Forfatter: Rabøl A/S

BEK nr 844 af 13/06/2022
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

________________________________________
Bekendtgørelse om forbud mod erhvervsmæssigt og rekreativt fiskeri af ål i saltvand fra og med den 1. november 2022 til og med den 31. januar 2023
I medfør af § 10, stk. 1, 2. pkt., § 27, stk. 1, 2. pkt., § 30, stk. 1, nr. 1, § 32, stk. 1, og § 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 21. marts 2019, som ændret ved lov nr. 844 af 10. maj 2021, fastsættes:
Forbud mod fiskeri af ål i saltvand
§ 1. Erhvervsmæssigt og rekreativt fiskeri af ål i saltvand er ikke tilladt i perioden fra den 1. november 2022 til og med den 31. januar 2023.
Forbud mod erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand
§ 2. Det er tilladt at anvende ruser, bundgarn og bundgarnslignende redskaber til andet end ålefiskeri i den periode nævnt i § 1, hvis betingelserne i § 7, stk. 2-5, i bekendtgørelse nr. 1551 af 11. december 2015 om betingelserne for erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand og ferskvand er opfyldt.
Stk. 2. Uanset § 7, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 1551 af 11. december 2015 om betingelserne for erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand og ferskvand, må bundgarn og bundgarnslignende redskaber, der anvendes til andet end ålefiskeri, være forsynet med ruser, når ruserne er indrettet, så de ikke kan tilbageholde ål.
Stk. 3. Hvis ål fanges i den periode nævnt i § 1 i de redskaber, der er nævnt i stk. 1, skal disse straks genudsættes.
§ 3. Det er ikke tilladt i den periode nævnt i § 1 at opbevare levende ål og lande ål, som er fanget ved erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand inden den 1. november 2022.
Forbud mod rekreativt fiskeri (fritidsfiskeri og lystfiskeri) af ål i saltvand
§ 4. Det er ikke tilladt at anvende ruser (enkelte eller dobbelte) i den periode nævnt i § 1.
Stk. 2. Hvis ål fanges i den periode nævnt i § 1, skal disse straks genudsættes.
§ 5. Det er ikke tilladt i den periode nævnt i § 1 at opbevare levende ål, som er fanget ved rekreativt fiskeri af ål i saltvand inden den 1. november 2022.
Straffebestemmelser
§ 6. Med bøde straffes den, der overtræder eller forsøger at overtræde §§ 1-5.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2022.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1954 af 15. oktober 2021 om forbud mod erhvervsmæssigt og rekreativt fiskeri af ål i saltvand fra 1. december 2021 til og med 28. februar 2022 ophæves.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 13. juni 2022
Rasmus Prehn

Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) skal indledningsvis udtrykke vor forundring over at DAFF ikke er på høringslisten for en bekendtgørelse, der er så væsentlig for fritidsfiskeriet og hvor fritidsfiskeriet flere steder eksplicit er omtalt. Vi er først sent blevet opmærksomme på høringen og vort svar er derfor udarbejdet under stort tidspres. 
Vi skal anmode om at DAFF fremover optages på høringslister der vedrører vore aktiviteter.
DAFF har følgende bemærkninger til udkastet:
I § 14 stk. 1 gives mulighed for regulering ved aktivt fiskende bundgarn og ruser. Her bør nedgarn ligeledes indgå, da skarven ofte fouragerer på fisk fanget i nedgarn.
I § 24 stk.1 gives mulighed for regulering ved ”faststående redskaber” Denne mulighed bør ændres til ”aktivt fiskende redskaber” i lighed med § 14, idet sæler i høj grad fouragerer på nedgarn, kasteruser og krogliner med stor skade på både fangst og redskaber til følge
Samme bemærkning gælder § 25.
DAFF hilser det velkommen at Randers Fjord er udpeget som vigtig for fiskeri og fiskebestande.  DAFF mener dog at alle danske fjorde og bælter er vigtige for fiskeri og fiskebestande, ikke mindst som opvækstområder for yngel og ungfisk. Reguleringsmulighederne knyttet til områder der er vigtige for fiskeri og fiskebestande bør gælde for samtlige disse områder.
Afslutningsvis kan vi tilføje at DAFF fuldt ud kan tilslutte sig Danmarks Sportsfiskerforbunds høringssvar til det foreliggende udkast.
Ud over ovenstående undrer DAFF sig over følgende, som ikke umiddelbart er relevant for fiskeriet:
 §12 stk. 2 foreslås at lyde: ”Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at råge i rågekolonier må reguleres inden redebygning og æglægning i perioden 1. maj - 15. juni.” Dette giver ingen mening da perioden ligger efter redebygning og æglægning. Vi formoder at sidste del af sætningen ”i peroden…..,.” ligeledes skal udgå.
m.v.h.
Dansk Amatørfiskerforening – DAFF


Flemming Kjærulf, landssekretær

Sorte skyer over ålefiskeriet
Af Flemming Kjærulf
Den 14. december besluttede EU's ministerråd (fiskeriministrene) ud af det blå, at den tremåneders lukkeperiode for ål om vinteren flyttes, således at den mere præcist rammer den tid hvor blankålene trækker. Ingen på ministermødet var forberedt på dette. Derfor var det kun Danmark der kæmpede imod på mødet. Efterfølgende er det gået op for både svenskere og tyskere, hvad det var der skete. Når der ikke er mange andre, der vil hjælpe i denne sag skyldes det, at mange andre medlemsstater hovedsagelig fanger deres ål i ferskvand, hvor EU's fælles fiskeripolitik (CFP) ikke kan regulere noget.
Hvis beslutningen gennemføres, er det reelt en lukning af det danske bundgarnsfiskeri, og en meget stor indskrænkning af fritidsfiskeriet.
Argumenterne for flytningen har været, at man mener at danske og svenske fiskere fanger en stor del af de blankål der trækker ud af Østersøen. Det er en påstand uden hold i virkeligheden, men desværre er det forskningsarbejde som skulle undersøge, hvor stor en indvirkning blankålfiskeriet i Østersøen har på det samlede udtræk af blankål, endnu ikke afsluttet. Helt generelt ved man dog, at fiskeriet kun står for 3 % af ålens dødelighed medens andre menneskeskabte påvirkninger står for over 50 % af dødeligheden.  Dertil kommer prædation fra sæler, skarv og rovfisk samt sygdomme og parasitter.
EU kommissionens evaluering af ålehandlingsplanen i 2019 slog da også fast, at ålehandlingsplanen virker efter hensigten og at det nu er tiden at se på de andre menneskeskabte påvirkninger af ålen.
Udover dette er der en del grønne organisationer, blandt andet Danmarks Naturfredningsforening, der arbejder for helt at stoppe alt ålefiskeri. For de der ikke kender til sagen, kunne det lyde logisk i betragtning af at ålen er truet.  Virkeligheden er dog at Danmark er et af de lande, der har gjort mest for at beskytte ålen og gennemføre EU's ålehandlingsplan. Samtidig med at ålebestanden er i bedring er det ikke rimeligt at straffe de der gør det bedst med en total lukning.
Såfremt ålefiskeriet lukkes helt ned, vil der ikke længere være nogen der interesserer sig for ål. Så vil alle tiltag til ophjælpning gå i stå. Det gælder åleudsætninger, det gælder nøglefiskernes monitorering af bestanden. Det gælder arbejdet for at mindske den øvrige menneskeskabte dødelighed ved kraftværker dæmninger og på grund af forurening. 
Der er endnu ikke noget endeligt om disse trusler mod ålefiskeriet, men DAFF arbejder på alle fronter på at afværge eller begrænse disse tiltag.

Høringsvar til høring vedr. udkast til revision af bekendtgørelsen om stoprist eller spærrenet i fiskeredskaber i visse salte vande

Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) takker for tilsendte udkast til revision af bekendtgørelsen om stoprist eller spærrenet i fiskeredskaber i visse salte vande.

DAFF støtter principielt ændringen i bekendtgørelsen, idet det er dokumenteret at odderen nu forekommer over store dele af landet.

Det hører dog til undtagelsen at ferskvandsodder færdes i det marine område. DAFF vil derfor anbefale at stoprist alene indføres, hvor det er dokumenteret at odder forekommer og færdes regelmæssigt i det marine område.

Det fremgår, at de bevaringsforanstaltninger der iværksættes skal være nødvendige for at sikre, ”at uforsætlig indfangning eller drab ikke får en væsentlig negativ virkning for de pågældende dyrearter”. De steder hvor ferskvansodder kun undtagelsesvis forekommer i det marine område, vil der ikke være tale om en ”væsentlig negativ virkning”. Disse områder bør derfor friholdes for kravet.

m.v.h. Dansk Amatørfiskerforening – DAFF

Flemming Kjærulf, landssekretær

Se udkast til bekendtgørelse og høringsbrev her

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/65664

Udkast til ændring af bekendtgørelse https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/963edee9-4018-466b-95d8-ed27a9fcebd5/Udkast%20til%20bekendtg%C3%B8relse%20om%20stoprist%20eller%20sp%C3%A6rrenet%20i%20fiskeredskaber%20i%20visse%20salte%20vande.pdf

Fiskeriet efter ål bliver imidlertid begrænset, da den trængte ålebestand skal have fred til at vandre til gydeområdet i Sargassohavet.

For ål foreslås det at videreføre bestemmelse om, at medlemsstaterne skal fastlægge en sammenhængende lukkeperiode på tre måneder, men det præciseres, at medlemsstaterne skal placere perioden, hvor der er den største vandring af ål.

læs hele nyheden her https://fvm.dk/nyheder/nyhed/nyhed/aftale-for-naeste-aars-fiskekvoter-paa-plads/

Nyborg d. 24. november 2021

Høringssvar til høring af § 7-udvalget om Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2022 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande, KOM (2021) 661.
Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) takker for det tilsendte notat om Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2022 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande, KOM (2021) 661
DAFF vil i dette høringssvar alene forholde sig til afsnittet om europæisk ål.
Indledningsvis vil DAFF påpege at EU's ålehandlingsplan fra 2007 virker præcis som forventet, herunder den manglende virkning fra de lande som ikke har implementeret ålehandlingsplanen helt eller delvist. Dette er dokumenteret både af international forskning  og af dansk forskning . Det bedste, hurtigste og mest nødvendige tiltag fra EU kommissionen vil derfor være at få de medlemsstater, der endnu ikke har implementeret ålehandlingsplanen fuldt ud til at handle hurtigst muligt. Dette fremgår også af EU kommissionens evaluering af ålehandlingsplanen i 2019 .
ICES rådgiver om en nul fangst i 2022. ICES rådgivning vedr. fangstmuligheder adskiller sig ikke fra tidligere års rådgivning, hvor man har anbefalet at al menneskeskabt påvirkning skal holdes så tæt på nul som muligt, bortset fra retorikken er anderledes. Desuden er rådgivningen vedr. fangst af glasål til genudsætning ændret. 
ICES’ tilgang til udsætning bygger ikke på biologiske data, men alene på en puritansk holdning om at bestandene ikke bør opretholdes ved udsætning, idet ICES ikke finder det dokumenteret at udsætningen øger gydebestanden på den endelige gydeplads i Sargassohavet. Det er dokumenteret at udsatte ål opfører sig præcis som naturligt opvoksede ål helt frem til blankål stadiet inklusive udvandringen fra de europæiske kysterii. Da det ikke har været muligt hidtil at følge blankålen det sidste stykke frem til Sargassohavet, findes der ikke positiv dokumentation for at også udsatte ål også når frem til gydepladsen. Dette kan dog ikke tages til indtægt for at de ikke når frem, tvært imod taler al sandsynlighed for at det gør de. Derudover er det dokumenteret at udsætninger hjælper fiskeriet lokalt.
ICES anbefaling om stop for glasål fiskeri ville kun få begrænset betydning, hvis det gennemførtes, idet glasål fiskeriet foregår i floderne, som ligger udenfor den fælles fiskeripolitiks gyldighedsområde. Det vil derfor være et langt bedre tiltag at EU fortsætter og udbygger kontrollen med illegal handel med glasål. Da overlevelsen af naturlige glasål er meget dårlig på grund af de dårlige forhold for såvel vandring som opvækst overalt i de europæiske floder, er opfiskning til opdræt og genudsætning et meget effektivt værktøj i den nuværende situation.
I forbindelse med evalueringen af ålehandlingsplanen i 2019 konkluderede EU-kommissionen at: ”Der er ingen grund til, at denne forordning ikke skulle være effektiv over tid – der er blot behov for en vedvarende og robust implementering på medlemsstatsniveau, yderligere engagement og handling på grænseoverskridende plan og en regelmæssig gennemgang og forbedring af EMP'erne på de tre- årlige revisionspunkter. I betragtning af de langsomme fremskridt til dato, foreslås det, at den nuværende treårlige revision fortsætter i en overskuelig fremtid i stedet for hvert sjette år som forventet på nuværende tidspunkt.”
EU kommissionen konkluderer ligeledes i evalueringen: ”Fremover bør der lægges vægt på at tage fat på det menneskeskabte ikke-fiskerirelaterede kilder til dødelighed, understøttet af nødvendig forskning og økonomisk støtte”
Tilsvarende fastslår DTUAqua  at ”Fiskeriet efter voksne ål har en relativt lille indvirkning på biomassen af udvandrende ål til yngleområderne i Sargassohavet”
At ålehandlingsplanen virker underbygges også af, at der rapporteres om væsentligt bedre ålefangster de seneste år såvel i det rekreative fiskeri som i erhvervet. Specielt noteres det med tilfredshed at gennemsnitsvægten af ål er faldet, svarende til at de yngre årgange udgør en større del af fangsten.  
Det er vigtigt at man følger denne linje som EU kommissions evaluering tilsiger fremfor at forvente noget quick fix. Et sådant er ikke muligt, da ålen har en generations cyklus omring 15 år hvilke ligeledes fremhæves i evalueringens konklusion.
Det vil være ødelæggende for den fremtidige tiltro til- og implementering af- EU's regulering af fiskeriet, såfremt de aktører, som har efterlevet ålehandlingsplanen straffes for dette med yderligere restriktioner. 
Fra det rekreative fiskeri lægges mange tusinde timers frivilligt arbejde i ophjælpning at ålebestanden dels ved monitorering – nøglefiskere og dels ved assistance til udsætning.
Dansk Amatørfiskerforening finder det vigtigt, at der opretholdes såvel et erhvervsmæssigt som et rekreativt ålefiskeri for at opretholde interessen for den europæiske ål og bestandens bevarelse og genoprettelse. Uden en fiskerimæssig interesse vil såvel indsats som midler til denne forsvinde. Samtidig vil muligheden for monitorering af bestanden forsvinde.
Ålefiskeriet i Danmark og Øvrige østersølande er levende kulturarv. Den levende kulturarv er beskyttet af UNESCOs 2003-konvention til sikring af immateriel kulturarv. Danmark tilsluttedes sig konventionen i 2010. Husbehovsfiskerier har bestået i årtusinder og består i dag udelukkende i form af fritidsfiskeriet, hvor fangsten indgår som en del af den selvforsyningskultur, som er under stærkt pres fra den industrielle fødevareproduktion. Ålefiskeriet er grundstenen i fritidsfiskeriet. Evt. yderligere begrænsninger i ålefiskeriet vil i vidt omfang lukke fritidsfiskeriet. Dette vil også have store konsekvenser for livet i de mange småhavne og fiskerlejer som i dag alene anvendes af fritidsfiskere.
Som eksempel på at et stop for fiskeriet får katastrofale følger kan nævnes Sverige, som i 2009 reducerede ålefiskeriet med 90 %. Det har medført at den århundreder gamle ålefiskerkultur på Blekinges øst- og sydkyster også kaldet ”ålekysten” uddøde på 10 år. I dag er der kun seks åleboder tilbage som alene serverer opdrætsål for turister 
Som eksempel på at bibeholdelse af et reguleret fiskeri for en truet art fungerer, kan nævnes den danske laksestamme. Laksen var meget nær udryddet i Danmark, men ved hjælp af en storstilet indsats udelukkende fra frivillige understøttet af videnskabelig rådgivning, lykkedes det over få årtier at genskabe de danske laksestammer samtidig med, at der foregår et reguleret fiskeri.

m.v.h.
Dansk Amatørfiskerforening – DAFF

Flemming Kjærulf, landssekretær

  Management of the eel is slipping through our hands! Distribute control and orchestrate national protection
Author: Willem Dekker
source: ICES Journal of Marine Science (2016) 73 (10), 2442-2452. doi:10.1093/icesjms/fsw094
  Mundtlig fremlæggelse af Michael Ingeman, DTUAqua på § 7 udvalgets møde den 18 nov. 2021.
  Evaluation of the Eel Regulation, Final Report, June 2019. EUROPEAN COMMISSION Directorate-General for Maritime Affairs and Fisheries. Directorate D — Fisheries Policy Mediterranean and Black Sea
Unit D.3 CFP and Structural Support - Policy Development and Coordination
  MEMOTo Fisheries Agency - Effect of eel regulation for 2018, From DTU Aqua Silkeborg 02.05.2018,J.nr. 17/16747: MIP/GR/AK

• https://www.svtplay.se/video/32908367/uppdrag-granskning/uppdrag-granskning-den-sista-alen?id=8M36xaq