Du har sikkert set ålegræs før og tænkt ‘Wow, det er en masse irriterende tang
Du har sikkert set ålegræs før og tænkt ‘Wow, det er en masse irriterende tang, der vikler og kildrer mine ben, mens jeg prøver at svømme’.Der er ikke behov for sådant had – ålegræs er faktisk et meget afgørende habitat for mange marine arter, der også kommer alle os direkte til gode. Det er heller ikke tang, men du kan finde ud af mere om det i denne video.
Digitalt møde med de rekreative foreninger, DTU Aqua og Fiskerikontrollen 17. febru 2021, kl. 10-14
Digitalt møde med de rekreative foreninger og DTU Aqua, 17. febru 2021, kl. 10-14
Deltagere Fra Regional Kontrol Øst, Fiskeristyrelsen (FST): Bjørn Wirlander, regionschef Flemming Hestbek, 1. skibsfører Claus Wille, kst. fiskeriinspektør Steen Nielsen, vicefiskeriinspektør Bernt Paul Wind, overfiskerikontrollør Nanna Bille Adamsen, regionsjurist (referent) Fra Regional Kontrol Vest, Fiskeristyrelsen (FST): Henrik Bregnhøj Bandholm, regionschef Kasper Schou, vicefiskeriinspektør Lars Østergaard, overfiskerikontrollør Gunnar Beck Hansen, overfiskerikontrollør Stefan Schmidt, fiskerikontrollør/skibsassistent Fra foreningerne: Jesper Simonsen, landsformand, Dansk Amatørfiskerforening (DAF) Kaj Larsen, næstformand, Dansk Amatørfiskerforening (DAF) Flemming Kjærulf, landssekretær, Dansk Amatørfiskerforening (DAF) Frederik Svendsen, kredsformand i kreds 10, Nordjylland, Dansk Amatørfiskerforening (DAF) Morten Jakobsen, bestyrelsesmedlem, Danmarks Sportsfiskerforbund (DFS) Kaare Manniche Ebert, fiskebiolog, Danmarks Sportsfiskerforbund (DFS) Erik Andersen, formand, Limfjordens-Fritidsfiskere (LFF) Cathrine Pedersen Schirmer, havpolitisk seniorrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening (DN) Fra DTU AQUA: Mads Christoffersen, specialkonsulent Afbud: Arne Rusbek, formand, Dansk Fritidsfiskerforbund Leif Henriksen, Gershøj Fritidsfiskerforening Regionschef Bjørn Wirlander (FST) bød velkommen og præsenterede dagsordenen for mødet.
Orientering om året der er gået, herunder gennemgang af kontroltal for den rekreative kontrol. Side 1 af 8 COVER Bjørn Wirlander (FST) bemærkede, at det ikke har været muligt at mødes i 2020 pga. corona. 2020 var i det hele taget et år, som har været præget af corona. I de første uger efter nedlukningen var den fysiske kontrol helt lukket ned. Efter de første uger begyndte man dog så småt at undersøge, hvordan man kunne gennemføre kontrollen på en forsvarlig måde. Da man begyndte at lukke op, var det første man kunne kontrollere faktisk ålepassene, da dette kunne gøres af 1 kontrollør. Den måde, som kontrollen fungerer på i dag, er, at kontrollørerne kører i hver sin bil. Derudover holdes der den nødvendige afstand. Dette fungerer godt, og kontrollen oplever, at restriktionerne respekteres. Pt. er det primært adgangen til små rum, der kan være en udfordring. Al administrativt personale er hjemsendt, og kontrollørernes sagsbehandling foregår også hjemmefra. De 3 kontrolskibe er klassificeret som kritiske funktioner, og de holdes derfor sejlende. Der føres derfor kontrol fra skibene inden for de nugældende restriktioner. Bjørn Wirlander (FST) henledte opmærksomheden på de udsendte tal for den rekreative kontrol i
Ved læsning af tallene er det vigtigt at være opmærksom på, at ressourcerne til den rekreative kontrol er ”bundet op” på de forpligtelser, DK har ift. EU. Herudover er der kommet en del nye opgaver til, som også har lagt beslag på kontrolressourcer. Endelig er det vigtigt at være opmærksom på, der fra marts ansættes 11 nye kontrollører til. Når disse er uddannet som kontrollører efter 2 år, vil kapaciteten i kontrollen stige. Claus Wille (FST) præsenterede datatrækket for den rekreative kontrol 2018-2020. Flemming Kjærulf (DAF) spurgte til antallet af anmeldelser, som ser ud til at været steget voldsomt. Hvad kan dette skyldes? Og hvor mange kan der følges op på? Claus Wille (FST) bemærkede, at stort set alle anmeldere bliver kontaktet. Tilbage i tid blev der endvidere lavet en undersøgelser, som viste, at der faktisk gemmer sig overtrædelser i ca. 25 % af anmeldelserne. Der er dog pt. ikke noget aktuelt tal for, hvor mange anmeldelser der bliver fulgt op på med en kontrol, og hvor mange overtrædelser der findes herved. Morten Jakobsen (DSF) spurgte til, hvad der er grund til dykket i kontrollen i 2018 til 2019? Og har kontrollen gjort sig erfaringer ifb. med corona, som kan bruges positivt fremadrettet. Claus Wille (FST) svarede ift. forbedringer, at Fiskeristyrelsen har fået afprøvet hvilke kontrolopgaver der kan løses med én kontrollør, og dermed være mere effektiv. Kontrol af ålepas er et eksempel. Det kunne også være kontrol af fisketegn, men den opgave sker ofte ifm. andre kontrolopgaver, og bliver derfor ikke mere effektiv. Ift. det faldende kontroltal fra 2018 til 2019 så skyldes dette sandsynligvis, at der i samme periode var et fald i kontroltimer som følge af, at flere kontrollører er gået på pension eller fratrådt af anSide 1 af 8 COVER den grund. Der er endvidere på samme tid, sket en markant stigning i reglerne på erhvervsområdet, hvilket har lagt beslag på mange kontrolressourcer. Kaare Ebert (DSF) bemærkede, at faldet af kontroltimer fra 2018 til 2019 er problematisk, navnlig henset til, at der i 2018 allokeret 750.000 kr. af fisketegnsmidlerne til kontrollen med det rekreative fiskeri. Hvad vil kontrollen gøre for at skærpe kontrolindsatsen? Og er der viden om, hvorvidt de 750.000 kr. er gået til anden kontrol – f.eks. kontrol med erhvervsfiskeriet? Claus Wille (FST) bemærkede, at selvom der nu er ansat 11 nye mand, så vil der også de næste 2 år være en udfordring ift. kontrolkapaciteten. Herudover vil man arbejde på at gøre bedre brug af anmeldelserne. Der bliver også set på at lave en bedre platform for fisketegn, således at man bliver bedre klædt på. Bjørn Wirlander (FST) bemærkede, at de 750.000 i finansieringen af fiskerikontrollen. Cathrine Schirmer (DN) spurgte til 1. forståelsen af, hvad en inspektion ctr. en kontrol er, 2. om der sker en prioritering af kontrollerne, 3. om der er fokus på ålefiskeriet, 4. hvordan skal man forstå tallene ift. kontrollerede redskaber og hvad der er årsagen til de mange ulovlige redskaber? Og endelig
hvordan det går med kontrollen af ”back-limits”? Claus Wille (FST) svarede, at en inspektionstur er turer, som kontrollørerne kører ud/sejler, og at der godt kan være flere kontroller på en inspektionstur. I forhold til prioriteringerne så sker den ofte på baggrund af tidligere kendskab til tidligere overtrædelser og betydningen heraf for de pågældende fiskearter. Der er udarbejdet en rapport herom i samarbejde med foreningerne. Denne kan blive sendt til Danmarks Naturfredningsforeningen. Hvad angår ålefiskeriet, så er dette et prioriteret område. I forhold til de ulovlige redskaber, så er det korrekt, at der fundet mange ulovlige redskaber. Dette skyldes muligvis, at der er fundet mange ulovlige åleredskaber. Ift. kontrol af ”back-limits” så er der sager herpå. Flemming Hestbek (FST) bemærkede, at når skibene er i Øresund og i Storebælt, så kontrolleres ofte turbådene. Flemming Kjærulf (DAF) spurgte ind til, hvorvidt det er overvejet at lade foreningerne bidrage til undervisningen af de nye kontrollører. Claus Wille (FST) bemærkede, at der faktisk allerede bruges en del tid i uddannelsen på det kystnære fiskeri, hvor der er lagt besøg ind hos nogle foreninger. Morten Jakobsen (DSF) spurgte til, hvorvidt det pt. er muligt at loade fotos op i anmeldelsessystemet? Kasper Schou (FST) bemærkede, at dette er der ikke mulighed for. Men at det er rigtig godt forslag. Side 1 af 8 COVER Bernt Wind (FST) oplyste, at selvom fotos ikke kan uploades i anmeldelsessystemet, så modtages disse ofte efterfølgende fra anmelderne. Claus Wille (FST) oplyste, at der pt. er iværksat et arbejde med styrelsens anmeldelsesside. Det vil blive undersøgt, om det er muligt at lave en ”up-load-funktion”. Morten Jakobsen (DSF) spurgte ind til, hvorvidt der vil kunne lægges flere historier ud i pressen for at skabe mere opmærksomhed omkring reglerne for det rekreative fiskeri. Det kan også overvejes at gøre mere brug af de sociale medier ift. til at ramme de rigtige segmenter. Claus Wille (FST) bemærkede, at FST i stigende grad har fået historier i pressen. Man har dog samtidig set, at det indimellem har givet anledning til lidt negative tilbagemeldinger fra foreningerne, hvis man har skrevet, at den eller den anden type af fisker har overtrådt reglerne. Kaare Ebert (DSF) bemærkede, at Danmarks Sportsfiskerforbund ikke har noget problemer med, at det nævnes, hvis det er en lystfisker, der har forbrudt sig imod reglerne. Opfordringen til at lave flere historier og at bruge de sociale medier mere blev noteret.
Nye regler og kommende ændringer: Sjællandsbekendtgørelsen, den kommende tilpasning af den rekreative bekendtgørelse. Steen Nielsen (FST) bemærkede, at der bl.a. takket være foreningerne er blevet opdaget flere fejl i Sjællandsbekendtgørelsen, som derfor vil blive revideret til juli 2021. Kaare Ebert (DSF) bemærkede, at det er korrekt, at der nogle fejl omkring fiskeriet med nogle bestemte typer af redskaber. Han håber dog ikke, at fejlene betyder, at arbejdet med bekendtgørelsen skal starte forfra. Jesper Simonsen (DAF) spurgte til, hvorvidt bekendtgørelsen kommer i høring. Dette bekræftede Steen Nielsen (FST). Claus Wille (FST) bemærkede ift. justeringerne af den rekreative bekendtgørelser, at disse forventes at kunne træde i kraft 1. juli 2021. Der vil bl.a. blive formuleret en klarere definition af tejner. Endvidere vil der også blive nogle bedre definitioner på åleredskaberne. Endelig er der behov for at præcisere reglerne om anvendelsen af redskaber i mix og antal. Kaare Ebert (DSF) bemærkede, at der har været forventningen, at bekendtgørelsen ville blive behandlet i §7-udvalget. Dette er dog endnu ikke sket. Han er derfor i tvivl om, hvorvidt ændringerne i bekendtgørelsen vil blive af mindre karakter, og der først efter sommeren vil starte et arbejde op med en egentlig gennemskrivning af bekendtgørelsen. Side 1 af 8 COVER Claus Wille (FST) bemærkede, at det vil være hensigtsmæssigt, såfremt foreningerne afklarer dette ved en direkte henvendelse til departementet
Andet fra Regional Kontrol: Den rekreative Erfa-gruppe, domsafgørelse vedr. ålerør Steen Nielsen (FST) bemærkede, at der er kommet en ny afgørelse vedr. ålerør. Ved afgørelsen er det slået fast, at dette er et ulovligt redskab. Steen Nielsen (FST) bemærkede endvidere, at der nu oprettes en erfa-gruppe blandt kontrollørerne med et bredere fokus på det rekreative fiskeri. Han vil selv stå i spidsen for gruppen.
Nyt fra DTU Aqua Mads Christoffersen (DTU) bemærkede indledningsvist, at DTU A. ikke har den store anpart i forhold til kontroldelen, men at han gerne besvarede spørgsmål. Cathrine Schimer (DN) spurgte herefter til, hvordan DTU A. vurderer dødeligheden som følge af det rekreative fiskeri? Mads Christoffersen (DTU) svarede, at pt. måles der ikke herpå, men han er bekendt med, at Sportsfiskerforbundet har udarbejdet en undersøgelse herom. Kaare Ebert (DSF) oplyste, at så vidt han er bekendt, har DTU A. udarbejdet en undersøgelse herom i 2011. Cathrine Schimer (DN) bemærkede, at det er bekymrende, at der ikke er tal for dødeligheden for det rekreative fiskeri. Bjørn Wirlander (FST) bemærkede, at han fra andre sammenhænge er bekendt med, at der regnes på det rekreative fiskeris betydning for dødeligheden ift. torsk i Østersøen. Men det er svært, fordi kortlægningen ofte alene kan ske ved interviews af lyst- og fritidsfiskerne. Når det er sagt, så vil det være relevant at rejse et spørgsmål om en sådan undersøgelse i §7-udvalget. Kaare Ebert (DSF) oplyste, at rekreative fiskere ofte ikke fisker på de kvotebelagte arter ud over ål og torsk. Bjørn Wirlander (FST) bemærkede, at det faktisk er overraskende, hvor stor en del af dødeligheden ift. torsk, der tilskrives det rekreative fiskeri. Flemming Kjærulf (DAF) bemærkede, at der pt. arbejdes på en ny kontrolforordningen, hvori der også vil blive indarbejdet regler for det rekreative fiskeri. Mads Christoffersen (DTU) oplyste, at DTU A. bl.a. indgår i en ICES-gruppe for ål på tværs af landene ud til Østersøen. Heri arbejdes der en del med fokus på kyststnære områder. Herudover arSide 1 af 8 COVER bejdes der en del med udsætning af forskellige arter, herunder bl.a. pighvar. Der gøres en stor indsats for at skifte til at udsætte ”stamfisk” fra lokalområdet og også med fokus på forskellige områder af Danmark. Man har også arbejdet med at undersøge, hvilken påvirkning kystbeskyttelsen har for fiskene – som en del heraf er der oprettet et særligt fredet område i Lillebælt med anlæggelse af nye stenrev. Der er også blevet udgivet en ”nøglefisker-rapport” baseret på tal fra fiskeri foretaget af en række fritidsfiskere. Der er desværre konstateret en stor tilbagegang af arter i Lillebælt, hvilket muligvis skyldes eksplosionen af gødningsfabrikken i 2016. Af andre interessante fund er værd at nævne, at det stort set er i forhold til alle arter og i alle områder, hvor arterne går tilbage. Det eneste positive er, at ålen ser ud til at være i en smule fremgang. Flemming Kjærulf (DAF) bemærkede, at der synes at være mange problemer omkring klapning. Er det noget, som DTU A. også kan se har betydning for fiskeriet? Mads Christoffersen (DTU) bemærkede, at det ikke er noget, der undersøges konkret, men det vil være en god ide at undersøge. Morten Jakobsen (DSF) bad Mads Christoffersen uddybe eventuelle årsager til tilbagegangen. Mads Christoffersen (DTU) bemærkede, at denne kan skyldes mange forskellige faktorer, herunder bl.a. de generelle temperaturstigninger, da mange af de danske arter slet ikke kan holde til det. Herudover er næringsstofferne og den fysiske ødelæggelse af havbunde og stenrev også væsentlige faktorer. Kathrine Schimer (DN) spurgte til, hvorvidt ICES-gruppen har undersøgt, hvad der er den største trussel mod ål. Mads Christoffersen (DTU) oplyste, at gruppens rapporter kan findes på ICES-hjemmesiden, herunder også med beskrivelser af de fund, som gruppen har gjort ift. ålens trivsel mv. Flemming Hestbek (FST) spurgte til råstofsindvindingens betydning for fisketrivslen. Mads Christoffersen (DTU) bemærkede, at DTU A. bidrager med tal om ift. evt. påvirkning for fiskeriet, men det er ikke DTU A., der træffer sådanne afgørelser. Påvirkningen af torskens trivsel og årsagerne hertil blev herefter drøftet. Cathrine Schimer (DN) bemærkede bl.a., at der er mange årsager, men ud over sæl, bør også overfiskeriet nævnes. Mads Christoffersen (DTU) henviste til sin kollega Marie Klembek, som har skrevet om torsk. Han kan sende link til forskellige rapporter. Side 1 af 8 COVER Mads Christoffersen (DTU) oplyste endvidere, at der også er startet et projekt op om bedre og mere bæredygtige måder at lave kystsikring på.
Punkter/spørgsmål fra foreningerne Frederik Svendsen (DAF) stillede spørgsmål til, hvorvidt et ringgarn er et flydegarn eller et bundsat garn? Endvidere opfordres kontrollen til at se nærmere på, hvorvidt det kan være lovligt, at der kan fiskes med Kina-tejner i ålelukkeperioden. Steen Nielsen (FST) bemærkede, at spørgsmålene om ringgarn vil være oplagt at behandle i den kommende erfa-gruppe. Han bemærkede endvidere, at det forventes, at det vil blive klarlagt med de kommende tilpasninger af den rekreative bekendtgørelse, hvorvidt Kina-tejn er lovlige at fiske med. Kasper Schou (FST) bemærkede, at han er enig heri. Hvad angår spørgsmålet om ringgarn, så er det udgangspunktet, at et garn er et bundsat garn, så snart det ”står på bunden” Der blev endvidere spurgt ind til DTU AQUA’s undersøgelse af hummere i Limfjorden. Mads Christoffersen (DTU) henviste til sin kollega, Jordan, som arbejder med disse undersøgelser. Til spørgsmålet fra Gershøj Fritidsfiskerforening: ”Mulighed for fredning af pighvarre i Roskilde Fjord i en periode på 3-4 år. Skal også gælde erhverv” forklarede Jesper Simonsen (DAF), at dette vedrører, at man ønsker at lave forsøg med udsættelse af pighvar. Kaare Ebert (DSF) bemærkede endvidere, at dette udspringer af et lokalt samarbejde mellem foreningerne. Han har derfor sendt forespørgslen videre til departementet. Flemming Kjærulf (DAF) oplyste, at der er konstateret på Bornholm, at ca. 10-15 bierhvervsfiskerne har sat meget små kroge på deres liner, hvormed de kan fiske efter ål. Der er derfor rejst spørgsmål herom i § 7-udvalget for evt. at få disse små kroge bliver forbudt. Steen Nielsen (FST) bemærkede, at så længe det ikke er forbudt at bruge de små kroge, så kan kontrollen ikke gribe ind.
Bordet rundt hos foreningerne Kaare Ebert (DSF) nævnte, at der pt. arbejdes særligt med skarvforvaltningsplanen, da den pt. ikke er hensigtsmæssig, da visse grupper godt må regulere på arten, mens andre ikke må. Endvidere arbejdes med et projekt med udplantning af ålegræs. DN og DTU A. er også med i dette projekt. Fiskerikontrollen må meget gerne bakke op, hvis projektet går igennem. Endelig arbejdes der navnligt med revidering af reglerne for fiskeriet i Limfjorden. Flemming Kjærulf (DAF) oplyste i forhold til skarvplanen, at sidste møde i skarvgruppen sluttede med, at alle fiskeriforeningerne har takket nej til at stå bag planen, da den ikke lægger op til en egt. regulering, men snarere at skarvene bliver skubbet rundt i landet. Side 1 af 8 COVER Morten Jakobsen (DSF) bemærkede, at foreningen vil sætte gang i en kampagne mhb. at orientere om reglerne for lystfiskeriet. Jesper Simonsen (DAF) oplyste, at foreningen har udkastet fra Limfjordssammenslutningen, og at der nu arbejdes på et svar. Cathrine Schimer (DN) bemærkede, at DN i 2021 generelt vil have fokus på ål, havplan og beskyttede områder.
Evt. Cathrine Schimer (DN) spurgte ind til, hvorvidt der er tal for bifangst ift. fugle. Mads Christoffersen (DTU) henviste til Finn Larsen og Lotte Kemp, som sidder med bifangster. Flemming Kjærulf (DAF) gjorde opmærksom på, at Fiskerikontrollen for ca. 5-6 år siden lavede en stor undersøgelse af ”bifangst” af fugle mv. Claus Wille (FST) oplyste, at BIO-Science har udarbejdet den pågældende rapport. Kontrollen bidrog alene med tal til rapporten. Frederik Svendsen (DAF) oplyste, at ”nøglefiskerne” også oplyser tal for fangst af fugle. Bjørn Wirlander (FST) bemærkede ift. mødeafholdelsen, at det syntes at have virket godt med det digitale møde. Kaare Ebert (DSF) tilkendegav, at han også syntes, at det digitale møde havde fungeret godt. Der er dog også fordele ved at møde fysisk. Han foreslår derfor, at det ene møde bliver digitalt, mens det andet møde er fysisk. Flemming Kjærulf (DAF) tiltrådte, at det er en god ide at holde fast i fysiske møder, evt. med mulighed for at deltage digitalt. Cathrine Schimer (DN) tilkendegav, at hun bakker op om en løsning med et årligt fysisk møde og herudover et digitalt møde. Morten Jakobsen (DSF) bemærkede, at det havde været et meget spændende møde. Bjørn Wirlander (FST) bemærkede, at det er helt klart en god lektie fra ”corona”, at der spares tid ift. rejser. Der vil dog blive set på, om næste møde kan blive fysisk
Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) takker for tilsendte lovforslag.
DAFF er som udgangspunkt glade for alle tiltag der forbedrer Danmarks Natur.
lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven Dansk Amatørfiskerforening (DAFF)
DAFF er som udgangspunkt glade for alle tiltag der forbedrer Danmarks Natur. DAFF finder på etablering af Naturnationalparker er positivt under forudsætning af. Formålet med al naurbeskyttelse må være hos naturen, flora fauna og landskaber. Dette skal ske således på alle har mulighed for på opdage, nyde og bruge naturen på bæredygtig vis. Naturbeskyttelse skal ikke naturen naturen bag glasruder eller endnu værre udgør nedrullede gardiner, med adgang kun for særligt priviligerede. Det er DAFF’ere, der er i gang med at etablere naturnationalparker inden for landområder. Derfor bør det fremgå af lovgivningen på naturnationalparkerne ikke kan etableres på søterritoriet og på naturnationalparker ikke må adgangskysten, klitzoner eller områder som for nuværende er sikret adgang. En væsentlig forudsætning for befolkningens opbakning til naturbeskyttelsestil er, på mand kan se se den positive virkning af dette. Der findes en lejlighed på dyrke friluftsliv på bæredygtig vis, alt efter interesser. Det være sig: bevægelse, terrænsport, iagttagelse af dyr og fugle, indsamling af naturens egne råvarer som urter, svampe bær mm og fiskeri og jagt. Det er en del af § 61a på der lægges op til til på naturnationalparkerne generelt friholdes fra jagt og fiskeri, bortset frade fiskeri som evt. kan tillades efter nærmere vurdering. Det er DAFFs opfattelse på jagt og fiskeri er en væsentlig del af danskernes friluftsliv og på bæredygtigt fiskeri og jagt er fuldt foreneligt med naturnationalparkernes formål og som som skal tillades i naturnationalparkerne. Vore vandløb udfører en vigtig funktion fra udspring til udløb i det samlede kop. Af § 61b bør det eksplicit fremgår afkvaliteten i naturnationalparker ikke må må vandløbets funktion naturlige som opområdevækst, habitat og vandringsveje for vandløbets eller permanente lejlighedsvise fauna, f.eks. vandrende fisk eller fisk der har ophold i vandløbet som en del af deres livscyklus. Der nævnes i 1980’erne og 1980.m’erne. Dansk Amatørfiskerforening Landssekretær : Flemming Kjærulf, Kystvej 26A, 5800 Nyborg. Tlf. 53 83 00 53,
fkjerulf@mail.dk Side 2 af 2 http://www.danskefritidsfiskere.dk §61c inddragelse af offentligheden bør er blot specifikt. Det er et af lovbemærkningerne på ansøger alene skal redegøre for, at der er en stor del af det, der er gjort. DAFF Finder på dette krav er for svagt og upræcist. Der bør være et konkret lovkrav om f.eks. høring af alle berørte aktører. Desuden er det fint at der redegøres for, på mænd og efter naturnationalparkens etablering f. eks i form af brugerråd eller bestyrelser er blevet en del af det. Generelt finder DAFF det uhensigtsmæssigt i meget store dele af lovbemærkningerne til foreslåede lovændringerr som en yderligere en og strengere lovgivning end selve lovteksten. Lovbemærkninger bør efter vor opfattelse er opklarende frem for opstrammende. m.v.h. Dansk Amatørfiskerforening – DAFF Flemming Kjærulf, landssekretær
Søsportens Sikkerhedsråd har udviklet og releaset en ny app
Søsportens Sikkerhedsråd har udviklet og releaset en ny app, som giver dig mange flere muligheder for at hjælpe dig selv eller andre, som har brug for hjælp til søs.
