Nyheder

Rapport fra BSAC møde 6. maj med EFCA (EU-Fiskerikontrolagenturet) og ICES (Det Internationale Havundersøgelsesråd).

Rapport fra BSAC møde 6. maj med EFCA (EU-Fiskerikontrolagenturet) og ICES (Det Internationale Havundersøgelsesråd).

Flemming Kjærulf DAFF deltog på vegne af DFF og DAFF

Møde med EFCA (EU-Fiskerikontrolagenturet)

Der var lange drøftelser om maskestørrelser og tekniske tiltag for erhvervet.

Angående ål har EFCA haft det som fokus siden 2019. Hovebekymringerne er fejlrapportering og ulovligt grej (manglende mærkning og identifikation)

Det rekreative fiskeri er nyt område for EFCA.

Man har primært koncentreret sig om bag limit på Torsk. Danmark og Tyskland har bidraget med oplysninger om kontrol og resultater.

Vedr. laks vil det rekreative fiskeri også være et indsatsområde

EFCA drømmer stadig om AIS for rekreative fiskere. Der mangler tydeligvis en bedre definition af hvad det rekreative fiskeri er.

Samlet havde EFCA nok mere ud af mødet end BSAC.

Møde med ICES (Det Internationale Havundersøgelsesråd)

Generelt gode forklaringer på hvordan man arbejder. Der var en lang række konkrete spørgsmål til torsk, sild og brisling i Østersøen.

Vedr. ål spurgte jeg, hvorfor man ikke havde mere fokus på de øvrige årsager til ålens dårlige tilstand når man nu ved at fiskeriet kun udgør 2 % af dødeligheden. ICES var enige i dette og henviste til at man på en workshop her i foråret1 netop havde besluttet at ændre rådgivningen om ål til mere fokus på dette i overensstemmelse med EU kommissionens evaluering af ålehandlingsplanen.

1) Publication Reports – WKFEA_2021.pdf (ices.dk)

Høringssvar vedrørende Lolland, Falster og Møn

Høringsvar til høring vedr. udkast til bekendtgørelse om fiskeri og fredningsbælter omkring Lolland, Falster og Møn

Høringsvar til høring vedr. udkast til bekendtgørelse om fiskeri og fredningsbælter omkring Lolland, Falster og Møn

Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) takker for tilsendte.

DAFF er tilfredse med at Der åbnes op for fiskeri efter rejer og ål i de pågældende områder i Stege Bugt, idet fiskeriet med kasteruser og pæleruser på ingen måde forringer fredningens beskyttelsesformål, når de påbudte spærrenet/-riste anvendes.

DAFF er imidlertid uforstående overfor, hvorfor rejepæleruse alene tillades for erhvervet. Det vil på ingen måde forringe beskyttelsen af gedder eller andre rundfisk, såfremt fritidsfiskerpælerusen også tillades.

Tilsvarende savnes der en saglig begrundelse for at antallet af ruser for fritidsfiskere begrænses til tre. I resten af landet tillades 6 ruser inkl. en evt. fritidsfiskerpæleruse for fritidsfiskere.

DAFF ønsker således, at der i det pågældende område kommer til at gælde de samme regler for ruseredskaber, som i resten af landet.

DAFF er ud fra fredningens primære formål, enige i forbuddet mod nedgarn og bundgarn.

DAFF finder påbuddet om anmeldelse til Fiskeriinspektoratet unødigt bureaukratisk. Der savnes en begrundelse for ønsket om at beskrive et rusefiskeri, som ikke har nogen betydning for fredningens primære beskyttelsesformål.

Såfremt en sådanbeskrivelse af andre årsager måtte ønskes, kunne omfanget af fiskeriet enklere beskrives ved optællinger på de årstider som DTU Aqua måtte finde relevante. En anmeldelse giver alene muligheden for fiskeri, men siger ikke noget om det faktiske omfang af fiskeriet.

DAFF har en lang tradition for at deltage med praktisk arbejde i DTU Aquas opgaver. Såfremt der er behov for assistance til en nærmere beskrivelse af fiskeriet i det aktuelle område, deltager DAFF gerne i dette.

Såfremt kravet om anmeldelse fastholdes, bør en anmeldelse være gyldig i mindst et år og kunne ske elektronisk på samme måde som anmeldelse af fritidsfiskerpælerusen.

m.v.h.

Dansk Amatørfiskerforening – DAFF

Flemming Kjærulf, landssekretær

Høringssvar vedrørende Sjælland

Høringsvar til Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om fiskeri og fredningsbælter omkring Sjællan

Nyborg den 11. maj 2021

Høringsvar til Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om fiskeri og fredningsbælter omkring Sjælland

Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) takker for tilsendte udkast til ændring i Sjællandsbekendtgørelsen.


DAFF konstaterer at der alene er tale om ændringer som er i overensstemmelse med, hvad der blev aftalt under udarbejdelse af bekendtgørelsen. DAFF er således enig i de foreslåede ændringer

m.v.h.

Dansk Amatørfiskerforening – DAFF

Flemming Kjærulf, landssekretær

Høringssvar vedrørende Nissum fjord

Høringsvar til Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om fiskeri og fredningsbælter i Nissum Fjord

Nyborg den 11. maj 2021

Høringsvar til Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om fiskeri og fredningsbælter i Nissum Fjord

Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) takker for tilsendte udkast til bekendtgørelse om fiskeri og fredningsbælter i Nissum Fjord.

DAFF konstaterer at der hovedsagelig er tale om en sammenskrivning af den hidtidige vedtægt og den hidtidige bekendtgørelse. De foreslåede ændringer er i overensstemmelse med indstilling fra Dialogforum. DAFF har derfor ingen bemærkninger til de foreslåede ændringer.

m.v.h.

Flemming Kjærulf, landssekretær

Skarv

Status for Skarvbestand og forvaltning
Udgiver Aarhus Universitet

VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK

Det biologiske grundlag for jagttidsrevisionen 2022

AU   AARHUS UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK

Det biologiske grundlag for jagttidsrevisionen 2022

Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 434

2021

Aksel Bo Madsen Thomas Kjær Christensen Jesper Madsen

Thorsten Johannes Skovbjerg Balsby Thomas Bregnballe

Kevin Kuhlmann Clausen Preben Clausen

Morten Elmeros Anthony David Fox Morten Frederiksen Hans Peter Hansen Lars Haugaard Henning Heldbjerg Martin Mayer

Peter Mikkelsen Rasmus Due Nielsen Claus Lunde Pedersen Ib Krag Petersen Jacob Sterup

Ole Roland Therkildsen

Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

AU   AARHUS UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Datablad

Serietitel og nummer:        Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 434 Kategori:                      Rådgivningsrapporter

Titel:     Vildtbestande og jagttider i Danmark

Undertitel:     Det biologiske grundlag for jagttidsrevisionen 2022

Forfattere:     Aksel Bo Madsen, Thomas Kjær Christensen, Jesper Madsen, Thorsten Johannes Skovbjerg Balsby, Thomas Bregnballe, Kevin Kuhlmann Clausen, Preben Clausen, Morten Elmeros, Anthony David Fox, Morten Frederiksen, Hans Peter Hansen, Lars Haugaard, Henning Heldbjerg, Martin Mayer, Peter Mikkelsen, Rasmus Due Nielsen, Claus Lunde Pedersen, Ib Krag Petersen, Jacob Sterup & Ole Roland Therkildsen

Institution:      Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

Udgiver:     Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi © URL:              http:// dce.au.dk

Udgivelsesår:    Marts 2021 Redaktion afsluttet:                           Marts 2021

Faglig kommentering:         Tommy Asferg Kvalitetssikring, DCE:        Jesper R. Fredshavn

Sproglig kvalitetssikring:         Anne Mette Poulsen

Ekstern kommentering:         Miljøstyrelsen. Kommentarerne findes her:

http://dce2.au.dk/ pub/komm/SR434_komm.pdf Finansiel støtte:                         Miljøstyrelsen

Bedes citeret:        Madsen, AB, Christensen, TK, Madsen, J, Balsby, TJSB, Bregnballe, T, Clausen, KK, Clausen, P, Elmeros, M, Fox, AD, Frederiksen, M, Hansen, HP, Haugaard, L, Heldbjerg, H, Mayer, M, Mikkelsen, P, Nielsen, RD, Pedersen, CL, Pedersen, IK, Sterup, J & Therkildsen, OR 2021. Vildtbestande og jagttider i Danmark. Det biologiske grundlag for jagttidsrevisionen 2022. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 168 s. – Videnskabelig rapport nr. 434

http://dce2.au.dk/  pub/SR434.pdf Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse

Sammenfatning:      Denne rapport er udarbejdet på baggrund af en bestilling fra Miljøstyrelsen som en del af det faglige grundlag for Vildtforvaltni ngsrådets udarbejdelse af en indstilling til Miljøministeren med henblik på revision af gældende jagttider i 2022. Rapporten giver for 23 udvalgte jagtbare vildtarter en opdateret oversigt over den eksisterende viden om biologiske, bestandsmæssige, jagtlige og forvaltningsmæssige forhold, som er relevante for en faglig vurdering af den gældende jagttid. Endvidere giver rapporten en vurdering af de bestandsmæssige muligheder for en eventuel jagttid for 18 udvalgte p.t. ikke-jagtbare arter.

Emneord:     Jagttider, jagttidsrevision, fugle, pattedyr, jagt, regulering, forvaltning Layout:                   Grafisk Værksted, AU Silkeborg

Foto forside:        Kortnæbbet Gås, Kevin Kuhlmann Clausen

ISBN:     978-87-7156-578-2

ISSN (elektronisk):         2244-9981

Sideantal:      168

Internetversion:     Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) som http://dce2.au.dk/ pub/SR434.pdf  

Tryk:       Rosendahls – print · design · media Antal:                200

3.3.3    Skarv

Status for bestand og forvaltning
Ynglebestand i Danmark31.964 par (Sterup & Bregnballe 2020). Fluktuerende (2007-2018) (Fredshavn m.fl. 2019a).
FlywaybestandMellemskarv: 615.000. Stigende (nord- og centraleuropæisk bestand, Nagy & Langen- doen 2018, 2020). Storskarv: 127.500. Faldende (Nagy & Langendoen 2018, 2020).
Gældende jagttidIngen jagttid siden 1980.
Tidligere jagttid1979:                                                1. okt. – 31. dec.
ReguleringJa – regulering i hht. bek. 1006/2020
Internationale og nationale listningerGlobal rødliste (IUCN): LC Europæisk rødliste (IUCN): LC Dansk rødliste: LC (ynglebestand); NA (trækbestand) AEWA: B2c
Bestandsbegrænsende faktorer (yngle- og trækbestand)Målsætninger og kriterier for vildtbestande (Madsen 2021): Begrænser jagt/regulering bestanden (direkte/indirekte): Ja, lokalt/Nej Forstyrrelsesfølsomhed: Middel Fuglebeskyttelsesdirektivet, artikel 12 (Fredshavn m.fl. 2019a): Jagt/regulering: Middel (ynglebestand) Jagt/regulering: Høj (trækbestand); Fiskeri/bifangst: Middel (trækbestand)
ForvaltningsplanerSørensen & Bregnballe (2016). En revideret forvaltningsplan er under udarbejdelse

Forekomst og bestandsudvikling

Der forekommer to underarter af skarv i Danmark. Mel- lemskarv (Phalacrocorax carbo sinensis) yngler her i lan- det samt blandt andet i landene omkring Østersøen og syd for Danmark. Storskarv (P. c. carbo) yngler blandt andet langs Norges kyster, og fugle herfra opholder sig i Danmark mellem august og april.

Hovedparten af de danske skarver spreder sig i sensom- meren over forholdsvis korte afstande til søer og kyst- områder og optræder da over hele landet. Her opholder de sig nogle uger eller måneder, før de påbegynder det egentlige efterårstræk. Borttrækket begynder for alvor i august, kulminerer i september og fortsætter gennem oktober. Borttræk forekommer dog også i november og i kuldeperioder i december-januar. En vis andel af de danske skarver forbliver i Danmark vinteren over.

Skarver fra udlandet kommer til de danske farvande mellem juli og november, og nogle af disse fugle over- vintrer. I foråret forlader mange af de overvintrende og gennemtrækkende udenlandske skarver Danmark mel- lem 20. marts og 20. april.

I de senere år har skarv i stigende grad taget de danske søer og åer i brug, også gennem efteråret og om vinte- ren.

Bestanden af skarv gik hastigt frem gennem 1980’erne både herhjemme og i udlandet. De europæiske bestande er senest opgjort til 300.000 par P. c. sinensis og 43.000 par P. c. carbo (Bregnballe m.fl. 2014). I Danmark aftog væksten i ynglebestanden hurtigt efter 1991, og i årene 1993-2006 ynglede 36.500-42.500 par. Herefter gik be- standen tilbage, og i 2013 var yngleantallet nået ned på 24.700 par (Fig. 3.3.3.1A). I 2014 gik bestanden atter frem, og i 2014-2020 ynglede der 30.500-32.000 par i Danmark (Sterup & Bregnballe 2020). De årlige opgørel- ser over ynglebestandens størrelse baseres på optællin- ger af reder i samtlige kolonier i Danmark.

Reguleringen i Danmark

Udviklingen i det antal skarver, som jægerne har indbe- rettet til vildtudbyttestatistikken, er vist i Fig. 3.3.3.2B. Af figuren fremgår det, at der mellem 1995 og 2009 årligt blev nedlagt 3.000-5.000 skarver i Danmark (i gennemsnit 3.583). De indberettede antal nedlagte skarver faldt mar- kant efter 2009. Dette pludselige fald i antal skarver ind- rapporteret som reguleret indtraf i forbindelse med en ændring i proceduren for tildelingen af tilladelser til at regulere skarv. Fra at fiskere og ejere af dambrug m.fl. havde en generel tilladelse til at regulere skarv, overgik man i august 2010 til et system, hvor hver enkelt fisker årligt – via hjemmesiden kendt som ’VildReg’ – skulle søge om tilladelse til at regulere skarv. Ifølge nogle fi- skere betød dette, at en del fiskere, som tidligere havde reguleret skarver, undlod at søge om tilladelse.

Figur 3.3.3.1. A) Udviklingen i antal besatte skarvreder i Danmark 1995-2020. Bemærk, at y-aksen starter ved 20.000 reder. B) Jagtud- byttet af skarv i jagtsæsonerne 1995/96-2019/20 og tendenser i perioderne 1995-2019 og 2014-2019.

Figur 3.3.3.2. Geografisk fordeling af udbyttet af skarv vist som gennemsnitligt udbytte på kommuneplan for sæsonerne 2014/15-2018/19. Data for udbyttet på søterritoriet er tilskrevet nærmeste kommune.

Som det fremgår af figuren, steg det indberettede antal igen efter 2011 og nåede omkring 5.500 skarver per sæ- son i 2017-2019. Forhold, der bidrager til det markant højere antal nedlagte skarver de seneste år, omfatter: 1) at der blev givet tilladelse til, at jægere kunne nedlægge skarv i Ringkøbing Fjord i forbindelse med øvrig jagt (op til 600 skarver nedlagt per sæson), og 2) at flere har søgt om og fået tilladelse til at nedlægge skarv ved vandløb.

Ifølge indberetningerne til vildtudbyttestatistikken er flest skarver nedlagt i forbindelse med regulering om- kring de vestjyske fjorde, Læsø, Mariager Fjord og ky- sterne i Østdanmark (Fig. 3.3.3.2).

Det er i øjeblikket uklart, i hvilken grad reguleringen af skarv ved fiskeredskaber, i fjorde og ved vandløb påvir- ker udviklingen i ynglebestanden i Danmark. Det skøn- nes, at nedlæggelsen af skarver har haft en vis betydning for de danske skarvers overlevelse, også selv om der blandt de nedlagte fugle ofte er overvægt af ungfugle, og

at det i ukendt omfang er gæstende skarver fra andre lande, der bliver nedlagt. I flere af de danske skarvers overvintringsområder bliver der nedlagt et betydeligt an- tal skarver i vinterhalvåret (eksempelvis nedlægges der op til 40.000 skarver i Frankrig per sæson). Da et land som Frankrig udgør et vigtigt overvintringsområde for dan- ske skarver, vurderes det, at den ekstra dødelighed, som de danske ungfugle og ynglefugle påføres i overvint- ringsområderne, bidrager til at begrænse størrelsen af den danske ynglebestand. Det skønnes relevant at af- klare, i hvilket omfang udviklingen i ynglebestanden på- virkes af den regulering, der udføres i Danmark og i de lande, som mange af de danske skarver opholder sig i uden for yngletiden.

Forvaltningsmæssige problemstillinger

Skarv står ikke opført på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag II, hvorfor der ikke kan åbnes for en jagttid på ar- ten. Der har ikke været jagttid på skarv i Danmark siden 1980. Men via bekendtgørelsen om vildtskader har det været muligt at regulere arten.

Skarv er ikke truet på verdensplan (BirdLife International 2019). Midvintertællingerne i Europa viser en fortsat sti- gende tendens. Den samlede europæiske bestand af mel- lemskarv har tilsyneladende været forholdsvis stabil over de seneste 10-20 år, men bestanden af storskarv har været i tilbagegang (især pga. af tilbagegang i den norske bestand; Bregnballe m.fl. 2014).

De mål og fremgangsmåder, der har været anvendt i forbindelse med at forvalte skarvs yngleforekomst i Danmark, og de konflikter, der har været relateret til ynglende såvel som fødesøgende og rastende skarv, har været fastlagt i nationale forvaltningsplaner for arten.

Den seneste forvaltningsplan har været gældende fra 2016 til 2020, og en ny revideret forvaltningsplan for- ventes at ville træde i kraft i løbet af sensommeren 2021. Som noget nyt blev der i den nuværende forvaltnings- plan indført enkelte nye fremgangsmåder, såsom at

145

man i særlige tilfælde kunne opnå tilladelse til borts- kræmning fra overnatningspladser for at begrænse skarvernes prædation på særligt beskyttelseskrævende fiskebestande.

Regulering i yngletiden har især siden 2002 omfattet tiltag rettet mod at undgå dannelse af nye kolonier visse steder samt oliering af æg i udvalgte kolonier beliggende i om- råder, hvor der har været særligt store konflikter mellem skarv og fiskeri, og / eller hvor der har været særlige be- hov for at beskytte lokale fiskebestande (Bregnballe & Ste- rup, in prep.). DCE har vurderet, at tiltagene rettet mod at forhindre skarv i at etablere nye kolonier samt regulerin- gen af ynglesucces i udvalgte eksisterende kolonier har haft en begrænsende effekt på størrelsen af den danske ynglebestand både regionalt og nationalt (Bregnballe & Sterup, in prep.).

Ifølge bekendtgørelsen om vildtskader kan ejere af fast- stående, fungerende fiskeredskaber få tilladelse til at re- gulere skarv mellem 1. august og 31. marts. Skarv kan nedlægges inden for en afstand af 1 km fra redskaberne. Ejerne af faststående fiskeredskaber har også mulighed for skriftligt at bemyndige en eller flere personer til at fo- retage reguleringen.

Det er et vilkår i tilladelserne, at ansøgerne senest fire uger efter tilladelsens udløb skal indberette antallet af regulerede individer. Herudover har de jægere, der har

nedlagt skarv, været forpligtet til – via vildtudbyttesta- tistikken – at indberette, hvor mange skarver de ned- lagde.

Der har været uoverensstemmelse mellem tilbagemel- dingen fra reguleringsansøgerne og opgørelserne via vildtudbyttestatistikken. Ifølge tilbagemeldingerne fra de personer, der fik tilladelser til regulering, blev der eksempelvis i den femårige periode 2010-2014 nedlagt 6.800 skarver i Danmark, hvorimod det nedlagte antal ifølge vildtudbyttestatistikken var 11.400 skarver. Årsa- gerne til disse uoverensstemmelser er ikke udredt. Der er dog tegn på, at disse uoverensstemmelser er blevet mindre i de seneste år.

Vurdering af eventuel jagttid

Skarv er som nævnt ikke opført på fuglebeskyttelsesdi- rektivets bilag II, der er listen over arter, som medlems- landene kan indføre jagttid på. Fuglebeskyttelsesdirek- tivet giver således ikke mulighed for, at der åbnes for en jagttid på skarven.

Det vurderes, at en eventuel indførelse af en jagttid på skarv i Danmark vil påvirke udviklingen i ynglebestan- den. Det vurderes således, at ynglebestanden i disse år er begrænset af antallet af yngledygtige individer i be- standen, og ud fra ringmærkning vides det, at der blandt de skarver, som nedlægges i Danmark, er danske skarver i den yngledygtige alder.

Foto: Kevin Kuhlmann Clausen.

146

Nøglefiskerrapport

Registrering af fangster med standardredskaber i de danske kystområder
Nøglefiskerrapport for 2017-2019

DTU aqua institut for Akvatiske Ressourcer

Registrering af fangster med standardredskaber i de danske kystområder

Nøglefiskerrapport for 2017-2019

Af Josianne G. Støttrup, Alexandros Kokkalis, Mads Christoffersen, Eva Maria Pedersen, Michael Ingemann Pedersen og Jeppe Olsen

DTU Aqua-rapport nr. 375-2020

Kolofon

Titel:                                       Registrering af fangster med standardredskaber i de danske kystområder.

Nøglefiskerrapport for 2017-2019

Forfattere:                             Josianne G. Støttrup, Alexandros Kokkalis, Mads Christoffersen, Eva Maria Pe- dersen, Michael Ingemann Pedersen og Jeppe Olsen

DTU Aqua-rapport nr.:        375-2020

År:                                           November 2020

Reference:                            Støttrup JG, Kokkalis A, Christoffersen M, Pedersen EM, Pedersen MI og Olsen J (2020). Registrering af fangster med standardredskaber i de danske kystområ- der. Nøglefiskerrapport for 2017-2019. DTU Aqua-rapport nr. 375-2020. Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet. 153 pp. + bilag

Forsidefoto:                          Pighvar klar til udsætning. Foto: Mads Christoffersen.

Udgivet af:                             Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua), Danmarks Tekniske Universitet, Kemitorvet, 2800 Kgs. Lyngby

Download:                            www.aqua.dtu.dk/publikationer

ISSN:                                      1395-8216

ISBN:                                      Trykt udgave: 978-87-7481-298-2

Elektronisk udgave: 978-87-7481-299-9

DTU Aqua-rapporter er afrapportering fra forskningsprojekter, oversigtsrapporter over faglige emner, redegørelser til myn- digheder o.l. Med mindre det fremgår af kolofonen, er rapporterne ikke fagfællebedømt (peer reviewed), hvilket betyder, at indholdet ikke er gennemgået af forskere uden for projektgruppen.

Indhold

DANSK RESUMÉ……………………………………………………………………………………………………………………. 5

ENGLISH SUMMARY………………………………………………………………………………………………………………. 7

TAK TIL NØGLEFISKERE M.FL………………………………………………………………………………………………… 9

  1. INTRODUKTION…………………………………………………………………………………………………………….. 11
  2. FISKERIET OG INDSAMLEDE DATA…………………………………………………………………………………. 13
    1. GARNFISKERI…………………………………………………………………………………………………………………………………………………. 13
    1. RUSEFISKERI………………………………………………………………………………………………………………………………………………….. 14
    1. FISKERE OG OMRÅDER…………………………………………………………………………………………………………………………………… 14
    1. OPARBEJDNING AF FANGSTERNE…………………………………………………………………………………………………………………… 16
    1. FANGSTEN……………………………………………………………………………………………………………………………………………………… 17
  3. BESKRIVELSE AF HOVEDOMRÅDER……………………………………………………………………………….. 23
    1. ÅBNE VESTKYST…………………………………………………………………………………………………………………………………………….. 23
    1. AALBORG BUGT OG LÆSØ……………………………………………………………………………………………………………………………… 25

LIMFJORDEN GENERELT………………………………………………………………………………………………………………………………………………. 26

LITTERATUR……………………………………………………………………………………………………………………… 153

APPENDIKS 1. SORTMUNDET KUTLING OMREGNING FRA KG TIL ANTAL………………………………… 157

Dansk resumé

Nøglefiskerprojektet (2017-2019) er et samarbejde mellem Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Fritidsfisker- forbund og DTU Aqua. Projektet er en fortsættelse af en række tidligere projekter fra 2014-2016 (Støttrup et al., 2017), 2011-2013 (Kristensen et al., 2014), 2008-2010 (Støttrup et al., 2012) og 2005-2007 (Sparrevohn et al., 2009) med forgængeren ”Fangstregistreringsprojektet” fra 2002 (Pedersen et al., 2005).

Formålet med disse projekter er at registrere fiskefangsterne og derigennem få dokumenteret fiskeforekom- ster langs de danske kyster over en årrække. Sammenlagt repræsenterer disse seks projekter den største og længstvarende sammenhængende indsats for at dokumentere og registrere fangster i garn og ruser langs de danske kyster. At denne registrering hviler på frivillig arbejdskraft, er en kæmpe præstation og afspejler fritids- fiskernes interesse i at følge og bevare de naturlige fiskepopulationer i fjorde, bugter og langs de åbne kyster.

I modsætning til Fangstregistreringsprojektet fra 2002, hvor der blev fisket med meget forskellige redskaber, er registreringerne i Nøglefiskerprojekterne (siden 2005) harmoniseret, således at udvalgte ”nøglefiskere” fi- sker på faste positioner med ens redskaber (tre garn og/eller tre ruser) stillet til rådighed af DTU Aqua. Denne ændring blev foretaget for at forbedre sammenligningsgrundlaget for resultaterne. Fiskeriet foregår på de samme positioner valgt af fiskerne selv, i samarbejde med DTU Aqua. Desuden er der på de fleste positioner blevet udlagt en temperaturlogger, der måler vandtemperaturen hver tredje time i hele fiskesæsonen. Tempe- raturdata er dog ikke taget med i denne rapport.

Denne rapport viser resultater for perioden 2017-2019 og sammenligner med årlige gennemsnitsfangster på tværs af de tidligere projekter (dvs. op til 17 års data i alt).

I alt har der i dette Nøglefiskerprojekt (2017-2019) været 94 nøglefiskere, der har bidraget med fangstdata fra fangster i garn, ruse eller begge type redskaber. Det er vigtigt at fremhæve, at resultaterne vist i denne rap- port afspejler fangster afrapporteret af fritidsfiskere. Ud af 21 områder er der to områder, hvor der ikke findes data fra rusefangster, begge fra Vestdanmark, nemlig Åbne Vestkyst og Nissum Fjord.

Følgende resultater fra Nøglefiskerrapporten 2017-2019 er værd at fremhæve:

  • Skrubbe: Der er en klar positiv udvikling i den lokale bestand af skrubbe, der fanges i garn, i Roskilde Fjord og Isefjord. I samtlige øvrige områder er der ingen klar tendens eller en nedadgående tendens.
  • Rødspætte: Der fanges generelt meget få rødspætter i garn men der kan noteres en positiv udvikling de seneste år i enkelte områder: Roskilde Fjord og Isefjord, Lillebælt samt Sejerø Bugt. I Sejerø Bugt ses den positive udvikling dog kun frem til 2018, hvorefter den positive udvikling stopper.
  • Torsk: Der fanges generelt meget få torsk i garn. I ruse, hvor der primært fanges unge fisk, kan der noteres en lille top i 2017 i den sydlige del af de indre danske farvande: Femern Bælt, Lillebælt, Syd- fynske Øhav, Storebælt og Kerteminde Fjord, Aarhus Bugt samt Vejle Fjord. I Sejerø Bugt samt i Øre- sund og Faxe Bugt varierer fangsterne meget fra år til år, enkelte år med meget lave fangster.
  • Ål: Der ses en fremgang i fangsterne i flere områder i de sydlige danske farvande fra Bornholm til det Sydfynske Øhav samt i Storebælt og Kerteminde Fjord, Sejerø Bugt og i Østvendte Fjorde (området omfatter Mariager Fjord, Randers Fjord og Horsens Fjord). Denne fremgang kan være forårsaget af stigende havtemperatur og evt. dårlige iltforhold, især den varme sommer i 2018, som kan have resul- teret i, at ålene var nemmere at fange. Støt stigende fangster af ål i Præstø Fjord siden 2014 tyder på en fremgang lokalt.
  • Fiskeindikatorer: Skrubbe og ålekvabbe anvendes som indikatorarter for tilstanden blandt kystnære fisk. Udviklingen i skrubbefangsterne viser, at der kun er ”God tilstand” i ét område: Roskilde Fjord og Isefjord. Ligeledes viser fangsterne af ålekvabbe kun ”God tilstand” i ét område: Skive Fjord og Lovns Bredning. Der er en signifikant negativ udvikling af ålekvabbefangsterne ved Bornholm, som falder sammen med en meget voldsom udvikling i antallet af den invasive fiskeart sortmundet kutling. Det er ikke muligt uden yderligere undersøgelser at konkludere, om sortmundet kutling har en negativ påvirk- ning på ålekvabbe, og om der dermed kan være en sammenhæng i henholdsvis faldet i ålekvabbe og stigningen i sortmundet kutling. Overalt spores en nedadgående tendens for ålekvabbe i perioden 2017-2019.
  • Krabbe: Det meget høje antal krabber, der blev registreret i fangsterne i perioden 2014-2016, er fort- sat i 2017-2019. I nogle områder er det høje antal af fangede krabber flyttet lidt rundt. Eksempelvis var der i 2014-2016 meget høje fangster i den østlige del af Limfjorden, mens disse høje fangster nu er flyttet til den vestlige del af Limfjorden. Derudover er der fundet meget høje fangster af krabbe i de indre danske farvande fra Ebeltoft i nord til det Sydfynske Øhav. Tidligere har der ikke været fanget krabbe ved Bornholm. I 2017-2019 er der blevet registreret krabbe her.
  • Generelt: Forholdene for fisk er fortsat gode enkelte steder, såsom i Roskilde Fjord og Isefjord og til dels i Sejerø Bugt. I Sejerø Bugt dog kun indtil omkring 2018. Den stigende mængde krabbe overalt og udviklingen i hummerbestanden i Limfjorden, Aarhus Bugt samt i Vejle Fjord koblet sammen med de lave fiskefangster tyder på en ikke særlig gunstig tilstand de fleste steder. Dette bekræftes af de lave fangster af skrubbe og ålekvabbe, som er som indikatorer for den generelle kystnære tilstand. Denne udvikling afspejles også i det forhold, at garnfiskeriet er opgivet flere steder i de seneste tre år på grund af de ringe forhold i de enkelte områder.

English summary

The Key-Fishermen project (2014-2016) is a collaborative project between the Danish Organisation for Ama- teur Fishermen, the Danish Union of Recreational Fishermen and DTU Aqua. This project is an extension of earlier projects carried out in 2014-2016 (Støttrup et al., 2017), 2011-2013 (Kristensen et al., 2014), 2008- 2010 (Støttrup et al., 2012) and 2005-2007 (Sparrevohn et al., 2009). All were follow-up projects to the Catch Registration project initiated in 2002 (Pedersen et al., 2005).

The aim of these projects is to register fish catches and document fish assemblages in Danish coastal waters over a consecutive number of years. Collectively, these projects represent the largest and longest-lasting

time-series of catches in gill nets and fyke nets along the Danish coasts. Those projects provide the only time- series data on coastal fish assemblages as no official monitoring takes place in coastal zones. This repre- sents a great feat based on voluntary work and reflects the profound interest of recreational fishermen to mon- itor and preserve fish populations in fjords, bays and coastal areas.

In contrast to the catch registration project from 2002, in which different types of fishing gear were used, the catches in the Key Fishermen projects have been harmonised using fixed positions and standardised gear (three gill nets and/or three fyke nets) provided by DTU Aqua. This change was made to facilitate the compar- ative analyses of the results. The fishery positions are fixed and were chosen by the fishermen in collabora- tion with DTU Aqua. Furthermore, a temperature logger was placed near the fishing gear to register the tem- perature every three hours during the fishing season. The temperature date are not included in this report.

This report shows the results for the period 2017-2019 and compares trends in annual average catches across the previous projects (up to 17 years of data in total).

In this Key Fishermen project 2017-2019, 94 voluntary recreational fishermen provided catch data from catches in gill nets, fyke nets or both gear types. Note that the results presented in this report represent catches reported by recreational fishermen. Of the 21 areas, two areas were not fished with fyke nets. Both these areas are in Western Denmark, the open west coast and Nissum Fjord.

The following results from the Key Fishermen report 2017-2019 are highlighted:

  • Flounder: A clear positive development is found in the local stock of flounder caught in gill nets in Roskilde Fjord and Isefjord. In all other areas, no clear trend or a negative trend is found.
  • Plaice: Very few plaice are generally caught in nets, but a positive development may be noted in re- cent years in some areas: Roskilde Fjord and Isefjord, Little Belt and Sejerø Bay. In Sejerø Bay the positive development is found only until 2018, after which the positive development stops.
  • Cod: Very few cod are generally caught in gill nets. In fyke nets, where primarily young fish are caught, a small peak may be noted in 2017 in the southern part of the inner Danish waters: Fehmarn Belt, Little Belt, Funen Archipelago, Great Belt and Kerteminde Fjord, Aarhus Bay and Vejle Fjord. In Sejerø Bay as well as in Øresund and Faxe Bay, catches vary greatly from year to year, some years with very low catches.
  • Eel: There is an increase in catches in several areas in the southern Danish waters from Bornholm to Funen Archipelago as well as in Great Belt and Kerteminde Fjord, Sejerø Bay and in the fjords facing east (the area includes Mariager Fjord, Randers Fjord and Horsens Fjord). This progress may have been caused by increasing water temperatures and potentially poor oxygen conditions, especially in

the warm summer of 2018, which may have resulted in the eel being easier to catch. Steadily increas- ing catches of eel in Præstø Fjord since 2014 indicate an increase locally.

  • Fish indicators: Flounder and eelpout are used as indicator species for the state of environmental con- ditions for coastal fish. Developments in flounder catches show that there is only “Good status” in one area: Roskilde Fjord and Isefjord. Eelpout as indicator species only shows “Good status” in one area: Skive Fjord and Lovns Broad. There is a significant negative development of the eelpout catches at Bornholm, which coincides with a sharp increase in the number of the invasive fish species, round goby. It is not possible without further research to conclude whether round goby has a negative effect on eelpout and if there may be a connection between the decrease in eelpout and the increase in round goby. A negative trend in catches of eelpout is observed in all areas in the period 2017-2019.
  • Crabs: The very high number of crabs recorded in the catches in the period 2014-2016 has continued in 2017-2019. In some areas, the high number has moved around a bit. For example, in 2014-2016 very high catches occurred in the eastern part of the Limfjord, and these high catches are now ob- served in the western part of the Limfjord. In addition, very high catches of crabs have been found in the inner Danish waters from Ebeltoft in the north to the Funen Archipelago in the south. No crabs were caught at Bornholm before 2017, but in 2017-2019, crabs were registered there.
  • In general: Conditions for fish remain good in some areas such as Roskilde Fjord and Isefjord and partly in Sejerø Bay until around 2018. The increasing amount of crabs everywhere and the develop- ment in the lobster stock in the Limfjord, Aarhus Bay as well as in Vejle Fjord coupled with the low fish catches indicate a rather unfavourable condition in most areas. This is confirmed by the low catches of flounder, which is an indicator of the general condition in coastal areas. This development is further reflected in the fact that gill net fishing has been abandoned in several areas in the recent years due to the poor fishing conditions in the individual areas.

Tak til nøglefiskere m.fl.

Her ses en samlet liste over de amatør- og fritidsfiskere, der har været tilmeldt ordningen imellem 2017 og 2019. Vi vil gerne sige stor tak til alle dem, som frivilligt har lagt et utroligt stort og værdifuldt arbejde i at regi- strere deres fangster samt bidraget med oplysninger og data til projektet:

Alex Jensen Allan Juul Bonde

Anders Meisler Pindborg Arne Mogensen

Arne Præstegaard Benny Villadsen Bent Kjeldgaard Birger Hjort Bjarne Hansen Bjarne Thane

Bo Pindborg Jensen Børge Brøns

Børge Matthiesen Børge Steffensen

Christian Juul Christensen Claus Frederiksen

Egon Larsen Erich Borup

Erik Holk Nielsen

Erik Schreiner Hansen Erling Hansen

Erling Pedersen Ernst Lundsberg Finn Frandsen Flemming Hørsted Flemming Kjærulf Flemming Kristensen

Gert Henning Cenius Jensen Henning Andersen

Henning Bendtsen Henning E. Nielsen Ivan Kamedula

Jan Erik Larsen Jan Jørgensen Jan Lauritsen Jan Schunck Jens Kibsgaard Jens Ole Nielsen

Jens Oluf Hansen Jens Rasmussen Jens Ulrik Mouritsen Jesper Brylle

John Gregersen John Pedersen

Johnni Ovedahl Andersen Jørgen Søndergaard Nielsen Jørgen Tingsager

Kaj Eriksen Kaj Richter Karl Klausen Kay Hansen Keld Knudsen

Kurt Asmussen Kurt Østergaard

Lars Christian Hulsig Nielsen Lars Richard Johannsen Lasse Alkærsig

Lasse Mikkelsen Lena Nielsen Lennard Mortensen Martin Petersen Martin Scherfig Mikael Dorow

Niels Jørgen Bach Nielsen

Niels Jørgen Kromann Niels Jørn Olesen Niels Knudsen

Niels Kristian Nielsen Niels Wolff

Ole G. Norden Andersen Ole Iversen

Ole Nielsen Ole Stengaard Per Kastrupsen

Peter Lindholm Knudsen Poul Dünweber

Poul Erik Nielsen Preben Guldbæk Reimar S. Rasmussen Richard Brundt Richard Jensen Robert Mætzke Steffen Goldek

Svenn Nielsen Vølker Søren Frederiksen Søren Nordshøj

Theodor Munch Knudsen Thomas Bierberg-Christensen Tim Bentzen

Tom Bay Tommy Jensen

Tonny Rasmussen Villy Nedergaard Willy Nielsen

Tak til formand for Dansk Fritidsfiskerforbund Arne Rusbjerg, Dansk Amatørfiskerforenings repræsentant Lasse Alkærsig og formand for Dansk Amatørfiskerforening Kaj Poulsen. Kaj døde desværre den 7. decem- ber 2019. Vi vil huske ham for det gode samarbejde og for hans bidrag som aktiv Nøglefisker. Æret være hans minde.

Endvidere en særlig tak til nøglefiskernes æresmedlem Vagn Gram, som var initiativtager til nøglefiskerpro- jektet og hvis ihærdig indsats har sikret projektets overlevelse i så mange år. Han står fortsat for indkøb, ud- skiftning og udsendelse af fangstredskaber.

Tak til AnchorLab for hjælp med KFish databasen.

Tak til Statens Naturhistoriske Museum, Peter Rask Møller, Henrik Carl og Marcus Krag, der har bidraget med ekspertviden omkring arterne til hver en tid.

En særlig tak til Stina Bjørk Stenersen Hansen som har stået for kvalitetssikring af data. Tak til Ida Hedal, Mi- chelle Melin og Caroline Gjelstrup, der har tastet data ind for 2017-19.

1     Introduktion

Registrering af fangster af fritidsfiskere startede i 2002 på initiativ af Dansk Amatørfiskerforening og Dansk Fritidsfiskerforbund ud fra et ønske om at få dokumenteret og registreret fiskefangsterne langs de danske ky- ster over en årrække. Lokale fiskere tilmeldte sig projektet og registrerede periodevis alt, hvad de fangede i deres egne fiskeredskaber efter anvisninger fra personale ved DTU Aqua. ”Fangstregistreringsprojektet” dæk- kede årene 2002-2004, og der blev anvendt mange typer redskaber (Pedersen m.fl. 2005).

Siden 2005 er registreringerne af fangsterne foregået i den såkaldte “Nøglefiskerordning”. For at ensarte re- sultaterne har de udvalgte ”nøglefiskere” fisket på faste positioner med ens redskaber (tre garn og/eller tre ruser) stillet til rådighed af DTU Aqua. Der er indhentet tilladelse fra Fiskeridirektoratet, således at de udleve- rede redskaber kunne benyttes ud over fiskernes egne redskaber. Fiskeriet er foregået på samme positioner gennem hele forsøgsperioden, og positionen blev valgt af fiskerne selv i samarbejde med DTU Aqua ved fi- skeriets start. Desuden blev der udlagt en temperaturlogger, der måler vandtemperaturen omkring fiskered- skabet hver tredje time året rundt. Data fra temperaturloggeren skal bl.a. afsløre vandtemperaturens indfly- delse på fiskernes fangster. Det, at der i nøglefiskerprojektet fiskes med samme redskab på en fastlagt posi- tion og på samme tid af måneden har betydet at: 1) man nu kan sammenligne fangster mellem områder både mht. hvilke arter der fanges, hvor mange og af hvilken størrelse, 2) der er sikkerhed for at ændringer i fang- sterne fra år til år ikke skyldes, at nye redskaber er taget i brug, eller at der er blevet fisket på en anden posi- tion.

Spørgsmål som ønskes belyst igennem disse fangstregistreringer er: 1) Hvordan er situationen for de lokale fiskeforekomster? Dvs. hvilke fisk og hvor mange fanges i forskellige redskaber, på forskellige lokaliteter og på forskellige tidspunkter af året? 2) Hvor store er de fisk, som fanges, og hvor mange fanges i forhold til fi- skeriindsatsen (fangst pr. dag pr. redskab; også kaldet redskabsdag). Efter at fangsterne er blevet registreret over en årrække, er håbet, at det vil være muligt at se, om der er specifikke tendenser i ændringer i fang- sterne over tid og søge at identificere årsagerne til eventuelle ændringer.

Nøglefiskerprojektet har nu eksisteret i 15 år (2005-2007, 2008-2010, 2011-2013, 2014-2016 og 2017-2019), og fortsætter i endnu tre år (2020-2022). Projekterne er finansieret af marin fiskepleje. Alle projekter er gen- nemført som tæt samarbejde mellem frivillige fiskere fra Dansk Amatørfiskerforening og Dansk Fritidsfiskerfor- bund samt personale ved DTU Aqua. I denne rapport beskrives resultaterne fra perioden 2017-2019, dog sup- pleret med tidligere års data til sammenligning.

De tidligere rapporter findes som pdf på DTU’s hjemmeside, www.aqua.dtu.dk/Publikationer/Forskningsrap- porter:

  • Pedersen, S.A., Støttrup, J., Sparrevohn, C.R., Nicolajsen, H. 2005. Registreringer af fangster i indre danske farvande 2002, 2003 og 2004 – Slutrapport. DFU report nr. 155-05. 149s.
    • Sparrevohn C.R., Nicolajsen, H., Kristensen, L., Støttrup, J.G. 2009. Registrering af fangster i de dan- ske kystområder med standardredskaber fra 2005-2007. Nøglefiskerrapporten 2005-2007. DTU

Aqua-rapport nr. 205-2009. 72s.

  • Støttrup, J.G., Sparrevohn C.R., Nicolajsen, H., Kristensen, L. 2012. Registrering af fangster i de dan- ske kystområder med standardredskaber. Nøglefiskerrapporten for årene 2008-2010. DTU Aqua-rap- port nr. 252-2012. 95s.
  • Kristensen, L.D., Støttrup, J.G., Andersen, S. K. & Degel, H. 2014. Registrering af fangster i de dan- ske kystområder med standardredskaber. Nøglefiskerrapport 2011-2013. DTU Aqua-rapport nr. 286- 2014. 100 s. + bilag.
    • Støttrup, J.G., Andersen, S.K., Kokkalis, A., Christoffersen, M., Pedersen, E.M.F., 2017. Registrering af fangster i de danske kystområder med standardredskaber Nøglefiskerrapport 2014-2016. DTU Aqua-rapport nr. 320-2017. 134s.

Herudover er der i 2018 publiceret et videnskabelig artikel om disse data og deres anvendelighed:

  • Støttrup J.G, Kokkalis A., Brown E.J., Olsen J., Kærulf Andersen S., Pedersen E.M. 2018. Harvesting geo-spatial data on coastal fish assemblages through coordinated citizen science. Fisheries Research 208, 86-96.

2     Fiskeriet og indsamlede data

Dansk Amatørfiskerforening og Dansk Fritidsfiskerforbund stod for kontakten til fiskere blandt deres medlemmer, der var villige til at investere den tid, der kræves for at registrere deres fangster. En del af disse var fiskere, der også havde deltaget i Fangstregistre- ringsprojektet (2002-2004) eller i en- flere Nøglefiskerprojekter (2005-2007, 2008-2010, 2011-2013 og 2014-2016). Resten var

nye tilmeldte fritidsfiskere. I løbet af de sidste år er en del nye fi- skere kommet til projektet, dels i stedet for dem, der er faldet fra af forskellige årsager, dels har der været en indsats for at få dækket de geografiske områder, hvor der ikke har været tilmeldt nøglefi- skere. Der er dog stadig områder, så som Øresund, Vestsjælland, Djursland, Nordvestfyn og på Vestkysten, især i Vadehavet, hvor

Figur 2.1. Vageflag på nøglefiskerredskaber.

projektet kunne bruge nogle fiskere. De tilmeldte fiskere fik tilsendt redskaber fra Vagn Gram fra Dansk Ama- tørfiskerforening. Nogle valgte kun at fiske med garn eller ruser, mens andre valgte at fiske med begge typer redskaber. Fra 2013 blev redskaberne desuden udstyret med et specielt vageflag påtrykt ”Nøglefisker – DTU Aqua” og fra 2016 påtrykt ”Nøglefisker” (Figur 2.1).

2.1      Garnfiskeri

Der blev anvendt tre stk. garn af typen: 65 mm, 8½ ma, 2400 kn, 0,24, grønne med flydeline nr. 1,25 synkeline nr. 1½ og en monte- ret længde på 39 m (Figur 2.2). Garnene blev sat natten over og stod generelt omkring 12 timer. Det blev tilstræbt, at fiskeriet blev gennemført op til 3 gange om måneden, dog kunne der i Limfjords- området fiskes oftere, da fangsten forventedes at være meget lille. Der blev, med få undtagelser, fisket på samme position gennem hele perioden. Hvis der blev skiftet position, var det ved årsskiftet. Alle fiskeredskaber var afmærket efter de almindelige fiskeriregler og yderligere forsynet med et mærke, der viste, at redskaberne var med i Nøglefiskerprojektet. Garn er et størrelses-selektiv redskab,

netop udviklet til at fange en snæver størrelses fisk, der kommer

forbi garnet.                                                                                      Figur 2.2. Garn ved at blive halet om bord.

2.2      Rusefiskeri

Ruserne, der blev anvendt ved fiskeriet, var dobbelt kasteruser, (DBL. 80/7) med 8 m rad imellem (Figur 2.3). Alle ruser var uden spærringer ved første bøjle. Fiskeriet med ruser fandt sted hvert år i perioden 1. april til 10. november. Der blev sat 3 ruser, som skulle røgtes hver 48. time. Det blev tilstræbt, at fiskeriet blev gennemført 1-3 gange om måneden i perioden fra den 1. til den 10. hver må- ned, hvis vejret tillod det. Enkelte fiskede dog op til fem gange pr. måned. I perioden, hvor der ikke var ruser ude, blev fiskerne opfor- dret til at lade bøjerne blive stående for at sikre positionen. I Lim- fjordsområdet, hvor fangsten forventedes at være meget lille, kunne der, som med garn, fiskes i hele måneden. I ruselukningsperioden

10. maj – 31 juli, måtte der fortsat fiskes fra den 1-10. i juni og juli, men ål skulle sættes ud igen. Rusen er mindre selektiv end garn og den fanger især en del juvenile fisk, men oftest overlever disse fisk godt i rusen og kan genudsættes.

2.3      Fiskere og områder

Figur 2.3. Ruse ved at blive tømt.

I den treårige periode, som denne rapport dækker over, har der i alt været rapporteringer fra 94 fiskere. Der er data fra 21 forskellige områder (Se Figur 2.4 og Tabel 2.1). Hvor mange, der har fisket i hvert område og med hvilket redskab, har dog varieret fra år til år som ses i Tabel 2.1.

Figur 2.4. Kortet tv. viser aktive garnpositioner for 2017-2019. På kortet th. ses aktive rusepositioner for 2017- 2019.

Tabel 2.1. Antal fiskere, der fiskede med garn og/eller ruse fordelt per område i 2017, 2018 og 2019.

  GarnRuse
 Område201720182019201720182019
1Aalborg Bugt og Læsø433433
2Aarhus Bugt222222
3Åbne Vestkyst111000
4Bornholm111143
5Femern Bælt333311
6Fyns Øhav566654
7Lillebælt888563
8Nissum Fjord111000
9Nordlige Limfjord323323
10Odense Fjord110111
11Øresund og Faxe Bugt112223
12Østvendte Fjorde344322
13Præstø Fjord000111
14Ringkøbing Fjord555111
15Roskilde Fjord og Isefjord645667
16Sejerø Bugt312101
17Skive Fjord og Lovns Bredning111112
18Smålandsfarvandet223333
19Storebælt og Kerteminde Fjord343354
20Vejle Fjord100333
21Vestlige Limfjord234678
 Total56 53 57 55 55 55
 Antal områder fisket2019 18 19 18 19

Antal fiskere, der fiskede med garn varierede mellem 53 og 57 over de sidste tre år, mens det var konstant på 55 fiskere, der fiskede med ruse alle tre år (Tabel 2.1). Der blev ikke fisket med garn i Præstø Fjord alle tre år, i Vejle Fjord i 2018 og 2019 og i Odense Fjord i 2019. I to områder blev der ikke fisket med ruse alle tre år; Åbne Vestkyst og Nissum Fjord. I Sejerø Bugt blev der fisket med ruse i 2017 og 2019. antal områder der blev fisket med enten garn eller ruse var meget ens og mellem 18 og 20 områder blev dækket over de tre år.

Indsatsen (antal ture; og her er alle ture taget med uafhængig af fiskerivarighed), der blev gennemført varie- rede meget mellem områderne. Indsatsen er afhængig af, hvor mange fiskere, der var med i projektet i de en- kelte område, hvor meget vejret har påvirket fiskeriet og den enkelte fiskers mulighed for at fiske (Tabel 2.2). I denne tabel er alle ture talt med, men i det følgende i rapporten er fangstdata udeladt, hvis der er rapporteret en fisketid på mere end 36 timer for garn og mere end 60 timer for ruse. Dette skyldes, at når redskabet har været i vandet længere tid, vil den samlede fangst ikke være restvisende, når man sammenligner på bag- grund af fangst per tidsenhed. Der blev gennemført flest ture med ruse i løbet af 2017-2019 (Tabel 2.2).

Størst indsats med garn var i Lillebælt og med ruse i Vestlige Limfjord.

Tabel 2.2. Antal ture med henholdsvis garn og ruse per område i 2017, 2018 og 2019.

  GarnRuse
 Område201720182019Total201720182019Total
1Aalborg Bugt og Læsø39242083736470207
2Aarhus Bugt722011103323353118
3Åbne Vestkyst86418NANANA0
4Bornholm44195423481
5Femern Bælt1714144529191563
6Fyns Øhav687952199736754194
7Lillebælt11410871293395133123
8Nissum Fjord155323NANANA0
9Nordlige Limfjord13117317254103229
10Odense Fjord188NA2620191352
11Øresund og Faxe Bugt3181215102550
12Østvendte Fjorde2328378814181749
13Præstø FjordNANANA024212267
14Ringkøbing Fjord42392310485316
15Roskilde Fjord og Isefjord868193260528376211
16Sejerø Bugt16610325NA611
17Skive Fjord og Lovns Bredning531939302089
18Smålandsfarvandet30184088423041113
19Storebælt og Kerteminde Fjor15181346215036107
20Vejle Fjord1NANA1627057189
21Vestlige Limfjord12163462140153167460
 I alt60148944215327658198452429

2.4      Oparbejdning af fangsterne

Alt, hvad der blev fanget i garn og ruser, skulle registreres og indberettes. Det vil sige, at ud over de større fisk skulle småfisk, som hundestejle og kutling, samt rejer og krabber også registreres. Efter hver røgtning blev fangsten sorteret i arter, og alle individerne i hver art blev længdemålt til nærmeste hele cm (nedrundet). Hvis der var så mange individer af en enkelt art, at det var uoverkommeligt at måle alle, kunne man undtagel- sesvis nøjes med at indberette antallet af denne art, samt længde af det mindste og største individ. Dem, der fangede sortmundede kutling og som fik meget store fangster, kunne opgive fangsterne i kg, samt længderne af største og mindste individ, derefter kunne DTU Aqua omregne til estimeret antal (se Appendix 1). Nul-fang- ster, dvs. fiskeri, hvor der intet blev fanget, blev også noteret.

Ud over indberetning af fangst skulle fiskerne på skemaerne angive vindretning og styrke, sigtbarhed, sky- dække samt forekomst af iltsvind, alger, vandmænd, brandmænd og uldhåndskrabber. Hvis der blev fanget fugle, skulle arten registreres og højre vinge indsendes til DCE Kalø.

DTU Aqua sørgede for at fiskerne fik tilsendt skemaer, som skulle udfyldes efter hvert fiskeri, mærker til at afmærke fiskeredskaberne med, nøglefisker flag, samt en temperaturlogger, der skulle anbringes i forbindelse med fangstredskabet.

Databasen KFish (AnchorLab) er blevet modificeret og efterhånden har en del fiskere tastet deres fangster ind online. Dette har sikret og højnet kvaliteten af data og ikke mindst effektiviseret DTU Aquas tidsforbrug. I

KFish kan den enkelte fisker bl.a. se sine egne data, en ”top 6-liste” over mest aktive nøglefiskere for de sid- ste 3 år, samt de 4 mest fangede arter tilbage til 2002.

Hvis man som nøglefisker ønsker at indtaste data i KFish, kan man skrive til: nfisk@aqua.dtu.dk

I denne rapport har vi anvendt det faktiske antal timer, nøglefiskerredskaberne har været i vandet frem for et overordnet estimat for fisketid med hhv. garn og ruser. Indsatsen er derefter beregnet som antal fisk fanget per 12 timer med et garn eller 48 timer med en ruse. Derfor kan fangsterne i denne rapport ikke sammenlig- nes direkte med fangster i tidligere rapporter.

Nøglefiskernes resultater for 2017, 2018 og 2019 er samlet i denne rapport.

2.5      Fangsten

I løbet af projektperioden 2017-2019, blev der indrapporteret fangster af 49 fiskearter i garn (Tabel 2.3). Der blev fanget skrubbe i alle de områder, hvor der blev fisket med garn. Der blev fanget rødspætte i 10 ud af 21 områder og pighvar i 11 områder. Ørred fanges sporadisk som bifangst i garn og i 11 ud af de 21 områder. Hummer blev fanget i både garn og ruse i Limfjorden, Aarhus Bugt og Vejle Fjord og i garn i Lillebælt.

Der blev registreret omkring 70 fiskearter i rusefiskeriet (Tabel 2.4). De arter, der blev talt med, er både dem, der er bestemt til art, men også dem hvor de ikke kunne bestemmes nærmere som for eksempel tobis spp. og tangnål spp. ålekvabbe, ål og skrubbe blev registreret i alle områder, hvor der blev fisket med ruse. Torsk blev især fanget i ruse frem for i garn.

Nogle af de registrerede arter er sjældne på landsplan, men fanges forholdsvist hyppigt lokalt. Et eksempel er sortmundet kutling, som er en invasiv art, som nu fanges på ni lokaliteter, men enkelte steder optræder i så store mængder, at den dominerer fangsten som for eksempel i Smålandsfarvand og Præstø Fjord.

Nogle fisk var ubestemmelige, som oftest pga. krabbe- eller sæl bid; disse fangster er ikke medtaget i denne rapport.

Tabel 2.3a. Antallet af de forskellige arter registreret i de forskellige områder fanget med garn.

For hvert område og art er der tre symboler. Symbolet ”–” betyder, at arten ikke er registreret. Symbolet ”x” betyder, at der ikke er fisket i området i det pågældende år. Symbolet ”ü”betyder, at arten er registreret det pågældende år i det pågæl- dende område. De tre symbolers rækkefølge svarer til de tre år inkluderet i denne rapport (2017, 2018 og 2019).

Tabel 2.3b. Antallet af de forskellige arter registreret i de forskellige områder fanget med garn.

For hvert område og art er der tre symboler. Symbolet ”–” betyder, at arten ikke er registreret. Symbolet ”x” betyder, at der ikke er fisket i området i det pågældende år. Symbolet ”ü”betyder, at arten er registreret det pågældende år i det pågæl- dende område. De tre symbolers rækkefølge svarer til de tre år inkluderet i denne rapport (2017, 2018 og 2019).

Tabel 2.4a. Antallet af de forskellige arter registreret i de forskellige områder fanget med ruse.

For hvert område og art er der tre symboler. Symbolet ”–” betyder, at arten ikke er registreret. Symbolet ”x” betyder, at der ikke er fisket i området i det pågældende år. Symbolet ”ü”betyder, at arten er registreret det pågældende år i det pågæl- dende område. De tre symbolers rækkefølge svarer til de tre år inkluderet i denne rapport (2017, 2018 og 2019).

Tabel 2.4b. Antallet af de forskellige arter registreret i de forskellige områder fanget med ruse.

For hvert område og art er der tre symboler. Symbolet ”–” betyder, at arten ikke er registreret. Symbolet ”x” betyder, at der ikke er fisket i området i det pågældende år. Symbolet ”ü”betyder, at arten er registreret det pågældende år i det pågæl- dende område. De tre symbolers rækkefølge svarer til de tre år inkluderet i denne rapport (2017, 2018 og 2019).

3     Beskrivelse af hovedområder

I følgende afsnit vil nøglefiskeriets hovedområder kort blive beskrevet. Først med en beskrivelse af områdets geografiske, fysiske og hydrografiske forhold (temperatur, salinitet m.m.). Generelt er oplysningerne taget fra Naturstyrelsens og de gamle amters rapporter. Derefter beskrives antallet af nøglefiskere, der har været med til at indsamle data i området, samt hvilke redskaber, der blev benyttet. Endelig vises to grafer over artssam- mensætningen af fangede fisk i området. Her sammenlignes fangsternes sammensætning i perioden 2017- 2019 med den i perioden 2005-2016 for garn og 2002-2016 for ruse. I disse grafer ses, hvor stor en andel af fangsten hver art udgjorde. Arter som udgjorde mindre end 4 % af fangsten, blev slået sammen til ”Andre ar- ter”. Hvis en art har udgjort mere end 4 % af fangsten, er arten også medtaget i den anden graf, til sammen- ligning. Der er vist særskilte grafer for garn og ruse i de områder, hvor der er fisket med begge redskaber.

3.1     
Åbne Vestkyst

Figur 3.1. Kort over området ”Åbne Vestkyst”.

Vestkysten består primært af sandbund, der er konstant påvirket af bølger og strøm fra Vesterhavet. Den er Danmarks mest eksponerede kyst. For at beskytte kysten mod erosion er der anlagt høfder på udsatte stræk- ninger. Siden 1974 er der blevet fodret med sand på kysten for at standse eller forhindre kysttilbagetrækning. Vestkysten har historisk udgjort et vigtigt opvækstområde for mange af Nordsøens fiskearter, som benytter kysten i kortere eller længere tid. Især yngelstadier af fladfisk formodes at være almindeligt forekommende i kystzonen på Vestkysten. De opsøger kystzonen i sommerhalvåret for at finde føde bestående af bunddyr, rejer samt til dels småfisk. Ved at opholde sig i kystzonen på meget lavt vand opnår de en vis beskyttelse mod rovdyr. Saltholdigheden er omkring 34 promille og dermed den højeste for alle områderne, men der har ikke været moniteret langs kysten i nyere tid.

Der sker en del kysterosion langs området Åbne Vestkyst (Figur 3.1), og der foregår erosionsbeskyttelse på området mellem Hirtshals og Lønstrup og lidt ved Løkken. Lige syd for Hirtshals sker der sandfodring på et større område, og lokalt foretages sandfodring, ligesom der er anlagt høfder og foretaget anden erosionsbe- skyttelse. Der er et større råstofindvindingsområde placeret midt i området men længere ud fra kysten. En klapplads er placeret lige uden for Hirtshals havn.

Figur 3.1a. Fordelingen af fangster i Åbne Vestkyst i garn opgjort i antal for perioden 2005-2016 (før 2017; grå søj- ler) og for perioden 2017-2019 (sorte søjler).

I Åbne Vestkyst er der kun en enkelt nøglefisker, der fisker med garn (Tabel 2.1). Indsatsen er nogenlunde stabil over årene med mellem fire og otte ture per år siden 2014. Her dominerer fladfiskene fangsterne (Figur 3.1a). Rødspættens dominans i fangsterne er fortsat tydelig og har været dominerende i de seneste seks år og afspejler artens fremgang i det seneste årti i Nordsøen. Ising er gået tilbage, og skrubbe og pighvar, som har været dominerende før 2014, fanges nu mere sjældent. Til gengæld fanges der flere tunge i perioden 2017-2019, og de blev fanget alle tre år. Torsk blev ikke fanget i 2018 og 2019 (Tabel 2.3b). Antal arter hvert år har varieret mellem seks og otte. I alt blev der fanget 11 forskellige fiskearter. Fladfisk, såsom pighvar, rød- spætte, ising og tunge, blev fanget hvert år, mens skrubbe og slethvar kun blev fanget enkelte år.

Der er ikke fisket med ruse i dette område, da nøglefiskerruserne ikke egner sig i den kraftige vind og strøm.

3.2     
Aalborg Bugt og Læsø

Figur 3.2. Kort over området ”Aalborg Bugt og Læsø”.

Området strækker sig fra Frederikshavn i nord ned til Norddjursland, og omfatter også Hirsholmene og Læsø (Figur 3.2). Der er dog flest fiskere nordpå. Det er landets længste Natura 2000-område, som strækker sig over store, lavvandede kystarealer. Aalborg Bugt og Læsø adskiller sig fra de andre nøglefiskerområder, ud- over Åbne Vestkyst, ved at være et åbent havområde, og der er således en højere grad af bølgepåvirkning end i mange af de andre områder, som primært ligger i beskyttede bugter, fjorde og sunde. Saliniteten på ca. 30 ‰ er ligeledes høj i forhold til de øvrige områder. Ud over konstruktioner omkring havnene ved Skagen, Ålbæk, Strandby, Frederikshavn og de andre mindre havne, er der en del områder, hvor der er foretaget kyst- erosionsbeskyttelse især mellem Frederikshavn og Sæby samt ved Skagen, hvor der er anlagt høfder og lagt sten ud. Langs hele området er der nogle klappladser, nogle tæt ved havnene, herunder to tæt ved de to havne på Læsø, Vesterø Havn og Østerby Havn.

I Aalborg Bugt og Læsø er antallet af nøglefiskere faldet lidt siden 2014. I 2017 var der fire fiskere med garn og ruse, men det tal faldt til tre i 2018 og 2019 (Tabel 2.1). Den totale indsats over de tre år var 83 ture med garn (Tabel 2.2), hvilket var 51 ture færre end de foregående tre år. Der blev gennemført 207 ture med ruse (Tabel 2.2), hvilket var på nogenlunde samme niveau som de foregående tre år (212 ture).

I garn og ruse til sammen blev der registreret i alt 36 forskellige fiskearter, de fleste fanget i ruse, i perioden 2017-2019, hvilket var højt i forhold til mange andre områder. Årsagen er den høje salinitet, det åbne hav med mange forskellige habitater og ikke mindst den lave forekomst af iltsvind.

Skrubbe er den mest dominerende art i garnfangsterne (Figur 3.2a). Derudover fanges der også en del fjæ- sing samt ising. En række arter fanget i mindre antal er slået sammen i kategorien ”Andre arter”. I forhold til tidligere fangster er den relative andel af skrubbe i den totale fangst gået frem, mens andelen af fjæsing er reduceret. Ising udgjorde nogenlunde den samme relative andel af fangsterne som tidligere, ligesom andelen af “Andre arter”. Denne kategori omfatter fladfisk som pighvar, skrubbe, tunge og rødspætte samt makrel og stenbider (Tabel 2.3b).

Figur 3.2a. Fordelingen af fangster i Aalborg Bugt og Læsø opgjort i antal for perioden 2005-2016 for garn (grå søjler i figuren tv.) og perioden 2002-2016 for ruse (grå søjler i figuren th.). Antal for perioden 2017-2019 for hhv. garn og ruse er vist som sorte søjler.

Ser man på rusefangsterne, var ålekvabbe den art, der blev fanget flest af (Figur 3.2a). Ål især, men også skrubbe og kutlingearter udgjorde en god andel af fangsterne. I forhold til de foregående år blev der fanget forholdsvist færre torsk (kun i ruse) og færre havkarusser og gylter i denne treårige periode.

I alt blev der ruse registreret 34 forskellige fiskearter i denne periode (Tabel 2.4b). I sidste periode og den fo- regående periode blev der fanget henholdsvis 36 og 39 forskellige fiskearter i ruse i Aalborg Bugt og Læsø. Yderligere to arter, knurhane spp. og pighvar, blev taget i garn i denne periode (Tabel 2.3b).

Limfjorden generelt

Limfjorden er ikke en fjord i traditionel forstand, men nærmere et sund, som forbinder Nordsøen og Kattegat. Fjorden er ca. 180 km lang og dækker 1.500 km² med en middeldybde på knap 5 m. Største dybde er ved Hvalpsund. Saltholdigheden varierer mellem 23 og 33 ‰ og afhænger af vandtilstrømningen fra Nordsøen. Strømmen gennem fjorden er overvejende østgående. Kvælstofbelastningen er steget støt gennem de sidste 100 år og toppede i 80’erne med en årlig belastning på 12 tons N/km². Gennem 70’erne og 80’erne lykkedes det kommuner og amtskommuner at få nedbragt den direkte udledning af miljøfremmede stoffer fra de store industrier i området. Belastningen med næringsstoffer til fjorden er faldet (kvælstof med 40 %), men er stadig så stor, at iltsvind forekommer regelmæssigt i fjorden fra juli til september, især i de indre sydøstlige dele af fjorden (https://mst.dk/natur-vand/vandmiljoe/havet/havmiljoe/iltsvind/). Vintertemperaturen falder ofte ned til frysepunktet, og dele af fjorden kan være isdækket i de hårdeste vintermåneder.

3.3     
Vestlige Limfjord

Figur 3.3. Kort over området ”Vestlige Limfjord”.

Området dækker hele den sydvestlige del af Limfjorden og inkluderer Nissum Bredning, Venø Bugt og Kås Bredning (Figur 3.3). Området er generelt karakteriseret ved høj – men svingende – salinitet, da Limfjordens forbindelse til Nordsøen sker via Thyborøn Kanal i den vestlige del af Nissum Bredning. Bunden består pri- mært af sand skyllet ind fra Nordsøen, men visse steder er der iblandet en del småsten. Vanddybden er de fleste steder under 6 m. Nissum Bredning er i øvrigt del af et Natura 2000-område med fuglebeskyttelsesom- råde og habitatområde.

I perioden har der ikke været registreret iltsvind i denne del af fjorden – heller ikke i 2018, hvor der var en usædvanligt lang periode (maj-juli) med høje temperaturer, nærmest uden nedbør, og med vindhastigheder overvejende under middel (https://mst.dk/natur-vand/vandmiljoe/havet/havmiljoe/iltsvind/). Dog kunne der kystnært på lavere vand være lokale steder med iltsvind på grund af det meget varme vejr i maj-juli pga. sam- menskyllede alger eller dødt ålegræs. Der er foretaget kysterosionsbeskyttelse, herunder etablering af høfder flere steder langs kysterne i dette område. Der er flere småhavne og en klapplads ved indgangen til Nissum Bredning. Der er divergerende oplysninger om et område nordøst for Venø. Det har enten været en klapplads (Miljø- og Fødevareministeriet, 2019) eller et tidligere råstofudvindingsområde, og det er udpeget som potenti- elt fællesområde (http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis-raastofferhavet).

I Vestlige Limfjord har der været fisket med garn af mellem to og fire fiskere, som har haft en total indsats på 62 ture over de tre år (Tabel 2.1 og 2.2), hvilket er næsten en fordobling i forhold til den foregående treårige periode. Indsatsen med ruse har været stabil på omkring 140-167 ture per år og ligger på samme niveau som den foregående periode. Fiskeriet med ruse blev gennemført af mellem seks og otte nøglefiskere.

Der blev i alt fanget 32 forskellige fiskearter i dette område. Aborre blev kun fanget i garn, mens skrubbe, rød- spætte, stenbider og tunge blev fanget i begge typer redskaber. Hummer dominerer i garn- og rusefangsterne og behandles særskilt i slutningen af dette afsnit.

Figur 3.3a. Fordelingen af fangster i Vestlige Limfjord i garn (tv.) og ruse (th.) opgjort i antal for perioden 2005- 2016 for garn (grå søjler i figuren tv.) og perioden 2002-2016 for ruse (grå søjler i figuren th.). Antal for perioden 2017-2019 for hhv. garn og ruse er vist som sorte søjler.

Garnfangsterne i 2017-2019 bestod af op til 80 % hummer (Figur 3.3a). Skrubbe og stenbider blev fanget alle årene, dog var andelen af skrubbe i fangsterne ikke særlig stor. Der blev fanget en del rødspætte i garn. Dertil mere sporadiske fangster af tunge og torsk. I alt blev der fanget mellem fire og seks fiskearter i garn hvert år (Tabel 2.3b), hvilket er lidt højere end i perioden 2014-2016.

Rusen er det foretrukne fiskeredskab i området, og resultaterne bygger på indsatsen fra seks til otte fiskere med en samlet indsats på 460 ture. Hummer dominerede også rusefangsterne og udgjorde antalsmæssigt mere end 50 % af fangsten. Der blev hvert år fanget mellem 20 og 22 forskellige arter, men ikke alle arter blev fanget alle årene (Tabel 2.4b). Fladfisk som rødspætte, skrubbe og tunge samt havkarusse, havkvabbe, sten- bider, torsk, ulk, ål og ålekvabbe blev fanget hvert år, mens arter som hundestejle, hvilling, lyssej, pighvar, rødtunge, savgylte, tangnål og tangsnarre kun blev fanget et eller to af årene.

Hummer fanges i både Vestlige Limfjord og Nordlige Limfjord. Hummerfangsterne er fortsat høj i både garn og ruse. Indsatsen for hummerfangsterne er ikke beregnet som antal ture, da varigheden af fiskeriet varierer mel- lem turene. Derfor, og for at harmonisere data, har vi anvendt den aktuelle tid, som fiskeriet har taget, og be- regnet en indsats som det antal hummer fanget med garn per 12 timer og en indsats med ruse per 48 timer.

Gennemsnitsfangsten af hummer i garn har ligget på over to per indsats fra 2016-2018 og lige under to per indsats i 2019. Der er fanget mellem to og tre hummere i ruse per indsats i løbet af de sidste tre år (Figur 3.3b), og fangsten har været på nogenlunde dette niveau siden 2008.

Figur 3.3b. Hummer fanget i garn (tv.) og ruse (th.) i Vestlige og Nordlige Limfjord tilsammen. Fangsterne er be- regnet som antal per indsats, hvor en indsats er sat til 12 timer for et garn og 48 timer for en ruse.

Enkelte hummere blev også fanget i garn i Lillebælt samt i garn og ruse i Vejle Fjord og Aarhus Bugt.

3.4     
Skive Fjord og Lovns Bredning

Figur 3.4. Kort over området ”Skive Fjord og Lovns Bredning”.

Skive Fjord er en cirka 15 km lang og 3 km bred sydlig fjordarm af Limfjorden (Figur 3.4). Den er mod nord forbundet med den øvrige Limfjord via Hvalpsund og Risgårde Bredning.

Øst herfor ligger Lovns Bredning, der er adskilt fra den brakke, sydøstlige Hjarbæk Fjord med en sluse. Den sydlige tredjedel af Skive Fjord er lavvandet (<3 m), mens dybden øges mod nord til 8 m i den nordlige del. I 0 til 2 m’s dybde består bunden hovedsageligt af sand, hvorefter den gradvist skifter til blød mudder- bund. Spredt på sandbunden findes en del større og mindre sten. Lovns Bredning har en forholdsvis ensartet vanddybde, hvor hovedparten af bredningen er 4-6 m dyb. Den dybeste del af bredningen findes i mundingen

mellem Lovns Halvø og Lundø, hvor dybder på 7-8 m forekommer. Bundsubstratet i bredningen er domineret af sandbund og mudder. Hjarbæk Fjord var tidligere et ferskvandsområde, idet en dæmning adskilte Hjarbæk Fjord fra Lovns Bredning, men dæmningen blev gennembrudt i 1991 for at højne saltindholdet og forbedre vandkvaliteten i fjorden. Fjorden har et vandareal på ca. 24 km2, hvoraf størstedelen er lavvandet med vand- dybder på under 2 m. I den indre del af fjorden varierer saltholdigheden hovedsageligt mellem 5 og 15 ‰, hvorfor der udover saltvandsarter også fanges en del brakvandsarter. På grund af ferskvandsudstrømning fra Hjarbæk Fjord og saltvandsindstrømning fra den centrale del af Limfjorden er der stor variation i saltindholdet i bredningen, dels fra top til bund, dels igennem året. Saltindholdet ved bunden varierer mellem 25 og 30 ‰.

Lovns Bredning er under Natura 2000-ordningen udpeget som EF-habitatområde og EF-fuglebeskyttelsesom- råde.

Figur 3.4a. Fordelingen af fangster i Skive Fjord og Lovns Bredning opgjort i antal for perioden 2005-2016 for garn (grå søjler i figuren tv.) og perioden 2002-2016 for ruse (grå søjler i figuren th.). Antal for perioden 2017-2019 for hhv. garn og ruse er vist som sorte søjler.

Dette område er det i Limfjorden, der gennem mange år været hårdest ramt af iltsvind (https://mst.dk/natur- vand/vandmiljoe/havet/havmiljoe/iltsvind/), hvilket har påvirket bundfaunaen og fiskesamfundet. Mobile arter flygter for at undgå de lave iltkoncentrationer og den efterfølgende frigivelse af svovlbrinte. Der blev også regi- streret kraftigt iltsvind i området i alle årene, værst i 2018, hvor der var en usædvanlig lang periode med varmt og stille vejr. Helt iltfrie forhold blev registreret ved bunden, og frigivelse af svovlbrinte blev registreret i Skive Fjord og Halkjær Bredning. En kraftig storm i slutningen af september forbedrede forholdene væsentligt, og derfor blev konsekvenserne ikke så omfattende, som det en overgang så ud til (https://mst.dk/natur- vand/vandmiljoe/havet/havmiljoe/iltsvind/).

Antallet af nøglefiskere samt indsatsen i dette område er faldet støt over årene. To nøglefiskere fisker med garn i området, men der har kun været fisket med garn af en enkelt fisker hvert år (Figur 2.1, Tabel 2.1). Ind- satsen har været faldende fra fem ture i 2017 til kun én tur i 2019. Den faldende indsats hænger dog godt sammen med, at der med garn kun er fanget én skrubbe det ene år og én ørred det andet år (Figur 3.4a, Ta- bel 2.3b). Den ringe fiskefangst og de mange krabber gør, at fiskeriet med garn opgives i dette område.

En enkelt fisker har fisket med ruse i 2017 og 2018, og der kom én til i 2019.

Indsatsen med ruse har været mere jævn, og der blev i alt gennemført 89 ture (Tabel 2.2). Dog er indsatsen de seneste tre år faldet til omtrent en tredjedel pga. af færre tilmeldte nøglefiskere i den seneste periode. Der blev i alt fanget syv forskellige fiskearter i ruse (Tabel 2.4b). Ud over ålekvabbe og ål blev der registeret en- kelte skrubber samt ulk og småfisk, såsom kutling, hundestejle og tangnål (Figur 3.4a, Tabel 2.4b).

3.5     
Nordlige Limfjord

Figur 3.5. Kort over området ”Nordlige Limfjord”.

Nordlige Limfjord er et stort og varieret område, der dækker over både Thisted Bredning, Løgstør Bred- ning, Nibe Bredning og Langerak helt ud til Limfjordens udmunding i Kattegat ved Hals (Figur 3.5).

Thisted Bredning er generelt dyb og har en vanddybde på op til 12 m. Kysten er her lidt speciel, idet den af- grænses af flere klinter mod Mors, bl.a. den 61 meter høje molerklint Hanklit. Området er i øvrigt en del af et Natura 2000-område. I dette område har en nøglefisker bidraget med data fra både ruse og garn.

Løgstør Bredning er generelt lavvandet og i Vejlerne mod nord er der kun 1,5 m dybt et par kilometer ud fra kysten. Man kan således vade ud og røgte nøglefiskerruserne. Saliniteten varierer mellem 25 og 26 ‰, og bunden består primært af sandbund. Dele af Løgstør Bredning er desuden et beskyttet vådområde af interna- tional betydning. En nøglefisker fisker lige ud for Løgstør med garn og ruse.

Nibe Bredning er et lavvandet, sandet område med meget få sten, og saliniteten varierer her mellem 23 og 28 ‰. Området består af en del holme og små øer, og i dette område findes nogle af Danmarks største åle- græsbevoksninger. Området er derfor fuglelokalitet af international betydning og Natura 2000-område. Der er to nøglefiskere, hvoraf den ene fisker med garn og den anden med begge grej.

Langerak er den smalle, lange del af Limfjorden, som strækker sig fra Aalborg til Hals. Området har en mak- simal dybde på ca. 10 m.

Iltsvind forekommer i dette område. Hårdest ramt i dette område er Nibe Bredning, hvor der blev konstateret kraftigt iltsvind i august-september 2017 og allerede igen i juli 2018 (https://mst.dk/natur-vand/vandmiljoe/ha- vet/havmiljoe/iltsvind/). I slutningen af august 2017 var der moderat iltsvind i både Thisted Bredning og den sydøstlige del af Løgstør Bredning. I 2018 var der allerede igen i juli kraftigt iltsvind i Thisted Bredning, Nibe Bredning og den sydøstlige del af Løgstør Bredning, som blev mere udbredt frem til medio august. Mod slut- ningen af august var der kun kraftigt iltsvind i Nibe Bredning. I 2019 blev der konstateret kraftigt iltsvind i Thi- sted Bredning og Løgstør Bredning og senere i august også i Nibe Bredning. Sent i september var forholdene bedre og kun moderat iltsvind i Nibe Bredning.

Garnfiskeriet blev gennemført af færre fiskere end de foregående år med tre, to og tre fiskere i hhv. 2017, 2018 og 2019 og en total indsats på 23 ture (Tabel 2.1 og 2.2), hvilket var meget lavere end de foregående år. Rusefiskeriet blev gennemført af to-tre fiskere med en flot høj indsats på 229 ture over de tre år (Tabel 2.1 og 2.2), hvilket var væsentlig højere end de foregående tre år (139 ture). I dette område er der registreret i alt 30 forskellige fiskearter samt hummer.

Figur 3.5a. Fordelingen af fangster i Nordlige Limfjord i garn opgjort i antal for perioden 2005-2016 for garn (grå søjler i figuren tv.) og perioden 2002-2016 for ruse (grå søjler i figuren th.). Antal for perioden 2017-2019 for hhv. garn og ruse er vist som sorte søjler.

Hummer dominerer fangsterne i garn i den nordlige Limfjord. Skrubbe dominerer ikke længere fangsterne, da der kun fanges mellem én og fem skrubber hvert år. Der fanges mellem to og fire fiskearter hvert år; i alt i de tre år er der i fangsterne registeret seks fiskearter ud over hummer. Således fanges multe, pighvar, stenbider og småfiskearter, såsom kutling og hundestejle, mere sporadisk og i fåtal og indgår dermed i kategorien ”An- dre arter” (Figur 3.5a, Tabel 2.3a).

I rusefangsterne er småfisk, såsom kutling og hundestejle, blevet dominerende, efterfulgt af ålekvabbe og ål. Der er en tydelig ændring i sammensætningen i forhold til den tidligere periode (Figur 3.5a). Skrubbe fanges hvert år, men de lave fangster i 2015 og 2016 fortsætter også i denne periode. Der blev fanget 28 forskellige fiskearter i ruse over de tre år, men den årlige fangst af arter varierede mellem 13 og 24 (Tabel 2.4a).

3.6     
Nissum Fjord

Figur 3.6. Kort over området ”Nissum Fjord”.

Nissum Fjords ca. 70 km2 brakvandsareal afgrænses fra Vesterhavet af en 13 km lang tange, som er mellem 200 m og 1200 m bred (Figur 3.6). Nissum Fjord består af tre delområder: Bøvling Yder Fjord, Mellem Fjord og Felsted Kog. I hvert af delområderne findes et område med en vanddybde på 2,0-2,5 m, mens resten af områderne er endnu mere lavvandede. Fjordens gennemsnitlige vanddybde er på 1 m.

Siden 1870’erne har man ved Thorsminde i fjordens nordligste del reguleret fjordens vandstand og saltindhold via en sluse til vandudskiftning mellem Vesterhavet og fjorden. I Felsted Kog, i fjordens sydligste ende, har Storåen sit udløb. Saltholdigheden stiger derfor gradvist fra Felsted Kog over Mellem Fjord til Yder Fjord og kan variere mellem 1 og 33 ‰. På grund af den lave vanddybde i fjorden er der sjældent iltsvind. I denne peri- ode har der været moderat iltsvind i Nissum fjord i august-september i 2017 og 2018.

I Nissum Fjord har der i perioden været tilknyttet én nøglefisker, der fiskede med garn (Figur 2.1 og Tabel 2.1). Indsatsen var god i 2017, men faldt til fem og tre ture i hhv. 2018 og 2019 (Tabel 2.2). Som det ses af Figur 3.6a, var skrubben den hyppigst forekommende art i garnfangsterne alle årene. Ørred blev fanget som bifangst i garnet i 2017 og laks i både 2017 og 2019. I alt blev der fanget syv arter over de tre år (Tabel 2.3a). Udover skrubbe og ørred, blev der registreret aborre, helt, laks, slethvar og smelt.

Der har ikke været fisket med ruse i Nissum Fjord i denne periode.

Figur 3.6a. Fordelingen af fangster i Nissum fjord i garn opgjort i antal for perioden 2005-2016 for garn (grå søjler i figuren tv.) og perioden 2002-2016 for ruse (grå søjler i figuren th.). Antal for perioden 2017-2019 for hhv. garn og ruse er vist som sorte søjler.

3.7     
Ringkøbing Fjord

Figur 3.7. Kort over området ”Ringkøbing Fjord”.

Ringkøbing Fjord er et lavvandet område med en gennemsnitsdybde på 1,9 m (Figur 3.7). Den maksimale dybde er 5,1 m, og ca. 25 % af fjordens areal har en vanddybde på under 0,5 m. Fjorden forbindes med Ve- sterhavet via en sluse ved Hvide Sande, hvorigennem både vandstand og saltholdighed i fjorden reguleres. I

fjordens sydlige del løber Skjern Å ud, og herfra modtager fjorden 75 % af ferskvandstilstrømningen. Derud- over modtager fjorden også ferskvand fra flere andre vandløb og åer. Saltholdigheden i fjorden har varieret en del som følge af ændret slusepraksis. Frem til 1987 prioriterede man en konstant saltholdighed, og den årlige middelsaltholdighed lå på 5-7 ‰. I 1995 blev saltholdigheden i fjorden hævet til omkring 10 ‰ i et forsøg på at forbedre miljøtilstanden. Nu er slusepraksis, at der holdes en saltholdighed over 6 ‰ hele året. Om somme- ren tilstræbes så konstant en saltholdighed som muligt i intervallet 12 -14 ‰. Der forekommer perioder med iltsvind i fjorden. Kraftigt iltsvind blev registreret i juli 2017 og 2019 og moderat iltsvind ultimo august-septem- ber 2017 og 2018 samt i august 2019.

Garnfiskeriet i fjorden blev hvert år gennemført af fem nøglefiskere (Tabel 2.1). Indsatsen har ligget på mel- lem 23 og 42 ture per år og op til det dobbelte af den foregående periode (2014-2016). Den altdominerende art i garnfangsterne er skrubben, både i nuværende periode og i tidligere år (Fig 3.7a). Der er i alt fanget fire arter med garn i perioden 2017-2019; skrubbe, helt, sild og tunge (Tabel 2.3a).

Rusefiskeriet er gennemført af en enkelt nøglefisker hvert år med en indsats på mellem tre og otte ture (Tabel

2.1 og 2.2). Skalle og skrubbe dominerer i fangsten med en mindre andel af ål og aborre (Figur 3.7a). Andre arter omfatter ålekvabbe, hundestejle og i et enkelt år slethvar (Tabel 2.4a). I alt blev der fanget otte fiskearter i ruse og sammenlagt 11 fiskearter i begge typer grej i løbet af 2017-2019.

Figur 3.7a. Fordelingen af fangster i Ringkøbing Fjord i garn opgjort i antal for perioden 2005-2016 for garn (grå søjler i figuren tv.) og perioden 2002-2016 for ruse (grå søjler i figuren th.). Antal for perioden 2017-2019 for hhv. garn og ruse er vist som sorte søjler.

3.8     
Østvendte Fjorde

Figur 3.8. Kort over området ”Østvendte Fjorde”.

I denne periode af projektet er det lykkedes at få en nøglefisker fra Randers Fjord tilmeldt, hvorfor denne fjord nu indgår i Østvendte Fjorde sammen med Mariager Fjord og Horsens Fjord (Figur 3.8).

Mariager Fjord er med sine 42 km den længste danske fjord. Den har et vandareal på 46 km2. Mariager Fjord er en typisk tærskelfjord, hvilket vil sige, at der er en lavvandet tærskel de første 20 km fra Kattegat ind til in- derfjorden, som består af et dybt bassin med vanddybder ned til 30 m, hvor vandet sjældent blandes op. Fjor- dens udformning gør, at næringsstofferne bliver længe i fjorden og ofte skaber iltsvind. Saliniteten i Mariager Fjord er omkring 15 ‰. Iltsvind forekommer især i den dybe del af fjorden, kendt som ”Dybet”, hvor vandet er lagdelt og bundvandet er iltfrit og har været iltfrit i alle målinger foretaget i løbet af denne treårige periode. Den ydre del af fjorden er som regel ikke ramt af iltsvind, mens den inderste del af fjorden kan rammes af moderat eller kraftigt iltsvind. Iltsvind i den inderste del af fjorden blev registreret periodevist fra maj til september 2018 og igen i 2019 fra sidst i juli og frem til først i september. Her er der to nøglefiskere, der begge fisker med garn og ruse.

Randers Fjord er en 30 km lang fjord der udmunder fra Danmarks længste å, Gudenåen. Den dækker et areal på 13 km2. Den første del af fjorden, ”Bredningen” er et 1,5 km2 stort, lavvandet (0,5-2 m) floddelta med lavt saltindhold. En smal passage forbinder Bredningen med resten af fjorden mod Kattegat samt den fersk- vandsprægede ”Grund Fjord”, som modtager ferskvand fra Alling Å og Gudenåen. Nord for Grund Fjord er Mellem og Ydre Fjord, som er mere salt, eftersom vandet fra Kattegat trænger ind og blandes med ferskvan- det fra åløbene. I den inderste del af Randers Fjord kan iltindholdet falde til tæt på grænsen til iltsvind, hvilket var tilfældet i juli-august alle tre år. Her er der er tre nøglefiskere, der er kommet til i 2018, to fisker med både garn og ruse, og en kun med garn.

Horsens Fjord er en lavvandet fjord med et areal på 79 km2 og med vanddybder, der i 95 % af fjorden ikke bliver større end 6 m. Fjorden har en snæver rende ud mod det sydlige Kattegat med en dybde på op til 22 meter mellem Snaptun og Hjarnø, hvorigennem den største del af vandudskiftningen i fjorden foregår. Salini- teten ligger på omkring 17-18 ‰. Iltindholdet kan periodevist falde til grænsen til iltsvind, som det skete i au- gust-september 2018, og i den ydre del af Horsens fjord i august-september 2018. Her har der været én fi- sker, som har fisket med garn, og som kun har fisket i 2017.

Der blev fisket med garn af fire aktive fiskere (tre i 2017) fordelt på de tre fjorde i perioden (Figur 2.1 og Tabel 2.1). Den totale indsats var på 88 ture (Tabel 2.2). Rusefiskeriet blev foretaget af to-tre fiskere med en samlet indsat på 49 ture over de tre år.

Der er i alt fanget 25 forskellige fiskearter i både garn og ruse i denne periode – de fleste i 2019, hvor der var flere forskellige arter i garnfangsterne. Fangsterne i garn og ruse var også meget forskellige med kun skrubbe til fælles alle årene (Tabel 2.3b og 2.4b).

Figur 3.8a. Fordelingen af fangster i Østvendte Fjorde i garn opgjort i antal for perioden 2005-2016 for garn (grå søjler i figuren tv.) og perioden 2002-2016 for ruse (grå søjler i figuren th.). Antal for perioden 2017-2019 for hhv. garn og ruse er vist som sorte søjler.

I garnfiskeriet er skrubbe den hyppigst forekommende art og udgør over 90 % af det samlede antal (Figur 3.8a). Der blev fanget i alt 13 forskellige arter over de tre år, dog kun fire arter i 2017 og 2018 og ti arter i 2019. På trods af de mange arter fanget i garn blev der, med undtagelse af skrubbe, kun fanget enkelte ek- semplarer af hver art og kun i et eller to år. Ørred blev taget i garn som bifangst med totalt fem individer over de tre år.

I ruse blev der fanget næsten lige så væsentligt flere ål end ålekvabber, og ål udgjorde antalsmæssigt mere end 50 % af fangsterne (Figur 3.8a). Der blev fanget 14 arter i ruse over de tre år, men ud over ål og åle- kvabbe samt hundestejle blev de andre fiskearter ikke fanget i noget særligt stort antal. Der blev i alt fanget 29 skrubber i ruse over de tre år, og da disse fortrinsvist er yngel, der fanges i ruse, tyder det på en forringelse af skrubbeopvækstområdet. Antallet af arter er det samme som i 2014-2016, men færre end tidligere års fang- ster med ruse (2002-2013).

3.9     
Aarhus Bugt

Figur 3.9. Kort over området ”Aarhus Bugt”.

Aarhus Bugt består af et antal mere eller mindre aflukkede vige og bugter og derudover et større areal med åben kyst. Området dækker ca. 1400 km2 (Figur 3.9). Kyststrækningen er således meget forskelligartet, og sammenligner man f.eks. Knebel Vig med Mols Hoved, er der store forskelle på f.eks. bundforhold og dybde- profil fra kysten og ud. Denne forskelligartethed er formentlig en af årsagerne til, at der fanges så mange arter i Aarhus Bugt.

Der er kun ganske få åer, der leder ud i Aarhus Bugt, og derfor er den totale tilførsel af ferskvand til bugten lille i forhold til den totale vandvolumen. Saltholdigheden ligger på omkring 15 ‰, hvilket svarer til gennem- snittet for de indre danske kystområder.

I Knebel vig blev der registreret iltsvind alle tre år omkring august. I Aarhus Bugt blev der i den centrale del registreret moderat iltsvind i september 2017 og 2018.

Der har i hele perioden været tilknyttet tre fiskere: En der kun fisker med ruse, en kun med garn og en med begge redskaber. (Figur 2.1 og Tabel 2.1). Der har været en god indsats med begge typer grej: 103 ture med garn og 118 ture med ruse i 2017-2019 (Tabel 2.2). I alt var der 16 ture med garn jævnt fordelt over perioden, hvor der ikke blev fanget noget (nulfangster).

Samlet for garn og ruse blev der i denne periode i Aarhus Bugt registreret 34 fiskearter foruden hummer (Foto 3.9b). Flere arter gik igen i både garn- og rusefangster, f.eks. sej, skrubbe, torsk, stenbider, pighvar og slet- hvar. Til sammenligning blev der fanget 26 fiskearter i 2014-2016, 23 arter i 2011-2013 og 27 i 2008-2010.

I garnfiskeriet er skrubbe den hyppigst fangede art med knap 50 % af det totale antal, mens ising står for om- kring en fjerdedel (Figur 3.9a). Resten af fangsterne lander i kategorien ”Andre arter”, da de hver især udgør under 4 %. Fangsterne af skrubbe og ising ser ud til at stemme fint overens med fangster fra før 2017. Der blev registreret 20 forskellige fiskearter foruden hummer i garn i Aarhus Bugt (Tabel 2.3b). Der blev fanget flest arter i 2017 (20 arter), mens der kun blev fanget otte arter i 2018 og 2019. I 2017 blev der fanget pighvar, slethvar, rødspætte, hvilling og fjæsing samt nogle få individer af tunge og torsk. Disse arter blev ikke fanget i de følgende år.

Figur 3.9a. Fordelingen af fangster i Aarhus Bugt opgjort i antal for perioden 2005-2016 for garn (grå søjler i figu- ren tv.) og perioden 2002-2016 for ruse (grå søjler i figuren th.). Antal for perioden 2017-2019 for hhv. garn og ruse er vist som sorte søjler.

Revfisk som savgylte og havkarusse udgjorde en pæn andel af fangsten i ruse og var på nogenlunde samme niveau som torsk (Figur 3.9a). Der blev fanget flest torsk i ruse i 2017 og væsentligt færre i 2018 og 2019.

Ålekvabbe, ulk og ål blev også fanget i antal i ruse i perioden. Dertil kommer andre arter, som udgør en min- dre del af fangsten. I alt blev der registeret 27 forskellige fiskearter foruden hummer i perioden (Tabel 2.4b). Hummer blev fanget i både garn og ruse, men kun i 2017 og 2019. Sammenlagt for begge grej blev der regi- streret 34 forskellige arter i Aarhus Bugt.

Foto 3.9b. Alm. sorthummer fanget i Aarhus Bugt. Foto og fangst af Flemming Hørsted.

3.10  
Vejle Fjord

Figur 3.10. Kort over området ”Vejle Fjord”.

Vejle Fjord (Figur 3.10) har siden 2014 fået sit eget område i stedet for at blive slået sammen med de andre østvendte fjorde. Hele fjorden har et overfladeareal på 109 km2, og en salinitet på 17-18 ‰.

Vejle Inderfjord er en lavvandet fjord med vanddybder, der i størstedelen af fjorden ikke overstiger 5 m, mens Vejle Yderfjord er noget dybere, omkring 10-15 m med en maksimal dybde på 21 m.

I Vejle Fjord blev der sjældent målt iltsvind. Kraftig blæst kan til tider flytte iltfattigt bundvand ind i fjorden ude fra det nordlige Bælthav, og der registreres døde fisk enkelte år. Dog blev der ikke registreret døde fisk i denne periode. Midt i september 2017 og 2018 blev der registreret moderat iltsvind i de dybeste områder af fjorden.

Der var op til tre aktive fiskere i Vejle Fjord. Garnfiskeri i fjorden blev kun gennemført en enkelt gang i 2017, hvorefter det stoppede (Tabel 2.1 og 2.2). Formentlig er årsagen de store gener med krabber. Rusefiskeriet blev gennemført af tre fiskere alle tre år med en indsats på mellem 57 og 70 ture per år (Figur 2.1, Tabel 2.1 og 2.2). Antal ture med ruse uden fangster varierede mellem tre og seks per år.

Figur 3.10a. Fordelingen af fangster i Vejle Fjord opgjort i antal for perioden 2005-2016 for garn (grå søjler i figu- ren tv.) og perioden 2002-2016 for ruse (grå søjler i figuren th.). Antal for perioden 2017-2019 for hhv. garn og ruse er vist som sorte søjler.

Der blev kun fanget én hummer og én makrel på den ene tur med garn, der blev gennemført i 2017 i Vejle Fjord (Figur 3.10a og Tabel 2.3b). Til gengæld var der 26 krabber og en del vandmænd.

Der blev i ruse fanget en del ålekvabbe og torsk, men også en mindre andel ulk, havkarusse, ål og savgylte (Figur 3.10a). Der blev fanget skrubbe alle år, men ikke i stort antal, og i det hele taget var der meget få og sporadiske fangster af andre fladfiskearter i fjorden. Der blev fanget flest torsk i 2017 og væsentligt færre i 2018 og 2019. Både yngel og voksne torsk, primært i størrelsesintervallet 10-30 cm, blev fanget i ruse alle tre år. De fleste fisk, der fanges i ruse, overlever og kan genudsættes. I alt blev der registreret 25 fiskearter samt hummer i rusefangsterne over de tre år (Tabel 3.4b), hvilket er på samme niveau som i den foregående peri- ode, hvor der blev registreret 23 arter.

3.11  
Lillebælt

Figur 3.11. Kort over området ”Lillebælt”.

Området kaldet Lillebælt er et langstrakt bæltområde, der går fra Horsens i nord helt ned til den danske grænse syd for Kegnæs (Figur 3.11). Området er ca. 1200 km2 og har både åbne vandområder, store og små fjorde samt bugter. Området indeholder bl.a. Kolding Fjord, Haderslev Fjord, Aabenraa Fjord, Als Fjord og Genner Bugt. I selve Lillebælt er der vanddybder på op til 80 m, hvorimod dybden i fjordene varierer meget, fra under 3,5 m i hovedparten af Haderslev Fjord til Aabenraa Fjord, der har en dybde på op til 34 m. Cirka

10 % af vandudskiftningen fra Nordsøen (via Kattegat) til Østersøen foregår igennem Lillebælt, og saliniteten er derfor meget varierende i området, fra ca. 15 til 25 ‰. I området optræder marine hedebølger (Figur 3.11a), som er længere perioder med usædvanligt høje temperaturer, magen til de hedebølger, man oplever på land. Endvidere er området årligt ramt af moderat eller kraftigt iltsvind, men udbredelsen og varigheden varierer fra år til år, afhængigt af vind og vejr. Dette er dog et af de områder i de danske farvande, der bliver ramt mest af iltsvindshændelser.

Figur 3.11a. Figuren viser omfanget og graden af marine hedebølger i sommeren 2019.       Taget fra https://www.aqua.dtu.dk/english/news/2018/09/the-sea-around-denmark-hit-by-marine-heat-waves?id=73514332- 50f3-4a32-95b5-365278e7b0a5

De relevante nøglefiskerområder:

Genner Bugt er et relativt dybt område, hvor ca. 1/5 af bugten er dybere end 18 m, og saliniteten ligger på omkring 19-20 ‰. Iltsvind forekommer i denne bugt, og der er registreret både moderat og kraftigt iltsvind i løbet af de sidste tre år, dog kun moderat iltsvind sidst i august i 2018.

Haderslev Fjord er en smal fjord, hvor mere end 2/3 af området er lavere end 3,5 m. Området har en salinitet på ca. 18,8 ‰. Iltforholdene her varierer meget, men der er i alle tre år registreret moderat eller kraftigt ilt- svind, hvilket er blevet en tilbagevendende begivenhed. Ofte optræder episoder med iltfrie forhold ved bun- den, og der er konstateret frigivelse af svovlbrinte (bundvending), som for eksempel midt i juni 2019.

Aabenraa Fjord er en relativt dyb fjord, hvor ca. 1/5 af området er dybere end 32 m, og saliniteten er på ca. 22 ‰. Der registreres kraftigt iltsvind i både de ydre og indre dele af fjorden alle tre år, oftest omkring august- september, men det kan optræde tidligere, som f.eks. i 2017, hvor det indtraf i juli. Iltfrie forhold ved bunden er registreret alle tre år, og der forekommer til tider også frigivelse af svovlbrinte (bundvending).

Nybøl Nor er et lille område, der udgør en del af Flensborg Fjord. I Nybøl Nor er ca. 1/5 af området dybere end 5,5 m og har en maksimal dybde på 13 m. Saliniteten i området følger forholdene i Flensborg Fjord og ligger på omkring 19 ‰ ved bunden. I hele Flensborg Fjord optræder iltsvind alle tre år, og der blev i juli-au- gust 2018 konstateret kraftigt iltsvind i Nybøl Nor med næsten iltfrie forhold ved bunden og i oktober 2019 kraftigt iltsvind med frigivelse af svovlbrinte. Farvandene omkring Als er ofte ramt af moderat eller kraftigt ilt- svind.

Lillebæltsområdet er det område, hvor der har været flest fiskere tilmeldt. Otte nøglefiskere har fisket med garn med en total indsats på 293 ture over de tre år (Tabel 2.1 og 2.2).

Figur 3.11b. Fordelingen af fangster i Lillebælt opgjort i antal for perioden 2005-2016 for garn (grå søjler i figuren tv.) og perioden 2002-2016 for ruse (grå søjler i figuren th.). Antal for perioden 2017-2019 for hhv. garn og ruse er vist som sorte søjler.

Rusefiskeriet er foretaget af hhv. fem, seks og tre fiskere i løbet af denne treårige periode (Tabel 2.1). Indsat- sen var på 123 ture i alt (Tabel 2.2). Sammenlagt for garn og ruse blev der fanget 26 forskellige fiskearter, hvor de fleste arter blev fanget i garn i modsætning til andre områder, hvilket kan skyldes den større indsats med garn i perioden.

Omkring 30 % af fangsterne i garn blev udgjort af hhv. skrubbe og rødspætter, men der blev også fanget en del ising (ca. 25 %) foruden et mindre antal torsk samt andre arter samlet i kategorien ”Andre arter” (Figur 3.11b). Sammenligner man med fangster fra før 2017, er andelen af rødspætte blevet større, og der er blevet fanget flere torsk. Der blev der fanget 21 forskellige arter i garn, inklusive hummer (Tabel 2.3a). Det er samme niveau som i den foregående treårig periode.

Ålekvabben dominerer fangsterne i ruse i Lillebælt med op til 50 % i antal efterfulgt af torsk og ål (Figur 3.11b). Ligesom i de nærliggende områder Aarhus Bugt og Fyns Øhav er de fleste torsk fanget i 2017 i både garn og ruse. Størrelsen af torsk varierede meget i begge redskaber, men de største torsk (>50 cm) blev taget i garn. De resterende ti arter (Tabel 2.4a) er samlet under kategorien ”Andre arter”, da de hver især udgør un- der 4 % af fangsterne.

3.12  
Fyns Øhav

Figur 3.12. Kort over området ”Fyns Øhav”.

Sydfynske Øhav, herefter kaldt Fynske Øhav er betegnelsen for det lavvandede farvand syd for Fyn, hvor der ligger mere end 55 øer, småøer og holme (Figur 3.12). Området strækker sig fra Helnæs Bugt i vest over de sydfynske alper ved Korinth og Kirkeby videre over Lundeborg til i øst. Fyns Øhav strækker sig over et areal på ca. 480 km². Havet ved Sydfyn har en salinitet, der ligger på omkring 15 ‰, men da området er karakteri- seret ved, at der er mange fjorde, øer og lign., er der en vis variation fra sted til sted. Området er udpeget som internationalt fuglebeskyttelsesområde i henhold til såvel EU-fuglebeskyttelsesdirektivet som Ramsar-konven- tionen. Området er årligt ramt af iltsvind. Kraftigt iltsvind registreres hvert år omkring august i området nord for Ærø, kaldet Ærøbassinet. Udbredelsen og varigheden af det kraftige iltsvind varierer fra år til år. Kraftigt ilt- svind blev registreret i Faaborg Fjord i august-september 2017. Moderat iltsvind blev registreret hvert år i Hel- næs Bugt/Nørrefjord og vest for Langeland.

Faaborg Fjord afgrænses ud mod det åbne Fyns Øhav af Bjørnø og mod sydvest mellem Bjørnø og Fyn af grunden “Gryderne” og Katterød Rev. Vest om Bjørnø findes en dyb sejlrende på op til 14 m. Den sydlige del af fjorden har vanddybder på op til 11 m, mens den nordlige, inderste del er mere lavvandet. Faaborg Fjord har et samlet areal på 9,4 km2.

Lindelse Nor er en åben, vestvendt fjord syd for Rudkøbing på Langeland. Mod nord, øst og syd strækker sig tre beskyttede bugter. Noret er relativt lavvandet, med et område i den centrale del på 4-6 m.

Helnæs Bugt mellem Assens og Fåborg består af to naturligt adskilte områder, Nørrefjord og Sønderfjord, med et samlet areal på 66,7 km2. Der er ensartede dybder på 5-10 m og middeldybden er 5,4 m. Den yderste del, Sønderfjord, er åben mod Lillebælt med fri vandudskiftning til det åbne farvand. Nørrefjord er en tærskel- fjord, der er adskilt fra Sønderfjord af mindre øer og lavvandede grunde.

I 2017 var der tilmeldt fem fiskere, hvilket steg til otte i 2018, hvorefter der var en god dækning af hele områ- det. Mellem fem og seks fiskere anvendte garn og fire til seks fiskere ruse i perioden (Figur 2.1 og Tabel 2.1). Indsatsen var god med begge redskaber, og der blev gennemført 199 og 194 ture med hhv. garn og ruse fra 2017-2019 (Tabel 2.2). Der var sjældent tomme garn eller ruser, undtagen på otte ture med garn i 2019. I alt blev der registreret 29 forskellige fiskearter sammenlagt i garn og ruse i løbet af 2017-2019.

Figur 3.12a. Fordelingen af fangster i Fyns Øhav opgjort i antal for perioden 2005-2016 for garn (grå søjler i figu- ren tv.) og perioden 2002-2016 for ruse (grå søjler i figuren th.). Antal for perioden 2017-2019 for hhv. garn og ruse er vist som sorte søjler.

I garnfangsterne blev der fanget 13 forskellige fiskearter (Tabel 2.3a). Skrubbe dominerede fangsten med om- kring 70 %, og der var ca. 10 % af både rødspætte og ising. (Figur 3.12a). De resterende ti arter er slået sam- men til én kategori og omfatter en del pighvar samt få individer af makrel, slethvar, stenbider og torsk. Der blev fanget flest torsk i 2017 og slet ingen i 2019 i området. Der blev kun fanget én ørred som bifangst på 199 ture.

I rusefangsterne var ålekvabben den mest dominerende art (Figur 3.12a). Torsk udgør næsten en fjerdedel af den totale treårige fangst, men var antalsmæssigt dominerende i 2017. Der blev fanget en del ål alle tre år, selvom de udgør en mindre andel af fangsterne. Kategorien ”Andre arter” omfatter 20 forskellige fiskearter (Tabel 2.4a), som kun er fanget sporadisk, eller som optræder lidt mere regelmæssigt, men ikke i et antal, der overstiger 4 % af totalen. Der blev fanget tre ørreder på 194 ture med ruse.

3.13  
Odense Fjord

Figur 3.13. Kort over området ”Odense Fjord”.

Odense Fjord består af et større lavvandet område samt de lidt dybere områder Egense Dyb og sejlrenden ind til Odense (Figur 3.13). Der er en smal udgang (Gabet) til det Nordlige Bælthav, og inde i selve fjorden findes flere små øer og holme. Saliniteten ligger på omkring 15 ‰. Dybden i fjorden er 2-8 m.

I Odense Fjord er der færre nøglefiskere med en total lavere indsats i 2017-2019 i forhold til 2014-2016 (Figur 2.1, Tabel 2.1 og 2.2). Der har kun været fisket med garn af en enkelt fisker i 2017 og 2018 med en god ind- sats (18 ture) i 2017 og lidt mindre (otte) i 2018, hvorefter der ikke blev fisket mere med garn. Han er nu fra- meldt projektet. I 2018 var der kun fangster på halvdelen af turene.

Ligeledes er fiskeriet med ruse foretaget af en enkelt fisker alle tre år, hvilket er en halveret indsats for denne periode i forhold til 2014-2016. Indsatsen med ruse var på 52 ture, hvoraf der ikke blev fanget noget på mel- lem én og fire ture hvert år. Der blev registreret seks forskellige fiskearter sammenlagt for garn og ruse. Det lave antal arter kan skyldes, at der kun er fisket på én position for hhv. garn og ruse.

Figur 3.13a. Fordelingen af fangster i Odense Fjord opgjort i antal for perioden 2005-2016 for garn (grå søjler i fi- guren tv.) og perioden 2002-2016 for ruse (grå søjler i figuren th.). Antal for perioden 2017-2019 for hhv. garn og ruse er vist som sorte søjler.

Garnfangsterne bestod i dette område næsten udelukkende af skrubbe (Figur 3.13a). I 2017 blev der fanget flest skrubber, fem ørreder og én helt. I 2018 blev der fanget otte skrubber og én ørred på otte ture, hvorefter fiskeriet er ophørt. Antallet af fiskearter registreret i garnfangsterne i denne periode, hvor der kun er fisket to af årene, udgør kun de tre arter (Tabel 2.3a).

I rusefiskeriet dominerer småfisk som kutling fangsterne med omkring 50 % i antal. Ål og ålekvabbe fanges regelmæssigt alle årene. Der blev kun fanget tre skrubber i 2017 og én i 2019 (Tabel 2.4a) og slet ingen torsk i løbet af de tre år. Antallet af arter fanget i ruse var ret lavt i denne periode, nemlig fire forskellige fiskearter.

3.14  
Storebælt og Kerteminde Fjord

Figur 3.14. Kort over området ”Storebælt og Kerteminde Fjord”.

Storebælt er vores største bælt (Figur 3.14). Herigennem kommer størstedelen af det salte vand, der strøm- mer til Østersøen fra Nordsøen, mens ferske vande fra Østersøen strømmer nordpå i den smalle og op til ca. 50 meter dybe strømrende. Dette gør, at der opstår en stærk strøm. Saliniteten ligger på ca. 20 ‰, men varie- rer meget alt efter dybden. Den største dybde i området er 71 m. Da der kun er nøglefiskere på den nordlige side af Fyn er det kun denne del af området, der er beskrevet.

Kerteminde Fjord er lang og smal og har et vandareal på 3,3 km2. Fjorden er forbundet med Kertinge Nor i den vestlige ende og har mod øst et snævert udløb i Storebælt gennem Kerteminde Bugt. Dybden i fjorden er 2-8 m.

Holckenhavn Fjord er et lavvandet, næsten lukket, vandområde med et vanddækket areal på 0,5 km2. Holckenhavn modtager meget store mængder ferskvand fra Vindinge Å og Ørbæk Å, der begge munder ud i bunden af fjorden. Vandudskiftningen foregår kun gennem en ca. 8 m bred åbning i den vejdæmning, der el- lers afgrænser fjorden fra Nyborg Fjord mod nordvest. Nyborg Fjord er til gengæld en åben fjord, der dækker 8 km2 og har vanddybder på op til 13 m. Fjorden munder ud i Storebælt lige syd for Storebæltsbroen.

I Storebælt har der været tilmeldt tre fiskere med både garn og ruse og ligeledes i Kerteminde Fjord har der været tilmeldt to fiskere med både garn og ruse (Figur 2.1 og Tabel 2.1). I denne periode er der sammenlagt for garn og ruse fanget 34 forskellige fiskearter. Der er registeret flere arter i både garn og ruse i forhold til 2014-2016. Dette kan skyldes, at indsatsen med ruse sammenlagt har været højere (107 ture) i forhold til 63 ture i 2014-2016. Indsatsen med garn var den samme (46 ture i denne periode og 44 i 2014-2016).

Figur 3.14a. Fordelingen af fangster i Storebælt og Kerteminde Fjord opgjort i antal for perioden 2005-2016 for garn (grå søjler i figuren tv.) og perioden 2002-2016 for ruse (grå søjler i figuren th.). Antal for perioden 2017-2019 for hhv. garn og ruse er vist som sorte søjler.

Som i flere andre områder i landet dominerer skrubbe i garnfiskeriet (Figur 3.14a). Derudover er der fanget ising samt 16 andre arter samlet under kategorien ”Andre arter”. Sammenligner man fangsterne med perioden før 2017, er billedet stort set uændret. Dog udgør ising en større andel af fangsterne, og torsk fanges alle år men i langt mindre antal, så de nu indgår i kategorien ”Andre arter”. Der er fanget flere arter i denne periode, på trods af at indsatsen har været nogenlunde den samme (Tabel 2.2 og Tabel 2.3b). Blandt andet blev der fanget sortmundet kutling i 2019. Herudover blev der i 2017-2019 fanget sej, tunge, rødtunge og andre kutlin- gearter.

I rusefangsterne forekom torsk, ålekvabbe, ål og havkarusse i nogenlunde samme antal (Figur 3.14a). Der blev fanget flest torsk i 2017, på trods af at der blev gennemført færrest ture det år. ”Andre arter” udgjorde en mindre del af fangsterne men bestod af 23 fiskearter. I forhold til tidligere fangster er andelen af skrubbe i den totale fangst blevet mindre. Flere arter er kommet til og flere af dem i højere antal end tidligere. Der blev i alt fanget 28 forskellige fiskearter i ruserne i denne periode (Tabel 2.4b). I sidste periode blev der registreret 19 fiskearter. Det højere antal fiskearter kan skyldes, at den totale indsats har været højere i denne periode. Der blev fanget sortmundet kutling alle år i ruse samt forskellige andre kutlingearter. Endvidere var der sporadiske fangster af ising, tunge, hvilling og makrel.

3.15  
Sejerø Bugt

Figur 3.15. Kort over området ”Sejerø Bugt”.

Sejerø Bugt er en vestvendt bugt i Nordvestsjælland i det sydlige Kattegat (Figur 3.15). Bugten strækker sig fra Røsnæs til Sjællands Odde, den omfatter øen Sejerø og dækker et areal på 815 km2. Dybden er på mel- lem 5 og 15 m, og der er to-tre større revområder i bugten: nordvest og sydøst for Sejerø samt Røsnæs Rev. Endvidere findes mere spredte revområder især omkring Nekselø og Ordrup Næs. Syd for Sejerø er der en markant rende, der løber parallelt med øens længde og er >20 m dyb. Sydøst for øen og nord for Røsnæs er der også et dybt bassin, der er knyttet til sejlrenden, som løber forbi bugten fra nordøst til sydvest. Der er kun én iltmålestation øst for Sejerø, og der blev i perioden ikke registreret iltsvind i området.

Der har været fem aktive fiskere i området, men en stoppede i 2017 og yderligere to i 2019 (Figur 2.1 og Ta- bel 2.1). De har primært fisket med garn, dog har én fisker fisket med både garn og ruse. Der blev gennem- ført 32 ture med garn – færrest i 2018 –) og 11 ture med ruse fordelt på to år (2017 og 2019), altså ingen ture med ruse i 2018. Der blev sammenlagt for garn og ruse i alt fanget 18 fiskearter i. Kun enkelte arter gik igen i begge redskaber: skrubbe, ising, torsk og ulk.

Figur 3.15a. Fordelingen af fangster i Sejerø Bugt i garn opgjort i antal for perioden 2005-2016 for garn (grå søjler i figuren tv.) og perioden 2002-2016 for ruse (grå søjler i figuren th.). Antal for perioden 2017-2019 for hhv. garn og ruse er vist som sorte søjler.

Der fanges stort set kun fladfiskearter i garn i dette område (Figur 3.15a). Godt halvdelen af fangsterne er skrubbe, hvilket svarer fint overens med, hvad der er fanget i området tidligere. Ising udgør >25 % af fang- sterne og rødspætte og skærising en mindre del. Dertil kommer ti andre arter slået sammen i kategorien ”An- dre arter”. Tre af disse er fladfisk: pighvar, slethvar og tunge, der ligesom andre arter, såsom fjæsing, makrel, ulk og torsk, fanges sporadisk. Sammenligner man med fangsterne fra før 2017, er sammensætningen stort set ens. I garn blev der i alt fanget 14 forskellige fiskearter (Tabel 2.3a).

Arternes sammensætning i rusefangsterne er ændret lidt i forhold til den tidligere periode (Figur 3.15a). Blandt andet er andelen af havkarusse meget højere. Der fanges flere torsk end ålekvabbe men lidt færre ar- ter (otte) end tidligere år.

3.16  
Roskilde Fjord og Isefjord

Figur 3.16. Kort over området ”Roskilde Fjord og Isefjord”.

Roskilde Fjord og Isefjord (Figur 3.16) er sammen med Limfjorden de to største flodmundinger i Danmark. Det er et stort kompleks af mindre fjorde, øer, holme, bugte og vige og dækker i alt et areal på omkring

420 km2. De to fjorde har en fælles 4 km bred udgang til Kattegat. Saliniteten ligger på mellem 10 og 20 ‰, alt efter hvor man befinder sig. Isefjord og Roskilde Fjord er et ret specielt område med en meget stor artsdiversi- tet, da der af uvisse årsager ofte optræder sjældne arter i fjordene. Der er fanget klumpfisk, sværdfisk og tun

– dog ikke af nøglefiskere. For nogle år siden var der en brydeshval, der strandede i den inderste del af Ise- fjord. Desuden er der ret ferske områder, hvor man kan fange brakvandsfisk såsom gedde og aborre.

I alt har der været syv nøglefiskere tilmeldt i 2017. Fem fiskede med begge slags grej, en kun med ruse og en kun med garn. En enkelt har fisket med ruse i Roskilde Fjord, og en med garn i Isefjord, mens de andre fem har været spredt ud helt fra udmundingen af Isefjord og helt ind i Lammefjord og Bramsnæs Bugt, og de har fisket med både garn og ruse. Der har derfor været stort set lige mange garn- og rusefiskere i 2017-2018. I 2019 kom der tre til, hvor to fiskede med begge slags grej og en kun med ruse (Figur 2.1 og Tabel 2.1). Den ene af disse tre fiskere startede dog mod slutning af året 2019. Indsatsen har været rimelige konstant over årene: 81-93 ture med garn og 52- 83 ture med ruse hvert år. Der var dog i 2017 13 ture, hvor der ikke var nogen fangster i garn. (Figur 2.1, Tabel 2.1 og 2.2). Der blev i alt registreret 36 forskellige fiskearter sam- menlagt for garn og ruse. Det er sammen med Aalborg Bugt det højeste antal registrerede fiskearter. Flere af arterne gik igen i både garn og ruse, f.eks. skrubbe, rødspætte, makrel, sild, torsk og tunge.

Skrubbe dominerede garnfangsterne med over 80 % (Figur 3.16a). Rødspætte udgjorde en mindre andel, og de resterende 16 arter er samlet i kategorien ”Andre arter”, da de antalsmæssigt hver især udgjorde mindre end 4 % af fangsten. I forhold til før 2017 er fiskesammensætningen nogenlunde den samme (Tabel 2.3a).

Figur 3.16a. Fordelingen af fangster i Roskilde Fjord og Isefjord i garn opgjort i antal for perioden 2005-2016 for garn (grå søjler i figuren tv.) og perioden 2002-2016 for ruse (grå søjler i figuren th.). Antal for perioden 2017-2019 for hhv. garn og ruse er vist som sorte søjler.

I rusefangsterne blev der primært registreret ålekvabbe, som forekom i størst antal (Figur 3.16a). Der blev også fanget en del ål, kutlingearter og ulk. De resterende 28 arter, inklusive hundestejle er sammenlagt under kategorien ”Andre arter”. Sammenlignet med tidligere fangster ses ikke den store forandring i fangstens sam- mensætning. I ruse blev der fanget 33 forskellige fiskearter (Tabel 2.4a).

3.17   Øresund og Faxe Bugt

7

Figur 3.17. Kort over området ”Øresund og Faxe Bugt”.

Øresund (Figur 3.17) er et ganske unikt marint område – ikke bare efter dansk målestok, men også på ver- densplan. Saliniteten er meget varierende, idet den ligger på 8-10 ‰ i Køge Bugt til 34 ‰ i de dybe, centrale dele af Øresund. Strømretningen er som oftest nordlig pga. afstrømning fra Østersøen, men kan under de rig- tige vindforhold ændre sig med kort varsel. Således kommer der af og til store indstrømninger af saltvand fra Nordsøen til Østersøen netop via Øresund. Øresund har gennem mange år været en meget betydningsfuld åre for skibstrafikken, hvilket har betydet to ting: 1) Der er forbud mod trawlfiskeri i Øresund, og 2) der er en meget høj koncentration af vrag i Øresund. Fiskeriet i Øresund har altid været specielt, helt tilbage fra de store sildefangster i 1100-tallet til tunfiskeriet i 1940’erne og det omstridte bulefiskeri efter gydende torsk i vore dage. I Øresund har vi kun en enkelt nøglefisker, der fisker med ruse, og der blev kun fisket i 2017 og 2018 (Figur 2.1 og Tabel 2.1).

I 2016 fik projektet en fisker i Faxe Bugt, og man besluttede at lægge hele området Øresund og Faxe Bugt sammen.

Faxe Bugt strækker sig over 555 km2 fra Stevns i nord til Møn i syd. Der er en dybde på 15 m, og ligesom i Øresund varierer saliniteten fra ca. 5 til 18 ‰, alt efter om vandet kommer fra Kattegat eller fra Østersøen. Der forekommer iltsvind i dette område. I korte perioder i alle tre år har der været moderat iltsvind i den nordlige del omkring øen Hven og i den sydlige del af Faxe Bugt. Sidst i juil 2018 var der et mindre iltfrit område i Faxe Bugt. Ud for midten af Falster til Klintholm på Møn er der dannet et bassin med en dybde på over 20 m, som afgrænses af en revle. I dette bassin er der ofte i længere perioder bundvand med et højere saltindhold, og bassinet rammes derfor hvert år af iltsvind.

Figur 3.17a. Fordelingen af fangster i ”Øresund og Faxe Bugt” i garn opgjort i antal for perioden 2005-2016 for garn (grå søjler i figuren tv.) og perioden 2002-2016 for ruse (grå søjler i figuren th.). Antal for perioden 2017-2019 for hhv. garn og ruse er vist som sorte søjler.

Den forholdsvist lave salinitet taget i betragtning bliver der fanget forholdsvist mange arter i Øresund. Der blev sammenlagt for garn og ruse fanget 17 forskellige fiskearter. Fire arter blev fanget i både garn og ruse, nemlig rødspætte, skrubbe, torsk og aborre.

Selvom der blev fanget en del arter i Øresund, udgjorde skrubbe og pighvar tilsammen den i antal største del af garnfangsterne (Figur 3.17a). Der blev fanget væsentligt flere pighvarrer i fangsterne i denne periode, men til gengæld forholdsvist færre torsk og rødspætter og ingen ising. Torsk, rødspætte og aborre indgår i katego- rien ”Andre arter”, der dækker over arter, hvor fangsterne udgjorde mindre end 4 % hver især. Hvis man sam- menligner med fangster fra før 2017, er andelen af skrubbe i de totale fangster blevet lidt mindre, til gengæld blev der fanget mange flere pighvarrer. I garn blev der fanget fem forskellige fiskearter (Tabel 2.3b), en halve- ring i forhold til perioden 2014-2016, hvilket kan skyldes det forholdsvist lave total antal ture (12) samt at ind- satsen fortrinsvist har været fokuseret i 2017 (Tabel 2.2).

I ruse blev der antalsmæssigt primært registreret skrubbe, som udgjorde lidt over 20 % af den totale fangst over den treårige periode (Figur 3.17a). Torsk, ålekvabbe, kutling og ål udgjorde også en synlig andel af fang- sterne. Der blev i 2016 fanget sortmundet kutling i Faxe Bugt og i denne periode igen i både 2018 (30 stk.) og 2019 (84 stk.). I forhold til tidligere fangster i området er andelen af ålekvabbe i den totale fangst blevet væ- sentligt mindre, og den dominerer ikke længere i fangsten. Andelen af torsk og især skrubbe er blevet større, og sortmundet kutling dukker oftere op i fangsterne. Der blev i ruse i alt fanget 16 forskellige fiskearter (Tabel 2.4b).

3.18  
Smålandsfarvandet

Figur 3.18. Kort over området ”Smålandsfarvandet”.

Smålandsfarvandet dækker foruden farvandet mellem Lolland, Falster og Sydsjælland også over Nakskov Fjord samt Guldborg Sund, der forbinder farvandet med området ned til Rødsand syd for Lolland (Figur 3.18). Mod vest er området forbundet til Storebælt og Langelandsbælt, hvor der er store dybder og stærk strøm. Bunden er de fleste steder sandet og stenfyldt på det lave vand, mens der på større dybder mest er mudderblandet sand. Ålegræs forekommer sporadisk på det lave vand, og der er begroet med forureningsto- lerante alger. Desuden dominerer måtter af trådalger. Hele området er udlagt som naturbeskyttelsesområde. Saliniteten i området er lav, og derfor er der ikke de store problemer med krabber. Der har de sidste par år været registreret moderat iltsvind i den centrale og vestlige del af området og i august 2019 i den østlige del, hvor man mente, at iltfattigt vand fra den vestlige del var blæst over til den østlige del.

Figur 3.18a. Fordelingen af fangster i Smålandsfarvandet i garn opgjort i antal for perioden 2005-2016 for garn (grå søjler i figuren tv.) og perioden 2002-2016 for ruse (grå søjler i figuren th.). Antal for perioden 2017-2019 for hhv. garn og ruse er vist som sorte søjler.

Der er fisket med garn af to fiskere i 2017 og 2018 og tre fiskere i 2019. I alt blev der gennemført 88 ture, men 17 ud af de 40 ture i 2019 var uden fangst (Figur 2.1, Tabel 2.1 og 2.2). Tre nøglefiskere har fisket med ruse alle tre år med en total indsats på 113 ture (Figur 2.1, Tabel 2.1 og 2.2). Der blev i alt fanget 21 fiskearter i dette område.

Skrubbe dominerer fangsterne i garnfiskeriet (Figur 3.18a), hvor der blev fanget i alt ni forskellige fiskearter (Tabel 2.3b). Aborre blev fanget hvert år, mens de resterende arter kun blev fanget i et eller to af årene og i så få antal, at de og sorterer under ”Andre arter”.

I rusefangsterne dominerer sortmundet kutling (Figur 3.18b), idet den udgør antalsmæssigt tæt på 70 % af fangsterne. Størst antal blev fanget i 2017 med væsentligt færre i 2019 på trods af, at indsatsen nærmest var ens. Der blev fanget i alt 20 arter med ruse (Tabel 2.4b). Ser man bort fra sortmundet kutling, var ålekvabben og ålen dominerende i fangsten ud over en del kutling. De resterende arter, som aborre og fladfisk (såsom skrubbe), blev fanget i mindre omfang og indgår i kategorien ”Andre arter”.

3.19  
Femern Bælt

Figur 3.19. Kort over området ”Femern Bælt”.

Femern Bælt er farvandet umiddelbart syd for Lolland og fra Nykøbing Falster i nord til Gedser i syd (Figur 3.19). Det er et åbent farvand og er derfor ikke så sårbart over for tilførsel af næringssalte, da de bliver ført bort. Vandet kommer skiftevist fra Storebælt og Østersøen, og saltindholdet varierer derfor efter vanddybde og vindretning fra 8 til 22 ‰. Der har i området været registreret moderat eller kraftigt iltsvind i august-septem- ber alle tre år.

I løbet af perioden har der kun været tilknyttet tre nøglefiskere, som har fisket med både garn og ruse i 2017, men kun den ene fortsatte med begge typer grej i 2019. (Figur 2.1 og Tabel 2.1). Garnindsatsen har været jævnt fordelt i perioden med 14 til 17 ture per år. Årligt var tre til fire af disse ture uden fangster. Indsatsen med ruse har været for nedadgående, fra 29 ture i 2017 til 15 ture i 2019. Samlet for garn og ruse blev der registreret 18 fiskearter i området.

I garnfiskeriet er skrubben den dominerende art, da den antalsmæssigt udgør knap 80 % af den totale fangst (Figur 3.19a). Aborre og ørred fanges i langt mindre grad. De resterende arter lander i kategorien ”Andre ar- ter”, da de hver især udgør under 4 % af fangsten. Der blev i Femern Bælt-området registreret i alt syv for- skellige fiskearter i garn (Tabel 2.3a).

Figur 3.19a. Fordelingen af fangster i Femern Bælt opgjort i antal for perioden 2005-2016 for garn (grå søjler i figu- ren tv.) og perioden 2002-2016 for ruse (grå søjler i figuren th.). Antal for perioden 2017-2019 for hhv. garn og ruse er vist som sorte søjler.

I ruse udgjorde kutling langt hovedparten af fangsterne (Figur 3.19a). Ålekvabbe, ål og torsk var også talrige i fangsterne, mens de resterende ti arter kom under grænsen på 4 % og blev lagt sammen med resten af ar- terne til kategorien ”Andre arter”. Sortmundet kutling, som var dominerende i fangsterne fra før 2017, blev kun fanget i 2017 med i alt 200 individer, og indgår i denne periode i kategorien ”Andre arter”. Der blev i alt regi- streret 14 forskellige fiskearter i ruse i Femern Bælt (Tabel 2.4a).

3.20  
Præstø Fjord

Figur 3.20. Kort over området ”Præstø Fjord”.

Præstø Fjord er en relativt aflukket og lavvandet fjord med en middeldybde på 2,5 m (Figur 3.20). Fjorden er en såkaldt tærskelfjord, idet et lavvandet område yderst i fjorden fungerer som en tærskel ind til det dybe vand på ca. 5 m. Præstø Fjord dækker et område på 22 km2. Næringsindholdet i Præstø Fjord er højt, da det er en forholdsvist lukket fjord. Derfor har der i perioder været mange løse trådalger, som har skabt store problemer for fiskeriet. Saliniteten i fjorden er lav (generelt under 10 ‰), og derfor fanges der flere ferskvandsarter som aborre og skalle. En anden effekt af den lave salinitet er, at der kun findes få krabber i området.

Figur 3.20a. Fordelingen af fangster i Præstø Fjord i antal for perioden 2005-2016 for garn (grå søjler i figuren tv.) og perioden 2002-2016 for ruse (grå søjler i figuren th.). Antal for perioden 2017-2019 for hhv. garn og ruse er vist som sorte søjler.

Kun én fisker, der har fisket med ruse, har bidraget med data fra Præstø Fjord (Figur 2.1 og Tabel 2.1). Der er ikke fisket med garn i området i denne periode.

Der blev gennemført 67 ture med ruse i løbet af de tre år og registreret i alt 15 fiskearter. Sortmundet kutling dominerer i rusefangsterne alle årene og optræder i så stort antal, at de andre 14 arter kommer under katego- rien ”Andre arter”, hvor hver art i antal udgør mindre end 4 % af hele fangsten. Der blev fanget flest sortmun- dede kutlinger i 2017 med langt færre i 2018 og 2019 på trods af en jævn indsats over årene.

3.21  
Bornholm

Figur 3.21. Kort over området ”Bornholm”.

Farvandet omkring Bornholm (Figur 3.21) adskiller sig fra de andre danske havområder ved en lav salthol- dighed på omkring 8 ‰, hvilket har betydning for, hvilke arter der findes i området. Derudover består største- delen af kysten af klipper. Dog findes der på den sydlige del af øen en mere fladvandet sandstenskyst. Nord for Bornholm findes tre grunde. De er de højeste dele af en oversvømmet granithorst, hvoraf kun Christiansø stikker op. Syd for Bornholm strækker den brede Rønne Banke sig i sydvestlig retning ca. halvvejs til Rügen. Nær Bornholms sydkyst stikker kalk- og sandstenslag op af bunden og danner en mængde små klipperev.

Figur 3.21a. Fordelingen af fangster på Bornholm i garn opgjort i antal for perioden 2005-2016 for garn (grå søjler i figuren tv.) og perioden 2002-2016 for ruse (grå søjler i figuren th.). Antal for perioden 2017-2019 for hhv. garn og ruse er vist som sorte søjler.

Nøglefiskerne ved Bornholm blev først tilknyttet projektet i 2010. I alt har der været fem nøglefiskere i 2017 og fire i de følgende år (Figur 2.1 og Tabel 2.1). Én har fisket med garn alle tre år, mens fiskeriet med ruse steg fra en enkelt fisker i 2017 til fire i 2018 og endte på tre i 2019 (Tabel 2.1). Antal ture med garn lå stabilt på fire ture i 2017 og 2018, men faldt til én tur i 2019 (Tabel 2.2). Der blev gennemført 81 ture med ruse. Der blev sammenlagt for garn og ruse i alt fanget 15 forskellige fiskearter. To arter gik igen i både garn og ruse, nemlig skrubbe og torsk.

I garnfangsterne dominerer skrubbe med lidt over 50 % af det totale antal (Figur 3.21a). Torsk udgjorde ca. 30 % af fangsterne og pighvar omkring 20 %. Der blev kun fanget disse tre arter i garn (Tabel 2.3a).

Kutlingearter dominerede fangsterne i ruse, og der var langt færre sortmundede kutlinger i denne periode i forhold til 2014-2016. (Figur 3.21a). Sortmundet kutling blev første gang fanget i nøglefiskerprojektet i 2010 og har siden spredt sig både geografisk og i antal. Dog er antallet faldet flere steder i de seneste år, mens der på Bornholm ses en modsat tendens. Her blev der ikke fanget nogen i 2017 men flest i 2019. Ligesom det er konstateret andre steder, er antallet af småfisk, primært kutling steget sammen med nedgangen i sortmundet kutling. Ål og ålekvabbe fanges også i et antal, så de hver især udgør op til 10 % af fangsterne. De andre syv arter registreres under kategorien ”Andre arter”, da de hver for sig udgør under 4 % af fangsterne. Disse er arter som sild, skrubbe, tangnål, torsk, tunge, ulk og ørred (Tabel 2.4a).

4 De hyppigst fangede arter

De hyppigste fangede arter samlet set over hele perioden 2017-2019 er skrubbe, rødspætte og ising med garn og sortmundet kutling, ålekvabbe og ål med ruse (Figur 4.1).

Figur 4.1. De hyppigst fangede arter i garn (a) og ruse (b).

I de følgende afsnit bliver resultaterne for nogle af de hyppigst fangede arter gennemgået i detaljer. Det drejer sig om 1) skrubbe, torsk og rødspætte fanget i garn og ruse og 2) ål, ålekvabbe og sortmundet kutling fanget i ruse.

For hver art er der lavet to typer figurer, som vil blive gennemgået her:

  • Den første type figur (f.eks. Figur 4.2) viser årsvariationen for hver art. Der er foretaget en udregning for, hvor mange fisk der i gennemsnit er fanget per indsats (en indsats er her beregnet som det antal fisk, der er fanget med et garn i løbet af 12 timer, eller med en ruse i løbet af 48 timer). Data er base- ret på de aktuelle fiskeritider, der er registreret af fiskerne. Der er beregnet et gennemsnit for maj-au- gust hvert år i alle de år, Nøglefiskerprojektet har kørt, dvs. fra 2005 til 2019 for garn og fra 2002 til 2019 for ruse. Der er her kun inkluderet fangster fra perioden maj til august. Årsagen til dette er, at man derved undgår at sammenligne år, hvor der er fisket i meget forskellige sæsoner. Den vandrette akse viser, hvilket år fangsterne har fundet sted, mens den lodrette akse viser, hvor stor den gennem- snitlige fangst har været i antal fisk per indsats det pågældende år. Hver figur indeholder op til 21 små underfigurer, en for hvert område. Der er nogle områder, hvor der ikke er fisket med garn eller ruse hvert år. Et eksempel på dette er Storebælt og Kerteminde Fjord, hvor der ikke blev fisket med garn i 2008, 2012 og 2013, og derfor er der ikke data for disse år på Figur 4.2. De områder, hvor en art kun er fanget ét år mellem 2005 og 2019 for garn og mellem 2002 og 2019 for ruse er udgået. Bemærk, at den lodrette akse varierer fra figur til figur afhængig af niveauet af fangsten per indsats.
  • ·         Den anden type figur (f.eks. Figur 4.3) viser årstidsvariationen for hver art. Her er den gennemsnitlige fangst udregnet per måned for hvert år mellem 2017 og 2019. Den vandrette akse på denne graf vi- ser, hvilket år gennemsnittet er beregnet for, og den lodrette akse viser den gennemsnitlige fangst per indsats. Igen er der op til 21 underfigurer, en for hvert område. Bemærk, at den lodrette akse varierer fra figur til figur afhængig af niveauet af fangsten per indsats.

4.1      Skrubbe (Platichthys flesus)

Skrubbe er en af de fisk, der bliver fanget hyppigst og overalt i de indre danske farvande. Det er en vigtig art i det rekreative fiskeri og er i flere områder den hyppigst fangede art i garnfiskeriet. Skrubbe fanges primært i garn, men et større antal små skrubber fanges også i ruse, specielt i fjordene.

4.1.1     Skrubbe i garn

Skrubbe er den art, der fanges flest af i garn, med omkring 10.000 individer på tre år. Dette tal er væsentligt lavere end de foregående tre år, hvor der blev fanget omkring 17.000 individer. Der er fanget skrubbe i garn i alle områder i de indre danske farvande mellem 2017 og 2019. Fangsten har generelt varieret mellem områ- der og år (Figur 4.2).

De gennemsnitligt højeste fangster fra maj-august var i Roskilde Fjord og Isefjord med omkring eller lidt over fem skrubber per garnindsats de seneste år og en fortsat positiv tendens set over alle årene. I de østvendte fjorde er den stigende tendens fra 2015-2017 ophørt, og der er nu en faldende udvikling mod niveauet fra før 2015, som lå på en skrubbe per garnindsats. Overalt lå fangsterne på et generelt lavt niveau: <5 skrubber per garnindsats alle årene i næsten alle områder i de indre danske farvande. I omkring halvdelen af områderne ligger fangsten tæt på eller under en skrubbe per garnindsats i de seneste år.

Garnfiskeriet er ikke gennemført i denne periode i Præstø Fjord, de seneste to år i Vejle Fjord eller i 2019 i Odense Fjord samt i Skive Fjord og Lovns Bredning. Siden starten har garnfangster af skrubbe i Præstø Fjord ligget på under én skrubbe per garnindsats. Det samme gælder for Vejle Fjord siden 2006 samt for Skive Fjord og Lovns Bredning i hele perioden med undtagelse af 2011.

Figur 4.2a. Antal skrubber fanget per indsats (12 timer) i garn i perioden maj til august fra 2005 til 2019. Data er opgjort per år. Vær opmærksom på, at de lodrette akser er forskellige. Se introduktionen til kapitel 4 for nærmere beskrivelse af figurtypen.

Figur 4.2b. Antal skrubber fanget per indsats (12 timer) i garn i perioden maj til august fra 2005 til 2019. Data er opgjort per år. Vær opmærksom på, at de lodrette akser er forskellige. Se introduktionen til kapitel 4 for nærmere beskrivelse af figurtypen.

Figur 4.2c. Antal skrubber fanget per indsats (12 timer) i garn i perioden maj til august fra 2005 til 2019. Data er opgjort per år. Vær opmærksom på, at de lodrette akser er forskellige. Se introduktionen til kapitel 4 for nærmere beskrivelse af figurtypen.

Figur 4.2d. Antal skrubber fanget per indsats (12 timer) i garn i perioden maj til august fra 2005 til 2019. Data er opgjort per år. Vær opmærksom på, at de lodrette akser er forskellige. Se introduktionen til kapitel 4 for nærmere beskrivelse af figurtypen.

Årstidsvariationen i Figur 4.3 viser store forskelle i forekomsten af skrubbe i garn hen over året de sidste tre år (2017-2019). Enkelte steder ses et klart mønster i fangsterne, hvor de er højere i forsommerperioden og falder hen over året. Dette mønster ses i Fyns Øhav, Roskilde fjord og Isefjord samt i de Østvendte Fjorde.

Disse mønstre ses klarest de steder, hvor indsatsen er stabil i løbet af året. Normalt trækker skrubben ud på dybere vand i det helt sene efterår, når vandet bliver koldt, og vender tilbage til kysten det efterfølgende forår. At alle ikke gør det ses i de små men jævnlige fangster hen over vinteren i de kystnære områder, som eksem- pelvis Lillebælt eller Aarhus Bugt, og i fjordene, som for eksempel Roskilde Fjord og Isefjord. Dette tyder på at enkelte individer overvintrer langs kysten eller i fjordene. Tre områder, Præstø Fjord, Skive Fjord og Lovns Bredning og Vejle Fjord er ikke med i Figur 4.3, enten fordi der ikke blev fisket med garn alle år, eller fordi der var for få fangster de år, der blev fisket.

Figur 4.3a. Årstidsvariation i fangsten af skrubbe per indsats (12 timer) i garn. Data er opgjort per måned i perio- den 2017 til 2019. Vær opmærksom på, at de lodrette akser er forskellige. Se introduktionen til kapitel 4 for nær- mere beskrivelse af figurtypen.

Figur 4.3b. Årstidsvariation i fangsten af skrubbe per indsats (12 timer) i garn. Data er opgjort per måned i perio- den 2017 til 2019. Vær opmærksom på, at de lodrette akser er forskellige. Se introduktionen til kapitel 4 for nær- mere beskrivelse af figurtypen.

Figur 4.3c. Årstidsvariation i fangsten af skrubbe per indsats (12 timer) i garn. Data er opgjort per måned i perio- den 2017 til 2019. Vær opmærksom på, at de lodrette akser er forskellige. Se introduktionen til kapitel 4 for nær- mere beskrivelse af figurtypen.

4.1.2     Skrubbe i ruse

Fangsterne af skrubbe i ruse er vist i Figur 4.4. Ruserne fanger i modsætning til garnene et bredt størrelses- spektrum af skrubbe og også små etårige individer (Figur 4.5). I nogle områder, såsom Aalborg Bugt og Læsø, Fyns Øhav, Nordlige Limfjord, Østvendte Fjorde, Præstø Fjord samt Ringkøbing Fjord er det primært juvenile skrubber, der fanges i ruse, hvilket tyder på, at disse områder er opvækstområder for skrubben. I an- dre områder fanges der også en del af de større fisk i ruserne, hvilket eksempelvis ses i Aalborg Bugt og Læsø, Roskilde Fjord og Isefjord samt Østvendte Fjorde.

Og der ser ud til at have været god rekruttering (tilgang af skrubbeyngel) enkelte år i Præstø Fjord, som ek- sempelvis i 2019, samt i Nordlige Limfjord i 2017 og 2019. Høje fangster af juvenile skrubber tyder på, at disse områder er vigtige opvækstområder for skrubben. I Øresund og Faxe Bugt var der i 2019 et meget højt antal skrubber i ruse per indsats og markant forskelligt fra de foregående år helt tilbage til 2003. De seneste

år har fangsterne dog været lave og for det meste ligget på under fem individer per indsats i de fleste områ- der, hvilket tyder på en generel lav rekruttering. Om der bliver god rekruttering i et potentielt godt område af- hænger dog af skrubbegydebestandens størrelse, samt om skrubbeæg og -larver bliver ført i den rigtige ret- ning af strømmen på det tidspunkt, hvor de opholder sig i vandfasen, og inden de bliver settled på bunden. Der fiskes ikke med ruse i Åbne Vestkyst.

Figur 4.4a. Antal skrubber fanget per indsats (48 timer) i ruse i perioden maj til august fra 2002 til 2019. Data er opgjort per år. Vær opmærksom på, at de lodrette akser er forskellige. Se introduktionen til kapitel 4 for nærmere beskrivelse af figurtypen.

Figur 4.4b. Antal skrubber fanget per indsats (48 timer) i ruse i perioden maj til august fra 2002 til 2019. Data er opgjort per år. Vær opmærksom på, at de lodrette akser er forskellige. Se introduktionen til kapitel 4 for nærmere beskrivelse af figurtypen.

Figur 4.4c. Antal skrubber fanget per indsats (48 timer) i ruse i perioden maj til august fra 2002 til 2019. Data er opgjort per år. Vær opmærksom på, at de lodrette akser er forskellige. Se introduktionen til kapitel 4 for nærmere beskrivelse af figurtypen.

Figur 4.5. Fordeling af længden (cm) på skrubbe i garn og ruse i årene 2017-2019.

Årstidsvariationen for skrubber i ruse i årene 2017 til 2019 er vist i Figur 4.6. Da individer fanget i ruse ge- nerelt er mindre end dem fanget i garn, er mange skrubber fanget i ruse formentlig juvenile. Det ses i flere områder som en indvandring af skrubbe i tidlig sommer. De fleste bliver i disse kystnære områder, og nogle steder ses en stigning hen over sensommeren. Om efteråret trækker de små ud på dybere vand, hvor de overvintrer. Dette mønster ses i de fleste områder. Det høje antal skrubber registreret i 2019 i Øresund og Faxe Bugt skyldes en meget høj tilgang af juvenile skrubber i foråret (>30 per indsats). Der blev ikke fisket med ruse i Åbne Vestkyst eller Nissum Fjord i 2017-2019 eller i Sejerø Bugt i 2018. I Sejerø Bugt blev der kun fanget skrubbe i 2019. Disse tre områder er derfor ikke med i denne figur.

Figur 4.6a. Årstidsvariation i fangsten af skrubbe per indsats (48 timer) i ruse. Data er opgjort per måned i perio- den 2017 til 2019. Vær opmærksom på, at de lodrette akser er forskellige. Se introduktionen til kapitel 4 for nær- mere beskrivelse af figurtypen.

Figur 4.6b. Årstidsvariation i fangsten af skrubbe per indsats (48 timer) i ruse. Data er opgjort per måned i perio- den 2017 til 2019. Vær opmærksom på, at de lodrette akser er forskellige. Se introduktionen til kapitel 4 for nær- mere beskrivelse af figurtypen.

Figur 4.6c. Årstidsvariation i fangsten af skrubbe per indsats (48 timer) i ruse. Data er opgjort per måned i perio- den 2017 til 2019. Vær opmærksom på, at de lodrette akser er forskellige. Se introduktionen til kapitel 4 for nær- mere beskrivelse af figurtypen.

  • 4.2      Torsk (Gadus morhua)

Torskeforekomsterne er faldet i forhold til den tidligere periode (2014-2016). Arten er gået kraftigt tilbage i de sidste årtier. Fangsterne er ikke blot faldet i Nordsøen og Østersøen, men også i de indre danske farvande (se diskussionsafsnit 9.2.2). Fangsterne er noget større i ruse (Figur 4.7) end i garn (Figur 4.6), men de torsk, der fanges i ruse, er dog ofte mindre individer, eller en større andel består af de mindre individer (Figur 4.8).

4.2.1     Torsk i garn

Torskefangsterne for maj-august i perioden 2005-2019 viste en nedadgående udvikling uden tegn på forbed- ring (Figur 4.7). Der blev kun fanget torsk mere end én gang mellem 2005 og 2019 i 11 ud af 21 potentielle områder mellem maj og august. Generelt var gennemsnitsfangsten i garn under én torsk per indsats i disse

11 områder (Figur 4.7), hvilket gør det svært at sige noget generelt om torskepopulationerne. Ved Bornholm er der ikke fanget torsk i garn i 2019.

Figur 4.7a. Antal torsk fanget per indsats (12 timer) i garn i perioden maj til august fra 2005 til 2019. Data er op- gjort per år. Vær opmærksom på, at de lodrette akser er forskellige. Se introduktionen til kapitel 4 for nærmere beskrivelse af figurtypen.

Figur 4.7b. Antal torsk fanget per indsats (12 timer) i garn i perioden maj til august fra 2005 til 2019. Data er op- gjort per år. Vær opmærksom på, at de lodrette akser er forskellige. Se introduktionen til kapitel 4 for nærmere beskrivelse af figurtypen.

Årstidsvariation for torsk i garn er vist i Figur 4.8. Fangsten varierer mellem nul og tre torsk per indsats ved Bornholm og ellers under én med en undtagelse i Lillebælt i slutningen af 2018, hvor der blev taget to torsk i én garnindsats. Fangsterne i Lillebælt afspejler en regelmæssig fiskeriindsats og en meget lav men stabil fo- rekomst af torsk i området igennem hele året. De mange nulfangster i for eksempel Fyns Øhav, Aarhus Bugt samt Roskilde Fjord og Isefjord på trods af en jævn og stabil fiskeriindsats hen over månederne vidner om de lave forekomster af større torsk i kyst- og fjordområder. Fire af de områder vist i Figur 4.7 er ikke med i Figur

4.8. I Sejerø Bugt og Åbne Vestkyst blev der kun fanget torsk i 2017. I Vejle Fjord er der kun fisket med garn i 2017, hvor der ikke blev fanget torsk, og i Odense Fjord blev der heller ikke fanget torsk i de to år, hvor der blev fisket i denne periode.

Figur 4.8. Årstidsvariation i fangsten af torsk per indsats (12 timer) i garn. Data er opgjort per måned i perioden 2017 til 2019. Vær opmærksom på, at de lodrette akser er forskellige. Se introduktionen til kapitel 4 for nærmere beskrivelse af figurtypen.

4.2.2     Torsk i ruse

Fangsterne af torsk i ruse (Figur 4.9) var generelt højere per indsats end fangsterne i garn per indsats (Figur 4.7). Dette kan skyldes, at der fortrinsvist fanges torskeyngel i ruserne, og at forekomsten af yngel er noget højere end forekomsten af ældre torsk i de forskellige områder (Figur 4.11). Der fiskes ikke med ruse i Nis- sum Fjord eller i Åbne Vestkyst. Østvendte Fjorde eller Ringkøbing Fjord er heller ikke med i denne figur, da der ikke fanges torsk i ruse i disse områder.

Figur 4.9a. Antal torsk fanget per indsats (48 timer) i ruse i perioden maj til august fra 2002 til 2019. Data er op- gjort per år. Vær opmærksom på, at de lodrette akser er forskellige. Se introduktionen til kapitel 4 for nærmere beskrivelse af figurtypen.

I 2017 blev der taget flere torsk per indsats i forhold til andre år og op til fem individer per indsats med ruse i Aarhus Bugt, Vejle Fjord, Lillebælt, Fyns Øhav og Femern Bælt og i mindre grad i Storebælt og Kerteminde Fjord samt Øresund og Faxe Bugt. Især i mange danske fjorde var der meget lave fangster eller nulfangster som i Odense Fjord, Præstø Fjord, Roskilde Fjord og Isefjord samt flere steder i Limfjorden. Endvidere var der meget lave fangster af torsk ved Bornholm samt i Aalborg Bugt og Læsø.

Figur 4.9b. Antal torsk fanget per indsats (48 timer) i ruse i perioden maj til august fra 2002 til 2019. Data er op- gjort per år. Vær opmærksom på, at de lodrette akser er forskellige. Se introduktionen til kapitel 4 for nærmere beskrivelse af figurtypen.

Figur 4.9c. Antal torsk fanget per indsats (48 timer) i ruse i perioden maj til august fra 2002 til 2019. Data er op- gjort per år. Vær opmærksom på, at de lodrette akser er forskellige. Se introduktionen til kapitel 4 for nærmere beskrivelse af figurtypen.

Årstidsvariationen for torsk i ruse er vist i Figur 4.10. Der fiskes sjældent med ruse i vintermånederne, hvor- for der oftest ikke ses fangster af torsk i vintermånederne. I Vejle Fjord er fangsterne lave om sommeren i for- hold til om foråret og efteråret. Torsk, og især de voksne torsk, holder sig væk fra vandtemperaturer, der er højere end omkring 16 °C, og forventes derfor ikke at findes kystnært, når vandtemperaturen stiger hen over sommeren og frem til sensommeren. I nogle områder tyder en pludselig stigning i fangsten på indtrængen af et større antal individer, ligesom det ses i Roskilde Fjord og Isefjord i slutningen af 2019. I Odense Fjord og i Skive Fjord og Lovns Bredning blev der slet ikke fanget torsk i ruse i 2017-2019, hvorfor disse figurer ikke er med i Figur 4.10.

Figur 4.10a. Årstidsvariation i fangsten af torsk per indsats (48 timer) i ruse. Data er opgjort per måned i perioden 2017 til 2019. Vær opmærksom på, at de lodrette akser er forskellige. Se introduktionen til kapitel 4 for nærmere beskrivelse af figurtypen.

Figur 4.10b. Årstidsvariation i fangsten af torsk per indsats (48 timer) i ruse. Data er opgjort per måned i perioden 2017 til 2019. Vær opmærksom på, at de lodrette akser er forskellige. Se introduktionen til kapitel 4 for nærmere beskrivelse af figurtypen.

Figur 4.10c. Årstidsvariation i fangsten af torsk per indsats (48 timer) i ruse. Data er opgjort per måned i perioden 2017 til 2019. Vær opmærksom på, at de lodrette akser er forskellige. Se introduktionen til kapitel 4 for nærmere beskrivelse af figurtypen.

Figur 4.11. Fordelingen af længden (cm) på torsk fanget i garn og i ruse i perioden 2017-2019.

  • 4.3      Rødspætte (Pleuronectes platessa)

Rødspætten betragtes generelt som en marin fisk, der foretrækker ret salt vand. Den fanges derfor ret sjæl- dent i brakke fjordområder. Fangsterne i det rekreative fiskeri er forholdsvis små sammenlignet med skrubbe- fangsterne, men den optræder som anden hyppigst i garnfangsterne (Figur 4.1.).

4.3.1     Rødspætte i garn

I lidt over halvdelen af områderne blev rødspætten fanget over flere år i den tid, nøglefiskerprojektet har kørt (Figur 4.12). Dog er fangsterne meget lave og ligger under en per garnindsats. En undtagelse er Åbne Vest- kyst, hvor gennemsnittet af den årlige fangst har ligget på omkring fem. Dog ses her en nedadgående ten- dens siden 2014. Flere steder er fangsterne nul eller tæt på nul, hvilket har været niveauet i en del år. Det gælder eksempelvis Aalborg Bugt og Læsø, Aarhus Bugt samt fjordene Vejle Fjord og Limfjorden. Enkelte steder, såsom i Lillebælt og Fyns Øhav, ses en svag stigning. Den gradvise stigning i fangsternes årlige gen- nemsnit i Sejerø Bugt er brudt i 2019, hvor fangsterne var tæt på nul.

Figur 4.12a. Antal rødspætter fanget per indsats (12 timer) i garn i perioden maj til august fra 2005 til 2019. Data er opgjort per år. Vær opmærksom på, at de lodrette akser er forskellige. Se introduktionen til kapitel 4 for nærmere beskrivelse af figurtypen.

Figur 4.12b. Antal rødspætter fanget per indsats (12 timer) i garn i perioden maj til august fra 2005 til 2019. Data er opgjort per år. Vær opmærksom på, at de lodrette akser er forskellige. Se introduktionen til kapitel 4 for nærmere beskrivelse af figurtypen.

Årstidsvariationen for rødspætte fanget i garn er vist i Figur 4.13. Rødspætten er fanget i få områder, og det er endnu færre områder, hvor fangsterne er høje eller stabile nok til at kunne sige noget entydigt om den sæ- sonmæssige fiskeforekomst. I Limfjorden fanges der sjældent rødspætte i garn. De få individer fanget i især 2019 i Vestlige Limfjord er nok svømmet ind fra Nordsøen. I Lillebælt er fangsterne størst i sommer- eller sen- sommerperioden, hvorimod de er højest i foråret til tidlig sommer i Sejerø Bugt og Fyns Øhav. Gennemsnittet af de månedlige fangster er meget lave i Roskilde Fjord og Isefjord, men der spores et lignende mønster.

Flere områder fremtræder ikke i Figur 4.13, fordi fangsten af rødspætte i garn har været for lav i de sidste tre år. Det gælder for Aalborg Bugt og Læsø, Øresund og Faxe Bugt, Femern Bælt, Ringkøbing Fjord samt Vejle Fjord.

Figur 4.13a. Årstidsvariation i fangsten af rødspætte per indsats (12 timer) i garn. Data er opgjort per måned i pe- rioden 2017 til 2019. Vær opmærksom på, at de lodrette akser er forskellige. Se introduktionen til kapitel 4 for nærmere beskrivelse af figurtypen.

Figur 4.13b. Årstidsvariation i fangsten af rødspætte per indsats (12 timer) i garn. Data er opgjort per måned i pe- rioden 2017 til 2019. Vær opmærksom på, at de lodrette akser er forskellige. Se introduktionen til kapitel 4 for nærmere beskrivelse af figurtypen.

4.3.2     Rødspætte i ruse

Rødspætte blev fanget i omkring halvdelen af områderne (Figur 4.14). Hvis der kun blev fanget rødspætte et enkelt år mellem 2002 og 2019, er området udeladt. Generelt var gennemsnitsfangsten af rødspætte lav, og den lå under ét individ per indsats. I Vestlige Limfjord var der et enkelt år, hvor der i gennemsnit blev fanget to fisk per indsats (2011), men det faldt siden til et årligt gennemsnit på mindre end én rødspætte per garnind- sats.

Figur 4.14a. Antal rødspætter fanget per indsats (48 timer) i ruse i perioden maj til august fra 2002 til 2019. Data er opgjort per år. Vær opmærksom på, at de lodrette akser er forskellige. Se introduktionen til kapitel 4 for nærmere beskrivelse af figurtypen.

Figur 4.14b. Antal rødspætter fanget per indsats (48 timer) i ruse i perioden maj til august fra 2002 til 2019. Data er opgjort per år. Vær opmærksom på, at de lodrette akser er forskellige. Se introduktionen til kapitel 4 for nærmere beskrivelse af figurtypen.

Årstidsvariationen for rødspætte i ruse er vist i Figur 4.15. Der er generelt meget spredte og lave fangster af rødspætte i ruse, og der er i de fleste områder ikke noget klart signal i fangsterne. Vestlige Limfjord og Aarhus Bugt er de områder, hvor der jævnligt fanges enkelte rødspætter, mens der andre steder kan gå måneder el- ler år, hvor der ikke fanges rødspætter.

Flere områder fremtræder ikke i Figur 4.15, fordi fangsten af rødspætter i ruse har været for lav de sidste tre år. Det gælder for Øresund og Faxe Bugt, Femern Bælt samt Vejle Fjord.

Figur 4.15. Årstidsvariation i fangsten af rødspætte per indsats (48 timer) i ruse. Data er opgjort per måned i peri- oden 2017 til 2019. Vær opmærksom på, at de lodrette akser er forskellige. Se introduktionen til kapitel 4 for nær- mere beskrivelse af figurtypen.

  • 4.4      Ål (Anguilla anguilla)

Ålefangsterne i det rekreative fiskeri er gået drastisk tilbage de seneste årtier. Tilbagegangen er ikke alene en realitet for fritidsfiskeriet, men generelt hele ålens udbredelsesområde, og der er virkelig få ål tilbage i forhold til for 30 år siden. Det anslås, at mængden af glasål, der kommer fra Sargassohavet til Europa, nu kun er mel- lem 1 og 10 % af, hvad der kom i 1970’erne. Det betyder, at der i nogle områder kun ankommer én enkelt glasål for hver 100 glasål, der ankom i 1970’erne – så alvorligt står det til. Fra tidligere at have været den mest fangede art i ruse, har den i dag fået tredjepladsen, kun overgået af den invasive art sortmundet kutling samt ålekvabben. Der fanges meget få ål i garn, og derfor er kun rusefangsterne vist her.

4.4.1     Ål i ruse

I det rekreative fiskeri fokuseres der meget på ålefangster, og de eneste områder, hvor der ikke blev fanget ål, var på Åben Vestkyst og Nissum Fjord, hvor der ikke fiskes med ruse (Figur 4.16). De laveste fangster ses i Vestlige Limfjord. De andre steder i Limfjorden fanges der samme antal per indsats (48 timer) som mange an- dre områder i de indre danske farvande. Der fanges i de fleste områder gennemsnitligt mellem nul og tre ål per indsats, dog med enkelte år, hvor gennemsnitsfangsten ligger lige over tre ål per indsats. I 2018, hvor forår og sommer var rekordvarm, ses, at de gennemsnitlige fangster har været lidt højere end tidligere år. Det gælder for Bornholm, Femern Bælt, Smålandsfarvandet, Fyns Øhav samt Sejerø Bugt. I Østvendte Fjorde, Storebælt (og Kerteminde Fjord), Vejle Fjord og Aarhus Bugt ses også lidt højere gennemsnitsfangster af ål de seneste to år. I Præstø Fjord ses en støt stigning i fangster fra 2014 fra under et halvt individ per indsats til lidt over to per indsats i 2019. I Roskilde Fjord og Isefjord er fangsterne tæt på det niveau, som de var på i årene 2008-2011. Fortsætter tendensen fra de sidste tre år, vil man i fremtiden kunne spore en fremgang i de kystnære bestande.

Figur 4.16a. Antal ål fanget per indsats (48 timer) i ruse i perioden maj til august fra 2002 til 2019. Data er opgjort per år. Vær opmærksom på, at de lodrette akser er forskellige. Se introduktionen til kapitel 4 for nærmere beskri- velse af figurtypen.

Figur 4.16b. Antal ål fanget per indsats (48 timer) i ruse i perioden maj til august fra 2002 til 2019. Data er opgjort per år. Vær opmærksom på, at de lodrette akser er forskellige. Se introduktionen til kapitel 4 for nærmere beskri- velse af figurtypen.

Figur 4.16c. Antal ål fanget per indsats (48 timer) i ruse i perioden maj til august fra 2002 til 2019. Data er opgjort per år. Vær opmærksom på, at de lodrette akser er forskellige. Se introduktionen til kapitel 4 for nærmere beskri- velse af figurtypen.

Årstidsvariationen for ål i ruse ses i Figur 4.17. Der fiskes sjældent med ruse hen over vinteren, så vi ved ikke, om ålene overvintrer i områderne eller trækker andre steder hen. Ålen dukker op i fangsterne i det sene

forår, men topper mange steder omkring midt på året, nærmere bestemt maj-august. Dette falder sammen med den periode, hvor der er fredning for ålefiskeriet, men nøglefiskerne har mulighed for at fiske igennem ålelukningssæsonen, bare ålene ikke tages med på land. Således kan vi fra registreringer se, hvordan fang- sten varierer over året.

Figur 4.17a. Årstidsvariation i fangsten af ål per indsats (48 timer) i ruse. Data er opgjort per måned i perioden 2017 til 2019. Vær opmærksom på, at de lodrette akser er forskellige. Se introduktionen til kapitel 4 for nærmere beskrivelse af figurtypen.

Figur 4.17b. Årstidsvariation i fangsten af ål per indsats (48 timer) i ruse. Data er opgjort per måned i perioden 2017 til 2019. Vær opmærksom på, at de lodrette akser er forskellige. Se introduktionen til kapitel 4 for nærmere beskrivelse af figurtypen.

Figur 4.17c. Årstidsvariation i fangsten af ål per indsats (48 timer) i ruse. Data er opgjort per måned i perioden 2017 til 2019. Vær opmærksom på, at de lodrette akser er forskellige. Se introduktionen til kapitel 4 for nærmere beskrivelse af figurtypen.

  • 4.5      Ålekvabbe (Zoarces viviparus)

Ålekvabben blev fanget i alle områder, undtagen i Åben Vestkyst og Nissum Fjord, hvor der ikke fiskes med ruse. Der fanges meget få ålekvabber i garn, og derfor er kun rusefangsterne vist her.

4.5.1     Ålekvabbe i ruse

Fangsten af ålekvabbe varierede meget mellem områder og år (Figur 18). De stigninger, man kunne spore flere steder i perioden 2011-2013, er igen faldet de seneste år. Det gør sig gældende for Skive Fjord og Lovns Bredning, Vestlige Limfjord, Nordlige Limfjord, Aalborg Bugt og Læsø, Vejle Fjord, Roskilde Fjord og Isefjord, Storebælt og Kerteminde Fjord, Fyns Øhav, Odense Fjord, Østvendte Fjorde samt Aarhus Bugt. En stigning i de gennemsnitlige fangster, som der blev observeret for ål i 2018, ses ikke for ålekvabbe, og overalt spores en nedadgående tendens i de seneste år.

Figur 4.18a. Antal ålekvabber fanget per indsats (48 timer) i ruse i perioden maj til august fra 2002 til 2019. Data er opgjort per år. Vær opmærksom på, at de lodrette akser er forskellige. Se introduktionen til kapitel 4 for nærmere beskrivelse af figurtypen.

Figur 4.18b. Antal ålekvabber fanget per indsats (48 timer) i ruse i perioden maj til august fra 2002 til 2019. Data er opgjort per år. Vær opmærksom på, at de lodrette akser er forskellige. Se introduktionen til kapitel 4 for nærmere beskrivelse af figurtypen.

Figur 4.18c. Antal ålekvabber fanget per indsats (48 timer) i ruse i perioden maj til august fra 2002 til 2019. Data er opgjort per år. Vær opmærksom på, at de lodrette akser er forskellige. Se introduktionen til kapitel 4 for nærmere beskrivelse af figurtypen.

Årstidsvariationen for ålekvabbe er vist i Figur 4.19. Fangsten af ålekvabbe varierer meget hen over året, mellem årene og ikke mindst mellem områderne. De højeste fangster blev registreret i Nordlige Limfjord samt Roskilde Fjord og Isefjord i foråret 2018 og i Femern Bælt i 2018 og 2019. I Vejle Fjord, Storebælt og Kerte- minde Fjord, Præstø Fjord samt Smålandsfarvandet er der betydeligt ringere fangst af ålekvabbe i 2019. De gennemsnitligt laveste månedlige fangster af ålekvabbe i ruse blev observeret i Ringkøbing Fjord, Vestlige Limfjord samt i Odense Fjord.

Figur 4.19a. Årstidsvariation i fangsten af ålekvabber per indsats (48 timer) i ruse. Data er opgjort per måned i pe- rioden 2017 til 2019. Vær opmærksom på, at de lodrette akser er forskellige. Se introduktionen til kapitel 4 for nærmere beskrivelse af figurtypen.

Figur 4.19b. Årstidsvariation i fangsten af ålekvabber per indsats (48 timer) i ruse. Data er opgjort per måned i perioden 2017 til 2019. Vær opmærksom på, at de lodrette akser er forskellige. Se introduktionen til kapitel 4 for nærmere beskrivelse af figurtypen.

Figur 4.19c. Årstidsvariation i fangsten af ålekvabber per indsats (48 timer) i ruse. Data er opgjort per måned i pe- rioden 2017 til 2019. Vær opmærksom på, at de lodrette akser er forskellige. Se introduktionen til kapitel 4 for nærmere beskrivelse af figurtypen.

  • 4.6      Sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Sortmundet kutling hører ikke naturligt til i de danske farvande, men den blev fanget første gang i Nøglefisker- projektet i 2010. Siden da er arten gået virkelig stærkt frem. Og til trods for, at den kun fanges i Smålandsfar- vandet og ved Bornholm, var arten i 2013 overordnet set den tredjemest fangede art med godt 5.000 indivi- der, kun overgået af ålekvabbe og skrubbe. Arten fanges oftest i ruse, så der vises kun resultater for denne redskabstype her. Fangsten af sortmundet kutling toppede i sidste periode (2014-2016), men ser ud til at være gået tilbage igen de seneste år. Antalsmæssigt er den dog fortsat dominerende med over 15.000 indivi- der fanget over de seneste tre år (Figur 4.1).

4.6.1     Sortmundet kutling i ruse

Fangsten af sortmundet kutling i ruse toppede i perioden 2014-2016, og der er en klar nedgang i gennemsnit- tet af de årlige fangster, selvom de fortsat er høje i områder som Femern Bælt, Præstø Fjord (Figur 4.20a) samt Smålandsfarvandet (Figur 4.20b). Arten er gået fra gennemsnitlige fangster på over 80 individer per fangstindsats i 2013 til under ti i 2017 og 2018 ved Bornholm. I Præstø Fjord toppede fangsten først i 2017 med over 80 individer per indsats, men den faldt til under 30 i 2018 og 2019. I Femern Bælt toppede fang- sterne omkring 2014, men den var på under fem i 2017 og blev slet ikke registreret i fangsterne de seneste to år.

Figur 4.20a. Antal sortmundede kutlinger fanget per indsats (48 timer) i ruse i perioden maj til august fra 2002 til 2019. Data er opgjort per år. Vær opmærksom på, at de lodrette akser er forskellige. Se introduktionen til kapitel 4 for nærmere beskrivelse af figurtypen.

Figur 4.20b. Antal sortmundede kutlinger fanget per indsats (48 timer) i ruse i perioden maj til august fra 2002 til 2019. Data er opgjort per år. Vær opmærksom på, at de lodrette akser er forskellige. Se introduktionen til kapitel 4 for nærmere beskrivelse af figurtypen.

Årstidsvariationen for sortmundet kutling er vist i Figur 4.21. Nedgangen i de gennemsnitlige fangster ses tydeligt i områder som Smålandsfarvandet og Præstø Fjord. I andre områder ses en sæsonindtrængen, hvor- efter de ikke længere fanges eller fanges i små antal. I Femern Bælt blev de slet ikke fanget de seneste to år. Ved Bornholm er der flere nulfangster alle årene, med en top i første halvår 2019. I Præstø Fjord og i Små- landsfarvandet fanges de fortsat, men i noget lavere antal siden andet halvår 2017.

Figur 4.21. Årstidsvariation i fangsten af sortmundet kutling per indsats (48 timer) i ruse. Data er opgjort per må- ned i perioden 2017 til 2019. Vær opmærksom på, at de lodrette akser er forskellige. Se introduktionen til kapitel 4 for nærmere beskrivelse af figurtypen.

5     Krabber

5.1      Almindelig strandkrabbe

Almindelig strandkrabbe (Carcinus maenas) er en af de mest kendte arter i vores kystnære områder, og fin- des naturligt i hele Europa fra Norge i nord til Vestafrika i syd (Groholz & Ruiz, 1996; Hines et el., 2004).

Strandkrabben forekommer i stort antal og er let at genkende fra andre dyr i kystzonen (Figur 5.1).

Figur 5.1. Almindelig strandkrabbe. Foto: Mads Christoffersen.

Strandkrabben har fire par ben, samt et par klosakseben, som den eksempelvis bruger til at åbne muslinger med. Farvespektret kan variere, men den er ofte brungrå, grønlig eller rødlig (Rasmussen, 1967; Wolf, 1998). De har et glat rygskjold, der kan blive op til 7 cm bredt (Rasmussen, 1967). Halen, der er flad, ligger på bugsi- den. Hunnens hale er tydeligt bredere end hannens, der er mere spids og smal (Figur 5.2).

Figur 5.2. Almindelig strandkrabbe. Her ses en han, som er karakteriseret ved at halen er spids og smal. Foto: Mads Christoffersen.

Strandkrabben lever på havbunden, i saltvand på mellem 4-34 ‰, og gydning kan finde sted ned til 13 ‰. Den kan overleve ved vandtemperaturer mellem 0-35°C (Hines et el., 2004; Roman and Palumbi, 2004). Den er dog ikke udbredt i områder med lav salinitet, eks. på Bornholm (pers. komm., Birger Hjort).

Strandkrabben er et rovdyr, og er generelt altædende, lige fra vandmænd til fladfisk. Den har dog også selv fjender, deriblandt måger, ulke, ål og torsk. Den er nataktiv, og kan være til stor gene for fiskere, da den går i åleruser og garn, og spiser af de fangne fisk, som derfor bliver ødelagt. Om foråret vandrer krabberne ind i de kystnære områder, hvor den opholder sig indtil vandet igen bliver koldere om efteråret. Her vandrer den ud på dybere vand, indtil det igen bliver varmere. Grunden til denne vandring, er med stor sandsynlighed at de vil undgå det kolde vand, der findes i kystområderne om vinteren (Aagaard et al., 1995).

5.2      Taskekrabbe

Taskekrabben (Cancer pagurus) findes i hele det nordøstlige Atlanterhav, fra Norge i nord til det nordlige Af- rika i syd. Den er almindelig i Danmark i Nordsøen, Skagerrak og i den vestlige del af Limfjorden. Den er sjæl- den i Kattegatområdet og mangler i de øvrige områder. Den lever på grus, mudder og sandbund fra 3-100 meters dybde. Det mest udtalte kendetegn for udvoksede individer, i forhold til vores øvrige krabber, er at ta- skekrabber bliver væsentligt større. Deres rygskjold bliver ofte over 15 cm, og de kan blive over 25 cm, og veje op til 7 kg (Figur 5.3).

Figur 5.3. Et mindre eksemplar af taskekrabben, som dog stadig er væsentligt større end de andre krabbearter der findes i Danmark. Foto: Mads Christoffersen.

Taskekrabber er rødbrune, med to, glatte og kraftige klosakse med mørke spidser. Taskekrabben lever af muslinger og andre krebsdyr. Den jager om natten, muligvis for at selv at undgå at blive spist, af blandt andet sæler, torsk og havkat (Skajaa et al., 1998). Der foregår fiskeri på taskekrabben, hvor det ofte er dens hvide kød i klosaksene der udnyttes, se Figur 5.4. Dog kan det mere brune kød fra kroppen også spises (Davidson & Jaine, 2006).

Figur 5.4. Det ses tydeligt at taskekrabben har nogle store klosakse, hvori der findes fint hvidt kød, som er ef- tertragtet i fiskeriet efter disse krabber. Foto: Mads Christoffersen.

5.3         Kinesisk uldhåndskrabbe

Den kinesiske uldhåndskrabbe (Eriocheir sinensis) (Figur 5.5) er ikke hjemmehørende i Danmark. Den stam- mer oprindeligt fra Østasien, som navnet også antyder. Den blev første gang registreret i Europa i starten af 1900-tallet i det nordlige Tyskland, og den er siden spredt til øvrige dele af Europa og Nordamerika. Man me- ner, at uldhåndskrabben er blevet spredt enten via ballastvand fra skibe eller af asiatiske emigranter, da den anses for en delikatesse i sit oprindelsesområde.

Figur 5.5. Kinesisk uldhåndskrabbe. Dens karakteristiske belægning på kløerne ses desværre ikke tydeligt på dette billede. Foto: Mads Christoffersen.

Uldhåndskrabben blev første gang registret i Danmark i 1927, og findes nu vidt udbredt i danske farvande, og findes både i fjorde, åer og søer. Krabben er endnu ikke etableret i Danmark, da der endnu ikke er observeret

succesfuld forplantning her. Det skyldes med stor sandsynlighed det kolde danske klima og det lave saltind- hold i de indre danske farvande. Dette gør at krabben ikke bliver særligt stor. Der kommer dog konstant nye indvandringer fra især Polen og Tyskland.

Den kinesiske uldhåndskrabbe kan nå en bredde på skjoldet på op til 7-10 cm (Czerniejewski et al., 2003).

Den letteste måde at identificere uldhåndskrabben er den hårlignende belægning på kløerne, som især er vel- udviklet hos hannerne. Farven veksler fra gul til brun, sjældent lilla. Hunnen kan skelnes fra hannen ved at abdomen (bagkrop og hale) er afrundet og fylder det meste af thoraxområdet (bryst og forkrop), hvorimod hannens er snævrere og formet som en omvendt tragt.

Små eksemplarer af uldhåndskrabben kan forveksles med almindelig strandkrabbe. Dog er uldhåndskrabbens skjold mere firkantet, hvor almindelig strandkrabbe har et udpræget femkantet skjold, der er bredere, end det er langt.

5.4      Opgørelse af krabber

Krabbefangster blev første gang opgjort i 2014-2016 (Støttrup et al., 2017) i fangstregistreringsrapporterne. Registreringen af strandkrabber startede i år 2005, og for uldhåndskrabber i 2010 og er efterfølgende fortsat de efterfølgende år. Grunden til denne registrering var, at fiskerne i de forskellige landsdele ønskede dette, for at kunne følge med i udviklingen af krabber, regionalt og nationalt over tid. Registreringen er blevet opgjort med forskellige metoder, og altså ikke én standardmetode. Nogle steder er mængden opgjort i antal stk., an- dre steder er mængden opgjort i antal liter, mens den er opgjort i kg øvrige steder. At samme måleenhed ikke er benyttet alle steder, gør det vanskeligt at sammenholde og vurdere mængden af krabber fra område til om- råde. Det har derfor været nødvendigt at ensrette disse kriterier, og derfor er følgende kategorier blevet benyt- tet, hvor N (antal), L (liter) og kg (vægt);

Få krabber:                           N < 50, L < 5, kg <3

Flere krabber:                       N >50 og < 100, L >5-10, kg 3-6

Mange krabber:                    N>100, L> 10, kg> 6

Hele det benyttede krabbedatasæt blev opdelt i de tre ovenstående kategorier; ’få’, ’flere’ eller ’mange’ krab- ber. Derefter er de enkelte fangster blevet divideret med de dertilhørende fiskede timer, for at få enheden ’fangst per indsats’. Ved at benytte denne enhed, er det muligt at sammenligne fangsterne, og se på de regio- nale forskelle, der måtte være. For at få en mere detaljeret visning af fangst per indsats af krabber i Danmark, er der konstrueret en arbitrær opdeling i seks kategorier, hvor 1 er få, og 6 er flest, på baggrund af fangst per indsats. Kortmaterialet findes i Figur 5.6 og 5.7.

Figur 5.6 viser mængden af almindelig strandkrabbe i de indre danske farvande i perioden 2017-2019, som fangst per indsats. Fangstmængden er kategoriseret fra lav til høj fangst per indsats i seks (1-6) farveinddelte kategorier (fra lys blå (1) til mørk blå (6)). De stiplede linjer som omkranser hvide områder, er områder hvor der enten ikke fanges krabber, eller ikke er noteret nogen krabber. Dette gælder områderne det åbne Vestkyst og Nissum Fjord. Krabber fanges hovedsageligt i ruse, og det skal nævnes, at der ikke er fisket med ruse i den åbne Vestkyst og Nissum Fjord. På Bornholm er der ikke tidligere registret krabber (pers. komm., Birger Hjort), så perioden 2017-2019 er første gang med registreringer her.

Figur 5.6 viser mængden af almindelig strandkrabbe i de indre danske farvande i perioden 2014-2016, som fangst per indsats. Fangstmængden er kategoriseret fra lav til høj fangst per indsats i seks (1-6) farveinddelte kategorier (fra lys blå (1) til mørk blå (6)). De stiplede linjer som omkranser hvide områder, er områder hvor der enten ikke fanges krabber, eller ikke er noteret nogen krabber. Dette gælder områderne Åbne Vestkyst og Nissum fjord. Det skal nævnes, at der ikke er fisket med ruser i den åbne Vestkyst og Nissum fjord.

Figur 5.6. Kortet viser fangsten per indsats af almindelig strandkrabbe i de indre danske farvande i perioden 2017- 2019. Fangsten er kategoriseret fra lav til højfangst per indsats i seks farveinddelte kategorier (fra lys (1) til mørk blå (6)).

Kortet over Danmark på Figur 5.6, viser tydeligt, at der fanges flere krabber i nogle landsdele, frem for andre, i perioden 2017-2019. I den nordlige del af landet, er det især i den sydlige og vestlige del af Limfjorden, inklu- derende Nissum og Visby Bredning, Venø Bugt og Lovns og Risgårde Bredning, der fanges et stort antal krabber per indsats, (kategori 5). I den nordlige og østlige del af Limfjorden, samt i Aalborg Bugt fanges der lidt færre krabber (kategori 4).

I hele den centrale del af landet fra den sydlige del af Ebeltoft i nord, hele Lillebælt og Storebælt til det Sydfyn- ske Øhav, fanges der en høj andel af krabber per indsats (kategori 5), undtaget Odense fjord og Sejerø Bug- ten hvor fangsten er henholdsvis lidt over middel (kategori 4) og middel (kategori 3). Vejle fjord er det område i landet, hvor der fanges den højeste andel af krabber per indsats (kategori 6) i perioden 2017-2019

I den Østlige del af landet fanges overordnet set færre krabber end i resten af landet. I Roskilde fjord og Ise- fjord fanges der en mængde, svarende til lidt over middel (kategori 4) per indsats. I Øresund og Faxe Bugt samt Smålandsfarvandet fanges der en mængde omkring middel (kategori 3). Syd for Lolland fanges der en lav mængde af krabber (kategori 2). På Bornholm har der ikke tidligere været registreret krabber, men her er der registreret fangster i perioden 2017-2019 der svarer til lav (kategori 1).

Figur 5.7. Kortet viser fangsten per indsats af almindelig strandkrabbe i de indre danske farvande i 2019. Fang- sten er kategoriseret fra lav til højfangst per indsats i seks farveinddelte kategorier (fra lys (1) til mørk blå (6)).

Figur 5.7 viser mængden af almindelig strandkrabbe i fangst per indsats i 2019. Fangstmængden er kategori- seret fra lav til høj fangst per indsats i seks (1-6) farveinddelte kategorier (fra lys blå (1) til mørk blå (6)). De stiplede linjer som omkranser hvide områder, er områder hvor der enten ikke fanges krabber, eller ikke er no- teret nogen krabber. Dette gælder områderne Åbne Vestkyst og Nissum fjord, hvor der ikke fiskes med ruser, samt Bornholm.

I den nordlige del af landet, den vestlige del af Limfjorden, er fangsten af strandkrabber lidt over middel (kate- gori 4), hvorimod der i den østlige del af Limfjorden fra Thisted Bredning bliver fanget den højeste andel af krabber per indsats (kategori 6). I Aalborg Bugt samt Anholt og Læsø er fangsten af krabber middel (kategori 3), og i Mariager fjord fanges der lidt over middel (kategori 4).

I den nordlige del af landet, stort set hele Limfjorden på nær Lovns Bredning (kategori 4), er fangsten af strandkrabber høj (kategori 5). I Aalborg Bugt samt Anholt og Læsø er fangsten af krabber lidt over middel (kategori 4), og i Mariager fjord fanges der lidt over middel (kategori 4).

I den centrale del af landet, fra den sydlige del af Ebeltoft i nord, hele Lillebælt og Storebælt til det Sydfynske Øhav fanges der en andel der svarer til høj (kategori 5). Undtagelserne er Vejle fjord, hvor der fanges den hø- jeste andel af krabber (kategori 6), og Odense fjord, hvor der fanges en middel andel af krabber (kategori 3).

I Øresund og i Smålandsfarvandet fanges der en andel svarende til middel (kategori 3), og syd for Lolland er der en fangst under middel (kategori 2).

5.5      Registreringer af kinesisk uldhåndskrabbe

Der er i perioden 2010-2019 talt og opgjort i alt 88 stk. uldhåndskrabber i de indre danske farvande (Tabel 5.1). Det vurderes, at dette opgjorte tal er lavere end hvad den reelle fangst har været. Dette kan skyldes flere ting. Krabben er relativt lille og forveksles derfor ofte med almindelig strandkrabbe, og fiskeren har måske ikke været opmærksom på, at det var en uldhåndskrabbe, har talt den for en almindelig strandkrabbe eller overset den i fangsten.

Tabel 5.1. Der er fanget og opgjort kinesisk uldhåndskrabber flere steder i de indre danske farvande i perioden 2010-2016. Der er i alt opgjort 83 krabber, fordelt som vist i tabellen.

Område/årstal2010201120132014201620172019
Vejle fjord2      
Fyns Øhav 4     
Sejerø Bugt 3     
Skive Fjord og Lovns Bredning 3     
Vestlige Limfjord223     
Aarhus Bugt  1    
Lillebælt  45    
Nordlige Limfjord   1   
Femern Bælt    11 
Storebælt og Kerteminde Fjord    1  
Østvendte Fjorde      1

5.6      Konklusion

Overordnet set fanges der, i perioden 2017-2019, mange almindelig strandkrabber i store dele af Danmark. Især i den vestlige del af Limfjorden og i de jyske østvendte fjorde, samt i hele Bælthavet. I den sydøstlige del af Danmark fanges der ikke så mange krabber, hvilket er forventet, på grund af den lavere salinitet her.

Hvis der udelukkende fokuseres på fangsterne i år 2019, er der ikke den store forskel i fangsterne, sammen- lignet med den samlede periode for 2017-2019.

Der er desværre ikke opgørelser over hvor mange taskekrabber der fanges i projektet, idet nogle Nøglefiskere opgiver denne art som fangst og nogle opgiver dem som krabber spp.

Der er i alt registreret 88 af den invasive kinesiske uldhåndskrabbe fra 2010-2019, hvor der især blev registre- ret mange i 2011 og 2013.

6     Andre anvendelser af nøglefiskerdata og nye afledte projekter

Nøglefiskerprojektet har, som nævnt i introduktionen, kørt i sin nuværende form siden 2005 og geografisk er indsamlingerne spredt ud over hele Danmark. Dette betyder, at det indsamlede ’Citizen science’ data efter- hånden er værdifuldt i mange sammenhænge. Derfor er der flere gange årligt henvendelser omkring ekstern anvendelse af projektets indsamlede data eller henvendelser for at få nøglefiskerne til at deltage i yderligere indsamlinger. I Tabel 6.1 kan ses en liste over henvendelser og aktiviteter i perioden 2017-2019.

Tabel 6.1. Liste over organisationer og andre, der har fået udtræk fra nøglefiskerdatabasen i perioden 2017-2019. Herudover overblik over samarbejde med nøglefiskere i forbindelse med enkelte projekter i løbet af perioden.

DatoKontakt personBeskrivelse
Maj 2017NIRAS (Niels Svendsen)Behov for data. VVM for projektet Marina City i Kolding
Juli 2017Jesper KuhnREKREA projektet. Indsamling af ål.
Juli 2017Miljø- og FødevareministerietLandsdækkende hjælp til indsamling af fisk til analyse af miljø- fremmede stoffer.
August 2017Miljø- og FødevareministerietInformationer omkring nøglefiskernes fangster af aborre og gedde. Data til § 7-udvalgsmøde 6/9-2017 punktet ”Manglende rekruttering af aborre og gedde i brakvand”
Oktober 2017Mads ChristoffersenKrabbedata fra Vejlefjord, bragt i DR (data fra Nøglefiskerrap- porten 2017)
Oktober 2017Mads ChristoffersenIndslag om hummer i Lillebælt TV2 FYN https://www.tv2fyn.dk/nyheder/16-10-2017/1930/flere-hummere- i-lillebaelt
Januar 2018Pernille NielsenDTU Aqua vil gerne sætte en test-line op til at undersøge væk- sten hos muslinger i Flensborg Fjord i et år. DTU Aqua ville selv sætte linen op og passe den, men ville gerne have en eller flere lokale til at holde øje med den, og kontakter DTU Aqua, når/hvis der er noget. Derudover ville DTU Aqua gerne have input til, hvor det vil være godt at placere linen, da den skulle stå i et helt år, og derfor var det vigtigt, at den både placeres et sted, hvor der er god vækst, og hvor den generer mindst i forhold til andre aktiviteter i fjorden. Fire nøglefisker deltog i dette aktivitet.
April 2018Josianne StøttrupI forbindelse med projekt om kystfisk (Kystfisk III) var der behov for prøver af torsk og rødspætter (helst under 25 cm) fra 4 ud- valgte områder. Det blev kontaktet 8 nøglefiskere.
September 2018Josianne Støttrup/Alexandros KokkalisFiskeindikatorer baseret på skrubbefangster fra nøglefiskerpro- jektet opdateret og de bearbejdede data indtastet i COOL data- basen (HELCOM). Der indberettes data fra de omgivende Balti- ske lande for at udarbejde en sammenhængende fiskeindikator for hele det Baltiske område.
November 2018Josianne StøttrupAnmodning fra Miljø- og Fødevareministeriets Departement, kontoret for Vand og Hav om at udarbejde en national indikator for kystnære fisk til brug for vurdering af miljøtilstand for danske kystfisk. Indikator blev udarbejdet på baggrund af ålekvabbe data.
Februar 2019HELCOMData til INTERREG projektet.
Februar 2019Elliot Brown/HELCOMSeneste data om skrubbe fangster indberettet til HELCOM til brug som fiskeindikatorer for ksytfisk. Dette arbejde er gennem- ført sammen med de andre Baltiske lande.
Februar 2019Pernille NielsenNøglefiskeres viden om udbredelsen af stillehavsøsters i Isefjor- den.
Marts 2019Jesper KuhnSokruse forsøg marts –juni
Februar 2019Pernille NielsenNøglefiskeres viden om udbredelsen af stillehavsøsters i Isefjor- den.

DTU Aqua har jævnligt brug for hjælp til at indsamle andre typer af data omkring de kystnære fisk, end det nøglefiskerne som standard indsamler. I nogle af disse tilfælde bliver der rettet henvendelse til alle nøglefi- skere eller nøglefiskere i specielle områder, hvor de kan melde sig til at samle yderligere data, ofte med andre redskaber. I den indeværende projektperiode har der været en af disse projekter, småfisk.

Småfisk er et projekt, hvor nøglefiskerne forventes at levere en stor indsats, da 16 ud af 19 deltagende fiskere er nøglefiskere. Formålet med dette projekt er, at undersøge hvor og hvornår småfisk kommer ind for at op- holde sig på sandbunden langs kysten, samt hvornår de 1-årige ankommer til kysten (Figur 6.1). Fiskerne udstyres med særlige ruser for at fange disse små fisk. Resultaterne fra dette projekt har været anvendt til at hjælpe med at identificere vitale områder for 0-årige fisk og vigtige opvækstområder for 1-årige fisk. Projektet blev afsluttet i 2017.

Figur 6.1. Juvenile fisk fanget under småfisk projektet fra venstre, rødspætte, pighvarre og tunge. Foto: Elliot Brown, DTU Aqua.

7     Udsætning af fisk i marine områder i Danmark

I Danmark er det forsøgt at øge bestemte bestande af fisk i havet via udsætning igennem mere end 100 år. Der er i tidens løb blandt andet udsat både torsk og rødspætter i store antal. De senere år har fokus været på udsætning af skrubber, pighvarre og ål i Danmark. Der er rigtigt mange forhold der skal undersøges, og opfyl- des før man kan begynde at udsætte fisk. Grunden til at disse forhold bør opfyldes er at selve udsætningerne dermed kan optimeres, så flere af de udsatte fisk overlever, og efterfølgende indgå i de næste generationer, der har mulighed for at reproducere sig selv.

En vigtig parameter er at der udelukkende benyttes lokalt fangede vilde skrubber og pighvarre til opdrætsar- bejdet. Ved at producere yngel ud fra lokale stamfisk sikres det, at de fisk, der udsættes, er genetisk tilpas- sede til de områder, de udsættes i. Det øger sandsynligheden for, at de udsatte fisk overlever og trives, og det forhindrer, at lokale bestande ”forurenes” med fremmede gener.

7.1      Udsætning af skrubbe

Skrubber har været udsat i Danmark siden 1993. De første mange år blev foregik udsætningerne af skrubber i Limfjorden. De senere år der også udsat skrubber i både Mariager og Horsens fjord. Udsætningerne af skrub- ber starter ofte på initiativ fra lokale fritidsfiskerforeninger, som ønsker at udsætte skrubber i deres lokalom- råde. Fjordskrubben er populær at fange, da det er en meget værdsat spisefisk. Skrubberne udsættes dels som 1-3 centimer lang yngel, der netop er gået fra at leve oppe i vandsøjlen til at slå sig ned på bunden, dels som lidt ældre fisk på 3-6 centimeter. Hvis fiskene skal mærkes med eksterne mærker, udsættes de som 1- årige fisk, der har en størrelse (over 10 cm), som gør, at de kan bære mærket uden at blive påvirket af det. Da mange rovdyr spiser de helt små skrubber (1-3 cm), udsættes der primært skrubber, der er over 3 cm (se Fi- gur 7.1).

Figur 7.1. Skrubbeyngel bliver opdrættet på Venø Fish Farm. Når de er omkring 3-6 cm udsættes de i egnede lavvandede områder. Foto: Mads Chri- stoffersen.

Skrubberne transporteres på en lastbil fra opdrætsanlægget til udsætningsstedet i vandfyldte kar tilsat ilt. Her- fra bliver de fordelt i spande og udsat på lavt vand (30-70 centimeter), som er skrubbeynglens naturlige leve- sted. Ved større udsætninger bliver fiskene udsat direkte på lavt vand gennem et rør fra lastbilen (se Figur

  • og Tabel 7.1).

Figur 7.2. Ynglen bliver fra opdrætsstedet fordelt i flere lukkede kar, og transporteret til udsætnings- stedet. Både temperatur og ilt bliver kontrolleret under transporten, så det sikres at fiskene har ordent- lige forhold under transporten. Foto: Mads Christoffersen.

Tabel 7.1. Oversigt over antal udsatte skrubber i de specifikke udsætningsområder for perioden 2010 – 2020.

 Årstal
Lokalitet20202019201820172016201520142013201220112010
Als og Sundeved      14000    
Arup dæmningen       1830013080  
Bygholm vejler         937542000
Gudnæs Strand     7300     
Handbjerg Strand   250002500010000     
Horsens fjord10500          
Hovsør havn        14230  
Kilen, Struer   25000 10000  2000 10000
Lemvig     500018390 3540  
Lihme/Hjarbæk/Virksund1500020000 25000 100007260 6000 5000
Limfjordsvangen     7300     
Lovns Bredning    20000      
Mariager fjord1300019000         
Nibe Bredning150001900015000250002000020000   8009000
Nørrekær Enge     20000     
Skive fjord1500015000150002500020000100007260 600090005000
Stårup Enge     10000     
Thisted Bredning (Thy/Mors)15000      1830013390  
Ulbjerg Klint  15000        
Vejlerne        6000  
Venø1670030000250002500025000     5000
Vildsund  15000  7300  14080  
Ålbæk strand     10000     

7.2           Udsætning af pighvarre

Pighvarren er en af de marine arter, der er satset mest på i forbindelse med udsætning af fisk i saltvand. Pig- hvarren er en populær fisk at fange for både lyst-, fritids- og erhvervsfiskere af flere årsager. Den kan blive stor, det er en rigtig god spisefisk, og den kan være mange penge værd for erhvervsfiskeren.

Pighvar udsættes når de er ca. 5-7 cm. Undersøgelser foretaget af DTU Aqua har vist at dybder på omkring 1,5 – 2 meter er ideelle for udsætning af pighvaryngel (Figur 7.3).

Figur 7.3. Pighvaryngel udsættes sidst på som- meren, eller i det tidlige efterår. Derved når de at tilpasse sig det nye miljø og kan nå at lære at finde føde, inden vinteren kommer. Foto: Mads Christoffersen.

Pighvarren opdrættes kommercielt i Danmark, og derfor var det tidligere muligt at få fat i fisk til udsætning her- fra. I 2015 skiftede DTU Aqua strategi for udsætning af pighvarrer og gik fra at udsætte afkom af opdrættede pighvarrer til at benytte afkom af vilde pighvarrer. Det viste sig at være en udfordring at opdrætte vilde pig- hvarrer, hvilket betød, at der ikke blev udsat pighvarrer i nogle år. I 2020 var der for første gang succes med at gennemføre hele forløbet fra indfangning af gydemodne pighvarrer, over befrugtning af æggene og opdræt af pighvarynglen til udsætning af pighvarrer. Der var ganske vist tale om udsætning af et meget begrænset antal fisk, men DTU Aqua håber, at ”koden er knækket”, så det bliver muligt at udsætte betydeligt flere fisk i de kommende år (Tabel 7.2).

Tabel 7.2. Oversigt over antal udsatte pighvarre og de specifikke udsætningsområder for perioden 2000-2020.

7.3        Udsætning af ål i marine områder

Den åleyngel der udsættes i Danmark stammer oprindeligt fra glasålsfiskerier i Sydeuropa. Fiskeriet efter glasål foregår fra december til april. De danske dambrugere opkøber glasål og fragter dem til Danmark. I dambruget bliver de opfodret og efter 3-6 måneder har de opnået en vægt på 2-5 gram.

DTU Aqua indhenter i løbet af foråret tilbud hos dambrugerne om levering af sætteål på 2-5 gram. De interes- serede dambrug bliver undersøgt for parasitter (svømmeblærorm) og forekomst af en række vira. Sygdoms- frie dambrug med konkurrencedygtige priser bliver udvalgt som leverandør af sætteål på 2-5 gram til fiskeple- jen det pågældende år.

DTU Aqua udarbejder en rapport ”Handleplan for fiskeplejens udsætning af ål” der beskriver i hvilke vandom- råder ålene skal sættes ud. Fordelingen af ålene foregår ved at udsætningerne er fordelt i 16 hovedområder. Mængden af ål til hvert hovedområde fordeles i samme forhold som antallet af fritidsfiskerlicenser fordeler sig på landsplan. Hvert hovedområde er igen inddelt i et antal underområder. Der er ikke ål nok til at dække alle underområder hvert år. Men alle områder dækkes i løbet af en årrække.

I praksis foretages udsætningerne af fritidsfiskerne. Organisationerne for fritidsfiskeri (Dansk Fritidsfiskerfor- bund og Dansk Amatørfiskerforening) har udpeget en lokal repræsentant for alle 16 hovedområder. Repræ- sentanten for et hovedområde er ansvarlig for organisering og gennemførelse af udsætningerne i underområ- derne.

I det følgende tabel (Tabel 7.3a-d) vises de årlige udsætning af ål i de marine områder siden år 2000.

Tabel 7.3a. Oversigt over udsætning af ål i marine områder i årene 2000-2010.

Hoved- områdeUnder- område  Afgrænsning  2000  2001  2002  2003  2004  2005  2006  2007  2008  2009  2010
16.012Livø Bredning – Fur Vest – Mors Øst30.000  15.000   6.000   
16.013Thisted Bredning – Feggesund22.000  17.000   7.000   
16.014Vilsund – Dragstrup Vig16.000  15.000   6.000   
16.017Skibsted Fjord15.000     9.000   5.000
16.018Glomstrup Vig – Jegindø15.000     9.000   4.000
16.019Salling Sund16.000     9.000    
16.020Kås Bredning16.000     9.000    
16.021Venø Bugt & Sønderlem Vig 18.000  16.000   5.000  
16.022Struer Bugt & Kilen 6.500      6.000  
16.023Venø Sund 13.000      5.000  
16.024Oddesund  15.000  7.000   5.000 
16.025Nissum Bredning  27.000      7.000 
16.026Krik Vig  9.000      5.000 
              
26.001Langerak30.000  20.000   10.000  5.000
26.002Ålborg – Østerby (Gjøl)  36.500  14.000 10.000  4.000
26.003Nibe & Halkær Bredning  36.500   18.000  9.000 
26.004Aggersund  32.000   18.000  9.000 
26.005Løgstør Bredning50.000  30.000   10.000  5.000
26.006Bjørnsholm bugt – Fur Øst21.500  20.000   10.000  5.000
26.007Risgårde Bredning50.000     18.000  9.000 
26.008Hvalpsund21.500     18.000 8.0008.000 
26.009Skive Fjord 30.000  16.000   8.000  
26.010Lovns Bredning 45.500  16.000   8.000  
26.011Hjarbæk Fjord26.000  24.000    9.000  
              
36.103Nissum Fjord36.000 22.00020.000 14.00024.00010.000 11.000 
36.105Ringkøbing Fjord81.000 51.00048.50015.000 24.00015.000 11.000 
36.106Stadil Fjord 36.000    20.00010.000 11.000 
36.202Ho Bugt30.000  20.000    10.000 5.000
36.203Fanø 35.000  15.000   7.000 5.000
36.204Mandø  25.000     7.000 4.000
36.205Rømø30.000       7.000 4.000
              
45.815Bønnerup – Lystrup Strand75.000 56.00035.000  25.00012.000 12.000 
45.816Randers Fjord46.000 35.00050.000 10.00025.00014.000 12.000 
45.817Udbyhøj – Als Odde65.000 49.00040.000 9.000  15.000 9.000
45.818Mariager Fjord      2500012000 11000 
45.902Voerså – Frederikshavn 50.500  21.500  12.000 11.000 
45.903Ålbæk Bugt 50.500  21.500   15.000 8.000
45.904Læsø33.000     22.000 14.000 8.000
              
55.802Sandbjerg Vig & As Vig35.000 29.00037.000 10.000 12.00010.000  
55.803Horsens Fjord48.000 40.00040.000 9.000 12.00010.000  
55.804Endelave24.000 20.00020.000   13.000  12.000
55.805Gyllingnæs – Ajstrup Strand61.000 51.00030.000   13.000  13.000
55.807Kalø & Knebel Vig 38.000    30.000  15.000 
55.808Begtrup Vig 26.000    30.000  16.000 
55.809Ebeltoft Vig 38.000    37.000  16.000 
55.810Samsø Vest & Tunø24.000   22.000   12.000  
55.811Samsø Øst – stavns fjord44.000   22.000   12.000  
              
65.709Årøsund – Brandsø32.000 25.00025.000 10.000  8.000 4.000
65.710Haderslev Fjord17.000 13.00020.000  17.0009.000 8.000 
65.711Hejlsminde Bugt & Mosvig  38.100     8.000 5.000
65.712Kolding Fjord32.00027.500 25.000  17.0009.000 8.000 
65.713Lillebælt – Trelde Næs 27.500      8.000 5.000
65.801Vejle Fjord48.000   24.000 19.0009.000 9.000 

Tabel 7.3b. Oversigt over udsætning af ål i marine områder i årene 2011-2020.

Hoved- områdeUnder- område  Afgrænsning  2011  2012  2013  2014  2015  2016  2017  2018  2019  2020
16.012Livø Bredning – Fur Vest – Mors Øst  4.000       
16.013Thisted Bredning – Feggesund  4.000       
16.014Vilsund – Dragstrup Vig        5.000 
16.017Skibsted Fjord          
16.018Glomstrup Vig – Jegindø          
16.019Salling Sund3.000         
16.020Kås Bredning3.000         
16.021Venø Bugt & Sønderlem Vig 3.000        
16.022Struer Bugt & Kilen 3.000        
16.023Venø Sund   4.000      
16.024Oddesund   4.000     5.000
16.025Nissum Bredning          
16.026Krik Vig          
             
26.001Langerak   8.000   6.000  
26.002Ålborg – Østerby (Gjøl)   8.000   6.000  
26.003Nibe & Halkær Bredning  8.000   4.000   
26.004Aggersund  8.000   4.000   
26.005Løgstør Bredning      4.000   
26.006Bjørnsholm bugt – Fur Øst 5.000   4.000    
26.007Risgårde Bredning 4.000   4.000    
26.008Hvalpsund 4.000   4.000   4.000
26.009Skive Fjord5.000   4.000    5.000
26.010Lovns Bredning4.000   4.000   5.000 
26.011Hjarbæk Fjord4.000   4.000   5.000 
             
36.103Nissum Fjord4.000 5.000   8.000   
36.105Ringkøbing Fjord4.000 5.000 4.000   4.000 
36.106Stadil Fjord4.000 5.000 4.000   5.000 
36.202Ho Bugt 4.000   4.000   4.000
36.203Fanø 4.000 5.000 4.000   5.000
36.204Mandø 4.000 5.000   4.000  
36.205Rømø   5.000   4.000  
             
45.815Bønnerup – Lystrup Strand 8.000  5.000   6.000 
45.816Randers Fjord8.000 7.000 6.000   7.000 
45.817Udbyhøj – Als Odde  7.000  5.000   13.000
45.818Mariager Fjord9000 7000  6000  10000 
45.902Voerså – Frederikshavn 9.000 7.000  5.000   
45.903Ålbæk Bugt   7.000  6.000   
45.904Læsø   8.000   11.000  
             
55.802Sandbjerg Vig & As Vig8.000   5.000    7.000
55.803Horsens Fjord9.000   6.000    6.000
55.804Endelave   11.000    6.000 
55.805Gyllingnæs – Ajstrup Strand   11.000    7.000 
55.807Kalø & Knebel Vig 8.000   5.000    
55.808Begtrup Vig 9.000   6.000    
55.809Ebeltoft Vig      11.000   
55.810Samsø Vest & Tunø  10.000    5.000  
55.811Samsø Øst – stavns fjord  11.000    6.000  
             
65.709Årøsund – Brandsø    6.000     
65.710Haderslev Fjord     6.000    
65.711Hejlsminde Bugt & Mosvig      6.000   
65.712Kolding Fjord 9.000     6.000  
65.713Lillebælt – Trelde Næs   12.000    7.000 
65.801Vejle Fjord9.000 12.000      7.000

Tabel 7.3c. Oversigt over udsætning af ål i marine områder i årene 2000-2010.

Hoved- områdeUnder- område  Afgrænsning  2000  2001  2002  2003  2004  2005  2006  2007  2008  2009  2010
75.701Flensborg Fjord  20.000  8.000 10.000 9.000 
75.702Sønderborg Bugt  38.000  8.000 11.000 10.000 
75.703Als Nordøst  57.000   20.000 9.000 6.000
75.704Als & Augustenborg Fjorde 55.000  20.000  11.000 9.000 
75.705Åbenrå Fjord40.00028.000 35.00015.000 20.000 9.000 5.000
75.706Genner Bugt41.000  36.500  20.000 9.000 5.000
75.707Sandvig64.000  35.000   11.000 10.000 
75.708Halk Grund34.000     19.000 9.000 5.000
              
85.502Æbelø – Hals50.00014.300  10.000 13.000 8.000 4.000
85.503Odense Fjord37.00041.000 30.00015.000 20.000 9.000 5.000
85.504Lodshuse – Fyns Hoved  34.000  8.000 12.000 11.000 
85.505Hindsholm Øst – Romsø Sund  49.000  10.000 12.000 11.000 
85.506Kerteminde Bugt – Nyborg  52.000    11.000 11.000 
85.507Nyborg Fjord – Lundeborg 41.000  16.000  11.000 11.000 
85.513Assens – Wedellsborg55.000  30.000  20.000 9.000 5.000
85.514Tybrind Vig – Føns Vig41.000  30.000  20.000 8.000 5.000
85.515Gamborg Fjord – Middelfart38.000  30.000  20.000 8.000 5.000
              
95.508Svendborg Sund  44.000  10.000 11.000 9.000 
95.509Tåsinge45.000  31.000  20.000 8.000 5.000
95.510Fåborg Fjord   10.00010.000 11.00012.0007.0007.0004.000
95.510Skarø – Lyø74.00047.400 35.00010.000 20.000 8.000 5.000
95.511Helnæs Bugt46.000  35.000  20.000 8.000 5.000
95.512Åkrog Bugt31.000     20.000  9.000 
95.602Marstal Bugt  31.000  8.000 12.000   
95.604Ærø Nord  56.000    11.000 9.000 
95.605Langeland Vest 47.400  21.000   10.000 5.000
              
105.201Roskilde Fjord85.00040.00055.50062.00025.00010.00045.00025.00021.00022.00012.000
105.202Isefjord144.00058.30080.50088.00026.0009.00050.70025.00021.00023.00013.000
              
115.204Gilleleje – Helsingør61.00039.30055.00040.00020.00013.00045.00021.00020.00020.00011.000
115.205Helsingør – Amager97.00061.50085.00066.00020.00014.00045.00022.00020.00020.00012.000
115.206Køge Bugt96.81561.50085.00070.00021.000 45.00022.00021.00025.00012.000
              
125.207Fakse Bugt, inklusiv Præstø Fjord  38.000  8.000 11.000 10.000 
125.208Bøgestrømmen 24.000 41.50012.000 20.000 12.000 8.000
125.212Ulvsund 24.000  12.000  11.000 10.000 
125.301Storstrømmen42.00040.000  14.000   12.000 7.000
125.302Karrebæksminde Bugt m. Fjorde78.000 38.00045.000 9.00025.000 14.000 7.000
125.303Glænø – Korsør74.000 38.00045.000  20.00011.000 10.000 
125.304Korsør Nor17.000 8.00020.000  20.00011.000 10.000 
              
135.203Hundested – Gilleleje  22.000  7.000   8.000 
135.305Musholm Bugt38.00035.000    17.000  8.000 
135.306Jammerland Bugt34.000  25.000      9.000
135.307Kalundborg Fjord22.000  21.500  17.00017.000   
135.308Sejrø Bugt  27.000 15.000   15.000  
              
145.403Rødsand18.000 10.00020.000 13.00022.00010.00010.00010.0005.000
145.406Nakskov Fjord – Onsevig66.00023.00038.00028.00015.000 22.00011.00010.00011.0006.000
145.407Smålandsfarvandet m. øer85.00046.50048.00038.00015.000 23.00011.00010.00011.0006.000
              
155.209Stege Bugt15.000  20.000  15.000  15.000 
155.210Søhundehavn15.000 16.000  6.000 16.000   
155.401Grønsund23.00032.000 19.00014.000   14.000  
155.404Guldborg Sund27.000 29.000   15.000   8.000
              
165.101Østersøen Bornholm     4.00020.00016.0009.00010.0005.000

Tabel 7.3d. Oversigt over udsætning af ål i marine områder i årene 2011-2020.

Hoved- områdeUnder- område  Afgrænsning  2011  2012  2013  2014  2015  2016  2017  2018  2019  2020
75.701Flensborg Fjord7.000   9.000     
75.702Sønderborg Bugt7.000    9.000    
75.703Als Nordøst   9.000      
75.704Als & Augustenborg Fjorde 7.000    9.000   
75.705Åbenrå Fjord  8.000    9.000  
75.706Genner Bugt  9.000     11.000 
75.707Sandvig 7.000       10.000
75.708Halk Grund   9.000      
             
85.502Æbelø – Hals   7.000    6.000 
85.503Odense Fjord   7.000    7.000 
85.504Lodshuse – Fyns Hoved8.000  6.000      
85.505Hindsholm Øst – Romsø Sund8.000     10.000   
85.506Kerteminde Bugt – Nyborg 8.000  5.000    6.000
85.507Nyborg Fjord – Lundeborg 8.000  5.000    6.000
85.513Assens – Wedellsborg  7.000  5.000    
85.514Tybrind Vig – Føns Vig  7.000  5.000    
85.515Gamborg Fjord – Middelfart  6.000    10.000  
             
95.508Svendborg Sund 4.000 5.000 5.000    
95.509Tåsinge  4.000  5.000    
95.510Fåborg Fjord8.0004.0004.000 5.000 5.0005.0005.0006.000
95.510Skarø – Lyø  4.000 5.000  5.000  
95.511Helnæs Bugt  4.000     7.000 
95.512Åkrog Bugt8.000 4.0005.000     6.000
95.602Marstal Bugt 4.000 5.000      
95.604Ærø Nord 4.000 5.000      
95.605Langeland Vest      5.000   
             
105.201Roskilde Fjord9.0009.00010.00010.0005.0005.0005.0005.0006.0008.000
105.202Isefjord9.0009.00011.00010.0006.0006.0006.0006.0007.0007.000
             
115.204Gilleleje – Helsingør8.0008.0009.0007.0005.0005.0005.0005.0006.0006.000
115.205Helsingør – Amager8.0008.00010.0007.0005.0005.0005.0005.0006.0006.000
115.206Køge Bugt8.0008.00010.0006.0005.0005.0005.0005.0007.0006.000
             
125.207Fakse Bugt, inklusiv Præstø Fjord7.000   5.000   6.000 
125.208Bøgestrømmen  6.000  10.000   10.000
125.212Ulvsund8.000   5.000   6.000 
125.301Storstrømmen  6.000    5.000  
125.302Karrebæksminde Bugt m. Fjorde  6.000    5.000  
125.303Glænø – Korsør 7.000 9.000  5.000   
125.304Korsør Nor 8.000 9.000  5.000   
             
135.203Hundested – Gilleleje  7.000    4.000  
135.305Musholm Bugt      4.000   
135.306Jammerland Bugt   8.000    5.000 
135.307Kalundborg Fjord6.000   4.000    4.000
135.308Sejrø Bugt 6.000   4.000    
             
145.403Rødsand6.000 7.000 4.000 4.000 4.000 
145.406Nakskov Fjord – Onsevig6.000 7.000 4.000 4.000 5.000 
145.407Smålandsfarvandet m. øer 12.000 14.000 8.000 8.000 9.000
             
155.209Stege Bugt  6.000   5.000  4.000
155.210Søhundehavn 5.000  5.000   4.000 
155.401Grønsund  5.000    5.000  
155.404Guldborg Sund5.000  7.000 5.000    
             
165.101Østersøen Bornholm20.000    20.000    

8     Fiskearter som indikator for god miljøstatus kystnært

Kystnært er der mange faktorer, naturlige såvel som menneskeskabte, der har indflydelse på udviklingen af fiskeforekomsterne. Faktorer, som for eksempel kystsikring, råstofindvinding og havkonstruktioner, kan ændre de fysiske omgivelser af fiskenes levesteder, mens andre faktorer, såsom eutrofiering, klimaforandring og in- vasive arter, kan ændre de hydrodynamiske forhold eller påvirke fødekædeinteraktionerne. Nogle faktorer do- minerer overalt, andre er meget sted bestemte, og variationen kan være for stor til en generalisering, hvorfor vi har valgt at inddele kysterne omkring Danmark i områder. Derfor bør man, i forvaltningen, stræbe efter at tage højde for lokale forhold og fastholde lokal monitering af udviklingen.

8.1      Skrubbeforekomster som indikator

I HELCOM1-regi har man udviklet forskellige indikatorer for at vurdere miljøtilstanden for fisk kystnært. En af disse indikatorer er forekomsten af enkelte nøglefiskearter. Blandt de valgte nøglefiskearter er valgt skrubben, Platichthys flesus, som forekommer overalt i det Baltiske område.

Vurderingen af den kystnær miljøtilstand for fisk er baseret på udviklingen i skrubbe bestanden i de forskellige områder. Hvis udviklingen i bestanden er positiv er tilstanden ”god” (grøn), mens hvis der er en negativ udvik- ling, er tilstanden ”ikke god” (rød). Hvis der ikke er nogen tendens, tager vurderingen udgangspunkt i tilstan- den i de første år af moniteringen. Hvis tilstanden var god på det tidspunkt vil ingen tendens vurderes som værende ”god”, men hvis tilstanden i de første år af moniteringen var dårlig vil ingen tendens være lige med ”ikke god” i nyere tid. Som det ses af Figur 8.1, er tilstanden ”god” for kun ét område, Roskilde Fjord og Ise- fjord.

Figur 8.1. Status på kystfisk i perioden 2011-2016 ved anvendelse af skrubbeforekomster som indikator. Grøn cirkel betyder ”god tilstand”, rød cirkel betyder ”ikke god tilstand”. Taget fra Helcom (2018).

8.2      Ålekvabbeforekomster som indikator

Ålekvabben, Zoarces viviparus, og dens yngel er forholdsvis stationære og kan derfor danne lokalt tilpassede populationer. Arten fanges stort set overalt i de indre danske farvande i ruse. Arten kan leve i næsten helt ferskt vand og er derfor også udbredt i Østersøen.

1 HELCOM: Helsingforskommissionen blev etableret i 1974 med det formål at beskytte det Baltiske havmiljø og omfatter Denmark, Est- land, Finland, Tyskland, Letland, Litauen, Polen, Rusland og Sverige samt EU

Figur 8.2. Ålekvabbe. Foto: Louise Kristensen.

Ålekvabben bliver kønsmoden ved 16-18 cm’s længde. De parrer sig i august-septem- ber, og æggene klækkes i æggestokkene, hvorefter de fortsætter udviklingen i fire må- neder, før de levende unger fødes som 3-5 cm lange fuldt udviklede fisk. Drægtige hun- ner kan derfor fanges i efterårs-/vintermåne- derne.

Ålekvabben bruges som indikator for miljøtil- standen i det nationale program for overvåg- ning af vandmiljøet, kaldet ”NOVANA”. Arten er både er stationær og bærer rundt på le- vende unger, derfor er den ideel som indika- tor for om miljøfarlige stoffer lokalt resulterer i nedsat levedygtigt afkom. Aarhus Universitet (tidligere DMU) har undersøgt eksempelvis misdannelse hos ålekvabbens yngel i forskel- lige områder i Danmark (Strand et al., 2004;

Stuer-Lauridsen et al., 2008). Misdannelse af rygrad, hale eller hovedet, defekte eller manglende øjne og an- dre defekter er blevet klassificeret. I mange af de undersøgte områder var der i 5-60 % af kuldene en øget forekomst af misdannelser, hvor især Vejle Fjord var hårdt ramt.

Nøglefiskere i udvalgte områder har også bidraget med indsamling af drægtige ålekvabber til undersøgelse af følgevirkningerne efter eksponering for miljøfarlige stoffer på ålekvabbe under NOVANA. Her blev der bl.a. målt koncentrationer af forskellige miljøfarlige stoffer i vævsprøver, forekomst af fejludviklede unger og bio- markører for følgevirkningerne efter eksponering for tjærestoffer (PAH) (Larsen & Strand, 2013).

Man har set, at forekomsten af misdannelser var højest i fjorde med lav vandudskiftning, og igen var det i Vejle Fjord foruden Randers Fjord, Roskilde Fjord og Odense Fjord, hvor der blev fundet mest misdannet yn- gel (Stuer-Lauridsen et al., 2008). Man er dog stadig ikke sikker på, hvad der forårsager disse misdannelser. Den direkte sammenhæng mellem miljøgifte og den kumulative effekt af forskellige miljøgifte mangler fortsat at blive undersøgt.

Ålekvabben er temmelig tolerant over for ringe iltforhold i vandet (Fischer et al., 1990), men da den er for- holdsvis stationær kan længere perioder med for lidt ilt i vandet være letale. Ålekvabben er også genstand for prædation fra både andre og større fisk, fugle (for eksempel skarv) og sæler.

DTU Aqua har i 2018 udviklet endnu en fiskeindikator ved hjælp af ålekvabbe fangsterne. Ålekvabben er ideel som indikatorart, dels fordi den lever hele sin livscyklus kystnært på lavt vand og dels fordi den føder færdig- udviklede fiskeyngel. Desuden har arten ingen kommerciel værdi og er derfor ikke det primære mål for hver- ken det kommercielle eller det rekreative fiskeri, selvom det er kendt, at fritidsfiskere kan beholde ålekvabbe i fangsten til konsum. Der findes meget lidt information om fangster af ålekvabbe, da den ikke fiskes kommerci- elt. Derfor giver registreringerne i nøglefiskerprojektet unikke data med en rigtig god rumlig og temporal forde- ling. Af den grund er der på baggrund af nøglefisker data udviklet en fiskeindikator. Nøglefiskerdata for ruse- fangster går tilbage til 2002. Da samme type redskab anvendes overalt, og da man kender den tid, rusen har været i vandet, kan man beregne fangst per fangstindsats (CPUE; Catch Per Unit Effort) hvor fangstindsatsen er sat til 48 timer med tre ruser. Figur 8.3 viser de årlige gennemsnitlige fangstrater af ålekvabbe. Der var

ikke nogen signifikant udvikling (hverken positiv eller negativ) i nogen af disse områder, men der ses lave fo- rekomster i de fleste områder og især i de seneste år.

Figur 8.3. De årlige gennemsnitlige fangster af ålekvabbe per 48 timer i ruse for alle de områder, hvor der ikke var nogen signifikant udvikling. Værdier større end 10 per 48 timer optræder som små linjer øverst i figurerne for de enkelte områder.

Fordi der ikke findes historiske data om ålekvabbe forekomster, havde vi ikke mulighed for at vurdere bestan- dens tilstand ved starten af nøglefiskerprogrammet i forhold til tidligere. Dette var vigtig information i forhold til at kunne vurdere tilstanden ifølge HELCOM’s beslutningsproces til vurdering af tilstanden (HELCOM, 2018 og Figur 8.4). Derfor blev flere nøglefiskere, der har fisket med ruse i mere end 18 år, udspurgt om deres erfa- ring med udviklingen af ålekvabbe bestanden. I alt var det muligt at få information fra 15 fiskere, der fiskede i 13 områder. Disse fiskere havde op til 50 års fiskerierfaring fra samme område. Alle undtagen én mente, at forekomster af ålekvabbe var enten halveret eller nede på en tiendedel i forhold til forholdene i 1980’erne.

Dette betyder, at allerede ved starten af nøglefiskerregistreringen var ålekvabbens tilstand ”ikke god”.

Figur 8.4. Beslutningsprocessen ifølge HELCOM. (Adapteret og oversat fra HELCOM (2018).

Ifølge HELCOMs beslutningsproces (Figur 8.4) betyder det, at tilstanden for alle områder i Figur 8.3 er ”ikke god”.

Tilstanden ved Bornholm er signifikant negativ (Figur 8.5), hvilket betyder ”ikke god”. Registreringen i dette område startede i 2010, og i det år begyndte man at registrerer sortmundet kutling, og fangsterne af denne steg eksplosivt de følgende år. Denne sammenhæng kan betyde, at sortmundet kulting kan have udkonkurreret ålekvabben. Da sortmundet kutlings forekomst er faldet de seneste år, vil det derfor være meget interessant at følge udviklingen, for at se om ålekvabbe forekomsten stiger, hvilket i så fald kunne tyde på, at den så har generobret sit levested.

Det eneste sted hvor der er en signifikant positiv udvikling er i Skive Fjord og Lovns Bredning hvor der er fanget flere ålekvabber i de seneste år.

Figur 8.5. Områder med signifikant udvikling (0,1 niveau) i ålekvabbebestanden kystnært; negativ udvikling ved Bornholm og positiv udvikling i Skive Fjord og Lovns Bredning. Det grå område viser 90% konfidens interval.

9     Diskussion

9.1      De kystnære havområder

Kystnære havområder spiller en vigtig rolle for mange fiskearter, der benytter de ofte lavvandede levesteder (habitater) på et eller andet tidspunkt i deres livscyklus. Nogle arter lever permanent i kystzonen, andre arter er der kun som juvenile (ikke kønsmodne), mens andre igen kommer der for at gyde. Desuden er kystzonen vigtig som vandringsrute for de arter, der vandrer fra saltvand til ferskvand for at gyde (f.eks. lampret, havør- red, laks og snæbel) og for dem, der vandrer fra ferskvand til havvand for at gyde (f.eks. ål). I alt anvender 44

% af de arter, som ICES (International Council for the Exploration of the Sea; Det Internationale Havundersø- gelsesråd) rådgiver om, kysten på et eller andet tidspunkt i deres liv (Seitz et al., 2014).

Artsdiversiteten, dvs. det antal arter, der findes i et område, er ofte høj i kystzonerne sammenlignet med ude på dybere vand. De kystnære arter er knyttet til både sedimenttype og til dybden. Derfor falder tætheden og biomassen af fisk med øget dybde på blødbund (Pihl & Wennhage, 2002). På hårdbund er fisketætheden af- hængig af vegetationstype og dækningsgrad (Pihl & Wennhage, 2002).

Lavvandede kystområder er oftest rige på byttedyr og udgør derfor vigtige opvækstområder for mange arter. Et opvækstområde er et sted, hvor der arealmæssigt produceres flere fisk til den voksne population i forhold til andre områder. Andre områder med lavere ”produktion” kan også bidrage væsentligt til den voksne popula- tion alene på grund af deres arealstørrelse og dermed være vigtige juvenile levesteder, men sådanne beteg- nes ikke som deciderede juvenile opvækstområder (Beck et al., 2001).

Oplysninger om fiskeforekomster såsom arter, længdefordeling og modenhedsgrad, anvendes bl.a. til at be- skrive et områdes funktion. Det vil sige til at beskrive, om et område fungerer som opvækstområde for juvenile fisk, gydeområde, vandringsrute eller lignende. Da der i dette projekt er blevet fisket med samme redskaber i de fleste områder i de danske farvande, kan de indsamlede data bruges til at beskrive udbredelsen og størrel- sen af de områder, der har de forskellige funktioner.

Antallet af individer og arter i et område fortæller, hvor betydningsfuldt området er for fiskesamfundet. Nogle områder vil være kendetegnet ved, at der findes få arter, mens andre områder kan have mange forskellige arter. På samme måde kan der være en høj tæthed af nogle arter i nogle områder, mens der vil være færre af samme art i andre områder. Det er vigtigt for en bæredygtig forvaltning af vores kystområder at vide, hvilke typer af områder der findes, og hvordan forskellige arter fordeler sig i de danske farvande. Lige så vigtigt er det, at følge udviklingen i disse områder, så pludselige ændringer kan registreres og den generelle udvikling i de indre danske farvande følges.

Nøglefiskerprojektet er netop designet således, at der indsamles oplysninger om, hvilke arter der optræder i de forskellige områder og i hvilke tætheder. Fordi der fiskes med det samme redskab overalt, kan man sam- menligne fangsterne mellem områder. For fisk fanget i ruse kan størrelsesfordelingen af fangsterne anvendes til at bedømme en lokalitets funktion. Disse oplysninger kan sammen med de andre beskrevne oplysninger anvendes til at beskrive og kvantificere habitater i kystnære havområder.

Figur 9.1. Data fra ICES indsamles efter nummererede områder (statistiske rek- tangler).

I det følgende omtales enkelte arters generelle populations- tendenser på regionalt, europæisk eller globalt plan. Det er hensigten, at data blandt andet vil blive anvendt til nærmere at belyse udviklingen i enkelte områder, hvor lokale fiskere er bekymrede for udviklingen (f.eks. Aarhus Bugt og Vejle Fjord), eller for at følge udviklingen i ålefangster efter implementering af åleforvaltningsplanen. Nogle figurer i det følgende er base- ret på data fra ICES. Data er organiseret i rektangler (ICES statistical rectangles) som vist i Figur 9.1. For den enkelte fi- skepopulation kan data fra en tilflere rektangler anvendes af- hængig af populationens kendte udbredelse.

9.2      Fiskeforekomster i lokale kystnære områder

Nøglefiskere med garn og ruse dækker i denne undersøgelse stort set hele Danmark. Derfor var det muligt at få et generelt billede af fiskeforekomsten i de indre danske farvande. Det er ikke alle arter, der bliver fanget i de redskaber, der er anvendt her. Der er f.eks. mange pelagiske fisk (fisk, der lever i vandsøjlen), der sjæl- dent bliver fanget. Det gælder f.eks. hornfisk og tobis, der findes i langt de fleste områder, men som alligevel sjældent optræder i registreringerne. Men selvom de anvendte garn og ruser ikke fanger alle tilstedeværende arter, er mange arter alligevel repræsenteret i fangsterne. Der anvendes ens redskaber i alle områder år efter år, og der er, så vidt muligt, fisket på samme position hver gang. Derfor kan fiskeforekomsterne sammenlig- nes både imellem områder og år. Skrubbe, ål og ålekvabbe bliver fanget i alle områder i de indre danske far- vande. Det afspejler disse arters tilpasning til det meget varierede miljø, der er typisk for kystnære områder, hvor blandt andet temperatur og saltholdighed har store døgnmæssige udsving.

9.2.1     Forekomst af skrubbe

Skrubben, Platichthys flesus, er blandt de hyppigst forekommende fladfisk i de indre danske farvande. Den gyder pelagiske æg, som flyder til overfladen, og derefter føres med strømmen ind mod kysten. Undervejs sker der en udvikling, hvor larverne forvandles til fladfisk og højre øje vandrer over på venstre side af fisken (venstrevendt). Op til en tredje del af individerne kan dog blive højrevendt, hvor det i stedet er højre side, der vender opad. De små skrubber slår sig ned på ganske lavt vand på blød sand- eller mudderbund langs ky- sterne i fjorde, bugter eller i estuarier. Større skrubber findes både på lavt vand og ud til 50 m’s dybde. Skrub- ben forekommer også i brakvand og helt op i det ferske vand i åer og søer. Den kan blive op til 50 cm lang men er sjældent over 40 cm. I de områder, hvor rødspætte og skrubbe gyder samtidigt, kan der ske krydsnin- ger og hybriderne kaldes ”leps”. De forekommer overalt i de indre danske farvande, især i vestlige Østersøen.

Figur 9.2. CPUE (fangst i antal per 30 min’s trawltræk) af skrubbe ved forsøgsfiskeri i den centrale del af Lim- fjorden i perioden 1984-2009 fra fire standard overvågningsområder. Data fra 1988 er korrigeret for ændring i fangsteffektivitet ved skift af trawlredskab fra åletrawl (1988-1995) til TV3-trawl (1996-2008). Data fra E. Hoff- mann, bearbejdet af E. Nielsen. 2009-data fra E. Hoffmann. Der findes ikke nyere data.

Fiskeriundersøgelser udført i Limfjorden hvert år fra 1989 viser en generel nedadgående tendens i skrubbe- fangsterne. Kun enkelte år blev der fanget mere end to skrubber per 30 min’s trawltræk, nemlig i 1995, 2001 og 2007 (Figur 9.2). Det større antal skrubber fanget i 2004 var skrubber omkring mindstemålet på 25,5 cm, mens fangsterne i de senere år bestod af mindre skrubber. Denne ændring i længden tolkes som en konse- kvens af overfiskeri på målfisk (Hoffmann, 2005). Resultaterne fra udsætning af skrubbe viste, at skrubberne forlod Limfjorden, når de blev store. Årsagen til dette menes at være enten dårlige vilkår for større skrubber, eller en udvandring af større skrubber i forbindelse med gydning (Nicolajsen, 2005). Hvis det sidstnævnte er tilfældet, kan det tyde på, at gydning ikke længere foregår inde i fjorden.

I slutningen af 1990’erne skete der et regime-skift i Limfjorden, hvor stort set alle de større fisk forsvandt (Tomczak et al., 2013). Resultaterne i denne rapport viser høje fangster af hummer især i vestlige og nordlige Limfjord og meget lave fangster af skrubbe i garn (gennemsnitligt ≤ 1 skrubbe per fangstindsats; en fangstind- sats med garn svarer til 12 timer). De lave fangster af fisk og høje antal af krabber, der kommer i garnene har medført at garnfiskeriet er opgivet i Skive Fjord og Lovns Bredning.

Skrubbefangsterne i Aalborg Bugt og Læsø har ligget nogenlunde konstant på omkring to skrubbe per fangst- indsats siden 2008. Siden 2014 i de Østvendte fjorde er skrubbefangsten i gennemsnit steget fra en til to skrubbe per fangstindsats. Modsat er sket i Vejle Fjord. Her er garnfiskeriet opgivet på grund af de lave skrub- befangster og højt antal krabbe og vandmænd. I Aarhus Bugt ses en faldende tendens i garnfangster af skrubbe siden 2005.

Rimelige gode skrubbefangster ses fortsat i Roskilde Fjord og Isefjord med omkring fem skrubbe per garnind- sats. De seneste tre års fangster i Sejerø Bugt har brudt den signifikant positiv tendens som var registreret frem til 2016 (Støttrup et al., 2018), så der nu kun ses en positiv tendens i skrubbefangster i Roskilde Fjord og Isefjord.

Tekstfelt: Fangst kg/timeFigur 9.3. Skrubbe i Bælthavet og Øresund (ICES-underområde 22+23). Fangst (kg/time) af skrubbe ≥ 20 cm fra Baltic International Trawl Surveys (BITS-Q1+Q4). Data fra ICES: http://ices.dk/sites/pub/Publication%20Re- ports/Advice/2019/2019/fle.27.2223.pdf.

Tekstfelt: Fangst Kg/timeTendensen i skrubbebestanden i Bælthavet og Øresund har været stigende frem til 2014, hvorefter den falder frem til 2018 (Figur 9.3) og denne tendens afspejles i fangstregistreringerne fra nøglefiskerne i Lillebælt. I Øresund og Faxe Bugt ses en modsat tendens med højere fangster i 2006 – 2010, hvorefter der ses et fald i fangsterne til omkring en skrubbe per fangstindsats. I Storebælt og Kerteminde Fjord er fangsterne meget va- riable men var højest i 2015 og har været i den lave ende de seneste tre år.

Figur 9.4. Skrubbe vest for Bornholm og sydvestlige del af centrale Østersøen (ICES-underområde 24+25). Fangst (kg/time) af skrubbe ≥ 20 cm fra Baltic International Trawl Surveys (BITS-Q1+Q4). Data fra ICES: http://ices.dk/si- tes/pub/Publication%20Reports/Advice/2020/2020/bwq.27.2425.pdf.

Vest for Bornholm har skrubbebestanden været stigende frem til 2016 og siden faldende (ICES; Figur 9.4). Denne tendens afspejles ikke i de kystnære data fra nøglefiskerne på Bornholm, hvor der ses et tydeligt fald i fangsterne fra 2010 til de følgende år. Fangsterne er generelt lave tæt på kysten i Femern Bælt området og ligger under en skrubbe per fangstindsats.

9.2.2     Forekomst af torsk

Torsken, Gadus morhua, lever i kolde og tempererede havområder. Den gyder pelagiske æg i de frie vand- masser, hvorefter æggene spredes med havstrømmen. Ynglen søger mod bunden og lever af krebsdyr, blød- dyr og små fisk. Torsken danner stammer med forskellige udbredelser, vækst og kønsmodningstidspunkter. Eksempelvis er Nordsøtorsken genetisk adskilt fra Østersøtorsken. Nordsøtorsk gyder i januar-marts, mens Østersøtorsk gyder i juli-september. Østersøtorsken har udviklet æg, der kan flyde i vand med langt lavere saltindhold end torskeæg fra Nordsøen. Dette gør det muligt for æg fra Østersøtorsk at overleve, så længe der er ilt nok tilstede i Østersøens brakke vand, der har en salinitet på ca. 7‰ i overfladen og 17‰ på bun- den.

Torsken bliver forvaltet internationalt og koordineret af ICES. Her er forvaltning af arten inddelt i områder, der menes at indeholde særlige bestande med lokale tilpasninger: østlige Østersøen (øst for Bornholm), vestlige Østersøen, der dækker Øresund til omkring Bornholm samt Kattegat og Skagerrak som forvaltes sammen med Nordsøbestanden. I det følgende omtales kort status for de forskellige bestande.

Figur 9.5. Fiskeriindeks for det kystnære rekreative fiskeri fra det sydlige Skagerrak/Kattegat: Gennemsnitligt CPUE af torsk (antal) per fiskedeltager per fisketur fra data fra tre sportsfiskerklubber. Fra Svedäng & Bardon (2003).

Torsken er en af de arter, der er gået kraftigt tilbage i løbet af de sidste 20-30 år. Torske- bestandene i Skagerrak og Kattegat er fal- det i antal, udbredelse og gennemsnitlig størrelse siden 1970erne. Denne nedgang har specielt været synlig i kystnære områ- der. Det viser en undersøgelse foretaget i den svenske del af Skagerrak (Svedäng & Bardon, 2003; Svedäng, 2006). Denne ten- dens ses også i det rekreative fiskeri, hvor gennemsnittet af antal torsk fanget per fiske- tur er faldet (Figur 9.5). Ifølge Svedäng (2006) er kysttorskene i Skagerrak og Katte- gat i dag mere afhængige af rekruttering af juvenile torsk fra de centrale dele eller fra Nordsøen. Tidligere var det formentlig al- mindeligt med lokal gydning i Kattegat.

Dette hænger godt sammen med at torsken

i Skagerrak i dag forvaltes sammen med Nordsøbestanden. Ifølge ICES (2012) har den årlige produktion af torskeyngel været lav siden 2000. Gydebestanden nåede lavpunktet i 2006, og selv om den er steget lidt si- den, er der fortsat reduceret gydekapacitet. I Kattegat har både gydebestanden og rekrutteringen siden 2000 været den laveste, der nogensinde er registreret. I ICES rapporten fra 2014 (ICES, 2014), meldes der om en lille stigning i gydebiomassen i 2013, som nu menes at være på omkring 2000 tons. Gydebiomassen af torsk i Kattegat er derfor fortsat på et historisk lavt niveau og altså under den nedre grænse for en bæredygtig udvik- ling af bestanden.

Figur 9.6. Torsk i vestlige Østersøen (ICES-underområder 22-24). Rekruttering af etårige torsk i antal (tusinder) og den estimerede gydebiomasse angivet i vægt (tons). Data fra ICES: http://ices.dk/sites/pub/Publication%20Re- ports/Advice/2020/2020/cod.27.22-24.pdf.

I vestlige Østersøen har rekrutteringen (tilgangen) af unge torsk også været lav i de sidste 10-20 år (Figur 9.6). Gydningen formodes at foregå primært i Øresund, Bælthavet og i Arkona Dyb. Det er muligt, at torsken i Øresund udgør en selvstændig lokal bestand.

Med den nuværende tilstand i torskebestandene i Nordsøen, Kattegat og vestlige Østersøen, er det ikke over- raskende, at fangsterne af torsk har været så lave i det rekreative fiskeri. De fleste steder har nøglefiskernes torskefangster været under en fisk per fangstindsats med garn. Dette gælder også for Øresundsområdet.

Torskepopulationen i Øresund har haft det relativt godt i forhold til andre torskebestande (Vitale et al., 2005), hvilket kan skyldes, at det ikke har været tilladt at fiske med trawl siden 1932 i området. Til gengæld ved man, at torsken fra Øresund vandrer til såvel Kattegat som vestlige Østersøen, hvor den fanges i det kommercielle fiskeri (ICES, 2012). Samtidig er der et omfattende turistfiskeri, bl.a. efter torsk i Øresund (Olesen & Storr- Paulsen, 2015). Af den estimerede mængde på 1311 tons torsk, der blev taget i det rekreative fiskeri i 2012, var 93 % taget med krog i lystfiskeriet, <5% i garn og <3% i ruser. Det højeste antal torsk taget med krog var i Øresund (28 %), Bælthavet (22 %) og i Skagerrak (19 %) (Olesen & Storr-Paulsen 2015). I Kattegat udgjorde det rekreative fiskeri efter torsk en stor andel af hele fangsten, dels på grund af den lave kvote på 133 tons i 2012. Dermed udgjorde det rekreative fiskeri 49 % af den total mængde torsk der blev taget i dette område. I vestlige Østersøen (ICES-underområder 22- 24) udgjorde det rekreative fiskeri 8,3% af den total mængde torsk, der blev taget i dette område.

9.2.3     Forekomst af rødspætte

Rødspætten, Pleuronectes platessa, er en af de fladfisk, der forekommer hyppigt i de indre danske farvande og i Nordsøen. Om vinteren samles de på særlige områder på dybder på mellem 30-40 m, hvor gydningen foregår (Nielsen et al., 2004). Rødspætten gyder i små portioner, og de mange æg svæver frit i de øvre lag, hvis vandet har et tilstrækkeligt højt saltindhold. I brakvand synker æggene til bunds og kan gå til grunde. Æg og larver bliver ført med havstrømmen mod kysterne (Nielsen et al., 1998). Forvandling fra fiskelarve til fladfi- skeyngel sker efter 4-6 uger, afhængig af temperaturen. Ynglen søger mod bunden, hvor den ligger med ven- stre side nedad. De små rødspætter slår sig ned på sandbund på lavt vand langs kysterne.

Fiskerirådgivning for rødspætte har tidligere være opdelt i to bestande: Skagerrak og Kattegat samt Øster- søen, som inkluderede Bælthavet og Øresund. Dette er ændret i 2012, hvor der nu gives selvstændig rådgiv- ning for bestanden i Kattegat, Bælthavet og Øresund (ICES-underområder 21-23).

Figur 9.7 viser en nogenlunde stabil rekruttering i Kattegat, Bælthavet og Øresund siden 2000 med en lille stigning fra 2008 til 2011. Rekruttering estimeres på antal etårige individer og der har været en stigende ten- dens frem til 2017 men et temmelig brat fald de sidste par år. Da der fiskes med garn, der er et størrelsesse- lektivt redskab, fanges der sjældent juvenile fladfisk i Nøglefiskerprojektet. Det er primært de toårige og ældre rødspætter, der fanges som målfisk i garn, og fangsterne forventes at følge mønstret i rekruttering med et til to års forsinkelse. Toppen i rekrutteringen i 2011 skulle derfor afspejles i en top i fangsten hos nøglefiskerne i 2011 eller 2013, hvilket kan spores i Roskilde Fjord og Isefjord, Sejerø Bugt samt Lillebælt. Juvenile rødspæt- ter fanges sjældent i ruse, hvilket kan hænge sammen med rusernes placering i mere beskyttede lavvandede områder, hvor rødspætter sjældent forekommer.

Gydebiomassen har været nogenlunde konstant faldende frem til 2009, men har siden vist en svagt stigende tendens.

Figur 9.7 Rødspætter i Kattegat, Bælthavet og Øresund. Den estimerede rekruttering for antal (millioner) 1-årige fra 1999-2019 og biomassen af gydebestand (SSB i 1000tons) i årene 1999-2019. Data fra ICES: http://ices.dk/si- tes/pub/Publication%20Reports/Advice/2020/2020/ple.27.21-23.pdf.

9.2.4     Forekomst af ål

Den europæiske ål, Anguilla anguilla, gyder i Sargassohavet. Larverne driver med Golfstrømmen tilbage mod Europa og på kontinentalsoklen forvandles de til små gennemsigtige ”glasål”, der søger de ind mod kysterne i marts/april. I kystområderne bliver glasålene bundlevende og begynder at pigmentere. En andel bliver i kyst- områderne, mens andre søger videre op i små og større vandløb mellem maj og september, hvor de bliver bundlevende og forvandles til gulål. Som gulål (Figur 9.8) kan de findes i både ferskvand, brakvand samt i de kystnære, marine områder. Gulål-stadiet kan vare 20 år eller mere, før de forvandles til blankål – dog er der fundet eksempler på, at ål, der primært lever i kystnære områder, har en langt hurtigere vækst, især i lavvan- dede områder der opnår høj sommertemperatur. Herefter udvikler ålen sig så til blankålstadiet, hvor den for- bereder sig til en lang gydevandring på ca. 5000 km mod gydeområderne i Sargassohavet, hvor kønsmodnin- gen sker. Hunnen kan blive over 1 m lang, hvorimod hannen maksimalt bliver 45 cm.

Ål fanges med krog og i ruse og er en af de vigtigste arter, der fanges i fritidsfiskeriet i Danmark. Situationen for ålefangster i Europa har været stærkt nedadgående i flere årtier på grund af svigtende tilgang af yngel. Den gennemsnitlige rekruttering af glasål er estimeret til at ligge på omkring 1-9 % af, hvad den var i slutnin- gen af 1970’erne (ICES 2009). Undersøgelser, hvor man har fulgt den årlige indvandring af små ål ved Harte- værket ved Kolding Å, viser også samme tendens (Figur 9.9), hvor niveauet i opgangen af ål efter 2000 ligger på omkring 5 % af det niveau, det var for 20-30 år siden. Årsagen til dette drastiske fald i populationen kan

skyldes overfiskeri, forurening, sygdom, parasitter, fysiske barrierer og andre tab af opvækstområder eller oceaniske faktorer. Der er formentlig tale om en kombination af disse faktorer.

Figur 9.8. En ål i gulålstadiet. Det ses på den gyldne bug, og de ikke udspilede øjne, som el- lers forefindes hos blankål. Foto: Mads Christof- fersen.

Figur 9.9. Mængden (kg) af indvandrende små ål ved Harteværket i Kolding Å. Fra www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/aal/indvandring.aspx.

ICES har vurderet, at ålebestanden havde en alt for lav gydebestand, og en genopretningsplan var nødven- dig. Kommissionen pålagde EU-medlemslandene at udarbejde forvaltningsplaner for ålebestanden i alle vandsystemer, hvilket trådte i kraft i 2009. Målet med forvaltningsplanen var, at 40 % af blankålene i vandsy- stemerne, set i forhold til den oprindelige bestand, frit skulle kunne vandre tilbage til gydepladserne. Midlerne til at nå forvaltningsmålet var ikke bundet, men kunne være en reduktion i dødeligheden pga. fiskeri, vand- kraftværker eller udsætning af yngel med forventning om større produktion af blankål. For saltvandsområdet

blev fiskeriindsatsen eller fangsten reduceret med 50%. De kommercielle landinger af ål er ifølge FAO stati- stikken faldende, og seks lande udgør tilsammen omkring 70% af alle landinger af ål – det er Frankrig, Ægyp- ten, Storbritannien, Holland, Sverige og Danmark. I det rekreative fiskeri indførtes i 2009 et forbud mod ålefi- skeri gældende fra 10. maj til 31. juli. Dette skulle svare til en halvering af indsatsen baseret på data fra 2002- 2004. Nøglefiskere har særtilladelse til at fange ål i forbudsperioden, men ålene skal genudsættes efter regi- strering.

Ud over en reduktion i fangsten af ål sker der fortsat udsætning af glasål eller unge gulål i flere europæiske lande. Størrelsen af åleyngel til udsætning varierer meget. Vægten er 3,5 g pr. ål i Danmark, 10 g i Polen, 33 g i Holland til 90 g i Sverige (ICES, 2009). Polen, Tyskland og Holland har udsat det største antal glasål, mens Tyskland, Danmark og Holland det største antal unge gulål. I Danmark udsættes ål fortrinsvis i ferskvand. In- formation om udsætning af ål i Danmark er summeret i kapitel 7 i denne rapport samt findes på www.fiske- pleje.dk/kyst/udsætning/aal.aspx.

9.2.5     Forekomst af sortmundet kutling

Sortmundet kutling, Neogobius melanostomus (Figur 9.10), stammer fra Det Kaspiske hav og Sortehavet. Den menes at være ført til Østersøen i skibenes ballastvand, og siden 1990erne har den været etableret i Gdanskbugten. I dag har den udkonkurreret de andre arter lokalt og er nu den mest dominerende fisk i de lav- vandede kystnære områder (Czugala & Wozniczka, 2010). Selv om arten er forholdsvis stationær, kan den tåle saltholdigheder på alt mellem ferskvand og helt op til 36 ‰ (Khaldinova, 1951), og den foretrækker dyb- der på 20 cm til 20 m. Den har derfor potentiale til at kunne sprede sig til hele Danmark.

I 2008-2009 fangede man enkelte eksemplarer af kutlingen ved Bornholm, Guldborgsund og Rødby. I 2010 havde kutlingen spredt sig til ferskvand, da man fandt den i Sørup Å. Samme år fandt man den første yngel i Klintholm Havn, og det var nu en realitet, at den sortmundede kutling formerer sig i dansk farvand. Antallet af kutling eksploderede nærmest det år. Det var også i 2010, at sortmundet kutling for første gang registreredes i Nøglefiskerprojektet. Det har siden været registreret også i Femern Bælt, Fyns Øhav, Smålandsfarvandet, Præstø Fjord, Storebælt og Kerteminde Fjord og Øresund og Faxe Bugt. De seneste år er fangster dog faldet gevaldigt, især på Bornholm og Femern Bælt.

Det er bevist, at sortmundet kutling ikke bryder sig om at være i fjordområder og kystnære farvande i de kol- deste, og muligvis også de varmeste perioder af året. I de koldeste måneder er det bevist at fiskene vandrer mod dybere vand. Når vandet igen bliver varmere om foråret, kommer fiskene ind til kystområderne igen.

Endnu upublicerede data har vist, at sortmundet kutling evner at finde tilbage til det område som den trak væk fra i den kolde tid, og derved har den evne, der kaldes ”homing”, som også ses hos eksempelvis laksefisk (Christoffersen et al, unpubl.).

Figur 9.10. Sortmundet kutling. Bemærk den sorte plet bagerst på forreste rygfinne. Foto: Andreas Hartl, Fishbase.com

Figur 9.11. Sortkutling. Bemærk den sorte plet for- rest på forreste rygfinne. Fra www.pisces.at

I de områder hvor arten har eksisteret i et antal år, ser man, at sortmundet kutling er ekstrem tilpasningsdygtig og at den kan udnytte en bred vifte af fødeemner. Kutlingen påvirker sammensætningen af den bundlevende fauna og forårsager et skift i fiskeriet (Jude et al., 1995; Corkum et al., 2004). Der er således grund til bekym- ring. Herhjemme frygter man mest for den lokale rejebestand og for lakseynglen i vandløb (Nichols et al., 2003; Steinhart et al., 2004). Derudover er den sortmundede kutling af en sådan størrelse og aggressivitet, at den formentlig vil være i direkte konkurrence med vore hjemmehørende arter (Dubs & Corkum, 1996). Den er i konkurrence med eksempelvis skrubbe om føde, da de to arter lever af de samme fødeemner i de samme områder (Ustrups et al., 2016).

Undersøgelser viser, at skarv, og de fleste af vores fiskespisende fiskearter, såsom aborre, gedde, torsk, pig- hvarre, havørred med flere spiser sortmundet kutling, se Figur 9.12 (Bzoma, 1998; Jakubas, 2004; Sapota & Skóra, 2005; Almqvist et al., 2010; Oesterwind et al., 2017).

Figur 9.12. En stor pighvar, fanget i det sydøstlige Sjælland. Pighvarren havde maven fyldt af sortmundet kutling. Foto: Dennis Andersen.

Vores andre hjemmehørende store rovfisk kunne være potentielle prædatorer, men flere af disse er desværre fisket ned til lave niveauer. Når først en art som sortmundet kutling, er blevet så talrig, og har spredt sig så voldsomt, er den svær at udrydde igen. Men man kan afhjælpe nogle af problemerne, ved at indføre fiskeri på arten. Med den nye viden der er kommet frem, om at fisken vandrer på forskellige tidspunkter af året, vil der kunne udføres et meget effektivt fiskeri på arten flere steder, eksempelvis i smalle fjordes ind- og udløb. Når den så er fanget, kan det forsøges at introducere den som spisefisk lokalt, at eksportere den som spisefisk til andre lande, eller at udnytte ressourcen på andre måder, såsom til pelsdyrfoder.

Sortmundet kutling kan som ungt individ være svær at skelne fra sortkutling (Figur 9.11), som er hjemmehø- rende i Danmark, da de i dette stadie har samme størrelse. Men de store individer er ikke til at tage fejl af, da sortkutling ikke bliver nær så stor, højest ca. 18 cm, hvorimod sortmundet kutling kan blive op til ca. 25 cm. Begge arter har en sort plet på forreste rygfinne. På sortmundet kutling sidder pletten bagerst på finnen, mens den på sortkutling sidder forrest.

Litteratur

Aagaard, A., Warman, CG., Depledge, MH. 1995. Tidal and seasonal changes in the temporal and spatial dis- tribution of foraging Carcinus maenas in the tidal weakly tidal littoral zone of Kerteminde fjord, Denmark. Ma- rine Ecology Progress Series 122:65-172.

Almqvist, G., Strandmark, AK., Appelber, M. 2010. Has the invasive round goby caused new links in Baltic food webs? Environmental Biology of Fishes 89, 79–93.

Beck, MW., Heck, KL Jr., Able, KW., Childers, DL., Eggleston, DB., Gillanders, BM., Halpern, B., Hays, CG., Hoshino, K., Minello, TJ., Orth, RJ., Sheridan, PF., Weinstein, MP. 2001. The identification, Conservation and Management of Estuarine and Marine Nurseries for Fish and Invertebrates. BioScience, 51 (8): 633-641.

Bzoma, S. 1998. The contribution of round goby (Neogobius melanostomus Pallas, 1811) to the food supply of cormorants (Phalacorocorax carbo Linnaeus, 1758) feeding in the Puck Bay. Bulletin of the Sea Fisheries Institute, Gdynia 2, 39–48.

Christoffersen, M., Svendsen, JC., Behrens, JW., Van Deurs, M., Jepsen, N. (unpubl). Beating them by eating them: using acoustic telemetry and snorkel surveys to develop a fishery for the invasive round goby (Neogo- bius melanostomus).

Corkum, LD., Sapota, MR., Skora, KE. 2004. The round goby, Neogobius melanostomus, a fish invader on both sides of the Atlantic Ocean. Biological Invasions 6, 173-181.

Czerniejewski P., Filipiak J., Radziejewska T. 2003. Body weight and morphometry of the Chinese mitten crab (Eriocheir sinensis H. Millne-Edwards, 1853) in the River Odra/Oder Estuary (North-Western Poland). Acta Scientarum Polonorum. Ser. Fisheries 2(2): 29-39.

Czugala, A., Wozniczka, A. 2010. The River Odra estuary – another Baltic Sea area colonized by the round goby Neogobius melanostomus Pallas, 1811. Aquatic Invasions. 5, S61–S65.

Davidson, A., Jaine, T. 2006. Common crab. The Oxford Companion to Food. Oxford University Press. p. 222.

Dubs, DOL., Corkum, LD. 1996. Behavioural interactions between round gobies (Neogobius melanostomus) and mottled sculpins (Cottus bairdi). Journal of Great Lakes Research 22, 838–844.

Fischer P, Rademacher K, Kils U (1992) In situ investigations on the respiration and behaviour of the eelpout (Zoarces viviparus L.) under short-term hypoxia. Mar Ecol Prog Ser 88:181–184.

Groholz, ED., Ruiz, GM. 1996. Predicting the impact of introduced marine species: Lessons from the multiple invasions of the European green crab Carcinus maenas. Biological Conservation 78:59-66.

HELCOM 2018. Status of coastal fish communities in the Baltic Sea during 2011-2016 – the third thematic assessment. Baltic Sea Environment Proceedings N° 161.

Hines, AH., Ruiz, GM., Hitchcock, NG., Derivera, C. 2004. Project Range Expansion of Invasive European Green crabs (Carcinus maenas) to Alaska: temperature and salinity tolerance of larvae. Smithsonian Environ- mental Research Centre Po BOX 28, 647 Contees wharf Road Edgewater, MD 21037-0028 USA.

Hoffmann, 2005. Fisk, fiskeri og Epifauna. Limfjorden 1984-2004. DTU Rapport 149-05.

ICES 2009. Report of the 2008 session of the Joint EIFAC/ICES Working Group on Eels. Leuven, Belgium, 3– 7 September 2008. EIFAC Occasional Paper. No. 43. ICES CM 2009/ACOM:15. Rome, FAO/Copenhagen, ICES. 2009. 192p.

ICES 2012. ICES Advice Books 6-8. http://www.ices.dk/committe/acom/comwork/report/2012/2012/fle-2232.pdf; http://www.ices.dk/com- mitte/acom/comwork/report/2012/2012/cod-2224.pdf

ICES. 2014. Report of the Baltic Fisheries Assessment Working Group (WGBFAS), Section 4. Cod. 281-328. ICES. 2014. Report of the Baltic Fisheries Assessment Working Group (WGBFAS), Section 8. Cod. 584-613.

Jakubas, D. 2004. The response of the grey heron to a rapid increase of the round goby. Waterbirds 27, 304– 307.

Jude, DJ., Janssen, J., Crawford, G. 1995. Ecology, distribution, and impact of the newly introduced round and tubenose gobies on the biota of the St. Clair and Detroit rivers. In The Lake Huron Ecosystem: Ecology, Fisheries and Management (Munawar, M., Edsall, T., Leach, J., eds), pp. 447–460. Amsterdam: SPB Acade- mic Publishing.

Kristensen, LD., Støttrup, JG., Andersen, SK., Degel, H. 2014. Registrering af fangster i de danske kystområ- der med standardredskaber. Nøglefiskerrapport 2011-2013. DTU Aqua-rapport nr. 286-2014. Institut for Akva- tiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet, 100 p. + bilag.

Khaldinova, NA. 1951. Data on reproduction and development of fish in salty bays of the Northern Caspian. VNIRO Proceedings. Vol. 18, 99-120.

Larsen, MM., Strand, J. 2013. Miljøfarlige stoffer og biologiske effekter. I: Marine områder 2012. red. Hansen,

J.W. 2013. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. s. 102-118 (Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi; Nr. 77).

Nichols, SJ., Kennedy, G., Crawford, E., Allen, J., French, J. III, Black, G., Blouin, M., Hickey, J., Chernyak, S., Haas, R., Thomas, M. 2003. Assessment of lake sturgeon (Acipenser fulvescens) spawning efforts in the lower St. Clair River, Michigan. Journal of Great Lakes Research 29, 383–391.

Nicolajsen, H. 2005. Skrubbeundersøgelser i Limfjorden 1993-2004. DFU-rapport 144-05, 69pp.

Nielsen, E., Bagge, O., MacKenzie, B. 1998. Wind-induced transport of plaice (Pleuronectes platessa) early life-history stages in the Skagerrak-Kattegat. Journal of Sea Research, 39: 11– 28.

Nielsen, E., Støttrup, JG., Heilmann, J., MacKenzie, BR. 2004. The spawning of plaice Pleuronectes platessa

in the Kattegat. Journal of Sea Research, 51: 219-228.

Oesterwind, D., Bock, C, Förster, A., Gabel, M., Henseler, C., Kotterba, P., Menge, M., Myts, D., Winkler, HM. 2017. Predator and prey: the role of the round goby Neogobius melanostomus in the western Baltic. Marine Biology Research. 13:2, 188-197, DOI: 10.1080/17451000.2016.1241412

Olesen, BHJ., Storr-Paulsen, M. 2015. Eel, cod and seatrout harvest in Danish recreational fishing during 2012. DTU Aqua report 293-2015, 21 pp.

Pedersen, SA., Støttrup, JG., Sparrevohn, CR., Nicolajsen, H. 2005. Registreringer af fangster i indre danske farvande 2002, 2003 og 2004 – Slutrapport. DFU report nr. 155-05. 149s.

Pihl, L., Wennhage, H. 2002. Structure and diversity of fish assemblages on rocky and soft bottom shores on the Swedish west coast Journal of Fish Biology, 61 (Supplement A), 148–166.

Rasmussen, E. (1967). Systematic and ecology of the Isefjord marine fauna (Denmark). Ophelia, Vol.11.

Roman, J., Palumbi, R. 2004. A global invader at home: Population structure of the green crab, Carcinus maenas, in Europe. Molocular Ecology 13:2891-2898.

Sapota, MR., Skora, KE. 2005. Spread of alien (non-indigenous) fish species Neogobius melanostomus in the Gulf of Gdansk (south Baltic). Biological Invasions 7, 157–164.

Seitz, RD, Wennhage, H, Bergström, U, Lipcius, RN, Ysebaert, T. 2014. Ecological value of coastal habitats for commercially and Ecologically Important Species. ICES Journal of Marine Science 71:648–665.

Skajaa, K., Ferno, A., Lokkeborg, S., Haugland, EK., 1998. Basic movement pattern and chemo-oriented search towards baited pots in edible crab (Cancer pagurus L.). Hydrobiologia, 371/372, 143-153

Sparrevohn CR., Nicolajsen, H., Kristensen, L., Støttrup, JG. 2009. Registrering af fangster i de danske kyst- områder med standardredskaber fra 2005-2007. Nøglefiskerrapporten 2005-2007. DTU Aqua-rapport nr. 205- 2009. Charlottenlund. Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet, 72 p.

Steinhart, GB., Marschall, EA. & Stein, RA. 2004. Round goby predation on smallmouth bass offspring in nests during simulated catch-and-release angling. Transactions of the American Fisheries Society 133, 121– 131.

Strand, J., Andersen, L., Dahllöf, I., Korsgaard, B. 2004. Imparied larval development in broods of eelpout (Zoarces viviparus) in Danish coastal waters. Fish Physiology and Biochemistry, 30, 37-46.

Stuer-Lauridsen, F., Gustavson, K., Møhlenberg, F., Dahllöf, I., Strand, J., Bjerregaard, P., Korsgaard, B., Rasmussen, TH., Halling-Sørensen, B. 2008. Misdannet ålekvabbeyngel og andre biologiske effekter i danske vandområder. Litteraturudredning. Intern rapport. By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet.

Støttrup, JG., Sparrevohn, CR., Nicolajsen, H., Kristensen, L. 2012. Registrering af fangster i de danske kyst- områder med standardredskaber. Nøglefiskerrapporten 2008-2010. DTU Aqua-rapport nr. 252-2012. Charlot- tenlund. Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet, 94 p.

Støttrup, JG., Andersen, SK., Kokkalis, A., Christoffersen, M., Pedersen, EMF. 2017. Registrering af fangster i de danske kystområder med standardredskaber Nøglefiskerrapport 2014-2016 Registrering af fangster i de danske kystområder med standardredskaber Nøglefiskerrapport for 2014-2016. DTU Aqua-rapport nr. 320- 2017.

Støttrup JG., Kokkalis A., Brown EJ., Olsen J., Kærulf Andersen S., Pedersen EM. 2018. Harvesting geo-spa- tial data on coastal fish assemblages through coordinated citizen science. Fisheries Research 208, 86-96.

Svedäng, H., Barton, G. 2003. Spatial and temporal aspects of the decline in cod (Gadus morhua L.) abun- dance in the Kattegat and eastern Skagerrak. ICES Journal of Marine Science, 60, 32-37.

Tomczak, MT., Dinesen, GE., Hoffmann, E., Maar, M., Støttrup, JG. 2013. Integrated trend assessment of ecosystem changes in the Limfjord (Denmark): evidence of a recent regime shift? Estuarine, Coastal and Shelf Science, 117, 178-187. doi: 10.1016/j.ecss.2012.11.009.

Ustups, D., Bergström, U.,Florin, AB., Kruze, E.; Zilniece, D., Elferts, D., Knospina, E., Uzars, D. 2016. Diet overlap between juvenile flatfish and the invasive round goby in the central Baltic Sea. Journal of Sea Re- search, Volume 107, p. 121-129.

Vitale, F., Cardinale, M., Svedäng, H. 2005. Evaluation of the temporal development of the ovaries in Gadus morhua from the Sound and Kattegat, North Sea. J. Fish Bio. 67, 669-683.

Wolf, F. (1998). Red and green colour forms in the common shore crab Carcinus maenas (L.) (Crustacean: Brachyura: Portunidae): theoretical predictions and empirical data. Journal of Natural History 32:1807-1812.

Appendiks 1. Sortmundet kutling omregning fra kg til antal

De nøglefiskere, der fanger sortmundede kutling fanger ofte meget store mængder – nogle gange så mange, at ruserne bliver fuldstændigt fyldte og svære at håndtere. Da det er en uoverkommelig opgave at måle så mange fisk for nøglefiskerne, har DTU Aqua tilladt at de, i tilfælde af store fangstmængder, i stedet kan opgive deres fangster for sortmundede kutling i kg og længde interval; f.eks. 3 kg sortmundet kutling med en længde på mellem 9 og 22 cm. For at estimere antallet af fisk i fangsten, tages gennemsnittet af længden og omreg- nes til vægt pr. individ, ved hjælp af regressionen herunder (W).

W=0,0231 *gennemsnitslængde2,89

Derefter divideres den totale masse fanget, med denne vægt og derved fremkommer et tal for antal individer, der rundes op til nærmeste hele antal, se eksempel i Tabel A1.1. Alle sortmundede kutling-fangster i 2014- 2016, der er opgivet i kg, er omregnet efter denne formel.

Tabel A1.1. Eksempel på, hvordan man omregner fangst af 3 kg sortmundet kutling med størrelse på mellem 9 og 22 cm.

minimums længde [cm]maximums længde [cm]total masse fanget [gr]
  9  22  3000
gennemsnitslængde [cm]vægt pr individ for gennemsnitslængden [gr]estimeret antal individer fanget
15,563,447
Udregning: (9+22)/2(0,0231*15,52,89)(3000/63,4)

DTU Aqua har lavet en længde/vægt relation, baseret på data indsamlet af Farivar Azour samt fisk indsamlet af en Bornholmsk nøglefisker. Farivar Azour indsamlede data fra 381 sortmundede kutling fra Guldborgsund i november 2010 under sit Bachelorprojekt på Statens Naturhistoriske museum, Zoologisk museum. Den born- holmsk nøglefisker indsamlede 382 sortmundede kutling omkring Rønne i juli 2013, som han frøs ned og de blev efterfølgende målt og vejet på DTU Aqua. I alt er analysen baseret på 763 individer (Figur A1.1).

Farivar Azour takkes mange gange for velvilligt at stille rådata til rådighed.

Figur A1.1. Længde-vægt relationen for Sortmundet kutling; W = 0,0231*L(gns)2,89, R² = 0,9665

Denne rapport omhandler data indsamlet under Nøglefiskerprojektet i perioden 2017- 2019 suppleret med data fra 2002-2016. Formålet med projektet, som ledes af DTU Aqua, er at få information om forekomsten af fisk i kystnære områder og undersøge, om der sker forandringer i fiskeforekomsterne og hvorfor.

Data er indsamlet af 94 amatør- og fritidsfiskere, der har fisket med garn eller ruse eller begge redskaber i 21 forskellige områder i Danmark. Hver fisker har anvendt standard- redskaber på samme position og tidspunkt på måneden og har desuden brugt en tem- peraturlogger til at registrere temperaturen på fiskepositionen. Fangsterne er blevet artsbestemt og derefter målt og talt. Alle resultater er blevet indtastet direkte i KFish- databasen eller sendt til DTU Aqua, som har stået for den videre bearbejdning af data.

Rapporten viser, hvor stor en andel hver fiskeart udgør i hhv. garn- og rusefiskeriet i hvert område i perioden 2017-2019 sammenlignet med data fra før 2017. Der er vist fangster for de seks arter, som fanges hyppigst, og data om krabbeforekomster er bearbejdet. Derudover er der et afsnit om fisk som indikatorer, et afsnit om udsætning af fisk i marine områder og et afsnit om andre anvendelser af nøglefiskerdata og afledte projekter.

Danmarks Tekniske Universitet

DTU Aqua Kemitorvet

2800 Kgs. Lyngby www.aqua.dtu.dk

Ålegræs og dens indbyggere

Du har sikkert set ålegræs før og tænkt ‘Wow, det er en masse irriterende tang

Du har sikkert set ålegræs før og tænkt ‘Wow, det er en masse irriterende tang, der vikler og kildrer mine ben, mens jeg prøver at svømme’.Der er ikke behov for sådant had – ålegræs er faktisk et meget afgørende habitat for mange marine arter, der også kommer alle os direkte til gode. Det er heller ikke tang, men du kan finde ud af mere om det i denne video.

Digitalt møde med fiskerikontrollen 17. februar 2021, kl. 10-14

Digitalt møde med de rekreative foreninger, DTU Aqua og Fiskerikontrollen 17. febru 2021, kl. 10-14

Digitalt møde med de rekreative foreninger og DTU Aqua, 17. febru 2021, kl. 10-14

Deltagere
Fra Regional Kontrol Øst, Fiskeristyrelsen (FST):
Bjørn Wirlander, regionschef
Flemming Hestbek, 1. skibsfører
Claus Wille, kst. fiskeriinspektør
Steen Nielsen, vicefiskeriinspektør
Bernt Paul Wind, overfiskerikontrollør
Nanna Bille Adamsen, regionsjurist (referent)
Fra Regional Kontrol Vest, Fiskeristyrelsen (FST):
Henrik Bregnhøj Bandholm, regionschef
Kasper Schou, vicefiskeriinspektør
Lars Østergaard, overfiskerikontrollør
Gunnar Beck Hansen, overfiskerikontrollør
Stefan Schmidt, fiskerikontrollør/skibsassistent
Fra foreningerne:
Jesper Simonsen, landsformand, Dansk Amatørfiskerforening (DAF)
Kaj Larsen, næstformand, Dansk Amatørfiskerforening (DAF)
Flemming Kjærulf, landssekretær, Dansk Amatørfiskerforening (DAF)
Frederik Svendsen, kredsformand i kreds 10, Nordjylland, Dansk Amatørfiskerforening (DAF)
Morten Jakobsen, bestyrelsesmedlem, Danmarks Sportsfiskerforbund (DFS)
Kaare Manniche Ebert, fiskebiolog, Danmarks Sportsfiskerforbund (DFS)
Erik Andersen, formand, Limfjordens-Fritidsfiskere (LFF)
Cathrine Pedersen Schirmer, havpolitisk seniorrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening (DN)
Fra DTU AQUA:
Mads Christoffersen, specialkonsulent
Afbud:
Arne Rusbek, formand, Dansk Fritidsfiskerforbund
Leif Henriksen, Gershøj Fritidsfiskerforening
Regionschef Bjørn Wirlander (FST) bød velkommen og præsenterede dagsordenen for mødet.

  1. Orientering om året der er gået, herunder gennemgang af kontroltal for den rekreative kontrol.
    Side 1 af 8
    COVER
    Bjørn Wirlander (FST) bemærkede, at det ikke har været muligt at mødes i 2020 pga. corona. 2020
    var i det hele taget et år, som har været præget af corona. I de første uger efter nedlukningen var
    den fysiske kontrol helt lukket ned. Efter de første uger begyndte man dog så småt at undersøge,
    hvordan man kunne gennemføre kontrollen på en forsvarlig måde. Da man begyndte at lukke op,
    var det første man kunne kontrollere faktisk ålepassene, da dette kunne gøres af 1 kontrollør.
    Den måde, som kontrollen fungerer på i dag, er, at kontrollørerne kører i hver sin bil. Derudover
    holdes der den nødvendige afstand. Dette fungerer godt, og kontrollen oplever, at restriktionerne
    respekteres. Pt. er det primært adgangen til små rum, der kan være en udfordring.
    Al administrativt personale er hjemsendt, og kontrollørernes sagsbehandling foregår også hjemmefra.
    De 3 kontrolskibe er klassificeret som kritiske funktioner, og de holdes derfor sejlende. Der føres
    derfor kontrol fra skibene inden for de nugældende restriktioner.
    Bjørn Wirlander (FST) henledte opmærksomheden på de udsendte tal for den rekreative kontrol i
  2. Ved læsning af tallene er det vigtigt at være opmærksom på, at ressourcerne til den rekreative
    kontrol er ”bundet op” på de forpligtelser, DK har ift. EU. Herudover er der kommet en del nye
    opgaver til, som også har lagt beslag på kontrolressourcer. Endelig er det vigtigt at være opmærksom
    på, der fra marts ansættes 11 nye kontrollører til. Når disse er uddannet som kontrollører efter
    2 år, vil kapaciteten i kontrollen stige.
    Claus Wille (FST) præsenterede datatrækket for den rekreative kontrol 2018-2020.
    Flemming Kjærulf (DAF) spurgte til antallet af anmeldelser, som ser ud til at været steget voldsomt.
    Hvad kan dette skyldes? Og hvor mange kan der følges op på?
    Claus Wille (FST) bemærkede, at stort set alle anmeldere bliver kontaktet. Tilbage i tid blev der endvidere
    lavet en undersøgelser, som viste, at der faktisk gemmer sig overtrædelser i ca. 25 % af anmeldelserne.
    Der er dog pt. ikke noget aktuelt tal for, hvor mange anmeldelser der bliver fulgt op
    på med en kontrol, og hvor mange overtrædelser der findes herved.
    Morten Jakobsen (DSF) spurgte til, hvad der er grund til dykket i kontrollen i 2018 til 2019? Og har
    kontrollen gjort sig erfaringer ifb. med corona, som kan bruges positivt fremadrettet.
    Claus Wille (FST) svarede ift. forbedringer, at Fiskeristyrelsen har fået afprøvet hvilke kontrolopgaver
    der kan løses med én kontrollør, og dermed være mere effektiv. Kontrol af ålepas er et eksempel.
    Det kunne også være kontrol af fisketegn, men den opgave sker ofte ifm. andre kontrolopgaver,
    og bliver derfor ikke mere effektiv.
    Ift. det faldende kontroltal fra 2018 til 2019 så skyldes dette sandsynligvis, at der i samme periode
    var et fald i kontroltimer som følge af, at flere kontrollører er gået på pension eller fratrådt af anSide
    1 af 8
    COVER
    den grund. Der er endvidere på samme tid, sket en markant stigning i reglerne på erhvervsområdet,
    hvilket har lagt beslag på mange kontrolressourcer.
    Kaare Ebert (DSF) bemærkede, at faldet af kontroltimer fra 2018 til 2019 er problematisk, navnlig
    henset til, at der i 2018 allokeret 750.000 kr. af fisketegnsmidlerne til kontrollen med det rekreative
    fiskeri. Hvad vil kontrollen gøre for at skærpe kontrolindsatsen? Og er der viden om, hvorvidt de
    750.000 kr. er gået til anden kontrol – f.eks. kontrol med erhvervsfiskeriet?
    Claus Wille (FST) bemærkede, at selvom der nu er ansat 11 nye mand, så vil der også de næste 2 år
    være en udfordring ift. kontrolkapaciteten. Herudover vil man arbejde på at gøre bedre brug af anmeldelserne.
    Der bliver også set på at lave en bedre platform for fisketegn, således at man bliver
    bedre klædt på.
    Bjørn Wirlander (FST) bemærkede, at de 750.000 i finansieringen af fiskerikontrollen.
    Cathrine Schirmer (DN) spurgte til 1. forståelsen af, hvad en inspektion ctr. en kontrol er, 2. om der
    sker en prioritering af kontrollerne, 3. om der er fokus på ålefiskeriet, 4. hvordan skal man forstå
    tallene ift. kontrollerede redskaber og hvad der er årsagen til de mange ulovlige redskaber? Og endelig
  3. hvordan det går med kontrollen af ”back-limits”?
    Claus Wille (FST) svarede, at en inspektionstur er turer, som kontrollørerne kører ud/sejler, og at
    der godt kan være flere kontroller på en inspektionstur. I forhold til prioriteringerne så sker den
    ofte på baggrund af tidligere kendskab til tidligere overtrædelser og betydningen heraf for de pågældende
    fiskearter. Der er udarbejdet en rapport herom i samarbejde med foreningerne. Denne
    kan blive sendt til Danmarks Naturfredningsforeningen. Hvad angår ålefiskeriet, så er dette et prioriteret
    område. I forhold til de ulovlige redskaber, så er det korrekt, at der fundet mange ulovlige
    redskaber. Dette skyldes muligvis, at der er fundet mange ulovlige åleredskaber. Ift. kontrol af
    ”back-limits” så er der sager herpå.
    Flemming Hestbek (FST) bemærkede, at når skibene er i Øresund og i Storebælt, så kontrolleres
    ofte turbådene.
    Flemming Kjærulf (DAF) spurgte ind til, hvorvidt det er overvejet at lade foreningerne bidrage til undervisningen
    af de nye kontrollører.
    Claus Wille (FST) bemærkede, at der faktisk allerede bruges en del tid i uddannelsen på det kystnære
    fiskeri, hvor der er lagt besøg ind hos nogle foreninger.
    Morten Jakobsen (DSF) spurgte til, hvorvidt det pt. er muligt at loade fotos op i anmeldelsessystemet?
    Kasper Schou (FST) bemærkede, at dette er der ikke mulighed for. Men at det er rigtig godt forslag.
    Side 1 af 8
    COVER
    Bernt Wind (FST) oplyste, at selvom fotos ikke kan uploades i anmeldelsessystemet, så modtages
    disse ofte efterfølgende fra anmelderne.
    Claus Wille (FST) oplyste, at der pt. er iværksat et arbejde med styrelsens anmeldelsesside. Det vil
    blive undersøgt, om det er muligt at lave en ”up-load-funktion”.
    Morten Jakobsen (DSF) spurgte ind til, hvorvidt der vil kunne lægges flere historier ud i pressen for
    at skabe mere opmærksomhed omkring reglerne for det rekreative fiskeri. Det kan også overvejes
    at gøre mere brug af de sociale medier ift. til at ramme de rigtige segmenter.
    Claus Wille (FST) bemærkede, at FST i stigende grad har fået historier i pressen. Man har dog samtidig
    set, at det indimellem har givet anledning til lidt negative tilbagemeldinger fra foreningerne,
    hvis man har skrevet, at den eller den anden type af fisker har overtrådt reglerne.
    Kaare Ebert (DSF) bemærkede, at Danmarks Sportsfiskerforbund ikke har noget problemer med, at
    det nævnes, hvis det er en lystfisker, der har forbrudt sig imod reglerne.
    Opfordringen til at lave flere historier og at bruge de sociale medier mere blev noteret.
  4. Nye regler og kommende ændringer: Sjællandsbekendtgørelsen, den kommende tilpasning af den
    rekreative bekendtgørelse.
    Steen Nielsen (FST) bemærkede, at der bl.a. takket være foreningerne er blevet opdaget flere fejl i
    Sjællandsbekendtgørelsen, som derfor vil blive revideret til juli 2021.
    Kaare Ebert (DSF) bemærkede, at det er korrekt, at der nogle fejl omkring fiskeriet med nogle bestemte
    typer af redskaber. Han håber dog ikke, at fejlene betyder, at arbejdet med bekendtgørelsen
    skal starte forfra.
    Jesper Simonsen (DAF) spurgte til, hvorvidt bekendtgørelsen kommer i høring.
    Dette bekræftede Steen Nielsen (FST).
    Claus Wille (FST) bemærkede ift. justeringerne af den rekreative bekendtgørelser, at disse forventes
    at kunne træde i kraft 1. juli 2021. Der vil bl.a. blive formuleret en klarere definition af tejner.
    Endvidere vil der også blive nogle bedre definitioner på åleredskaberne. Endelig er der behov for at
    præcisere reglerne om anvendelsen af redskaber i mix og antal.
    Kaare Ebert (DSF) bemærkede, at der har været forventningen, at bekendtgørelsen ville blive behandlet
    i §7-udvalget. Dette er dog endnu ikke sket. Han er derfor i tvivl om, hvorvidt ændringerne i
    bekendtgørelsen vil blive af mindre karakter, og der først efter sommeren vil starte et arbejde op
    med en egentlig gennemskrivning af bekendtgørelsen.
    Side 1 af 8
    COVER
    Claus Wille (FST) bemærkede, at det vil være hensigtsmæssigt, såfremt foreningerne afklarer dette
    ved en direkte henvendelse til departementet
  5. Andet fra Regional Kontrol: Den rekreative Erfa-gruppe, domsafgørelse vedr. ålerør
    Steen Nielsen (FST) bemærkede, at der er kommet en ny afgørelse vedr. ålerør. Ved afgørelsen er
    det slået fast, at dette er et ulovligt redskab.
    Steen Nielsen (FST) bemærkede endvidere, at der nu oprettes en erfa-gruppe blandt kontrollørerne
    med et bredere fokus på det rekreative fiskeri. Han vil selv stå i spidsen for gruppen.
  6. Nyt fra DTU Aqua
    Mads Christoffersen (DTU) bemærkede indledningsvist, at DTU A. ikke har den store anpart i forhold
    til kontroldelen, men at han gerne besvarede spørgsmål.
    Cathrine Schimer (DN) spurgte herefter til, hvordan DTU A. vurderer dødeligheden som følge af det
    rekreative fiskeri?
    Mads Christoffersen (DTU) svarede, at pt. måles der ikke herpå, men han er bekendt med, at Sportsfiskerforbundet
    har udarbejdet en undersøgelse herom.
    Kaare Ebert (DSF) oplyste, at så vidt han er bekendt, har DTU A. udarbejdet en undersøgelse herom
    i 2011.
    Cathrine Schimer (DN) bemærkede, at det er bekymrende, at der ikke er tal for dødeligheden for
    det rekreative fiskeri.
    Bjørn Wirlander (FST) bemærkede, at han fra andre sammenhænge er bekendt med, at der regnes
    på det rekreative fiskeris betydning for dødeligheden ift. torsk i Østersøen. Men det er svært, fordi
    kortlægningen ofte alene kan ske ved interviews af lyst- og fritidsfiskerne. Når det er sagt, så vil det
    være relevant at rejse et spørgsmål om en sådan undersøgelse i §7-udvalget.
    Kaare Ebert (DSF) oplyste, at rekreative fiskere ofte ikke fisker på de kvotebelagte arter ud over ål
    og torsk.
    Bjørn Wirlander (FST) bemærkede, at det faktisk er overraskende, hvor stor en del af dødeligheden
    ift. torsk, der tilskrives det rekreative fiskeri.
    Flemming Kjærulf (DAF) bemærkede, at der pt. arbejdes på en ny kontrolforordningen, hvori der
    også vil blive indarbejdet regler for det rekreative fiskeri.
    Mads Christoffersen (DTU) oplyste, at DTU A. bl.a. indgår i en ICES-gruppe for ål på tværs af landene
    ud til Østersøen. Heri arbejdes der en del med fokus på kyststnære områder. Herudover arSide
    1 af 8
    COVER
    bejdes der en del med udsætning af forskellige arter, herunder bl.a. pighvar. Der gøres en stor indsats
    for at skifte til at udsætte ”stamfisk” fra lokalområdet og også med fokus på forskellige områder
    af Danmark. Man har også arbejdet med at undersøge, hvilken påvirkning kystbeskyttelsen har
    for fiskene – som en del heraf er der oprettet et særligt fredet område i Lillebælt med anlæggelse
    af nye stenrev.
    Der er også blevet udgivet en ”nøglefisker-rapport” baseret på tal fra fiskeri foretaget af en række
    fritidsfiskere. Der er desværre konstateret en stor tilbagegang af arter i Lillebælt, hvilket muligvis
    skyldes eksplosionen af gødningsfabrikken i 2016. Af andre interessante fund er værd at nævne, at
    det stort set er i forhold til alle arter og i alle områder, hvor arterne går tilbage. Det eneste positive
    er, at ålen ser ud til at være i en smule fremgang.
    Flemming Kjærulf (DAF) bemærkede, at der synes at være mange problemer omkring klapning. Er
    det noget, som DTU A. også kan se har betydning for fiskeriet?
    Mads Christoffersen (DTU) bemærkede, at det ikke er noget, der undersøges konkret, men det vil
    være en god ide at undersøge.
    Morten Jakobsen (DSF) bad Mads Christoffersen uddybe eventuelle årsager til tilbagegangen.
    Mads Christoffersen (DTU) bemærkede, at denne kan skyldes mange forskellige faktorer, herunder
    bl.a. de generelle temperaturstigninger, da mange af de danske arter slet ikke kan holde til det.
    Herudover er næringsstofferne og den fysiske ødelæggelse af havbunde og stenrev også væsentlige
    faktorer.
    Kathrine Schimer (DN) spurgte til, hvorvidt ICES-gruppen har undersøgt, hvad der er den største
    trussel mod ål.
    Mads Christoffersen (DTU) oplyste, at gruppens rapporter kan findes på ICES-hjemmesiden, herunder
    også med beskrivelser af de fund, som gruppen har gjort ift. ålens trivsel mv.
    Flemming Hestbek (FST) spurgte til råstofsindvindingens betydning for fisketrivslen.
    Mads Christoffersen (DTU) bemærkede, at DTU A. bidrager med tal om ift. evt. påvirkning for fiskeriet,
    men det er ikke DTU A., der træffer sådanne afgørelser.
    Påvirkningen af torskens trivsel og årsagerne hertil blev herefter drøftet.
    Cathrine Schimer (DN) bemærkede bl.a., at der er mange årsager, men ud over sæl, bør også overfiskeriet
    nævnes.
    Mads Christoffersen (DTU) henviste til sin kollega Marie Klembek, som har skrevet om torsk. Han
    kan sende link til forskellige rapporter.
    Side 1 af 8
    COVER
    Mads Christoffersen (DTU) oplyste endvidere, at der også er startet et projekt op om bedre og
    mere bæredygtige måder at lave kystsikring på.
  7. Punkter/spørgsmål fra foreningerne
    Frederik Svendsen (DAF) stillede spørgsmål til, hvorvidt et ringgarn er et flydegarn eller et bundsat
    garn? Endvidere opfordres kontrollen til at se nærmere på, hvorvidt det kan være lovligt, at der kan
    fiskes med Kina-tejner i ålelukkeperioden.
    Steen Nielsen (FST) bemærkede, at spørgsmålene om ringgarn vil være oplagt at behandle i den
    kommende erfa-gruppe. Han bemærkede endvidere, at det forventes, at det vil blive klarlagt med
    de kommende tilpasninger af den rekreative bekendtgørelse, hvorvidt Kina-tejn er lovlige at fiske
    med.
    Kasper Schou (FST) bemærkede, at han er enig heri. Hvad angår spørgsmålet om ringgarn, så er det
    udgangspunktet, at et garn er et bundsat garn, så snart det ”står på bunden”
    Der blev endvidere spurgt ind til DTU AQUA’s undersøgelse af hummere i Limfjorden.
    Mads Christoffersen (DTU) henviste til sin kollega, Jordan, som arbejder med disse undersøgelser.
    Til spørgsmålet fra Gershøj Fritidsfiskerforening: ”Mulighed for fredning af pighvarre i Roskilde
    Fjord i en periode på 3-4 år. Skal også gælde erhverv” forklarede Jesper Simonsen (DAF), at dette
    vedrører, at man ønsker at lave forsøg med udsættelse af pighvar.
    Kaare Ebert (DSF) bemærkede endvidere, at dette udspringer af et lokalt samarbejde mellem foreningerne.
    Han har derfor sendt forespørgslen videre til departementet.
    Flemming Kjærulf (DAF) oplyste, at der er konstateret på Bornholm, at ca. 10-15 bierhvervsfiskerne
    har sat meget små kroge på deres liner, hvormed de kan fiske efter ål. Der er derfor rejst spørgsmål
    herom i § 7-udvalget for evt. at få disse små kroge bliver forbudt.
    Steen Nielsen (FST) bemærkede, at så længe det ikke er forbudt at bruge de små kroge, så kan kontrollen
    ikke gribe ind.
  8. Bordet rundt hos foreningerne
    Kaare Ebert (DSF) nævnte, at der pt. arbejdes særligt med skarvforvaltningsplanen, da den pt. ikke
    er hensigtsmæssig, da visse grupper godt må regulere på arten, mens andre ikke må. Endvidere arbejdes
    med et projekt med udplantning af ålegræs. DN og DTU A. er også med i dette projekt. Fiskerikontrollen
    må meget gerne bakke op, hvis projektet går igennem. Endelig arbejdes der navnligt
    med revidering af reglerne for fiskeriet i Limfjorden.
    Flemming Kjærulf (DAF) oplyste i forhold til skarvplanen, at sidste møde i skarvgruppen sluttede
    med, at alle fiskeriforeningerne har takket nej til at stå bag planen, da den ikke lægger op til en egt.
    regulering, men snarere at skarvene bliver skubbet rundt i landet.
    Side 1 af 8
    COVER
    Morten Jakobsen (DSF) bemærkede, at foreningen vil sætte gang i en kampagne mhb. at orientere
    om reglerne for lystfiskeriet.
    Jesper Simonsen (DAF) oplyste, at foreningen har udkastet fra Limfjordssammenslutningen, og at
    der nu arbejdes på et svar.
    Cathrine Schimer (DN) bemærkede, at DN i 2021 generelt vil have fokus på ål, havplan og beskyttede
    områder.
  9. Evt.
    Cathrine Schimer (DN) spurgte ind til, hvorvidt der er tal for bifangst ift. fugle.
    Mads Christoffersen (DTU) henviste til Finn Larsen og Lotte Kemp, som sidder med bifangster.
    Flemming Kjærulf (DAF) gjorde opmærksom på, at Fiskerikontrollen for ca. 5-6 år siden lavede en
    stor undersøgelse af ”bifangst” af fugle mv.
    Claus Wille (FST) oplyste, at BIO-Science har udarbejdet den pågældende rapport. Kontrollen bidrog
    alene med tal til rapporten.
    Frederik Svendsen (DAF) oplyste, at ”nøglefiskerne” også oplyser tal for fangst af fugle.
    Bjørn Wirlander (FST) bemærkede ift. mødeafholdelsen, at det syntes at have virket godt med det
    digitale møde.
    Kaare Ebert (DSF) tilkendegav, at han også syntes, at det digitale møde havde fungeret godt. Der er
    dog også fordele ved at møde fysisk. Han foreslår derfor, at det ene møde bliver digitalt, mens det
    andet møde er fysisk.
    Flemming Kjærulf (DAF) tiltrådte, at det er en god ide at holde fast i fysiske møder, evt. med mulighed
    for at deltage digitalt.
    Cathrine Schimer (DN) tilkendegav, at hun bakker op om en løsning med et årligt fysisk møde og
    herudover et digitalt møde.
    Morten Jakobsen (DSF) bemærkede, at det havde været et meget spændende møde.
    Bjørn Wirlander (FST) bemærkede, at det er helt klart en god lektie fra ”corona”, at der spares tid
    ift. rejser. Der vil dog blive set på, om næste møde kan blive fysisk

Høringsvar til Forslag til Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse

Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) takker for tilsendte lovforslag.
DAFF er som udgangspunkt glade for alle tiltag der forbedrer Danmarks Natur.

lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven Dansk Amatørfiskerforening (DAFF)

DAFF er som udgangspunkt glade for alle tiltag der forbedrer Danmarks Natur. DAFF finder på etablering af Naturnationalparker er positivt under forudsætning af.
Formålet med al naurbeskyttelse må være hos naturen, flora fauna og landskaber. Dette skal ske
således på alle har mulighed for på opdage, nyde og bruge naturen på bæredygtig vis. Naturbeskyttelse skal ikke naturen naturen bag glasruder eller endnu værre udgør nedrullede gardiner, med adgang kun for særligt priviligerede.
Det er DAFF’ere, der er i gang med at etablere naturnationalparker inden for landområder. Derfor bør det fremgå af lovgivningen på naturnationalparkerne ikke kan etableres på søterritoriet og på naturnationalparker ikke må adgangskysten, klitzoner eller områder som for nuværende er sikret adgang.
En væsentlig forudsætning for befolkningens opbakning til naturbeskyttelsestil er, på mand kan se se den positive virkning af dette. Der findes en lejlighed på dyrke friluftsliv på bæredygtig vis, alt efter interesser. Det være sig: bevægelse, terrænsport, iagttagelse af dyr og fugle, indsamling af naturens egne råvarer som urter, svampe bær mm og fiskeri og jagt.
Det er en del af § 61a på der lægges op til til på naturnationalparkerne generelt friholdes fra jagt og fiskeri, bortset frade fiskeri som evt. kan tillades efter nærmere vurdering. Det er DAFFs opfattelse på jagt og fiskeri er en væsentlig del af danskernes friluftsliv og på bæredygtigt fiskeri og jagt er fuldt foreneligt med naturnationalparkernes formål og som som skal tillades i naturnationalparkerne.
Vore vandløb udfører en vigtig funktion fra udspring til udløb i det samlede kop. Af § 61b bør det eksplicit fremgår afkvaliteten i naturnationalparker ikke må må vandløbets funktion naturlige som opområdevækst, habitat og vandringsveje for vandløbets eller permanente lejlighedsvise fauna, f.eks. vandrende fisk eller fisk der har ophold i vandløbet som en del af deres livscyklus. Der nævnes i 1980’erne og 1980.m’erne.
Dansk Amatørfiskerforening
Landssekretær : Flemming Kjærulf, Kystvej 26A, 5800 Nyborg.
Tlf. 53 83
00 53,

fkjerulf@mail.dk Side 2 af 2 http://www.danskefritidsfiskere.dk §61c inddragelse af offentligheden bør er blot specifikt. Det er et af lovbemærkningerne på ansøger alene skal redegøre for, at der er en stor del af det, der er gjort. DAFF Finder på dette krav er for svagt og upræcist. Der bør være et konkret lovkrav om f.eks. høring af alle berørte aktører. Desuden er det fint at der redegøres for, på mænd
og efter naturnationalparkens etablering f. eks i form af brugerråd eller bestyrelser er blevet en del af det. Generelt finder DAFF det uhensigtsmæssigt i meget store dele af lovbemærkningerne til foreslåede lovændringerr som en yderligere en og strengere lovgivning end selve lovteksten. Lovbemærkninger bør efter vor opfattelse er opklarende frem for opstrammende.
m.v.h.
Dansk Amatørfiskerforening
– DAFF Flemming Kjærulf, landssekretær