DFFs og DAFFs fælles Fiskeriudvalg – Politikker og handlingsplaner
Disse politikker og handlingsplaner udgør et fælles grundlag for Dansk Fritidsfisker Forbunds og Dansk Amatørfiskerforenings samarbejde med øvrige aktører, som direkte eller indirekte influerer på fritidsfiskeriet.
Sportsfiskerne
Politik:
De fælles visioner for det rekreative fiskeri af 22. maj 2014 er grundlaget for samarbejdet med Sportsfiskerne.
Vi samarbejder med alle organisationer der organiserer sportsfiskere.
Vi anerkender at sportsfiskerne lægger et stort stykke frivilligt arbejde i at genoprette vandmiljø og fiskebestande.
Vi accepterer at der er indført en 100m grænse for at beskytte havørreden mod fangst i garn.
Handling:
Vi skal inddrage sportsfiskerne i vores arbejde med at genoprette de marine fiskebestande.
Vi skal indgå i dialog med sportsfiskerne om alle tiltag af fælles interesse.
Vi skal, i den udstrækning det er muligt, søge samarbejde med sportsfiskerne i de udvalg hvor vi er repræsenteret i sammen.
Erhvervsfiskeriet
Politik:
Vi vil respektere erhvervet og dets rettigheder til at fiske iht. de regelsæt, der er gældende.
Vi forventer at erhvervet respekterer vores ret til at fiske lovligt iht. de regelsæt der er gældende for fritidsfiskeriet.
Vi samarbejder med erhvervet på alle områder, hvor vi har fælles interesser.
Vi forventer at erhvervet deltager i genopretning af fiskebestandene, både habitatsforbedringer og udsætninger. Deltagelsen skal omfatte såvel den økonomiske som den fysiske del.
Handling:
Søge tættere samarbejde med erhvervet omkring habitatsarbejde, udsætninger og fiskeripolitik.
Gå i dialog med erhvervet angående positiv indstilling til forbedringer i fritidsfiskeriet.
Opdræt contra vildfisk
Politik:
Ifølge de undersøgelser der er foretaget på global plan, vil opdrætsfisk i 2050 udgøre den største del af konsumfiskmarkedet. Ud fra dette vil vi acceptere fiskeopdræt i de marine områder.
Vi vil sikre at fiskeopdræt i det marine miljø sker med den lavest mulige påvirkning af miljøet.
Handling:
Arbejde for at få indflydelse på tilladelser og krav til havopdræt.
Være bedre til at oplyse vore medlemmer om denne form for opdræt, så vi kan komme myterne om en omfattende forurening til livs.
Vi vil arbejde for at få høringsret for alle ansøgninger om havopdræt.
Vi vil på langt sigt arbejde for at fiskeopdræt sker i lukkede landbaserede systemer når teknologien er til stede.
Skarv
Politik:
Skarven skal ned på et niveau som i 1990, svarende til ca. 10.000 par, hvilket svarer til ca. 50.000 enkeltfugle.
Handling:
Vi vil søge samarbejde med alle organisationer, der vil medvirke til begrænsning af skarven.
Vi skal tilbyde at hjælpe med at bekæmpe skarve på enhver måde.
Vi skal løbende arbejde med argumenterne og dermed få større indflydelse.
Vi skal gøre en større indsats for at sætte dagsordenen i skarvudvalget.
Vi skal arbejde for at der indføres jagttid på skarv
Sæler
Politik:
Vi accepterer sælen som en del at det Danske økosystem, og vi accepterer en vis skade og prædation på vores redskaber. Men vi kan ikke acceptere sælen på et niveau hvor den er direkte ødelæggende for fiskeriet, og grej og åløb patruljeres af fødesøgende sæler. En sælbestand på niveau med 1990 kan accepteres. Når populationen når over dette niveau, bør regulering indføres.
Handling:
Vi skal søge samarbejde med de organisationer, der vil medvirke til en antalsbegrænsning af sælen.
Vi skal tilbyde hjælp med regulering af sæler til et passende antal.
Vi skal løbende argumentere, og dermed få indflydelse.
Vi skal gøren en indsats for at holde sælen på den politiske dagsorden.
Vi skal arbejde for at der igen indføres jagttid på sæl
Klapninger
Politik:
Klapning skal begrænses. I stedet skal marine affaldsprodukter i videst muligt omfang behandles på land.
Vi skal have ændret Naturstyrelsens politik, som går ud på at klappe i områder med megen strøm (fortyndelsesprincippet), til en politik hvor der skal klappes i eksisterende råstofindvindingsområder og at området efterfølgende isoleres.
Handling:
Arbejde for at materialet behandles på land, evt. anvendes i byggeindustrien eller til kystfodring.
Arbejde for at, hvis klapning sker i vandet, så skal faunaen beskyttes bedre under arbejdets udførelse.
Arbejde for at der bliver en bedre dialog mellem biologer og Miljøstyrelsen, herunder vil vi arbejde for at få alle fagpersoner til at tage denne del af problematikken alvorlig.
Vi skal sikre at vi får høringsmaterialet.
Folketingenget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Politik:
Få mest mulig indflydelse på de enkelte politikere, så de er bevidst om fritidsfiskeriet og vores arbejde.
Handling:
Vi vil foretage et løbende samarbejd med embedsværket, herunder opbygge personlige relationer til flest muligt af de relevante politikere i alle partier.
Informere relevante politikere om fritidsfiskeriet og de indsatser der gøres fra vore foreninger for miljøet og fiskebestandene.
Fiskeriministeriet/Departement
Politik:
Få større indflydelse på de enkelte embedsmænd og kontorer, så de er bevidst om fritidsfiskeriet og vores arbejde.
Handling:
Vi vil foretage et løbende lobby-arbejde, herunder lære relevante personer at kende i ministeriet/departement.
Arbejde på at ministeriet/departementet finder at de positivt kan anvende fritidsfiskerne.
Arbejde for en bedre mediedækning, dels når vi har samarbejdet Ministeriet / departementet og dels når vi har bidraget til undersøgelsesresultater og konklusioner.
Fiskeristyrelsen
Politik:
Sikre at der altid er et positivt netværk til de personer der til daglig arbejder med det rekreative fiskeri.
Hele tiden være opmærksom på hvad der ”rører sig på gangene”. Er der fx dukket nye personer op i nærheden af vore samarbejdspartnere, skal der nye påvirkninger til.
Handling:
Vi skal arbejde for at holde en god positiv kontakt til styrelsen, herunder være behjælpelig med nødvendige oplysninger.
”Gøde jorden” før der stilles skriftlige forslag af betydning for fritidsfiskerne.
Fiskeriinspektoraterne
Politik:
Være meget obs. på at inspektoraterne er vore samarbejdspartnere og ikke modstandere.
Gå meget langt for at sikre et konstruktivt samarbejde.
Handling:
Ved de 2 årlige møder der afholdes, vil vi arbejde for at sætte dagsordenen, så det bl.a. bliver fritidsfiskernes synspunkter der fremlægges og debatteres, og dermed også indarbejdet i kontrollens arbejde.
Vi vil opfordre inspektoraterne til at komme ud i foreningerne og være synlige.
Når vi har arrangementer ved kysterne, vil vi gøre inspektoraterne opmærksomme på, at vi er der.
Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Kystdirektoratet, m.fl
Politik:
Forsøge at påvirke deres politik, så den medfører en stadig bedre beskyttelse af vore kystnære marine områder.
Handling:
Tage en dialog omkring klappetilladelser og råstofindvindinger.
Arbejde for at påvirke styrelserne til at være mere opmærksomme på de områder, hvor vi laver habitatsforbedringer og undersøgelser.
Sikre at de deltager i vore møder angående marine projekter.
DTU Aqua
Politik:
Vi vil opfatte DTU Aqua som vore egentlige samarbejdspartnere.
Bruge dem som rådgivere, men samtidig være opmærksom på, at de først og fremmest er rådgivere for myndighederne, så de ikke kommer i en konfliktsituation.
Tilbyde hjælp og støtte til DTU Aquas arbejde hvor det er muligt
Handling:
Deltage aktivt i nøglefisker projektet og øvrige undersøgelser og forsøg hvor vore medlemmer kan være til nytte
Holde jævnlige møder med de medarbejdere som har de enkelte sager.
Saltvandsudvalget
Politik:
Sikre et godt samarbejde mellem de organisationer der har interesser i det marine område.
Handling:
Deltage aktivt i saltvandsmøderne, herunder stille forslag til dagsordenen, så der sikres fokus på fritidsfiskeriet.
§ 7 udvalget
Politik:
Sikre den størst mulige indflydelse i udvalget
Sikre den optimale anvendelse af alle fiskeplejemidlerne. (2018-niveau: ca. 40 mio. kr.)
Arbejde for at få afskaffet kommunernes brug af fiskeplejemidlerne (p.t. 10 mio kr).
Sikre at fiskeplejemidler der bliver anvendt i det marine område svarer til den andel af midlerne som skønsmæssigt hidrører fra rekreativt fiskeri i det marine område.
Sikre at der bliver afsat de nødvendige midler til forskning i fiskenes leve- og opvækstområder.
Handling:
Stille forslag til dagsordenen der sikrer indflydelse på fiskeplejemidlernes handlingsplaner.
Søge bredest muligt samarbejde med udvalgets medlemmer om vore politikker
Overvågningsudvalget
Politik:
Sikre at så mange midler som muligt går til miljø og fiskepleje smt FLAG midler
Handling:
Arbejde for at styrke FLAG indsatsen
Natura 2000 udvalget
Politik:
At fremme vore interesser og være opmærksomme på at vore aktiviteter ikke begrænses af de tiltag som måtte foreslås
Handling:
At deltage i møderne og være aktive for vore interesser og aktiviteter.
EU og internationalt arbejde
Politik:
At deltage i internationalt arbejde hvor det har betydning for fritidsfiskeriet i Danmark, når det er økonomisk overkommeligt.
At søge indflydelse på EU’s fiskeripolitik hvor det er relevant.
At søge samarbejde med organisationer i andre lande som kan støtte vore politikker.
Handling:
Deltage i BSAC (Baltic Sea advisory Council) som er det rådgivende organ for EU’s fiskerikommission vedr. Østersøen
Samarbejde med de danske medlemmer af EU’s fiskeriudvalg.