Nyheder

Sorte skyer over ålefiskeriet
Af Flemming Kjærulf

Den 14. december besluttede EU’s ministerråd (fiskeriministrene) ud af det blå, at den tremåneders lukkeperiode for ål om vinteren flytte

Sorte skyer over ålefiskeriet
Af Flemming Kjærulf
Den 14. december besluttede EU's ministerråd (fiskeriministrene) ud af det blå, at den tremåneders lukkeperiode for ål om vinteren flyttes, således at den mere præcist rammer den tid hvor blankålene trækker. Ingen på ministermødet var forberedt på dette. Derfor var det kun Danmark der kæmpede imod på mødet. Efterfølgende er det gået op for både svenskere og tyskere, hvad det var der skete. Når der ikke er mange andre, der vil hjælpe i denne sag skyldes det, at mange andre medlemsstater hovedsagelig fanger deres ål i ferskvand, hvor EU's fælles fiskeripolitik (CFP) ikke kan regulere noget.
Hvis beslutningen gennemføres, er det reelt en lukning af det danske bundgarnsfiskeri, og en meget stor indskrænkning af fritidsfiskeriet.
Argumenterne for flytningen har været, at man mener at danske og svenske fiskere fanger en stor del af de blankål der trækker ud af Østersøen. Det er en påstand uden hold i virkeligheden, men desværre er det forskningsarbejde som skulle undersøge, hvor stor en indvirkning blankålfiskeriet i Østersøen har på det samlede udtræk af blankål, endnu ikke afsluttet. Helt generelt ved man dog, at fiskeriet kun står for 3 % af ålens dødelighed medens andre menneskeskabte påvirkninger står for over 50 % af dødeligheden.  Dertil kommer prædation fra sæler, skarv og rovfisk samt sygdomme og parasitter.
EU kommissionens evaluering af ålehandlingsplanen i 2019 slog da også fast, at ålehandlingsplanen virker efter hensigten og at det nu er tiden at se på de andre menneskeskabte påvirkninger af ålen.
Udover dette er der en del grønne organisationer, blandt andet Danmarks Naturfredningsforening, der arbejder for helt at stoppe alt ålefiskeri. For de der ikke kender til sagen, kunne det lyde logisk i betragtning af at ålen er truet.  Virkeligheden er dog at Danmark er et af de lande, der har gjort mest for at beskytte ålen og gennemføre EU's ålehandlingsplan. Samtidig med at ålebestanden er i bedring er det ikke rimeligt at straffe de der gør det bedst med en total lukning.
Såfremt ålefiskeriet lukkes helt ned, vil der ikke længere være nogen der interesserer sig for ål. Så vil alle tiltag til ophjælpning gå i stå. Det gælder åleudsætninger, det gælder nøglefiskernes monitorering af bestanden. Det gælder arbejdet for at mindske den øvrige menneskeskabte dødelighed ved kraftværker dæmninger og på grund af forurening. 
Der er endnu ikke noget endeligt om disse trusler mod ålefiskeriet, men DAFF arbejder på alle fronter på at afværge eller begrænse disse tiltag.

Høringsvar vedr. udkast til revision af bekendtgørelsen om stoprist eller spærrenet i fiskeredskaber i visse salte vande

– Kravet om odderrist foreslås at gælde alle kyststrækninger i salte vande inden for en afstand af 500 meter fra kysten, jf. § 1, stk. 1.

Høringsvar til høring vedr. udkast til revision af bekendtgørelsen om stoprist eller spærrenet i fiskeredskaber i visse salte vande

Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) takker for tilsendte udkast til revision af bekendtgørelsen om stoprist eller spærrenet i fiskeredskaber i visse salte vande.

DAFF støtter principielt ændringen i bekendtgørelsen, idet det er dokumenteret at odderen nu forekommer over store dele af landet.

Det hører dog til undtagelsen at ferskvandsodder færdes i det marine område. DAFF vil derfor anbefale at stoprist alene indføres, hvor det er dokumenteret at odder forekommer og færdes regelmæssigt i det marine område.

Det fremgår, at de bevaringsforanstaltninger der iværksættes skal være nødvendige for at sikre, ”at uforsætlig indfangning eller drab ikke får en væsentlig negativ virkning for de pågældende dyrearter”. De steder hvor ferskvansodder kun undtagelsesvis forekommer i det marine område, vil der ikke være tale om en ”væsentlig negativ virkning”. Disse områder bør derfor friholdes for kravet.


m.v.h. Dansk Amatørfiskerforening – DAFF

Flemming Kjærulf, landssekretær

Se udkast til bekendtgørelse og høringsbrev her

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/65664

Udkast til ændring af bekendtgørelse https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/963edee9-4018-466b-95d8-ed27a9fcebd5/Udkast%20til%20bekendtg%C3%B8relse%20om%20stoprist%20eller%20sp%C3%A6rrenet%20i%20fiskeredskaber%20i%20visse%20salte%20vande.pdf

Aftale for næste års fiskekvoter på plads

.Fiskerikvoterne for 2022 er nu blevet fastlagt på et møde mellem EU’s fiskerimini
Fiskeriet efter ål bliver imidlertid begrænset, da den trængte ålebestand skal have fred til at vandre til gydeområdet i Sargassohavet.

Fiskeriet efter ål bliver imidlertid begrænset, da den trængte ålebestand skal have fred til at vandre til gydeområdet i Sargassohavet.

For ål foreslås det at videreføre bestemmelse om, at medlemsstaterne skal fastlægge en sammenhængende lukkeperiode på tre måneder, men det præciseres, at medlemsstaterne skal placere perioden, hvor der er den største vandring af ål.

læs hele nyheden her https://fvm.dk/nyheder/nyhed/nyhed/aftale-for-naeste-aars-fiskekvoter-paa-plads/

Sådan vil jagten på skarver øges

Sverige: Jagten på skarver bør øges. Det har Riksdagen besluttet med stort flertal.
https://svenskjakt.se/start/nyhet/beslut-i-riksdagen-sa-ska-jakten-pa-skarv-oka/?fbclid=IwAR241HcFIgsaYzxegJbPa9U8dPrJI1picjRWgDTHFKPtdax7640MlMy75N8

Det var i begyndelsen af november, at det stod klart, at et flertal i Rigsdagen ønskede at begrænse antallet af skarver. Dette efter at Socialdemokratiets kongres stemte for et forslag fra Socialdemokratiet i Kalmar Amt, der har til formål at reducere antallet af skarver kraftigt.
Torsdag var der debat og afstemning i Riksdagen om forslaget om at redde fiskebestanden i Østersøen. Baggrunden er en rapport fra Riksdagens Miljø- og Landbrugsudvalg. Forslaget indeholder flere forslag, hvor spørgsmålet om skarvens fremtid er en del.

Eget initiativ
Rigsdagens beslutning lyder: Øge jagten på skarven ved at tillade generel beskyttelsesjagt på skarven på eget initiativ og undersøge mulighederne for generel jagttid på skarven samt overveje yderligere tiltag for at begrænse skarvens vækst.
Det er en sejr for alle de, primært borgerlige politikere, som år efter år har motioneret og debatteret for øget jagt på skarver.
En sådan beslutning blev dog først mulig, da Socialdemokratiet på deres partikongres vendte sig om spørgsmålet.
– Det er fantastisk, at vores kongresbeslutning om kraftigt at reducere skarvebestanden har haft en effekt så hurtigt, skriver Björn Petersson, folketingsmedlem (S) fra Kalmar, i en pressemeddelelse.

Stort flertal
Riksdagens beslutning om at øge jagten på skarven blev truffet med stort flertal, da alle partier undtagen Venstre og Miljøpartiet står bag beslutningen.
976

Høringsvar til høring af § 7-udvalget

Høringssvar til høring af § 7-udvalget om Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2022 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande

Nyborg d. 24. november 2021

Høringssvar til høring af § 7-udvalget om Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2022 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande, KOM (2021) 661.
Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) takker for det tilsendte notat om Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2022 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande, KOM (2021) 661
DAFF vil i dette høringssvar alene forholde sig til afsnittet om europæisk ål.
Indledningsvis vil DAFF påpege at EU's ålehandlingsplan fra 2007 virker præcis som forventet, herunder den manglende virkning fra de lande som ikke har implementeret ålehandlingsplanen helt eller delvist. Dette er dokumenteret både af international forskning  og af dansk forskning . Det bedste, hurtigste og mest nødvendige tiltag fra EU kommissionen vil derfor være at få de medlemsstater, der endnu ikke har implementeret ålehandlingsplanen fuldt ud til at handle hurtigst muligt. Dette fremgår også af EU kommissionens evaluering af ålehandlingsplanen i 2019 .
ICES rådgiver om en nul fangst i 2022. ICES rådgivning vedr. fangstmuligheder adskiller sig ikke fra tidligere års rådgivning, hvor man har anbefalet at al menneskeskabt påvirkning skal holdes så tæt på nul som muligt, bortset fra retorikken er anderledes. Desuden er rådgivningen vedr. fangst af glasål til genudsætning ændret. 
ICES’ tilgang til udsætning bygger ikke på biologiske data, men alene på en puritansk holdning om at bestandene ikke bør opretholdes ved udsætning, idet ICES ikke finder det dokumenteret at udsætningen øger gydebestanden på den endelige gydeplads i Sargassohavet. Det er dokumenteret at udsatte ål opfører sig præcis som naturligt opvoksede ål helt frem til blankål stadiet inklusive udvandringen fra de europæiske kysterii. Da det ikke har været muligt hidtil at følge blankålen det sidste stykke frem til Sargassohavet, findes der ikke positiv dokumentation for at også udsatte ål også når frem til gydepladsen. Dette kan dog ikke tages til indtægt for at de ikke når frem, tvært imod taler al sandsynlighed for at det gør de. Derudover er det dokumenteret at udsætninger hjælper fiskeriet lokalt.
ICES anbefaling om stop for glasål fiskeri ville kun få begrænset betydning, hvis det gennemførtes, idet glasål fiskeriet foregår i floderne, som ligger udenfor den fælles fiskeripolitiks gyldighedsområde. Det vil derfor være et langt bedre tiltag at EU fortsætter og udbygger kontrollen med illegal handel med glasål. Da overlevelsen af naturlige glasål er meget dårlig på grund af de dårlige forhold for såvel vandring som opvækst overalt i de europæiske floder, er opfiskning til opdræt og genudsætning et meget effektivt værktøj i den nuværende situation.
I forbindelse med evalueringen af ålehandlingsplanen i 2019 konkluderede EU-kommissionen at: ”Der er ingen grund til, at denne forordning ikke skulle være effektiv over tid – der er blot behov for en vedvarende og robust implementering på medlemsstatsniveau, yderligere engagement og handling på grænseoverskridende plan og en regelmæssig gennemgang og forbedring af EMP'erne på de tre- årlige revisionspunkter. I betragtning af de langsomme fremskridt til dato, foreslås det, at den nuværende treårlige revision fortsætter i en overskuelig fremtid i stedet for hvert sjette år som forventet på nuværende tidspunkt.”
EU kommissionen konkluderer ligeledes i evalueringen: ”Fremover bør der lægges vægt på at tage fat på det menneskeskabte ikke-fiskerirelaterede kilder til dødelighed, understøttet af nødvendig forskning og økonomisk støtte”
Tilsvarende fastslår DTUAqua  at ”Fiskeriet efter voksne ål har en relativt lille indvirkning på biomassen af udvandrende ål til yngleområderne i Sargassohavet”
At ålehandlingsplanen virker underbygges også af, at der rapporteres om væsentligt bedre ålefangster de seneste år såvel i det rekreative fiskeri som i erhvervet. Specielt noteres det med tilfredshed at gennemsnitsvægten af ål er faldet, svarende til at de yngre årgange udgør en større del af fangsten.  
Det er vigtigt at man følger denne linje som EU kommissions evaluering tilsiger fremfor at forvente noget quick fix. Et sådant er ikke muligt, da ålen har en generations cyklus omring 15 år hvilke ligeledes fremhæves i evalueringens konklusion.
Det vil være ødelæggende for den fremtidige tiltro til- og implementering af- EU's regulering af fiskeriet, såfremt de aktører, som har efterlevet ålehandlingsplanen straffes for dette med yderligere restriktioner. 
Fra det rekreative fiskeri lægges mange tusinde timers frivilligt arbejde i ophjælpning at ålebestanden dels ved monitorering – nøglefiskere og dels ved assistance til udsætning.
Dansk Amatørfiskerforening finder det vigtigt, at der opretholdes såvel et erhvervsmæssigt som et rekreativt ålefiskeri for at opretholde interessen for den europæiske ål og bestandens bevarelse og genoprettelse. Uden en fiskerimæssig interesse vil såvel indsats som midler til denne forsvinde. Samtidig vil muligheden for monitorering af bestanden forsvinde.
Ålefiskeriet i Danmark og Øvrige østersølande er levende kulturarv. Den levende kulturarv er beskyttet af UNESCOs 2003-konvention til sikring af immateriel kulturarv. Danmark tilsluttedes sig konventionen i 2010. Husbehovsfiskerier har bestået i årtusinder og består i dag udelukkende i form af fritidsfiskeriet, hvor fangsten indgår som en del af den selvforsyningskultur, som er under stærkt pres fra den industrielle fødevareproduktion. Ålefiskeriet er grundstenen i fritidsfiskeriet. Evt. yderligere begrænsninger i ålefiskeriet vil i vidt omfang lukke fritidsfiskeriet. Dette vil også have store konsekvenser for livet i de mange småhavne og fiskerlejer som i dag alene anvendes af fritidsfiskere.
Som eksempel på at et stop for fiskeriet får katastrofale følger kan nævnes Sverige, som i 2009 reducerede ålefiskeriet med 90 %. Det har medført at den århundreder gamle ålefiskerkultur på Blekinges øst- og sydkyster også kaldet ”ålekysten” uddøde på 10 år. I dag er der kun seks åleboder tilbage som alene serverer opdrætsål for turister 
Som eksempel på at bibeholdelse af et reguleret fiskeri for en truet art fungerer, kan nævnes den danske laksestamme. Laksen var meget nær udryddet i Danmark, men ved hjælp af en storstilet indsats udelukkende fra frivillige understøttet af videnskabelig rådgivning, lykkedes det over få årtier at genskabe de danske laksestammer samtidig med, at der foregår et reguleret fiskeri.

m.v.h.
Dansk Amatørfiskerforening – DAFF

Flemming Kjærulf, landssekretær

  Management of the eel is slipping through our hands! Distribute control and orchestrate national protection
Author: Willem Dekker
source: ICES Journal of Marine Science (2016) 73 (10), 2442-2452. doi:10.1093/icesjms/fsw094
  Mundtlig fremlæggelse af Michael Ingeman, DTUAqua på § 7 udvalgets møde den 18 nov. 2021.
  Evaluation of the Eel Regulation, Final Report, June 2019. EUROPEAN COMMISSION Directorate-General for Maritime Affairs and Fisheries. Directorate D — Fisheries Policy Mediterranean and Black Sea
Unit D.3 CFP and Structural Support - Policy Development and Coordination
  MEMOTo Fisheries Agency - Effect of eel regulation for 2018, From DTU Aqua Silkeborg 02.05.2018,J.nr. 17/16747: MIP/GR/AK

DTU Aqua/Dansk Skaldyrcenter

Til alle som har interesse i hummerfiskeri i Limfjorden.

Hummer undersøgelse i Livø Stenrev

Hummer undersøgelse i Livø Stenrev – DTU Aqua/Dansk Skaldyrcenter
Til alle som har interesse i hummerfiskeri i Limfjorden.
Dansk Skaldyrcenter/DTU Aqua i Nykøbing Mors foretager undersøgelser af hummerbestanden og bevægelsesmønstre i Livø stenrev og i forbudt område i Løgstør Bredning. I august i år er vi startet med to undersøgelser for at forstå hvor mange hummer der er, hvor store de er, samt hvordan og hvornår hummere bevæge sig ind- og ud af det forbudte område og hvordan hummeren bruger stenrevene: 
1.	Hummerbestanden og distribution. Cirka 900 hummere blev markeret med nummererede plastik T-bar mærke på rygskjold (billeder nedenfor blå cirkel) og markering i halen med et v-snit. 
2.	Hummer bevægelsesmønstre: fra den 20. august til slutning af oktober 2021 har vi et gitter af 24 hydrofoner markeret med røde bøjer og 25 hummer markeret med akustiske mærker (en lille cylinder, billede nedenfor rød cirkel) i en af kløerne. 
Vi anmoder venligst om, at du vil samarbejde med os og genudsætte indfangede hummere, der er mærket med akustiske mærker, med lidt afstand fra fiskeredskaber, da dette er vigtigt for at forstå, hvordan hummere bevæger sig rundt/flytter sig i stenrev og Limfjorden. Alle hummere vil være tilgængelige for fiskeri i slutningen af undersøgelsen. Det er også meget vigtigt at hydrofoner, markeret med rød bøjer, ikke bevæger sig fra deres positioner.
Vi anmoder venligst om, at hvis du fanger mærkerede hummere med T-bar eller v-snit i halen eller akustik med akustiske mærker, om at du sender information til Dansk Skaldyrcenter/DTU Aqua i Nykøbing Mors: foto af hummer med Tag-ID-koden eller akustisk mærke, med dato og placering af fangst. 
Hvis du fanger hummere med akustisk mærke, er der en belønning på DKK 250 for de første 19 rapporter om fangst og genudsætning af akustiske mærkede hummer! Desværre, har vi ikke budget til at betale ved gentagne fangster eller fangster af hummere markeret med T-bar mærke. 
Alle information kan sendes til email: skaldyrcenter@aqua.dtu.dk eller psfr@aqua.dtu.dk; eller sms til 96 69 02 83.
Med venlig hilsen,
Projektteamet bag ”Bæredygtigt hummerfiskeri i Limfjorden” – DTU Aqua. 


 

 

Høringsvar til ny skarv forvaltningsplan

Dansk Amatørfiskerforening har indsendt høringssvar til ny skarvforvaltningsplan

Nyborg d. 1. august 2021
Høringssvar til Høring af Forvaltningsplan for skarv
Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) takker for det tilsendte udkast til forvaltningsplan for skarv.
DAFF er enige i to af overordnede formål: ”at opretholde en levedygtig bestand af skarv i Danmark og at minimere skadesomfang på fangster i bundgarn og ruser ved at reducere skarvens prædation ved disse.”
Derudover finder DAFF at udkastet mangler både mål og midler og som sådan ikke udgør en forvaltningsplan.
DAFF har været repræsenteret i Skarvarbejdsgruppen gennem Dansk Fritidsfiskerforbund. DAFF kan i lighed med flere andre medlemmer af Skarvarbejdsgruppen: Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO, Danmarks Fiskeriforening PO og Dansk Fritidsfiskerforbund, ikke støtte udkastet til skarvforvaltningsplan. Der er afgørende elementer og nøgleindhold, som ikke flugter den virkelighed og de ønsker, som en samlet repræsentation af danske fiskere ønsker inkluderet for at problemerne med skarv håndteres seriøst og for at indsatsen imødegår den negative indflydelse, som skarven udøver på det danske havmiljø og økosystem.
Det angives i høringsbrevet at ” Forvaltningsplanen er udarbejdet i samarbejde med skarvarbejdsgruppen”. På baggrund af ovenstående havde det været mere præcist at skrive: ”en del af Skarvarbejdsgruppen”. Ovenstående interessenter har på baggrund af vor dissens været indkaldt til særskilt dialogmøde om udkastet. Det var vort indtryk at der var imødekommenhed overfor vore synspunkter, men referatet af dialogmødet forelå ikke ved høringsfristens udløb. Derfor indgår dialogmødets evt. resultater ikke i dette høringssvar.
Det angives i udkastet, at årsagen til at skarven skaber konflikter er, at fiskebestandene er presset af andre faktorer. Det er ikke en korrekt udlægning. Det store antal skarv er – og skal anerkendes som – en selvstændig trussel mod den kystnære fauna og livet i de ferske vande. Dette er videnskabeligt veldokumenteret. Seneste forskning fra bl. a DTU Aqua viser, at skarven er en væsentlig prædator såvel ved vore kyster som i de ferske vande. Stalling er nær udryddelse. Laks og ørreds ynglesucces reduceres kraftigt. ca. 75 % af al smolt ædes af skarv. Kun 20 % af smolten fra Limfjordens vandløb når ud af Limfjorden. At der findes andre udfordringer, må ikke stå i vejen for at løse det selvstændige problem som skarven udgør.
Der foreslås mere rådgivning og information om skarv for at afhjælpe og reducere konflikter med skarv og at oplysning om de rekreative muligheder ved at opleve skarver. Der er ikke i udkastet, eller DAFF bekendt andre steder, evidens for at konflikterne skyldes mangel på rådgivning, information og oplysning. Der bør derfor ikke i en forvaltningsplan indgå sådanne tiltag, som her nærmest må ses som en afledningsmanøvre. Tilsvarende foreslås motorbådssejlads i vore vandløb som middel til at skræmme skarv. Et forslag helt uden bund i virkeligheden. Dette forslag må ligeledes anses som fyld og afledning.
Når der foreslås ” anskydning af enkelte individer for at skræmme de resterende skarver” må det forhåbentlig bero på en fejl. Det er et virksomt skræmmetiltag, men absolut ikke etisk forsvarligt.
Generelt nedtoner udkastet skarvproblemet i strid med den seneste viden. Som eksempler kan nævnes tabel 4.2 hvor det anføres om Limfjorden at ”Skarver vurderes at være en medvirkende årsag til, at fiskebestandene har svært ved at genetablere sig”. Forskningen viser at skarven er en væsentlig årsag til fiske dødeligheden. Om Sydfyn/Als anføres” Hyppige iltsvind, der kan medvirke til at presse fiskeyngel ind mod land, kan gøre fiskebestandene sårbare for prædation af skarv”. Dette er der intet videnskabeligt belæg for. Fiskeynglen lever i de kystnære områder, hvor skarven fouragerer og ikke i de dybere områder som typisk rammes af iltsvind.
Grundlæggende mener DAFF, at skarvens bestandsstørrelse har nået et niveau, der gør beskyttelsen af skarven forældet, og at en fortsat streng beskyttelse ikke er i tråd med en nutidig økosystembaseret forvaltning . Skarven har ikke længere behov for en beskyttelse på det niveau som fortsættes i det udsendte udkast. DAFF mener at Danmark bør prioritere et internationalt samarbejde med henblik på en mere nutidig forvaltning, fx i koordination med den internationale skarvarbejdsgruppe, og med målsætning om at flytte skarven til Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag II, således at der kan fastsættes jagttid på skarv.
DAFF er grundlæggende uenige i at det ikke skal være et mål i planen at reducere skarvbestanden. Den nuværende skarvbestands daglige fødebehov kombineret med skarvens fødevalg er uforeneligt med en balanceret forvaltning af den danske natur.
Det er et mål i udkastet at opretholde en levedygtig bestand af skarv. Man kan ikke forvalte ud fra en størrelse som ikke er defineret. DAFF finder at det er en nødvendig forudsætning at forvaltningsplanen fastsætter et mål for hvad en ”levedygtig bestand” er. Dette kan med fordel findes ud fra de samme principper som når mindstebestande af fisk fastsættes. Det er vigtigt, at skarver der kommer gennem Danmark på træk tælles med i en sådan beregning, da netop trækkende skarver udgør en stor andel af problemet i Danmark.
Udkastet fokuserer meget på ferskvand, men problemerne med skarv er veldokumenteret endnu større i de marine områder. Blandt andet er skarven(ålekragen) et stort pres på den i forvejen udfordrede ål. En forvaltningsplan bør derfor inkludere væsentlige og effektive tiltag i de marine områder. Der er fortsat behov for at udbygge kendskabet til dette bl. a. omkring skarvens betydning for torsk, som jo vokser op i skarvens primære fourageringsområder. Planen bør fordre og understøtte sådanne undersøgelser.
DAFF anerkender, at der er sket væsentlige forbedringer i reguleringsmulighederne i bilag 2. DAFF finder dog at garnfiskere også have mulighed for at regulere ved deres redskaber på samme måde som det tillades for ejere af aktivt fiskende bundgarn og ruser. Bilag 2 er dog fortsat unødigt, teoretisk, kompliceret og knudret. DAFF foreslår at bilaget formuleringsmæssigt gennemarbejdes af en mindre gruppe af jagt- og fiskeri kyndige assisteret af en enkelt jurist.
DAFF er uenig i at planen ikke længere skal revideres hvert 5. år. Dette skulle gøre det lettere at foretage løbende (adaptiv) revision. Den femårlige revision af planen hindrer ikke, at der kan foretages ændringer efter behov mellem revisionerne, men al erfaring viser, at uden faste terminer skrider også nødvendige revisioner, bl. a. på grund af kronisk ressourceknaphed hos de relevante myndigheder. Det synes ulogisk at nedprioritere skarvforvaltningen i en tid, hvor skarvproblemet er kraftigt eskalerende. DAFF ønsker altså den regelmæssige revision fastholdt.
Sammenfattende finder DAFF som sagt ikke, at det foreliggende udkast udgør en forvaltningsplan, idet der savnes konkrete mål og effektive virkemidler og at der ikke tages højde for de væsentlige problemer i det marine område. DAFF foreslår derfor, at udkastet trækkes tilbage og at Skarvarbejdsgruppen får til opgave at udarbejde en egentlig forvaltningsplan. Eventuelt bør Skarvgruppens sammensætning ændres, således at der lægges mere vægt på at løse de dokumenterede konflikter og mindre vægt på et forældet beskyttelsesbehov.
m.v.h.
Dansk Amatørfiskerforening – DAFF

Flemming Kjærulf, landssekretær
I CBDs principper omkring økosystembaseret tilgang, fremgår det blandt andet at: ”There has been a tendency in the past to manage components of biological diversity either as protected or non-protected. There is a need for a shift to more flexible situations, where conservation and use are seen in context and the full range of measures is applied in a continuum from strictly protected to human-made ecosystems”.

Rapport fra BSAC møde 6. maj med EFCA (EU-Fiskerikontrolagenturet) og ICES (Det Internationale Havundersøgelsesråd).

Rapport fra BSAC møde 6. maj med EFCA (EU-Fiskerikontrolagenturet) og ICES (Det Internationale Havundersøgelsesråd).

Flemming Kjærulf DAFF deltog på vegne af DFF og DAFF

Møde med EFCA (EU-Fiskerikontrolagenturet)

Der var lange drøftelser om maskestørrelser og tekniske tiltag for erhvervet.

Angående ål har EFCA haft det som fokus siden 2019. Hovebekymringerne er fejlrapportering og ulovligt grej (manglende mærkning og identifikation)

Det rekreative fiskeri er nyt område for EFCA.

Man har primært koncentreret sig om bag limit på Torsk. Danmark og Tyskland har bidraget med oplysninger om kontrol og resultater.

Vedr. laks vil det rekreative fiskeri også være et indsatsområde

EFCA drømmer stadig om AIS for rekreative fiskere. Der mangler tydeligvis en bedre definition af hvad det rekreative fiskeri er.

Samlet havde EFCA nok mere ud af mødet end BSAC.

Møde med ICES (Det Internationale Havundersøgelsesråd)

Generelt gode forklaringer på hvordan man arbejder. Der var en lang række konkrete spørgsmål til torsk, sild og brisling i Østersøen.

Vedr. ål spurgte jeg, hvorfor man ikke havde mere fokus på de øvrige årsager til ålens dårlige tilstand når man nu ved at fiskeriet kun udgør 2 % af dødeligheden. ICES var enige i dette og henviste til at man på en workshop her i foråret1 netop havde besluttet at ændre rådgivningen om ål til mere fokus på dette i overensstemmelse med EU kommissionens evaluering af ålehandlingsplanen.

1) Publication Reports – WKFEA_2021.pdf (ices.dk)