Høringssvar til Kommissionens forslag om 6 mdr. åle stop 2023

Høringssvar til høring af § 7-udvalget om Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2023 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende i EU-farvande herunder ÅL

Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) takker for det tilsendte notat om Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2023 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande, KOM (2022) 559
DAFF vil i dette høringssvar alene forholde sig til afsnittet om europæisk ål.
Indledningsvis vil DAFF påpege at EU's ålehandlingsplan fra 2007 virker præcis som forventet, herunder den manglende virkning fra de lande som ikke har implementeret ålehandlingsplanen helt eller delvist. Dette er dokumenteret både af international forskning  og af dansk forskning . Det bedste, hurtigste og mest nødvendige tiltag fra EU kommissionen vil derfor være at få de medlemsstater, der endnu ikke har implementeret ålehandlingsplanen fuldt ud til at handle hurtigst muligt. Dette fremgår også af EU kommissionens evaluering af ålehandlingsplanen i 2019 .
ICES rådgiver om en nul fangst i 2023. ICES rådgivning vedr. fangstmuligheder adskiller sig ikke fra tidligere års rådgivning.  Der er dog strammet op såledesat man nu rådgiver al menneskeskabt påvirkning skal være nul, hvor man tidligereskrev: ”så tæt på nul som muligt”. Rådgivningen vedr. fangst af glasål er uændret negativ. 
ICES’ tilgang til udsætning bygger ikke på biologiske data, men alene på en puritansk holdning om at bestandene ikke bør opretholdes ved udsætning, idet ICES ikke finder det dokumenteret at udsætningen øger gydebestanden på den endelige gydeplads i Sargassohavet. Det er dokumenteret at udsatte ål opfører sig præcis som naturligt opvoksede ål helt frem til blankål stadiet inklusive udvandringen fra de europæiske kysterii. Da det ikke har været muligt hidtil at følge blankålen det sidste stykke frem til Sargassohavet, findes der ikke positiv dokumentation for at også udsatte ål også når frem til gydepladsen. Dette kan dog ikke tages til indtægt for at de ikke når frem, tvært imod taler al sandsynlighed for at det gør de. Derudover er det dokumenteret at udsætninger hjælper fiskeriet lokalt.
ICES anbefaling om stop for glasål fiskeri ville kun få begrænset betydning, hvis det gennemførtes, idet glasål fiskeriet foregår i floderne, som ligger udenfor den fælles fiskeripolitiks gyldighedsområde. Det vil derfor være et langt bedre tiltag at EU fortsætter og udbygger kontrollen med illegal handel med glasål. 
Da overlevelsen af naturlige glasål er meget dårlig på grund af de dårlige forhold for såvel vandring som opvækst overalt i de europæiske floder, er opfiskning til opdræt og genudsætning et meget effektivt værktøj i den nuværende situation.
I forbindelse med evalueringen af ålehandlingsplanen i 2019 konkluderede EU-kommissionen at: ”Der er ingen grund til, at denne forordning ikke skulle være effektiv over tid – der er blot behov for en vedvarende og robust implementering på medlemsstatsniveau, yderligere engagement og handling på grænseoverskridende plan og en regelmæssig gennemgang og forbedring af EMP'erne på de tre- årlige revisionspunkter. I betragtning af de langsomme fremskridt til dato, foreslås det, at den nuværende treårlige revision fortsætter i en overskuelig fremtid i stedet for hvert sjette år som forventet på nuværende tidspunkt.”
EU kommissionen konkluderer ligeledes i evalueringen: ”Fremover bør der lægges vægt på at tage fat på det menneskeskabte ikke-fiskerirelaterede kilder til dødelighed, understøttet af nødvendig forskning og økonomisk støtte”
Tilsvarende fastslår DTUAqua  at ”Fiskeriet efter voksne ål har en relativt lille indvirkning på biomassen af udvandrende ål til yngleområderne i Sargassohavet”
At ålehandlingsplanen virker underbygges også af, at der rapporteres om væsentligt bedre ålefangster de seneste år såvel i det rekreative fiskeri som i erhvervet. Denne tendens er fortsat i 2022. Specielt noteres det med tilfredshed at gennemsnitsvægten af ål er faldet, svarende til at de yngre årgange udgør en større del af fangsten.  
Det er vigtigt at man følger den linje som EU kommissions evaluering tilsiger fremfor at forvente noget quick fix. Et sådant er ikke muligt, da ålen har en generations cyklus omring 15 år hvilke ligeledes fremhæves i evalueringens konklusion.
Det vil være ødelæggende for den fremtidige tiltro til- og implementering af- EU's regulering af fiskeriet, såfremt de aktører, som har efterlevet ålehandlingsplanen straffes for dette med yderligere restriktioner. 
Fra det rekreative fiskeri lægges mange tusinde timers frivilligt arbejde i ophjælpning at ålebestanden dels ved monitorering – nøglefiskere og dels ved assistance til udsætning.
Dansk Amatørfiskerforening finder det vigtigt, at der opretholdes såvel et erhvervsmæssigt som et rekreativt ålefiskeri for at opretholde interessen for den europæiske ål og bestandens bevarelse og genoprettelse. Uden en fiskerimæssig interesse vil såvel indsats som midler til denne forsvinde. Samtidig vil muligheden for monitorering af bestanden forsvinde.
Ålefiskeriet i Danmark og øvrige østersølande er levende kulturarv. Den levende kulturarv er beskyttet af UNESCOs 2003-konvention til sikring af immateriel kulturarv. Danmark tilsluttedes sig konventionen i 2010. Husbehovsfiskerier har bestået i årtusinder og består i dag udelukkende i form af fritidsfiskeriet, hvor fangsten indgår som en del af den selvforsyningskultur, som er under stærkt pres fra den industrielle fødevareproduktion. Ålefiskeriet er grundstenen i fritidsfiskeriet. Evt. yderligere begrænsninger i ålefiskeriet vil i vidt omfang lukke fritidsfiskeriet. Dette vil også have store konsekvenser for livet i de mange småhavne og fiskerlejer som i dag alene anvendes af fritidsfiskere.
Som eksempel på at et stop for fiskeriet får katastrofale følger kan nævnes Sverige, som i 2009 reducerede ålefiskeriet med 90 %. Det har medført at den århundreder gamle ålefiskerkultur på Blekinges øst- og sydkyster også kaldet ”ålekysten” uddøde på 10 år. I dag er der kun seks åleboder tilbage som alene serverer opdrætsål for turister 
Som eksempel på at bibeholdelse af et reguleret fiskeri for en truet art fungerer, kan nævnes den danske laksestamme. Laksen var meget nær udryddet i Danmark, men ved hjælp af en storstilet indsats udelukkende fra frivillige understøttet af videnskabelig rådgivning, lykkedes det over få årtier at genskabe de danske laksestammer samtidig med, at der foregår et reguleret fiskeri.
DAFF finder derfor at forslaget om at forlænge lukkeperioden til seks måneder vil være direkte ødelæggende for det danske fritidsfiskeri, idet vi allerede har en lukkeperiode fra 11. maj til 31. juli som del af ålehandlingsplanen. Forslaget vil derudover definitivt udslette det erhvervsmæssige ålefiskeri i Danmark. Begge dele vil have alvorlige socioøkonomiske konsekvenser.
Forslaget om forlænget lukkeperioder målrettet alene de lande hvor ålefiskeriet foregår i saltvand (EU farvande), men vil ikke begrænse ålefangsterne i de medlemsstater hvor ålefiskeriet foregår i ferskvande, inddæmmede områder og flodmundinger. Forslaget rammer således netop de lande som har implementeret ålehandlingsplanen
DAFF noterer sig at kommissionens forslag ikke er ledsaget af nogen faglig begrundelse.
DAFF finder derfor at forslaget ikke bør gennemføres 

m.v.h.
Dansk Amatørfiskerforening – DAFF

Flemming Kjærulf, landssekretær



	

Galskaben fortsætter i det uendelige.

Slagelse Kommune har i farvandet ved Agersø givet
miljøgodkendelse til RGS, som ikke overholder statens miljøkvalitetskrav,
 tilladelsen er til udledning af Norsk spildevand og ved at udpege øget blandingszone kan RGS fortsat udlede spildevand der ikke overholder miljøkvalitetskravet fastsat af staten.
https://www.zetland.dk/historie/sOXAQRD7-megJadaP-a86ba
https://www.zetland.dk/historie/sejd0P2Z-megJadaP-bb0c0 

Bekendtgørelse om forbud mod erhvervsmæssigt og rekreativt ålefiskeri i saltvand fra 1. november 2022 – 31. januar 2023

BEK nr 844 af 13/06/2022
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

________________________________________
Bekendtgørelse om forbud mod erhvervsmæssigt og rekreativt fiskeri af ål i saltvand fra og med den 1. november 2022 til og med den 31. januar 2023
I medfør af § 10, stk. 1, 2. pkt., § 27, stk. 1, 2. pkt., § 30, stk. 1, nr. 1, § 32, stk. 1, og § 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 21. marts 2019, som ændret ved lov nr. 844 af 10. maj 2021, fastsættes:
Forbud mod fiskeri af ål i saltvand
§ 1. Erhvervsmæssigt og rekreativt fiskeri af ål i saltvand er ikke tilladt i perioden fra den 1. november 2022 til og med den 31. januar 2023.
Forbud mod erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand
§ 2. Det er tilladt at anvende ruser, bundgarn og bundgarnslignende redskaber til andet end ålefiskeri i den periode nævnt i § 1, hvis betingelserne i § 7, stk. 2-5, i bekendtgørelse nr. 1551 af 11. december 2015 om betingelserne for erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand og ferskvand er opfyldt.
Stk. 2. Uanset § 7, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 1551 af 11. december 2015 om betingelserne for erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand og ferskvand, må bundgarn og bundgarnslignende redskaber, der anvendes til andet end ålefiskeri, være forsynet med ruser, når ruserne er indrettet, så de ikke kan tilbageholde ål.
Stk. 3. Hvis ål fanges i den periode nævnt i § 1 i de redskaber, der er nævnt i stk. 1, skal disse straks genudsættes.
§ 3. Det er ikke tilladt i den periode nævnt i § 1 at opbevare levende ål og lande ål, som er fanget ved erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand inden den 1. november 2022.
Forbud mod rekreativt fiskeri (fritidsfiskeri og lystfiskeri) af ål i saltvand
§ 4. Det er ikke tilladt at anvende ruser (enkelte eller dobbelte) i den periode nævnt i § 1.
Stk. 2. Hvis ål fanges i den periode nævnt i § 1, skal disse straks genudsættes.
§ 5. Det er ikke tilladt i den periode nævnt i § 1 at opbevare levende ål, som er fanget ved rekreativt fiskeri af ål i saltvand inden den 1. november 2022.
Straffebestemmelser
§ 6. Med bøde straffes den, der overtræder eller forsøger at overtræde §§ 1-5.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2022.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1954 af 15. oktober 2021 om forbud mod erhvervsmæssigt og rekreativt fiskeri af ål i saltvand fra 1. december 2021 til og med 28. februar 2022 ophæves.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 13. juni 2022
Rasmus Prehn

Høringsvar til udkast til åle bekendtgørelse

Forbud mod ålefiskeri i saltvand fra 1. november 2022 til og med den 31. januar 2023.

Høringsvar til udkast til bekendtgørelse om forbud mod erhvervsmæssigt og rekreativt ålefiskeri i saltvand fra 1. november 2022 til og med den 31. januar 2023.
Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) takker for tilsendte.
Set i lyset af den alvorlige situation for den europæiske ål, er DAFF som tidligere enig i at lukkeperioden fortsættes uanset, at den kun har ringe betydning for ophjælpning af ålebestanden. 

DAFF finder dog, at det er en overimplementering af artikel 13 i TAC/kvoteforordningen for 2022 at lægge lukkeperioden der, hvor der formodes at være størst intensitet i vandringen. Det har ikke været intention med lukkeperioden. Tvært imod er der givet et tidsrum fra 1. august til 29. februar netop med det formål at medlemsstaterne kan tilpasse lukkeperioden til lokale forhold herunder såvel ålebestanden som fiskeriet.
Samtidig tyder såvel DTU Aquas undersøgelser som fiskernes observationer på at vandringsperioden, muligvis p.g.a. klimaforandringer, løbende forskydes til senere og senere tidspunkt på året. Derfor vil det, hvis man skule acceptere intentionen om største intensitet i vandringen som en præmis, også være en fordel at fastholde den nuværende lukkeperiode.
DAFF vil derfor samlet set anbefale at lukkeperioden fastholdes i som 1. december til og med 28. (29.) februar
Vi vil samtidig gerne henlede opmærksomheden på, at EU kommissionen i sin evaluering af ålehandlingsplanen af 17. februar 2020 konkluderer at ambitionsniveauet for implementering af ålehandlingsplanen skal styrkes med øget fokus på ikke fiskeri relaterede tiltag.
Citat:
“In this respect, further ambition is needed to implement the Regulation with a greater focus on nonfisheries related measures.”
Det vil sige bekæmpelse af spærringer forureninger og andre tab af opvækstområder samt øvrige begrænsninger i den europæiske åls livscyklus. En reminder/forespørgsel om dette kunne med fordel indarbejdes i besvarelsen til EU kommissionen.
Det efterfølgende ligger ikke inden for rammerne af denne høring, men i DAFF mener vi, at der er et stort behov for også at adressere behovet for et meget større fokus på skarvens prædation på ål. Det er i den forbindelse tankevækkende, at ålens tilbagegang er helt synkron med skarvens fremgang. Dette er selvfølgelig ikke et bevis, men den eneste undersøgelse af temaet, vi har kendskab til, indikerer, at der er en mulig sammenhæng. 

 

DTU’s undersøgelse fra Ringkøbing Fjord  viste at 45 % af de mærkede ål blev ædt af skarv inden for 6 måneder. Hvis vi antager, at den dødelighed gælder for hvert år op til kønsmodning, og at ål er 8 år om at nå den kønsmodne størrelse i Ringkøbing Fjord, så betyder skarvens prædation, at langt under 1 % af ålene bliver kønsmodne og vandrer  til Sargassohavet – udelukkende på baggrund af skarvens prædation. Dertil skal så lægges de andre faktorer – som f.eks. spærringer – der også påvirker ålebestanden negativt.
Hvis den halvårlige dødelighed på 45%  kan overføres til andre opvækstområder i DK – eller hvis den bare er halvt så stor – så har vi her en tikkende bombe, der betyder, at Danmarks bidrag til gydepopulationen af ål er stort set lig nul.
En logisk konsekvens af ovenstående bør være, at der på europæisk plan – fx med Danmarks som initiativtager – laves en stor og grundig undersøgelse, der dokumenterer skarvens indflydelse på ålen. Og hvis undersøgelsen skulle vise, at skarven er en stærkt begrænsende faktor, så bør det få konsekvenser i forhold til forvaltningen af skarv i EU. 
m.v.h.
Dansk Amatørfiskerforening – DAFF

Flemming Kjærulf, landssekretær

Høringsvar til høring vedr. udkast til (vildtskadebekendtgørelsen, 2022)

Høringsvar til høring vedr. udkast til ændring af bekendtgørelse om vildtskader (vildtskadebekendtgørelsen, 2022)

Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) skal indledningsvis udtrykke vor forundring over at DAFF ikke er på høringslisten for en bekendtgørelse, der er så væsentlig for fritidsfiskeriet og hvor fritidsfiskeriet flere steder eksplicit er omtalt. Vi er først sent blevet opmærksomme på høringen og vort svar er derfor udarbejdet under stort tidspres. 
Vi skal anmode om at DAFF fremover optages på høringslister der vedrører vore aktiviteter.
DAFF har følgende bemærkninger til udkastet:
I § 14 stk. 1 gives mulighed for regulering ved aktivt fiskende bundgarn og ruser. Her bør nedgarn ligeledes indgå, da skarven ofte fouragerer på fisk fanget i nedgarn.
I § 24 stk.1 gives mulighed for regulering ved ”faststående redskaber” Denne mulighed bør ændres til ”aktivt fiskende redskaber” i lighed med § 14, idet sæler i høj grad fouragerer på nedgarn, kasteruser og krogliner med stor skade på både fangst og redskaber til følge
Samme bemærkning gælder § 25.
DAFF hilser det velkommen at Randers Fjord er udpeget som vigtig for fiskeri og fiskebestande.  DAFF mener dog at alle danske fjorde og bælter er vigtige for fiskeri og fiskebestande, ikke mindst som opvækstområder for yngel og ungfisk. Reguleringsmulighederne knyttet til områder der er vigtige for fiskeri og fiskebestande bør gælde for samtlige disse områder.
Afslutningsvis kan vi tilføje at DAFF fuldt ud kan tilslutte sig Danmarks Sportsfiskerforbunds høringssvar til det foreliggende udkast.
Ud over ovenstående undrer DAFF sig over følgende, som ikke umiddelbart er relevant for fiskeriet:
 §12 stk. 2 foreslås at lyde: ”Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at råge i rågekolonier må reguleres inden redebygning og æglægning i perioden 1. maj - 15. juni.” Dette giver ingen mening da perioden ligger efter redebygning og æglægning. Vi formoder at sidste del af sætningen ”i peroden…..,.” ligeledes skal udgå.
m.v.h.
Dansk Amatørfiskerforening – DAFF


Flemming Kjærulf, landssekretær

Nye medlemmer er gratis i Dansk Amatørfiskerforening det første år.

Se mere

Nye medlemmer er gratis
i Dansk Amatørfiskerforening de første 12 måneder
Vi tilbyder dig:
X Kollektiv ulykkesforsikring ved dødsfald.
Forsikringen dækker dødsfald p.g.a. ulykke ved al fiskeri, og til og fra fiskeri. Forsikringssum pr. 1. december
2021 er kr. 236.000,00, summen bliver indeksreguleret. Du modtager foreningens medlemsblad 6 gange årligt. Du får gode rabatordninger ved indkøb af fiskeriartikler og andet relevant materiel
X 30 lokalforeninger fordelt over hele landet.
Gå ind på vores hjemmeside og og se hvor din nærmeste lokalforening er. Lokalforeningerne tilbyder garnbin-
ding og socialt samvær. Kontingent til lokalforeninger fastsættes lokalt og ligger på ca. 300,00 - 500,00 pr. år. Inklusiv 286 kr. til Dansk Amatørfiskerforening.  Med dette tilbud sparer du andelen til Dansk Amatørforsikring (de første 12 mdr. Ønsker du direkte medlemskab af Dansk Amatørfiskerforening er kontingentet kr. 300,00 pr. år. De første 12 mdr. gratis. Tilbuddet gælder nye medlemmer der ikke har været medlem de foregående to år.
X Her på foreningens hjemmeside www.danskefritidsfisker.dk
 kan du se hvor din nærmeste lokalforening er, og melde dig ind via hjemmesiden.
Her vil vi løbende orientere om nyheder vedrørende det rekreative fiskeri.
Som medlem af foreningen er du med til at:
XSikre adgang til fritidsfiskeri, så denne fritidsfornøjelse bliver stimuleret sammen med naturoplevelse og livsnydelse.
X Bevare et rekreativt fiskeri som hviler på bæredygtighed og en effektiv beskyttelse mod forurening,overfiskning og andre menneskeskabte trusler.
X Bevare den gamle fiskerkultur i de kystnære områder.
X Bevare fiskebestandene ved at udsætte fiskeyngel.
X Dansk Amatørfiskerforening er repræsenteret i rådgivende udvalg vedrørende fiskeri og miljø i Danmark og EU.

Sorte skyer over ålefiskeriet
Af Flemming Kjærulf

Den 14. december besluttede EU’s ministerråd (fiskeriministrene) ud af det blå, at den tremåneders lukkeperiode for ål om vinteren flytte

Sorte skyer over ålefiskeriet
Af Flemming Kjærulf
Den 14. december besluttede EU's ministerråd (fiskeriministrene) ud af det blå, at den tremåneders lukkeperiode for ål om vinteren flyttes, således at den mere præcist rammer den tid hvor blankålene trækker. Ingen på ministermødet var forberedt på dette. Derfor var det kun Danmark der kæmpede imod på mødet. Efterfølgende er det gået op for både svenskere og tyskere, hvad det var der skete. Når der ikke er mange andre, der vil hjælpe i denne sag skyldes det, at mange andre medlemsstater hovedsagelig fanger deres ål i ferskvand, hvor EU's fælles fiskeripolitik (CFP) ikke kan regulere noget.
Hvis beslutningen gennemføres, er det reelt en lukning af det danske bundgarnsfiskeri, og en meget stor indskrænkning af fritidsfiskeriet.
Argumenterne for flytningen har været, at man mener at danske og svenske fiskere fanger en stor del af de blankål der trækker ud af Østersøen. Det er en påstand uden hold i virkeligheden, men desværre er det forskningsarbejde som skulle undersøge, hvor stor en indvirkning blankålfiskeriet i Østersøen har på det samlede udtræk af blankål, endnu ikke afsluttet. Helt generelt ved man dog, at fiskeriet kun står for 3 % af ålens dødelighed medens andre menneskeskabte påvirkninger står for over 50 % af dødeligheden.  Dertil kommer prædation fra sæler, skarv og rovfisk samt sygdomme og parasitter.
EU kommissionens evaluering af ålehandlingsplanen i 2019 slog da også fast, at ålehandlingsplanen virker efter hensigten og at det nu er tiden at se på de andre menneskeskabte påvirkninger af ålen.
Udover dette er der en del grønne organisationer, blandt andet Danmarks Naturfredningsforening, der arbejder for helt at stoppe alt ålefiskeri. For de der ikke kender til sagen, kunne det lyde logisk i betragtning af at ålen er truet.  Virkeligheden er dog at Danmark er et af de lande, der har gjort mest for at beskytte ålen og gennemføre EU's ålehandlingsplan. Samtidig med at ålebestanden er i bedring er det ikke rimeligt at straffe de der gør det bedst med en total lukning.
Såfremt ålefiskeriet lukkes helt ned, vil der ikke længere være nogen der interesserer sig for ål. Så vil alle tiltag til ophjælpning gå i stå. Det gælder åleudsætninger, det gælder nøglefiskernes monitorering af bestanden. Det gælder arbejdet for at mindske den øvrige menneskeskabte dødelighed ved kraftværker dæmninger og på grund af forurening. 
Der er endnu ikke noget endeligt om disse trusler mod ålefiskeriet, men DAFF arbejder på alle fronter på at afværge eller begrænse disse tiltag.

Høringsvar vedr. udkast til revision af bekendtgørelsen om stoprist eller spærrenet i fiskeredskaber i visse salte vande

– Kravet om odderrist foreslås at gælde alle kyststrækninger i salte vande inden for en afstand af 500 meter fra kysten, jf. § 1, stk. 1.

Høringsvar til høring vedr. udkast til revision af bekendtgørelsen om stoprist eller spærrenet i fiskeredskaber i visse salte vande

Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) takker for tilsendte udkast til revision af bekendtgørelsen om stoprist eller spærrenet i fiskeredskaber i visse salte vande.

DAFF støtter principielt ændringen i bekendtgørelsen, idet det er dokumenteret at odderen nu forekommer over store dele af landet.

Det hører dog til undtagelsen at ferskvandsodder færdes i det marine område. DAFF vil derfor anbefale at stoprist alene indføres, hvor det er dokumenteret at odder forekommer og færdes regelmæssigt i det marine område.

Det fremgår, at de bevaringsforanstaltninger der iværksættes skal være nødvendige for at sikre, ”at uforsætlig indfangning eller drab ikke får en væsentlig negativ virkning for de pågældende dyrearter”. De steder hvor ferskvansodder kun undtagelsesvis forekommer i det marine område, vil der ikke være tale om en ”væsentlig negativ virkning”. Disse områder bør derfor friholdes for kravet.


m.v.h. Dansk Amatørfiskerforening – DAFF

Flemming Kjærulf, landssekretær

Se udkast til bekendtgørelse og høringsbrev her

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/65664

Udkast til ændring af bekendtgørelse https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/963edee9-4018-466b-95d8-ed27a9fcebd5/Udkast%20til%20bekendtg%C3%B8relse%20om%20stoprist%20eller%20sp%C3%A6rrenet%20i%20fiskeredskaber%20i%20visse%20salte%20vande.pdf

Aftale for næste års fiskekvoter på plads

.Fiskerikvoterne for 2022 er nu blevet fastlagt på et møde mellem EU’s fiskerimini
Fiskeriet efter ål bliver imidlertid begrænset, da den trængte ålebestand skal have fred til at vandre til gydeområdet i Sargassohavet.

Fiskeriet efter ål bliver imidlertid begrænset, da den trængte ålebestand skal have fred til at vandre til gydeområdet i Sargassohavet.

For ål foreslås det at videreføre bestemmelse om, at medlemsstaterne skal fastlægge en sammenhængende lukkeperiode på tre måneder, men det præciseres, at medlemsstaterne skal placere perioden, hvor der er den største vandring af ål.

læs hele nyheden her https://fvm.dk/nyheder/nyhed/nyhed/aftale-for-naeste-aars-fiskekvoter-paa-plads/

Sådan vil jagten på skarver øges

Sverige: Jagten på skarver bør øges. Det har Riksdagen besluttet med stort flertal.
https://svenskjakt.se/start/nyhet/beslut-i-riksdagen-sa-ska-jakten-pa-skarv-oka/?fbclid=IwAR241HcFIgsaYzxegJbPa9U8dPrJI1picjRWgDTHFKPtdax7640MlMy75N8

Det var i begyndelsen af november, at det stod klart, at et flertal i Rigsdagen ønskede at begrænse antallet af skarver. Dette efter at Socialdemokratiets kongres stemte for et forslag fra Socialdemokratiet i Kalmar Amt, der har til formål at reducere antallet af skarver kraftigt.
Torsdag var der debat og afstemning i Riksdagen om forslaget om at redde fiskebestanden i Østersøen. Baggrunden er en rapport fra Riksdagens Miljø- og Landbrugsudvalg. Forslaget indeholder flere forslag, hvor spørgsmålet om skarvens fremtid er en del.

Eget initiativ
Rigsdagens beslutning lyder: Øge jagten på skarven ved at tillade generel beskyttelsesjagt på skarven på eget initiativ og undersøge mulighederne for generel jagttid på skarven samt overveje yderligere tiltag for at begrænse skarvens vækst.
Det er en sejr for alle de, primært borgerlige politikere, som år efter år har motioneret og debatteret for øget jagt på skarver.
En sådan beslutning blev dog først mulig, da Socialdemokratiet på deres partikongres vendte sig om spørgsmålet.
– Det er fantastisk, at vores kongresbeslutning om kraftigt at reducere skarvebestanden har haft en effekt så hurtigt, skriver Björn Petersson, folketingsmedlem (S) fra Kalmar, i en pressemeddelelse.

Stort flertal
Riksdagens beslutning om at øge jagten på skarven blev truffet med stort flertal, da alle partier undtagen Venstre og Miljøpartiet står bag beslutningen.
976