af 22/06/2023 om ændring af bekendtgørelse om rekreativt fiskeri i salt- og ferskvand samt redskabsfiskeri mv. i ferskvand.
Forfatter: Rabøl A/S
jeg administrerer danskefritidsfiskere som er ejet af Dansk Amatørfiskerforening
Den 12. april blev Bekendtgørelse om forbud mod fiskeri af ål i saltvand udsendt.
Der er ingen ændringer i, hvilke redskaber der må benyttes. Det betyder også at alle ruser undtagen fritidsfiskerpælerusen er forbudt i perioden 11. maj til 31. juli. Krogliner er forbudt i perioden 1. maj til 30 september.
Rejekasteruser, alm ruser og torskeruser, tejner, kinatejner og krogliner må benyttes som hidtil. Blot skal evt. fangne ål straks genudsættes.
Den 12. april blev Bekendtgørelse om forbud mod fiskeri af ål i saltvand udsendt. Bekendtgørelse om forbud mod fiskeri af ål i saltvand (retsinformation.dk) Bekendtgørelsen gælder for fritidsfiskeriets vedkommende fra 5. april 2023.04.14 Bekendtgørelsen betyder, at det er forbudt at ilandbringe ål fanget ved sports- og fritidsfiskeri i 2023. Der er ingen ændringer i, hvilke redskaber der må benyttes. Det betyder også at alle ruser undtagen fritidsfiskerpælerusen er forbudt i perioden 11. maj til 31. juli. Krogliner er forbudt i perioden 1. maj til 30 september. Rejekasteruser, alm ruser og torskeruser, tejner, kinatejner og krogliner må benyttes som hidtil. Blot skal evt. fangne ål straks genudsættes.
Ny bekendtgørelse om fiskeri af ål i 2023 til 31 marts 2024 på vej.
Se her, høringsbrev, udkast til bekendtgørelse og DAFFs høringssvar.
Høringsbrev Høring over udkast til bekendtgørelse om forbud mod fiskeri af ål i saltvand 2023-2024. Fødevareministeriet sender hermed følgende i høring: Bæredygtigt Fiskeri J.nr. 2022-7730 Ref. LENSCH Den 15. februar 2023 Bemærkninger bedes sendt til fisk@fvm.dk med kopi til lensch@fvm.dk senest den14. marts 2023 med angivelse af sagsnr. 2022-7730. Spørgsmål kan rettes til Lene Jensen Scheel-Bech på e-mail: lensch@fvm.dk eller tlf. 22 61 62 91. Høringssvar bliver offentliggjort på www.hoeringsportalen.dk efter høringsfristens udløb for så vidt, at disse ikke stammer fra ministeriet eller myndigheder under ministerierne. Ved angivelse af høringssvar samtykkes samtidig til offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsender adresse og mailadresse. Om bekendtgørelsen Forholdet til EU-lovgivningen Bekendtgørelsen udmønter forpligtelsen i Rådets Forordning (EU) 2023/194 af 30. januar 2023 om fiskerimuligheder for 20231. Artikel 13 i forordningen pålægger hvert medlemsland at fastsætte lukkeperioden for sine fiskere, enten som seks sammenhængende måneder eller som tre måneder fastlagt i forordningen plus tre måneder, som medlemslandet fastlægger inden for en given periode. Lukkeperioden skal placeres i perioden, hvor ålens gydevandring er størst og inden for perioden 1. marts 2023 til 31. marts 2024, jf. artikel 13 og artikel 59, litra b). 1 Jf. Rådets Forordning (EU) 2023/194 af 30. januar 2023 om fastsættelse for 2023 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande og om fastsættelse af sådanne fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2023 og 2024. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • fvm@fvm.dk • www.fvm.dk Det fremgår endvidere, at lukkeperioden skal gælde al fiskeriaktivitet, hvilket betyder, at det fortsat ikke vil være tilladt at opbevare levende ål om bord på fiskerfartøjet, i hyttefade, opbevaringsruser eller lignende i lukkeperioden. Det foreslås, at den kommende lukkeperiode i Danmark fastsættes til: 1. oktober 2023 til 31. marts 2024, jf. artikel 13, stk. 2, litra b). Det fremgår endvidere af artikel 13, stk. 6, at rekreativt fiskeri efter europæisk ål i alle livsstadier er forbudt fra 1. januar 2023 til 31. december 2023. Erhvervsmæssigt fiskeri Bekendtgørelsen fastsætter et forbud mod erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand fra den 1. oktober 2023 til og med den 31. marts 2024. Erhvervsmæssigt fiskeri gælder erhvervsfiskere og bierhvervsfiskere. Ruser, bundgarn og bundgarnslignende redskaber, som anvendes af erhvervs- og bierhvervsfiskere, må i lukkeperioden anvendes til andet end ålefiskeri, hvis betingelserne i § 7, stk. 2, 4 og 5 i bekendtgørelse nr. 1551 af 11. december 2015 om betingelserne for erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand og ferskvand er opfyldt. Hvis ål fanges i disse redskaber i lukkeperioden skal de straks genudsættes. Det fremgår, at det ikke er tilladt i lukkeperioden at opbevare levende ål f.eks. i hyttefade og lignende. Det er fra den 1. oktober 2023 endvidere ikke tilladt at lande ål fanget ved erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand inden den 1. oktober 2023. Det er tilladt at opbevare levende ål, som er fanget ved erhvervsmæssigt fiskeri og landet senest den 30. september 2023, i anlæg på land. Det er fortsat tilladt for erhvervs- og bierhvervsfiskere at sælge ål i lukkeperioden. Rekreativt fiskeri Rekreativt fiskeri af ål i saltvand er ikke tilladt fra 1. januar 2023 til 31. december 2023. Det betyder, at fritidsfiskere og lystfiskere ikke må fange ål i saltvand i 2023. Hvis ål fanges i rekreativt fiskeri, skal disse straks genudsættes og må ikke opbevares og ilandbringes. Det er ikke tilladt for fritidsfiskere og lystfiskere at opbevare ål i hyttefade eller lignende i 2023. Erhvervsøkonomisk konsekvensvurdering Fødevareministeriet har udarbejdet en vurdering af de erhvervsøkonomiske konsekvenser som følge af bekendtgørelsesudkastet. Konsekvensvurderingen vedlægges høringen. Ikrafttrædelsesdato Bekendtgørelsens bestemmelser om erhvervsmæssigt fiskeri forventes at træde i kraft den 1. juli 2023. Bekendtgørelsens bestemmelser om rekreativt fiskeri vil gælde til og med den 31. december 2023. Med venlig hilsen Lene Jensen Scheel-Bech Specialkonsulent
U D K A S T Bekendtgørelse om forbud mod fiskeri af ål i saltvand I medfør af § 10, stk. 1, 2. pkt., § 27, stk. 1, 2. pkt., § 30, stk. 1, nr. 1, § 32, stk. 1, og § 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 21. marts 2019, som ændret ved lov nr. 844 af 10. maj 2021, fastsættes: Forbud mod erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand § 1. Erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand er ikke tilladt fra den 1. oktober 2023 til og med den 31. marts 2024. § 2. Det er i erhvervsmæssigt fiskeri tilladt at anvende ruser, bundgarn og bundgarnslignende redskaber til andet end ålefiskeri i den periode nævnt i § 1, hvis betingelserne i § 7, stk. 2-5, i bekendtgørelse nr. 1551 af 11. december 2015 om betingelserne for erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand og ferskvand er opfyldt. Stk. 2. Uanset § 7, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1551 af 11. december 2015 om betingelserne for erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand og ferskvand, må bundgarn og bundgarnslignende redskaber, der anvendes til andet end ålefiskeri, være forsynet med ruser, såfremt ruserne er indrettet, så de ikke kan tilbageholde ål. Stk. 3. Hvis ål fanges i erhvervsmæssigt fiskeri i den periode nævnt i § 1 i de redskaber, der er nævnt i stk. 1, skal disse straks genudsættes. § 3. Det er ikke tilladt i den periode nævnt i § 1 i erhvervsmæssig sammenhæng at opbevare levende ål og lande ål, som er fanget ved erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand inden den 1. oktober 2023. Stk. 2. Uanset stk. 1, er det tilladt at opbevare levende ål, som er fanget ved erhvervsmæssigt fiskeri og landet senest den 30. september 2023, i anlæg på land. Forbud mod rekreativt fiskeri (fritidsfiskeri og lystfiskeri) af ål i saltvand § 4. Rekreativt fiskeri af ål i saltvand er ikke tilladt til og med den 31. december 2023. § 5. Hvis ål fanges i rekreativt fiskeri, skal disse straks genudsættes og må ikke opbevares og ilandbringes. § 6. Det er ikke tilladt i sammenhæng med rekreativt fiskeri at opbevare ål i saltvand. Strafbestemmelser § 7. Med bøde straffes den, der overtræder eller forsøger at overtræde §§ 1-6. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttrædelsesbestemmelser § 8. Bekendtgørelsens §§ 1-3 træder i kraft den 1. juli 2023. Stk. 2. Bekendtgørelsens §§ 4-7 træder i kraft den [dato for udstedelsen] xx. xx 2023. Stk. 3. Bekendtgørelsen gælder til og med den 31. marts 2024.
Høringssvar til Høring over udkast til bekendtgørelse om forbud mod fiskeri af ål i saltvand 2023-2024. Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) takker for tilsendte. Set i lyset af at udkastet til bekendtgørelse er en implementering af Rådets Forordning (EU) 2023/194 af 30. januar 2023 om fiskerimuligheder for 2023, Er DAFF tilfreds med bekendtgørelsens udformning. DAFF finder dog, at det er at misbruge TAC/kvoteforordningen når Ministerrådet anvender denne til at indføre yderligere regulering af ålefiskeriet ud over den gældende åleforvaltningsplan. Samtidig finder vi forløbet af Ministerrådets beslutning meget uheldig og udemokratisk. Som det er os oplyst kom forslaget om forbud mod rekreativt fiskeri efter ål først frem under selve rådsmødet. Det er en helt uacceptabel proces, som hverken giver medlemsstaterne eller interessenterne nogen mulighed for at sætte sig ind i baggrunden for forslaget eller at forberede sig på debatten. DAFF vil derfor gerne opfordre til at den danske regering protesterer overfor forløbet. Samtidigt vil vi opfordre til at der i stedet sættes en proces i gang for at evaluere og evt. revidere ålehandlingsplanen jfr. EU kommissionens egen konklusion i forbindelse med evalueringen af ålehandlingsplanen af 17. februar 2020, hvor det bl. a. hedder: ”Der er ingen grund til, at denne forordning ikke skulle være effektiv over tid – der er blot behov for en vedvarende og robust implementering på medlemsstatsniveau, yderligere engagement og handling på grænseoverskridende plan og en regelmæssig gennemgang og forbedring af EMP'erne på de tre- årlige revisionspunkter. I betragtning af de langsomme fremskridt til dato, foreslås det, at den nuværende treårlige revision fortsætter i en overskuelig fremtid i stedet for hvert sjette år som forventet på nuværende tidspunkt.” EU kommissionen konkluderer ligeledes i evalueringen: ”Fremover bør der lægges vægt på at tage fat på det menneskeskabte ikke-fiskerirelaterede kilder til dødelighed, understøttet af nødvendig forskning og økonomisk støtte” m.v.h. Dansk Amatørfiskerforening – DAFF Flemming Kjærulf, landssekretær
“En katastrofe for fritidsfiskeriet!
Der er fastlagt et forbud mod rekreativt fiskeri efter ål i hele 2023.
“En katastrofe for fritidsfiskeriet!
Efter forhandlinger i Bruxelles har EU’s fiskeriministre tirsdag morgen indgået en aftale om fiskerimulighederne for 2023. Aftalen vedrørende ål indeholder desværre nye regler om lukkeperioder i saltvand. Disse indebærer forskellige lukkeperioder for forskellige områder i EU, alt efter hvornår ålen vandrer.
Allerværst er der fastlagt et forbud mod rekreativt fiskeri efter ål i hele 2023. Dette er et stop for danske fritidsfiskeres vigtigste aktivitet. DAFF vil naturligvis afsøge mulighederne for hvad der kan gøres ved dette og allerede nu gå i gang med at arbejde for at forbuddet ikke forlænges efter 2023″
Høringssvar til Kommissionens forslag om 6 mdr. åle stop 2023
Høringssvar til høring af § 7-udvalget om Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2023 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende i EU-farvande herunder ÅL
Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) takker for det tilsendte notat om Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2023 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande, KOM (2022) 559 DAFF vil i dette høringssvar alene forholde sig til afsnittet om europæisk ål. Indledningsvis vil DAFF påpege at EU's ålehandlingsplan fra 2007 virker præcis som forventet, herunder den manglende virkning fra de lande som ikke har implementeret ålehandlingsplanen helt eller delvist. Dette er dokumenteret både af international forskning og af dansk forskning . Det bedste, hurtigste og mest nødvendige tiltag fra EU kommissionen vil derfor være at få de medlemsstater, der endnu ikke har implementeret ålehandlingsplanen fuldt ud til at handle hurtigst muligt. Dette fremgår også af EU kommissionens evaluering af ålehandlingsplanen i 2019 . ICES rådgiver om en nul fangst i 2023. ICES rådgivning vedr. fangstmuligheder adskiller sig ikke fra tidligere års rådgivning. Der er dog strammet op såledesat man nu rådgiver al menneskeskabt påvirkning skal være nul, hvor man tidligereskrev: ”så tæt på nul som muligt”. Rådgivningen vedr. fangst af glasål er uændret negativ. ICES’ tilgang til udsætning bygger ikke på biologiske data, men alene på en puritansk holdning om at bestandene ikke bør opretholdes ved udsætning, idet ICES ikke finder det dokumenteret at udsætningen øger gydebestanden på den endelige gydeplads i Sargassohavet. Det er dokumenteret at udsatte ål opfører sig præcis som naturligt opvoksede ål helt frem til blankål stadiet inklusive udvandringen fra de europæiske kysterii. Da det ikke har været muligt hidtil at følge blankålen det sidste stykke frem til Sargassohavet, findes der ikke positiv dokumentation for at også udsatte ål også når frem til gydepladsen. Dette kan dog ikke tages til indtægt for at de ikke når frem, tvært imod taler al sandsynlighed for at det gør de. Derudover er det dokumenteret at udsætninger hjælper fiskeriet lokalt. ICES anbefaling om stop for glasål fiskeri ville kun få begrænset betydning, hvis det gennemførtes, idet glasål fiskeriet foregår i floderne, som ligger udenfor den fælles fiskeripolitiks gyldighedsområde. Det vil derfor være et langt bedre tiltag at EU fortsætter og udbygger kontrollen med illegal handel med glasål. Da overlevelsen af naturlige glasål er meget dårlig på grund af de dårlige forhold for såvel vandring som opvækst overalt i de europæiske floder, er opfiskning til opdræt og genudsætning et meget effektivt værktøj i den nuværende situation. I forbindelse med evalueringen af ålehandlingsplanen i 2019 konkluderede EU-kommissionen at: ”Der er ingen grund til, at denne forordning ikke skulle være effektiv over tid – der er blot behov for en vedvarende og robust implementering på medlemsstatsniveau, yderligere engagement og handling på grænseoverskridende plan og en regelmæssig gennemgang og forbedring af EMP'erne på de tre- årlige revisionspunkter. I betragtning af de langsomme fremskridt til dato, foreslås det, at den nuværende treårlige revision fortsætter i en overskuelig fremtid i stedet for hvert sjette år som forventet på nuværende tidspunkt.” EU kommissionen konkluderer ligeledes i evalueringen: ”Fremover bør der lægges vægt på at tage fat på det menneskeskabte ikke-fiskerirelaterede kilder til dødelighed, understøttet af nødvendig forskning og økonomisk støtte” Tilsvarende fastslår DTUAqua at ”Fiskeriet efter voksne ål har en relativt lille indvirkning på biomassen af udvandrende ål til yngleområderne i Sargassohavet” At ålehandlingsplanen virker underbygges også af, at der rapporteres om væsentligt bedre ålefangster de seneste år såvel i det rekreative fiskeri som i erhvervet. Denne tendens er fortsat i 2022. Specielt noteres det med tilfredshed at gennemsnitsvægten af ål er faldet, svarende til at de yngre årgange udgør en større del af fangsten. Det er vigtigt at man følger den linje som EU kommissions evaluering tilsiger fremfor at forvente noget quick fix. Et sådant er ikke muligt, da ålen har en generations cyklus omring 15 år hvilke ligeledes fremhæves i evalueringens konklusion. Det vil være ødelæggende for den fremtidige tiltro til- og implementering af- EU's regulering af fiskeriet, såfremt de aktører, som har efterlevet ålehandlingsplanen straffes for dette med yderligere restriktioner. Fra det rekreative fiskeri lægges mange tusinde timers frivilligt arbejde i ophjælpning at ålebestanden dels ved monitorering – nøglefiskere og dels ved assistance til udsætning. Dansk Amatørfiskerforening finder det vigtigt, at der opretholdes såvel et erhvervsmæssigt som et rekreativt ålefiskeri for at opretholde interessen for den europæiske ål og bestandens bevarelse og genoprettelse. Uden en fiskerimæssig interesse vil såvel indsats som midler til denne forsvinde. Samtidig vil muligheden for monitorering af bestanden forsvinde. Ålefiskeriet i Danmark og øvrige østersølande er levende kulturarv. Den levende kulturarv er beskyttet af UNESCOs 2003-konvention til sikring af immateriel kulturarv. Danmark tilsluttedes sig konventionen i 2010. Husbehovsfiskerier har bestået i årtusinder og består i dag udelukkende i form af fritidsfiskeriet, hvor fangsten indgår som en del af den selvforsyningskultur, som er under stærkt pres fra den industrielle fødevareproduktion. Ålefiskeriet er grundstenen i fritidsfiskeriet. Evt. yderligere begrænsninger i ålefiskeriet vil i vidt omfang lukke fritidsfiskeriet. Dette vil også have store konsekvenser for livet i de mange småhavne og fiskerlejer som i dag alene anvendes af fritidsfiskere. Som eksempel på at et stop for fiskeriet får katastrofale følger kan nævnes Sverige, som i 2009 reducerede ålefiskeriet med 90 %. Det har medført at den århundreder gamle ålefiskerkultur på Blekinges øst- og sydkyster også kaldet ”ålekysten” uddøde på 10 år. I dag er der kun seks åleboder tilbage som alene serverer opdrætsål for turister Som eksempel på at bibeholdelse af et reguleret fiskeri for en truet art fungerer, kan nævnes den danske laksestamme. Laksen var meget nær udryddet i Danmark, men ved hjælp af en storstilet indsats udelukkende fra frivillige understøttet af videnskabelig rådgivning, lykkedes det over få årtier at genskabe de danske laksestammer samtidig med, at der foregår et reguleret fiskeri. DAFF finder derfor at forslaget om at forlænge lukkeperioden til seks måneder vil være direkte ødelæggende for det danske fritidsfiskeri, idet vi allerede har en lukkeperiode fra 11. maj til 31. juli som del af ålehandlingsplanen. Forslaget vil derudover definitivt udslette det erhvervsmæssige ålefiskeri i Danmark. Begge dele vil have alvorlige socioøkonomiske konsekvenser. Forslaget om forlænget lukkeperioder målrettet alene de lande hvor ålefiskeriet foregår i saltvand (EU farvande), men vil ikke begrænse ålefangsterne i de medlemsstater hvor ålefiskeriet foregår i ferskvande, inddæmmede områder og flodmundinger. Forslaget rammer således netop de lande som har implementeret ålehandlingsplanen DAFF noterer sig at kommissionens forslag ikke er ledsaget af nogen faglig begrundelse. DAFF finder derfor at forslaget ikke bør gennemføres m.v.h. Dansk Amatørfiskerforening – DAFF Flemming Kjærulf, landssekretær
Galskaben fortsætter i det uendelige.
Slagelse Kommune har i farvandet ved Agersø givet miljøgodkendelse til RGS, som ikke overholder statens miljøkvalitetskrav, tilladelsen er til udledning af Norsk spildevand og ved at udpege øget blandingszone kan RGS fortsat udlede spildevand der ikke overholder miljøkvalitetskravet fastsat af staten. https://www.zetland.dk/historie/sOXAQRD7-megJadaP-a86ba https://www.zetland.dk/historie/sejd0P2Z-megJadaP-bb0c0
Bekendtgørelse om forbud mod erhvervsmæssigt og rekreativt ålefiskeri i saltvand fra 1. november 2022 – 31. januar 2023
BEK nr 844 af 13/06/2022 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ________________________________________ Bekendtgørelse om forbud mod erhvervsmæssigt og rekreativt fiskeri af ål i saltvand fra og med den 1. november 2022 til og med den 31. januar 2023 I medfør af § 10, stk. 1, 2. pkt., § 27, stk. 1, 2. pkt., § 30, stk. 1, nr. 1, § 32, stk. 1, og § 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 21. marts 2019, som ændret ved lov nr. 844 af 10. maj 2021, fastsættes: Forbud mod fiskeri af ål i saltvand § 1. Erhvervsmæssigt og rekreativt fiskeri af ål i saltvand er ikke tilladt i perioden fra den 1. november 2022 til og med den 31. januar 2023. Forbud mod erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand § 2. Det er tilladt at anvende ruser, bundgarn og bundgarnslignende redskaber til andet end ålefiskeri i den periode nævnt i § 1, hvis betingelserne i § 7, stk. 2-5, i bekendtgørelse nr. 1551 af 11. december 2015 om betingelserne for erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand og ferskvand er opfyldt. Stk. 2. Uanset § 7, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 1551 af 11. december 2015 om betingelserne for erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand og ferskvand, må bundgarn og bundgarnslignende redskaber, der anvendes til andet end ålefiskeri, være forsynet med ruser, når ruserne er indrettet, så de ikke kan tilbageholde ål. Stk. 3. Hvis ål fanges i den periode nævnt i § 1 i de redskaber, der er nævnt i stk. 1, skal disse straks genudsættes. § 3. Det er ikke tilladt i den periode nævnt i § 1 at opbevare levende ål og lande ål, som er fanget ved erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand inden den 1. november 2022. Forbud mod rekreativt fiskeri (fritidsfiskeri og lystfiskeri) af ål i saltvand § 4. Det er ikke tilladt at anvende ruser (enkelte eller dobbelte) i den periode nævnt i § 1. Stk. 2. Hvis ål fanges i den periode nævnt i § 1, skal disse straks genudsættes. § 5. Det er ikke tilladt i den periode nævnt i § 1 at opbevare levende ål, som er fanget ved rekreativt fiskeri af ål i saltvand inden den 1. november 2022. Straffebestemmelser § 6. Med bøde straffes den, der overtræder eller forsøger at overtræde §§ 1-5. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttrædelsesbestemmelser § 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2022. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1954 af 15. oktober 2021 om forbud mod erhvervsmæssigt og rekreativt fiskeri af ål i saltvand fra 1. december 2021 til og med 28. februar 2022 ophæves. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 13. juni 2022 Rasmus Prehn
Høringsvar til udkast til åle bekendtgørelse
Forbud mod ålefiskeri i saltvand fra 1. november 2022 til og med den 31. januar 2023.
Høringsvar til udkast til bekendtgørelse om forbud mod erhvervsmæssigt og rekreativt ålefiskeri i saltvand fra 1. november 2022 til og med den 31. januar 2023. Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) takker for tilsendte. Set i lyset af den alvorlige situation for den europæiske ål, er DAFF som tidligere enig i at lukkeperioden fortsættes uanset, at den kun har ringe betydning for ophjælpning af ålebestanden. DAFF finder dog, at det er en overimplementering af artikel 13 i TAC/kvoteforordningen for 2022 at lægge lukkeperioden der, hvor der formodes at være størst intensitet i vandringen. Det har ikke været intention med lukkeperioden. Tvært imod er der givet et tidsrum fra 1. august til 29. februar netop med det formål at medlemsstaterne kan tilpasse lukkeperioden til lokale forhold herunder såvel ålebestanden som fiskeriet. Samtidig tyder såvel DTU Aquas undersøgelser som fiskernes observationer på at vandringsperioden, muligvis p.g.a. klimaforandringer, løbende forskydes til senere og senere tidspunkt på året. Derfor vil det, hvis man skule acceptere intentionen om største intensitet i vandringen som en præmis, også være en fordel at fastholde den nuværende lukkeperiode. DAFF vil derfor samlet set anbefale at lukkeperioden fastholdes i som 1. december til og med 28. (29.) februar Vi vil samtidig gerne henlede opmærksomheden på, at EU kommissionen i sin evaluering af ålehandlingsplanen af 17. februar 2020 konkluderer at ambitionsniveauet for implementering af ålehandlingsplanen skal styrkes med øget fokus på ikke fiskeri relaterede tiltag. Citat: “In this respect, further ambition is needed to implement the Regulation with a greater focus on nonfisheries related measures.” Det vil sige bekæmpelse af spærringer forureninger og andre tab af opvækstområder samt øvrige begrænsninger i den europæiske åls livscyklus. En reminder/forespørgsel om dette kunne med fordel indarbejdes i besvarelsen til EU kommissionen. Det efterfølgende ligger ikke inden for rammerne af denne høring, men i DAFF mener vi, at der er et stort behov for også at adressere behovet for et meget større fokus på skarvens prædation på ål. Det er i den forbindelse tankevækkende, at ålens tilbagegang er helt synkron med skarvens fremgang. Dette er selvfølgelig ikke et bevis, men den eneste undersøgelse af temaet, vi har kendskab til, indikerer, at der er en mulig sammenhæng. DTU’s undersøgelse fra Ringkøbing Fjord viste at 45 % af de mærkede ål blev ædt af skarv inden for 6 måneder. Hvis vi antager, at den dødelighed gælder for hvert år op til kønsmodning, og at ål er 8 år om at nå den kønsmodne størrelse i Ringkøbing Fjord, så betyder skarvens prædation, at langt under 1 % af ålene bliver kønsmodne og vandrer til Sargassohavet – udelukkende på baggrund af skarvens prædation. Dertil skal så lægges de andre faktorer – som f.eks. spærringer – der også påvirker ålebestanden negativt. Hvis den halvårlige dødelighed på 45% kan overføres til andre opvækstområder i DK – eller hvis den bare er halvt så stor – så har vi her en tikkende bombe, der betyder, at Danmarks bidrag til gydepopulationen af ål er stort set lig nul. En logisk konsekvens af ovenstående bør være, at der på europæisk plan – fx med Danmarks som initiativtager – laves en stor og grundig undersøgelse, der dokumenterer skarvens indflydelse på ålen. Og hvis undersøgelsen skulle vise, at skarven er en stærkt begrænsende faktor, så bør det få konsekvenser i forhold til forvaltningen af skarv i EU. m.v.h. Dansk Amatørfiskerforening – DAFF Flemming Kjærulf, landssekretær
Høringsvar til høring vedr. udkast til (vildtskadebekendtgørelsen, 2022)
Høringsvar til høring vedr. udkast til ændring af bekendtgørelse om vildtskader (vildtskadebekendtgørelsen, 2022)
Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) skal indledningsvis udtrykke vor forundring over at DAFF ikke er på høringslisten for en bekendtgørelse, der er så væsentlig for fritidsfiskeriet og hvor fritidsfiskeriet flere steder eksplicit er omtalt. Vi er først sent blevet opmærksomme på høringen og vort svar er derfor udarbejdet under stort tidspres. Vi skal anmode om at DAFF fremover optages på høringslister der vedrører vore aktiviteter. DAFF har følgende bemærkninger til udkastet: I § 14 stk. 1 gives mulighed for regulering ved aktivt fiskende bundgarn og ruser. Her bør nedgarn ligeledes indgå, da skarven ofte fouragerer på fisk fanget i nedgarn. I § 24 stk.1 gives mulighed for regulering ved ”faststående redskaber” Denne mulighed bør ændres til ”aktivt fiskende redskaber” i lighed med § 14, idet sæler i høj grad fouragerer på nedgarn, kasteruser og krogliner med stor skade på både fangst og redskaber til følge Samme bemærkning gælder § 25. DAFF hilser det velkommen at Randers Fjord er udpeget som vigtig for fiskeri og fiskebestande. DAFF mener dog at alle danske fjorde og bælter er vigtige for fiskeri og fiskebestande, ikke mindst som opvækstområder for yngel og ungfisk. Reguleringsmulighederne knyttet til områder der er vigtige for fiskeri og fiskebestande bør gælde for samtlige disse områder. Afslutningsvis kan vi tilføje at DAFF fuldt ud kan tilslutte sig Danmarks Sportsfiskerforbunds høringssvar til det foreliggende udkast. Ud over ovenstående undrer DAFF sig over følgende, som ikke umiddelbart er relevant for fiskeriet: §12 stk. 2 foreslås at lyde: ”Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at råge i rågekolonier må reguleres inden redebygning og æglægning i perioden 1. maj - 15. juni.” Dette giver ingen mening da perioden ligger efter redebygning og æglægning. Vi formoder at sidste del af sætningen ”i peroden…..,.” ligeledes skal udgå. m.v.h. Dansk Amatørfiskerforening – DAFF Flemming Kjærulf, landssekretær
Nye medlemmer er gratis i Dansk Amatørfiskerforening de første 12 måneder
Se mere
Nye medlemmer er gratis i Dansk Amatørfiskerforening de første 12 måneder Vi tilbyder dig: Kollektiv ulykkesforsikring ved dødsfald. Forsikringen dækker dødsfald p.g.a. ulykke ved al fiskeri, og til og fra fiskeri. Forsikringssum pr. 1. december 2021 er kr. 236.000,00, summen bliver indeksreguleret. Du modtager foreningens medlemsblad 6 gange årligt. Du får gode rabatordninger ved indkøb af fiskeriartikler og andet relevant materiel 33 lokalforeninger fordelt over hele landet. Gå ind på vores hjemmeside og og se hvor din nærmeste lokalforening er. Lokalforeningerne tilbyder garnbin- ding og socialt samvær. Kontingent til lokalforeninger fastsættes lokalt og ligger på ca. 350,00 - 500,00 pr. år. Inklusiv 315 kr. til Dansk Amatørfiskerforening. Med dette tilbud sparer du andelen til Dansk Amatørforsikring (de første 12 mdr. Ønsker du direkte medlemskab af Dansk Amatørfiskerforening er kontingentet kr. 330,00 pr. år. De første 12 mdr. gratis. Tilbuddet gælder nye medlemmer der ikke har været medlem de foregående to år. Her på foreningens hjemmeside www.danskefritidsfisker.dk kan du se hvor din nærmeste lokalforening er, og melde dig ind via hjemmesiden. Her vil vi løbende orientere om nyheder vedrørende det rekreative fiskeri. Som medlem af foreningen er du med til at: Sikre adgang til fritidsfiskeri, så denne fritidsfornøjelse bliver stimuleret sammen med naturoplevelse og livsnydelse. Bevare et rekreativt fiskeri som hviler på bæredygtighed og en effektiv beskyttelse mod forurening,overfiskning og andre menneskeskabte trusler. Bevare den gamle fiskerkultur i de kystnære områder. Bevare fiskebestandene ved at udsætte fiskeyngel. Dansk Amatørfiskerforening er repræsenteret i rådgivende udvalg vedrørende fiskeri og miljø i Danmark og EU.