Digitalt møde med de rekreative foreninger og DTU Aqua, 17. febru 2021, kl. 10-14
Deltagere
Fra Regional Kontrol Øst, Fiskeristyrelsen (FST):
Bjørn Wirlander, regionschef
Flemming Hestbek, 1. skibsfører
Claus Wille, kst. fiskeriinspektør
Steen Nielsen, vicefiskeriinspektør
Bernt Paul Wind, overfiskerikontrollør
Nanna Bille Adamsen, regionsjurist (referent)
Fra Regional Kontrol Vest, Fiskeristyrelsen (FST):
Henrik Bregnhøj Bandholm, regionschef
Kasper Schou, vicefiskeriinspektør
Lars Østergaard, overfiskerikontrollør
Gunnar Beck Hansen, overfiskerikontrollør
Stefan Schmidt, fiskerikontrollør/skibsassistent
Fra foreningerne:
Jesper Simonsen, landsformand, Dansk Amatørfiskerforening (DAF)
Kaj Larsen, næstformand, Dansk Amatørfiskerforening (DAF)
Flemming Kjærulf, landssekretær, Dansk Amatørfiskerforening (DAF)
Frederik Svendsen, kredsformand i kreds 10, Nordjylland, Dansk Amatørfiskerforening (DAF)
Morten Jakobsen, bestyrelsesmedlem, Danmarks Sportsfiskerforbund (DFS)
Kaare Manniche Ebert, fiskebiolog, Danmarks Sportsfiskerforbund (DFS)
Erik Andersen, formand, Limfjordens-Fritidsfiskere (LFF)
Cathrine Pedersen Schirmer, havpolitisk seniorrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening (DN)
Fra DTU AQUA:
Mads Christoffersen, specialkonsulent
Afbud:
Arne Rusbek, formand, Dansk Fritidsfiskerforbund
Leif Henriksen, Gershøj Fritidsfiskerforening
Regionschef Bjørn Wirlander (FST) bød velkommen og præsenterede dagsordenen for mødet.
- Orientering om året der er gået, herunder gennemgang af kontroltal for den rekreative kontrol.
Side 1 af 8
COVER
Bjørn Wirlander (FST) bemærkede, at det ikke har været muligt at mødes i 2020 pga. corona. 2020
var i det hele taget et år, som har været præget af corona. I de første uger efter nedlukningen var
den fysiske kontrol helt lukket ned. Efter de første uger begyndte man dog så småt at undersøge,
hvordan man kunne gennemføre kontrollen på en forsvarlig måde. Da man begyndte at lukke op,
var det første man kunne kontrollere faktisk ålepassene, da dette kunne gøres af 1 kontrollør.
Den måde, som kontrollen fungerer på i dag, er, at kontrollørerne kører i hver sin bil. Derudover
holdes der den nødvendige afstand. Dette fungerer godt, og kontrollen oplever, at restriktionerne
respekteres. Pt. er det primært adgangen til små rum, der kan være en udfordring.
Al administrativt personale er hjemsendt, og kontrollørernes sagsbehandling foregår også hjemmefra.
De 3 kontrolskibe er klassificeret som kritiske funktioner, og de holdes derfor sejlende. Der føres
derfor kontrol fra skibene inden for de nugældende restriktioner.
Bjørn Wirlander (FST) henledte opmærksomheden på de udsendte tal for den rekreative kontrol i - Ved læsning af tallene er det vigtigt at være opmærksom på, at ressourcerne til den rekreative
kontrol er ”bundet op” på de forpligtelser, DK har ift. EU. Herudover er der kommet en del nye
opgaver til, som også har lagt beslag på kontrolressourcer. Endelig er det vigtigt at være opmærksom
på, der fra marts ansættes 11 nye kontrollører til. Når disse er uddannet som kontrollører efter
2 år, vil kapaciteten i kontrollen stige.
Claus Wille (FST) præsenterede datatrækket for den rekreative kontrol 2018-2020.
Flemming Kjærulf (DAF) spurgte til antallet af anmeldelser, som ser ud til at været steget voldsomt.
Hvad kan dette skyldes? Og hvor mange kan der følges op på?
Claus Wille (FST) bemærkede, at stort set alle anmeldere bliver kontaktet. Tilbage i tid blev der endvidere
lavet en undersøgelser, som viste, at der faktisk gemmer sig overtrædelser i ca. 25 % af anmeldelserne.
Der er dog pt. ikke noget aktuelt tal for, hvor mange anmeldelser der bliver fulgt op
på med en kontrol, og hvor mange overtrædelser der findes herved.
Morten Jakobsen (DSF) spurgte til, hvad der er grund til dykket i kontrollen i 2018 til 2019? Og har
kontrollen gjort sig erfaringer ifb. med corona, som kan bruges positivt fremadrettet.
Claus Wille (FST) svarede ift. forbedringer, at Fiskeristyrelsen har fået afprøvet hvilke kontrolopgaver
der kan løses med én kontrollør, og dermed være mere effektiv. Kontrol af ålepas er et eksempel.
Det kunne også være kontrol af fisketegn, men den opgave sker ofte ifm. andre kontrolopgaver,
og bliver derfor ikke mere effektiv.
Ift. det faldende kontroltal fra 2018 til 2019 så skyldes dette sandsynligvis, at der i samme periode
var et fald i kontroltimer som følge af, at flere kontrollører er gået på pension eller fratrådt af anSide
1 af 8
COVER
den grund. Der er endvidere på samme tid, sket en markant stigning i reglerne på erhvervsområdet,
hvilket har lagt beslag på mange kontrolressourcer.
Kaare Ebert (DSF) bemærkede, at faldet af kontroltimer fra 2018 til 2019 er problematisk, navnlig
henset til, at der i 2018 allokeret 750.000 kr. af fisketegnsmidlerne til kontrollen med det rekreative
fiskeri. Hvad vil kontrollen gøre for at skærpe kontrolindsatsen? Og er der viden om, hvorvidt de
750.000 kr. er gået til anden kontrol – f.eks. kontrol med erhvervsfiskeriet?
Claus Wille (FST) bemærkede, at selvom der nu er ansat 11 nye mand, så vil der også de næste 2 år
være en udfordring ift. kontrolkapaciteten. Herudover vil man arbejde på at gøre bedre brug af anmeldelserne.
Der bliver også set på at lave en bedre platform for fisketegn, således at man bliver
bedre klædt på.
Bjørn Wirlander (FST) bemærkede, at de 750.000 i finansieringen af fiskerikontrollen.
Cathrine Schirmer (DN) spurgte til 1. forståelsen af, hvad en inspektion ctr. en kontrol er, 2. om der
sker en prioritering af kontrollerne, 3. om der er fokus på ålefiskeriet, 4. hvordan skal man forstå
tallene ift. kontrollerede redskaber og hvad der er årsagen til de mange ulovlige redskaber? Og endelig - hvordan det går med kontrollen af ”back-limits”?
Claus Wille (FST) svarede, at en inspektionstur er turer, som kontrollørerne kører ud/sejler, og at
der godt kan være flere kontroller på en inspektionstur. I forhold til prioriteringerne så sker den
ofte på baggrund af tidligere kendskab til tidligere overtrædelser og betydningen heraf for de pågældende
fiskearter. Der er udarbejdet en rapport herom i samarbejde med foreningerne. Denne
kan blive sendt til Danmarks Naturfredningsforeningen. Hvad angår ålefiskeriet, så er dette et prioriteret
område. I forhold til de ulovlige redskaber, så er det korrekt, at der fundet mange ulovlige
redskaber. Dette skyldes muligvis, at der er fundet mange ulovlige åleredskaber. Ift. kontrol af
”back-limits” så er der sager herpå.
Flemming Hestbek (FST) bemærkede, at når skibene er i Øresund og i Storebælt, så kontrolleres
ofte turbådene.
Flemming Kjærulf (DAF) spurgte ind til, hvorvidt det er overvejet at lade foreningerne bidrage til undervisningen
af de nye kontrollører.
Claus Wille (FST) bemærkede, at der faktisk allerede bruges en del tid i uddannelsen på det kystnære
fiskeri, hvor der er lagt besøg ind hos nogle foreninger.
Morten Jakobsen (DSF) spurgte til, hvorvidt det pt. er muligt at loade fotos op i anmeldelsessystemet?
Kasper Schou (FST) bemærkede, at dette er der ikke mulighed for. Men at det er rigtig godt forslag.
Side 1 af 8
COVER
Bernt Wind (FST) oplyste, at selvom fotos ikke kan uploades i anmeldelsessystemet, så modtages
disse ofte efterfølgende fra anmelderne.
Claus Wille (FST) oplyste, at der pt. er iværksat et arbejde med styrelsens anmeldelsesside. Det vil
blive undersøgt, om det er muligt at lave en ”up-load-funktion”.
Morten Jakobsen (DSF) spurgte ind til, hvorvidt der vil kunne lægges flere historier ud i pressen for
at skabe mere opmærksomhed omkring reglerne for det rekreative fiskeri. Det kan også overvejes
at gøre mere brug af de sociale medier ift. til at ramme de rigtige segmenter.
Claus Wille (FST) bemærkede, at FST i stigende grad har fået historier i pressen. Man har dog samtidig
set, at det indimellem har givet anledning til lidt negative tilbagemeldinger fra foreningerne,
hvis man har skrevet, at den eller den anden type af fisker har overtrådt reglerne.
Kaare Ebert (DSF) bemærkede, at Danmarks Sportsfiskerforbund ikke har noget problemer med, at
det nævnes, hvis det er en lystfisker, der har forbrudt sig imod reglerne.
Opfordringen til at lave flere historier og at bruge de sociale medier mere blev noteret. - Nye regler og kommende ændringer: Sjællandsbekendtgørelsen, den kommende tilpasning af den
rekreative bekendtgørelse.
Steen Nielsen (FST) bemærkede, at der bl.a. takket være foreningerne er blevet opdaget flere fejl i
Sjællandsbekendtgørelsen, som derfor vil blive revideret til juli 2021.
Kaare Ebert (DSF) bemærkede, at det er korrekt, at der nogle fejl omkring fiskeriet med nogle bestemte
typer af redskaber. Han håber dog ikke, at fejlene betyder, at arbejdet med bekendtgørelsen
skal starte forfra.
Jesper Simonsen (DAF) spurgte til, hvorvidt bekendtgørelsen kommer i høring.
Dette bekræftede Steen Nielsen (FST).
Claus Wille (FST) bemærkede ift. justeringerne af den rekreative bekendtgørelser, at disse forventes
at kunne træde i kraft 1. juli 2021. Der vil bl.a. blive formuleret en klarere definition af tejner.
Endvidere vil der også blive nogle bedre definitioner på åleredskaberne. Endelig er der behov for at
præcisere reglerne om anvendelsen af redskaber i mix og antal.
Kaare Ebert (DSF) bemærkede, at der har været forventningen, at bekendtgørelsen ville blive behandlet
i §7-udvalget. Dette er dog endnu ikke sket. Han er derfor i tvivl om, hvorvidt ændringerne i
bekendtgørelsen vil blive af mindre karakter, og der først efter sommeren vil starte et arbejde op
med en egentlig gennemskrivning af bekendtgørelsen.
Side 1 af 8
COVER
Claus Wille (FST) bemærkede, at det vil være hensigtsmæssigt, såfremt foreningerne afklarer dette
ved en direkte henvendelse til departementet - Andet fra Regional Kontrol: Den rekreative Erfa-gruppe, domsafgørelse vedr. ålerør
Steen Nielsen (FST) bemærkede, at der er kommet en ny afgørelse vedr. ålerør. Ved afgørelsen er
det slået fast, at dette er et ulovligt redskab.
Steen Nielsen (FST) bemærkede endvidere, at der nu oprettes en erfa-gruppe blandt kontrollørerne
med et bredere fokus på det rekreative fiskeri. Han vil selv stå i spidsen for gruppen. - Nyt fra DTU Aqua
Mads Christoffersen (DTU) bemærkede indledningsvist, at DTU A. ikke har den store anpart i forhold
til kontroldelen, men at han gerne besvarede spørgsmål.
Cathrine Schimer (DN) spurgte herefter til, hvordan DTU A. vurderer dødeligheden som følge af det
rekreative fiskeri?
Mads Christoffersen (DTU) svarede, at pt. måles der ikke herpå, men han er bekendt med, at Sportsfiskerforbundet
har udarbejdet en undersøgelse herom.
Kaare Ebert (DSF) oplyste, at så vidt han er bekendt, har DTU A. udarbejdet en undersøgelse herom
i 2011.
Cathrine Schimer (DN) bemærkede, at det er bekymrende, at der ikke er tal for dødeligheden for
det rekreative fiskeri.
Bjørn Wirlander (FST) bemærkede, at han fra andre sammenhænge er bekendt med, at der regnes
på det rekreative fiskeris betydning for dødeligheden ift. torsk i Østersøen. Men det er svært, fordi
kortlægningen ofte alene kan ske ved interviews af lyst- og fritidsfiskerne. Når det er sagt, så vil det
være relevant at rejse et spørgsmål om en sådan undersøgelse i §7-udvalget.
Kaare Ebert (DSF) oplyste, at rekreative fiskere ofte ikke fisker på de kvotebelagte arter ud over ål
og torsk.
Bjørn Wirlander (FST) bemærkede, at det faktisk er overraskende, hvor stor en del af dødeligheden
ift. torsk, der tilskrives det rekreative fiskeri.
Flemming Kjærulf (DAF) bemærkede, at der pt. arbejdes på en ny kontrolforordningen, hvori der
også vil blive indarbejdet regler for det rekreative fiskeri.
Mads Christoffersen (DTU) oplyste, at DTU A. bl.a. indgår i en ICES-gruppe for ål på tværs af landene
ud til Østersøen. Heri arbejdes der en del med fokus på kyststnære områder. Herudover arSide
1 af 8
COVER
bejdes der en del med udsætning af forskellige arter, herunder bl.a. pighvar. Der gøres en stor indsats
for at skifte til at udsætte ”stamfisk” fra lokalområdet og også med fokus på forskellige områder
af Danmark. Man har også arbejdet med at undersøge, hvilken påvirkning kystbeskyttelsen har
for fiskene – som en del heraf er der oprettet et særligt fredet område i Lillebælt med anlæggelse
af nye stenrev.
Der er også blevet udgivet en ”nøglefisker-rapport” baseret på tal fra fiskeri foretaget af en række
fritidsfiskere. Der er desværre konstateret en stor tilbagegang af arter i Lillebælt, hvilket muligvis
skyldes eksplosionen af gødningsfabrikken i 2016. Af andre interessante fund er værd at nævne, at
det stort set er i forhold til alle arter og i alle områder, hvor arterne går tilbage. Det eneste positive
er, at ålen ser ud til at være i en smule fremgang.
Flemming Kjærulf (DAF) bemærkede, at der synes at være mange problemer omkring klapning. Er
det noget, som DTU A. også kan se har betydning for fiskeriet?
Mads Christoffersen (DTU) bemærkede, at det ikke er noget, der undersøges konkret, men det vil
være en god ide at undersøge.
Morten Jakobsen (DSF) bad Mads Christoffersen uddybe eventuelle årsager til tilbagegangen.
Mads Christoffersen (DTU) bemærkede, at denne kan skyldes mange forskellige faktorer, herunder
bl.a. de generelle temperaturstigninger, da mange af de danske arter slet ikke kan holde til det.
Herudover er næringsstofferne og den fysiske ødelæggelse af havbunde og stenrev også væsentlige
faktorer.
Kathrine Schimer (DN) spurgte til, hvorvidt ICES-gruppen har undersøgt, hvad der er den største
trussel mod ål.
Mads Christoffersen (DTU) oplyste, at gruppens rapporter kan findes på ICES-hjemmesiden, herunder
også med beskrivelser af de fund, som gruppen har gjort ift. ålens trivsel mv.
Flemming Hestbek (FST) spurgte til råstofsindvindingens betydning for fisketrivslen.
Mads Christoffersen (DTU) bemærkede, at DTU A. bidrager med tal om ift. evt. påvirkning for fiskeriet,
men det er ikke DTU A., der træffer sådanne afgørelser.
Påvirkningen af torskens trivsel og årsagerne hertil blev herefter drøftet.
Cathrine Schimer (DN) bemærkede bl.a., at der er mange årsager, men ud over sæl, bør også overfiskeriet
nævnes.
Mads Christoffersen (DTU) henviste til sin kollega Marie Klembek, som har skrevet om torsk. Han
kan sende link til forskellige rapporter.
Side 1 af 8
COVER
Mads Christoffersen (DTU) oplyste endvidere, at der også er startet et projekt op om bedre og
mere bæredygtige måder at lave kystsikring på. - Punkter/spørgsmål fra foreningerne
Frederik Svendsen (DAF) stillede spørgsmål til, hvorvidt et ringgarn er et flydegarn eller et bundsat
garn? Endvidere opfordres kontrollen til at se nærmere på, hvorvidt det kan være lovligt, at der kan
fiskes med Kina-tejner i ålelukkeperioden.
Steen Nielsen (FST) bemærkede, at spørgsmålene om ringgarn vil være oplagt at behandle i den
kommende erfa-gruppe. Han bemærkede endvidere, at det forventes, at det vil blive klarlagt med
de kommende tilpasninger af den rekreative bekendtgørelse, hvorvidt Kina-tejn er lovlige at fiske
med.
Kasper Schou (FST) bemærkede, at han er enig heri. Hvad angår spørgsmålet om ringgarn, så er det
udgangspunktet, at et garn er et bundsat garn, så snart det ”står på bunden”
Der blev endvidere spurgt ind til DTU AQUA’s undersøgelse af hummere i Limfjorden.
Mads Christoffersen (DTU) henviste til sin kollega, Jordan, som arbejder med disse undersøgelser.
Til spørgsmålet fra Gershøj Fritidsfiskerforening: ”Mulighed for fredning af pighvarre i Roskilde
Fjord i en periode på 3-4 år. Skal også gælde erhverv” forklarede Jesper Simonsen (DAF), at dette
vedrører, at man ønsker at lave forsøg med udsættelse af pighvar.
Kaare Ebert (DSF) bemærkede endvidere, at dette udspringer af et lokalt samarbejde mellem foreningerne.
Han har derfor sendt forespørgslen videre til departementet.
Flemming Kjærulf (DAF) oplyste, at der er konstateret på Bornholm, at ca. 10-15 bierhvervsfiskerne
har sat meget små kroge på deres liner, hvormed de kan fiske efter ål. Der er derfor rejst spørgsmål
herom i § 7-udvalget for evt. at få disse små kroge bliver forbudt.
Steen Nielsen (FST) bemærkede, at så længe det ikke er forbudt at bruge de små kroge, så kan kontrollen
ikke gribe ind. - Bordet rundt hos foreningerne
Kaare Ebert (DSF) nævnte, at der pt. arbejdes særligt med skarvforvaltningsplanen, da den pt. ikke
er hensigtsmæssig, da visse grupper godt må regulere på arten, mens andre ikke må. Endvidere arbejdes
med et projekt med udplantning af ålegræs. DN og DTU A. er også med i dette projekt. Fiskerikontrollen
må meget gerne bakke op, hvis projektet går igennem. Endelig arbejdes der navnligt
med revidering af reglerne for fiskeriet i Limfjorden.
Flemming Kjærulf (DAF) oplyste i forhold til skarvplanen, at sidste møde i skarvgruppen sluttede
med, at alle fiskeriforeningerne har takket nej til at stå bag planen, da den ikke lægger op til en egt.
regulering, men snarere at skarvene bliver skubbet rundt i landet.
Side 1 af 8
COVER
Morten Jakobsen (DSF) bemærkede, at foreningen vil sætte gang i en kampagne mhb. at orientere
om reglerne for lystfiskeriet.
Jesper Simonsen (DAF) oplyste, at foreningen har udkastet fra Limfjordssammenslutningen, og at
der nu arbejdes på et svar.
Cathrine Schimer (DN) bemærkede, at DN i 2021 generelt vil have fokus på ål, havplan og beskyttede
områder. - Evt.
Cathrine Schimer (DN) spurgte ind til, hvorvidt der er tal for bifangst ift. fugle.
Mads Christoffersen (DTU) henviste til Finn Larsen og Lotte Kemp, som sidder med bifangster.
Flemming Kjærulf (DAF) gjorde opmærksom på, at Fiskerikontrollen for ca. 5-6 år siden lavede en
stor undersøgelse af ”bifangst” af fugle mv.
Claus Wille (FST) oplyste, at BIO-Science har udarbejdet den pågældende rapport. Kontrollen bidrog
alene med tal til rapporten.
Frederik Svendsen (DAF) oplyste, at ”nøglefiskerne” også oplyser tal for fangst af fugle.
Bjørn Wirlander (FST) bemærkede ift. mødeafholdelsen, at det syntes at have virket godt med det
digitale møde.
Kaare Ebert (DSF) tilkendegav, at han også syntes, at det digitale møde havde fungeret godt. Der er
dog også fordele ved at møde fysisk. Han foreslår derfor, at det ene møde bliver digitalt, mens det
andet møde er fysisk.
Flemming Kjærulf (DAF) tiltrådte, at det er en god ide at holde fast i fysiske møder, evt. med mulighed
for at deltage digitalt.
Cathrine Schimer (DN) tilkendegav, at hun bakker op om en løsning med et årligt fysisk møde og
herudover et digitalt møde.
Morten Jakobsen (DSF) bemærkede, at det havde været et meget spændende møde.
Bjørn Wirlander (FST) bemærkede, at det er helt klart en god lektie fra ”corona”, at der spares tid
ift. rejser. Der vil dog blive set på, om næste møde kan blive fysisk
